Europaudvalget 2009-10
SEK (2010) 0409
Offentligt
889057_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
Finansministeren
13. september 2010
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 1 af 1. september 2010
vedr. SEK (2010) 0409 - alm. del - stillet efter ønske fra Morten
Bødskov (S).
Spørgsmål:
Ministeren bedes – i forlængelse af mødet i Europaudvalget den 30. august 2010 –
fremsende en beskrivelse af de forskellige eksempler på skat på finansielle transak-
tioner, der er på europæisk plan, samt en beskrivelse af hvilke modeller, der pt.
drøftes på EU-plan. Ministeren bedes desuden bekræfte, at regeringen ikke vil
modarbejde, at EU udarbejder en model for skat på finansielle transaktioner til
brug for G20-mødet i Sydkorea.
Svar:
Det bemærkes, at regeringen ikke besidder et komplet og systematisk overblik
over anvendelsen af skatter på finansielle transaktioner i andre europæiske lande.
Med udgangspunkt i oplysninger fra Kommissionen kan følgende eksempler næv-
nes:
UK har siden 1986 haft en såkaldt ”stamp duty reserve tax” på aktuelt 0,5 %, som
reelt er en transaktionsskat opkrævet ved handler med aktier for virksomheder
hjemmehørende i UK, uanset hvor sælger og køber er hjemmehørende. Skatten
beregnes af værdien af den underliggende aktie. Skatten giver et provenu på typisk
ca. 0,2-0,3 pct. af BNP per år. Skatten opkræves centralt via det system, hvor ho-
vedparten af handlerne med de omfattede aktier afvikles. Kravet om registrering i
UK af ejerskabet til de pågældende aktier, der er en forudsætning for at kunne
udøve sine aktionærrettigheder, skulle gøre det vanskeligere at omgå skatten ved
f.eks. at flytte handelen med virksomhedens aktier til udlandet. UK’s regering har
imidlertid givet udtryk for, at skatten unddrages i betydeligt omfang. Mange virk-
somheder i UK benytter sig desuden af en praksis, hvor et antal af virksomhedens
aktier deponeres i en bank i USA, som herefter på det amerikanske marked kan
sælge og handle med depotbeviser, svarende til de underliggende UK-aktier, uden
at betale skatten. Denne praksis er imidlertid en lovlig omgåelse af skatten, og der
betales i stedet en engangsafgift på 1,5 % til UK ved deponeringen. Der er desu-
den en undtagelse fra skatten for udenlandske kollektive investeringsfonde, der er
noteret i UK, når disse handler med UK-aktier.
Finansministeriet • Christiansborg Slotsplads 1 • 1218 København K • T 33 92 33 33 • E [email protected] • www.fm.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Schweiz opkræver en skat på bankers (og andre mægleres) handel med værdipapi-
rer. Schweiziske virksomheder, der ejer skattepligtige værdipapirer til en bogført
værdi på mere end 10 mio. CHF (svarende til ca. 58 mio. DKK), defineres ligele-
des som en mægler og er omfattet af skatten. Satsen er 0,15 % for indenlandske
værdipapirer og 0,30 % for udenlandske værdipapirer. Skatten beregnes af købs-
summen, eller alternativt af værdipapirets markedsværdi. Skatten opkræves hos
mægleren, men fordeles formelt ligeligt mellem de to parter i handelen. Det gæl-
der også, hvis mægleren alene er mellemmand mellem to parter, således at skatten
fordeles ligeligt mellem de to reelle parter i handelen. Hvis handlen finder sted på
en børs uden for Schweiz, og modparten ikke er en schweizisk mægler, opkræves
ikke den halvdel af skatten, der påhviler modparten. Visse værdipapirer er undta-
get fra skatten, herunder bl.a. obligationer i andre valutaer end schweizerfranc
samt såkaldte Eurobonds. En række transaktioner er undtaget skatten, herunder
handel med optioner på køb af aktier, handel med udenlandske pengemarkedsin-
strumenter samt handel med udenlandske udstedte obligationer, hvor den schwei-
ziske mægler alene formidler handelen mellem to udenlandske modparter. Prove-
nuet fra skatten udgjorde i 2007 ca. 0,4 pct. af BNP. Kommissionen har ikke an-
givet oplysninger om omfanget af eventuel omgåelse af den pågældende skat.
Sverige havde i perioden fra 1984 til 1991 en skat på finansielle transaktioner. Fra
1984 blev al handel med aktier og aktieoptioner i Sverige således omfattet af en
skat på 1 % fordelt ligeligt på køber og sælger. Fra 1986 blev skattesatsen hævet til
det dobbelte. Fra 1989 blev også handel med obligationer o.l. omfattet af en
transaktionsskat, men kun på 0,002 % for de korteste løbetider og 0,03 % på de
længste løbetider. Skatten på obligationer blev afskaffet i 1990 og satsen for de
resterende transaktionsskatter blev halveret pr. 1. januar 1991 og helt afskaffet ved
udgangen af 1991. Ifølge det oplyste var afskaffelsen begrundet i, at skatten med-
førte flytning af finansielle transaktioner til udlandet og betydelige dyk i kurser og
handelsvolumen på de pågældende instrumenter, selvom der var tale om begræn-
sede skattesatser.
Der henvises desuden til vedlagte bilag udarbejdet af Kommissionen.
Som nævnt på mødet i Folketingets Europaudvalg den 30. august foreligger der
ikke aktuelt fra Kommissionens side konkrete forslag til skatter på finansielle
transaktioner på EU-plan. Kommissionen offentliggjorde i april et arbejdspapir,
der bl.a. vurderer fordele og ulemper ved finansielle transaktionsskatter. Kommis-
sionens papir indeholder ikke et forslag eller en klar anbefaling, men domineres af
vægt på betydelige ulemper ved skatter på finansielle transaktioner.
Regeringen finder – i lighed med bl.a. Kommissionen og IMF – at der er en række
væsentlige ulemper ved skatter på finansielle transaktioner. Det skal undgås, at en
transaktionsskat generelt nedsætter likviditet og volumen på de finansielle marke-
der til skade for virksomheder og borgere, når disse ønsker at rejse kapital, værne
mod risici, spare op m.v., idet en sådan skat ellers kan medføre større ustabilitet
på markederne og mindre velfærd. Desuden skal det undgås, at de beskattede
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
transaktioner ikke blot flyttes til skattely, og øger disses indtægter og attraktions-
værdi. Det taler bl.a. for, at en eventuel indførelse af skatter på finansielle transak-
tioner alene på EU-plan vil være uhensigtsmæssig, men i givet fald i stedet bør ske
globalt. Under forudsætning af, at sådanne – og andre væsentlige – udfordringer
kan løses, er regeringen klar til at vurdere konkrete forslag til modeller for beskat-
ning af finansielle transaktioner, og regeringen vil med det udgangspunkt ikke
modarbejde eventuelle EU-indspil til G20, såfremt dette måtte blive aktuelt.
Det bemærkes, at i det omfang lande ønsker at øge bidraget fra den finansielle
sektor til de offentlige finanser, kan det gøres mere hensigtsmæssigt gennem f.eks.
en beskatning i stil med den danske lønsumsafgift på den finansielle sektor. I ana-
lyserne fra Kommissionen og IMF nævnes sådanne skatter (under betegnelsen
”Financial Activities Tax”) som et alternativ til finansielle transaktionsskatter uden
ovennævnte ulemper.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen