1. Indledning

Lovforslaget har i perioden 11. november til 24. november 2010 været sendt tilhøring hos de myndigheder og organisationer, der er angivet i lovforslagetsbemærkninger. Lovforslaget har endvidere været optaget på høringsportalen.Der er modtaget bemærkninger fra: Økonomi- og Erhvervsministeriet (efterhøring af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsenog Erhvervs- og Byggestyrelsen), KL, Børne- og Kulturchefforeningen, Børne-sagens Fællesråd, Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutning af boformer forhjemløse i Danmark (SBH), Danske Handicaporganisationer (DH), DI Bygge-materialer og Danske Regioner.Følgende hørte parter har meddelt, at de ikke har bemærkninger til forslaget:Direktoratet for Kriminalforsorgen.Følgende myndigheder og organisationer har ikke afgivet høringssvar: Anke-styrelsen, Boligselskabernes Landsforening, Børnerådet, Center for Ligebe-handling af Handicappede, Dansk Erhverv, De Samvirkende Menighedsplejer,Det Centrale Handicapråd, Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Forenin-gen af Socialchefer i Danmark, Landsforeningen for Kvindekrisecentre(LOKK), Landsforeningen LEV, Landsforeningen af opholdssteder, botilbudog skolebehandlingstilbud (LOS), OSI, Plejefamiliernes Landsforening, Sjæld-ne Diagnoser, Skole og Samfund.Der er derudover modtaget høringssvar fra: Socialpædagogernes Landsforbundog HK/Kommunal.I det følgende foretages en tematiseret gennemgang af de kommentarer, derfremgår af høringssvarene.

2. Generelle bemærkninger

KLhilser med henvisning til aftalerne i Økonomiaftalen for 2011 udkastet tillovforslag og bekendtgørelse velkommen.Danske Regionernoterer, at koordineringsopgaven med lovforslaget flyttes fraregionerne til kommunerne, som det er aftalt mellem regeringen og kommu-nerne i forbindelse med økonomiaftalen for 2011. I den forbindelse understre-ger Danske Regioner, at - set i lyset af regionernes forsyningsforpligtigelse -skal regionerne også fremover indgå i koordineringsarbejdet på lige fod medandre leverandører.Børne- og Kulturchefforeningen(BKF) hilser forslaget velkomment. Det un-derstøtter de tanker, som Børne- og Kulturchefforeningen har på området iforhold til både koordinering, forankring og udvikling. Foreningen finder, atdet er helt i tråd med kommunernes rolle som både aftager og udbyder på om-rådet – herunder hele udviklingen omkring opgaveløftningen og tilbudstyper.DI Byggematerialerfinder det positivt, at Socialministeriet søger at fremmeafbureaukratisering og øge økonomisk fokus gennem en ændring af lov omsocial service og lov om almene boliger mv. Det er ligeledes positivt, at måletbl.a. er at styrke kapacitets- og økonomistyringen gennem rammeaftalerne. DIByggematerialer ønsker ydermere at kvittere for, at der med afsæt i indhøstedeerfaringer, sker en reduktion af det administrative arbejde.Danske Handicaporganisationer (DH)er enig i, at formålet med rammeaftaler-ne skal være at sikre og styre den faglige udvikling af tilbuddene på socialom-rådet på tværs af kommunerne, samt at sikre udviklingen af nye tilbud særligttil små målgrupper og målgrupper med komplicerede behov. DH mener dogikke, at lovforslaget om en ny rammeaftale kan sikre disse formål tilstrække-ligt.Sammenslutning af boformer for hjemløse i Danmarkoplyser, at sammenslut-ningens erfaring med rammeaftalerne er, at de har overordentligt svært ved atskabe sammenhæng i de landsdækkende tilbud. Som sammenslutningen læserdet nye forslag vil denne opgave ikke blive lettere. Sammenslutningen er stærktbekymret for, at der sker en yderligere atomisering af tilbuddene, som ikke ertil gavn for brugerne af § 110-tilbud. Det er sammenslutningens generelle op-fattelse, at rammeaftalen ikke på nuværende tidspunkt eller med dette forslag eret optimalt udviklings- og styringsværktøj for landsdækkende tilbud. Sammen-slutningen opfordrer til, at man bør overveje, om det overhovedet er hensigts-mæssigt, at landsdækkende tilbud skal indgå i en regional rammeaftale. Alter-nativt kunne der med fordel laves en central aftale, som sikrede sammenhængog koordinering med f.eks. den nationale hjemløsestrategi.Kommentar: Formålet med lovforslaget er bl.a. at styrke kommunernes rollesom køber af pladser med større indflydelse på takstudviklingen. Dette vurde-res ikke at kunne fremmes ved at udskille koordinationen af landsdækkendetilbud i separate aftaler.

2. Bemærkninger til centrale punkter i forslaget

2.1. Rammeaftalerne forenkles og koordineringen flyttes til kommunerneKLanerkender, at de to udkast generelt afspejler behovet for forenkling af desociale rammeaftaler samt af behovet for, at det bliver kommunalbestyrelserne,der skal løfte koordineringen af området. Det er en naturlig konsekvens af, atkommunerne har forsynings- og finansieringsansvaret for området, og samtidignu er driftsherrer for over 95% af de kommunale og regionale tilbud på områ-det.Børne- og Kulturchefforeningen(BKF) finder, at placering af koordineringsan-svaret hos kommunerne tydeliggør placeringen af bestilleransvaret2.2. Rammeaftalerne indgås fremover mellem kommunalbestyrelserne i regio-nen og med regionsrådet for så vidt angår de regionale tilbudDanske Regionerer tilfredse med, at regionerne fortsat er aktive aktører i for-hold til rammeaftalerne. Men set i lyset af, at regionerne har en forsyningsfor-pligtigelse på hele det specialiserede socialområde, finder Danske Regioner detimidlertid ikke tilfredsstillende, at loven indsnævrer regionernes råderum, jf.bekendtgørelsens § 6. Her fremgår det, at regionsrådet bidrager til udviklings-strategien for så vidt angår de tilbud, der aktuelt drives af regionen, eller somkommunalbestyrelserne påtænker at anmode regionen om at etablere.Det bør ifølge Danske Regioner indgå i lovforslaget, at kommunalbestyrelsenikke kun har mulighed for at overtage regionale tilbud, men også får mulighedfor at bede regionsrådet om at drive eksisterende kommunalt drevne tilbud.DHpeger på, at det fremgår af bekendtgørelsens § 6, at kommunalbestyrelser-ne i en region samlet set kan bede regionen om at udvide eksisterende tilbudeller oprette nye pga. nye behov. DH foreslår, at det i stedet bliver muligt for’en række kommuner’ i en region at bede regionen om at udvide eller opretteen bestemt type tilbud. På den måde sikrer man, at også små kommuner, somikke har mulighed for at oprette et specialiseret tilbud, kan bede regionen omdette, uden at store kommuner, der er selvforsynende, kan blokere for dette.Socialpædagogernes Landsforbundforstår umiddelbart § 6, stk. 1 i udkastet tilbekendtgørelse sådan, at det er kommunalbestyrelserne, der samlet kan anmoderegionen om at etablere et tilbud. Socialpædagogerne vil foreslå, at § 6, stk. 1,andet punktum ændres til, ”Regionsrådet bidrager til udviklingsstrategien for såvidt angår de tilbud, der aktuelt drives af regionen, eller som én eller flerekommunalbestyrelser påtænker at anmode regionen om at etablere…”.Det kanvære med til at sikre mindre kommuners behov for specialiserede tilbud, somde ikke selv har mulighed for at oprette og drive.Kommentar: Det vil blive præciseret i lovforslagets bemærkninger, at ramme-aftalerne, jf. formålet med rammeaftalerne, skal tilgodese alle kommuners be-hov for pladser, hvad enten behovet dækkes via kommunernes egne tilbud,eller ved køb af pladser fra andre kommuner eller regionen.

Der vurderes ikke at være grundlag for at skabe mulighed for, at kommunalbe-styrelserne kan overlade driften af eksisterende kommunale tilbud til regioner-ne. Hvis kommunalbestyrelserne oplever, at de ikke selv har mulighed for atoprette og drive bestemte (typer af) specialiserede tilbud, kan de i stedet tageproblemstillingen op i regi af rammeaftalen og i den sammenhæng bede regio-nen oprette og drive tilbuddene.2.3. Lovgivningen sætter nogle overordnede rammer for rammeaftalerne, somudfyldes af de deltagende kommunalbestyrelser og regionsrådBørnesagens Fællesrådanbefaler, at udviklingsstrategien jf. § 6 stk. 1. stram-mes op mht. til, hvilke elementer der skal indgå med fx flg. formulering: Føl-gende elementer skal indgå i udviklingsstrategien:…”.DHmener, der er risiko for, at udviklingsstrategien får et for snævert fokus, nårkommunerne får meget frie rammer til at beslutte indholdet. Kommunerne vilopleve forskellige problematikker som væsentlige, og der vil også være storforskel på små og store kommuners opfattelse af, hvad der er specialiseret ogdermed grund til at samarbejde om. Dermed vil der være emner, som enkeltekommuner opfatter som væsentlige at samarbejde om, som de sandsynligvisikke kan overbevise de andre kommuner om skal indgå i rammeaftalen. Når derskal opnås enighed mellem 17-28 kommuner, må det formodes, at der vil væreen række emner, der udgår. Her kan små kommuner let komme i klemme. DHmener, at der skal stilles krav om grundlæggende information i udviklingsafta-len. Herudover bør ventelister indgå i rammeaftalerne. Det er vigtigt at have etoverblik over ventelister og en koordinering af disse, hvis der skal skabes detbedst mulige overblik over kapaciteten. DH foreslår tillige, at der indbygges enobligatorisk evaluering af udviklingsaftalerne efter 2-3 år.Socialpædagogernes Landsforbundfinder det betænkeligt, at der bliver fuld-stændigt frit slag i forhold til, hvad der kommer til at indgå i en udviklingsstra-tegi. Der er forskellige interesser i kommunerne blandt andet afhængig af stør-relse, og man kan derfor forudse, at nogle målgrupper (og kommuner) risikererat blive ladt i stikken. Der kunne indgå nogle områder/temaer, som under alleomstændigheder skal indgå i en rammeaftale. En opgørelse over ventelister vilifølge Socialpædagogerne være noget, der bør indgå i alle rammeaftaler. Detvil kræve en central definition af venteliste-begrebet, hvad der efter Socialpæ-dagogernes opfattelse vil være formålstjenligt. Socialpædagogerne vil ogsåfinde det hensigtsmæssigt, hvis rammeaftalerne indeholder en oversigt overkommunale samarbejdsaftaler på de forskellige områder.Kommentar: Det bærende element i det nye rammeaftalekoncept er, at ramme-aftalen tilpasses de lokale behov for koordination og ikke en foruddefineret,bureaukratisk skabelon. Socialministeren vil have adgang til at udmelde tema-er, som skal indgå i samtlige udviklingsstrategier efter en konkret vurdering afaktuelle landsdækkende tendenser. Det bedre overblik over behov og tilbud iregionen, som skabes med den nye rammeaftaleordning, vil bidrage til at syn-liggøre eventuelle kapacitetsproblemer, og drøftelser om ventetid kan indgå iforhandlingerne om styringsaftalen. Det vurderes ikke at være relevant at opgø-re ventelister en gang om året til brug for rammeaftalerne, da det kun vil give etSide 4 af 13Dokument: c:\docume~1\webudv~1\locals~1\temp\bcl technologies\easypdf 5\@bcl@18096e0f\@[email protected]

