Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
Tlf. 72 20 50 00
E-mail [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Europaudvalget har i brev af 14. juni 2011 stillet følgende spørgsmål nr. 3 (FEU
alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen
(Enhedslisten).
Sagsnr. 2011-0009270
Spørgsmål nr. 3:
”Hvorfor er der behov for EU-koordination af sociale sikringsordninger frem for
bilaterale aftaler mellem de berørte lande?”
Endeligt svar:
Arbejdskraftens frie bevægelighed er et af de grundlæggende principper inden for
EU-samarbejdet. I artikel 48 i Lissabon-traktaten forpligter Europa-Parlamentet og
Rådet sig til at fastlægge de koordineringsregler vedr. social tryghed, der er
nødvendige for at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed. Der har været
lignende bestemmelser i tidligere traktater.
Reglerne om koordinering af medlemslandenes sociale sikringsordninger er fastlagt
i EU-forordning nr. 883/2004. Formålet med forordningen er at sikre, at retten til
fri bevægelighed reelt kan udøves. Da alle EU–borgere, der bevæger sig inden for
Unionen, skal sikres mod at miste optjente sociale rettigheder eller rettigheder
under optjening, vil der være behov for EU–koordination, da medlemslandene ikke
i tilstrækkelig grad kan opfylde denne målsætning enkeltvis. Generelle bilaterale
aftaler mellem de berørte lande ville i givet fald føre til, at samtlige EU-
medlemslande skulle indgå aftaler med hinanden, hvilket ville være administrativt
mere kompliceret og uhensigtsmæssigt.
Venlig hilsen
Inger Støjberg