øjebliksbillede af situationen, men det vil blive præciseret i bemærkningerne tillovforslaget, at kommunalbestyrelserne som led i vurderingen af, hvor dermangler pladser, skal inddrage oplysninger om ventetider i det forgangne år.2.4. Rammeaftalerne opdeles i en udviklingsstrategi og en styringsaftale, somskal ses i sammenhæng, men som ligger tidsmæssigt forskudtDanske Regionerfinder grundlæggende opdelingen i en udviklingsstrategi ogen styringsaftale hensigtsmæssig, men Danske Regioner finder det ønskeligtmed en stærkere kobling mellem de to dele for at sikre, at udviklingsstrategienikke bliver illusorisk.I relation til den mere langsigtede planlægning og udvikling af tilbuddene erdet ifølge Danske Regioner med de nuværende regler problematisk, at ramme-aftalerne kun gælder for ét år ad gangen. Det nye forslag løser ikke den udfor-dring. Danske Regioner finder det derfor ønskeligt at styrke det udviklendeelement. På den baggrund bør udviklingsaftalerne indgås for en periode, der erlængere end ét år.KLvil finde det hensigtsmæssigt, at ministerens mulighed for at udmelde sær-lige temaer eller tilbud skal ske senest den 1. januar (i stedet for som foreslåetden 1. februar), for at give kommunalbestyrelserne mulighed for at forholde sigtil temaet, inden udviklingsstrategien kan foreligge godkendt til offentliggørel-se 1. juni.Børne – og Kulturchefforeningen (BKF)er enig i opdelingen i en udviklings-strategi og en styringsaftale. Det er væsentligt, at udviklingsdelen er aftalt,fælles og har et flerårigt perspektiv, så der er mulighed for at arbejde med merelangsigtede mål både fagligt, økonomisk og strategisk. Styringsaftalens formåler jo bl.a. at sikre sammenhæng mellem efterspørgsel og kapacitet og dannegrundlag for tilpasninger. Der er her behov for årlige opdateringer.Børne – og Kulturchefforeningen finder endvidere, at det er positivt, at derudmeldes fælles temaer fra ministeriet, som belyses i samtlige aftaler, så der ergrundlag for at understøtte en landsdækkende udvikling af området – herunderopmærksomhedspunkter i forhold til lovgivning, økonomi, viden, samarbejds-relationer m.v. Det er samtidig væsentligt, at kommunerne i de enkelte regionerbenytter sig af muligheden for at sætte fokus på bestemte emner i forhold tilden lokale udvikling og det lokale samarbejde.DHnoterer sig, at rammeaftalen skal indgås hvert år. DH mener, at dette erproblematisk i forhold til langtidsplanlægningen og dermed den faglige udvik-ling af både regionale og kommunale tilbud, samt sammensætningen af kom-munens tilbudsvifte. Dette gør sig især gældende på områder, hvor en langsig-tet investeringsstrategi er forudsætningen for vigtige forandringer. Kunne manforestille sig en model, hvor udviklingsaftalerne er flerårige og styringsaftalenetårig?DH oplever i høj grad, at der mangler specialviden i en række kommuner, ogmener det er vigtigt at få sat fokus på, at den specialiserede viden ikke forsvin-

der. Det er ligeledes vigtigt, at den viden, der er tilført fra amterne til kommu-nerne, deles mellem kommunerne, og ikke kun ligger i den enkelte kommune.DH mener, at det er helt utilstrækkeligt og visionsløst i forhold til af-institutionaliseringen, at der ikke stilles større krav til de udviklingsplaner, derskal laves på botilbud med mere end 100 pladser. DH foreslår, at der igangsæt-tes en proces i forhold til at formulere konkrete bud på, hvad der menes medinstitutionsbegrebets ophævelse, og hvordan det kan udmøntes i praksis, her-under gode eksempler. Dette arbejde bør ikke begrænses til de få botilbud, somhar mere end 100 pladser, idet institutionspræget også kan præge botilbud medlangt færre pladser.DI Byggematerialerpeger på, at for at opnå intentionen med forslagene, er detvigtigt, at der lægges vægt på det totaløkonomiske perspektiv i arbejdet medstyringsaftalerne. Hermed menes, at anskaffelsesomkostninger og driftsudgif-ter, herunder el-, varme- og vedligeholdelses-udgifter indgår i en samlet vurde-ring af, hvilke fysiske løsninger der er økonomisk optimale. Det betyder, at endyrere bygning med lavere driftsomkostninger kan være den billigste løsning.Dette gælder eksempelvis i forbindelse med eventuel anskaffelse og renoveringaf almene ældreboliger til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsevne.Sammenslutning af boformer for hjemløse i Danmarkbemærker, at det er nød-vendigt, at alle §110 boformerne indgår i udviklingsstrategien, hvilket ikke erbeskrevet i bekendtgørelsen. Sammenslutningen mener, at der ikke på nuvæ-rende tidspunkt sker en koordinering, hvilket gør det problematisk at sikre enordentlig forsyningsforpligtelse og undgå opgaveglidning. Det er især vigtigt,idet det fremgår af forslaget, at uenighed om rammeaftalen ikke kan indbringesfor anden administrativ myndighed jfr §3 stk. 4.Sammenslutningen bemærker vedrørende styringsaftalen, at den er et væsent-ligt element i rammeaftalen, men at der er nogle mangler, som gør det uklart.Sammenslutningens erfaring med rammeaftalerne er, at det er uigennemskue-ligt, hvorledes taksterne for tilbud, som er 50 % statsfinansieret, kan bruges.Sammenslutningen opfordrer til, at der i styringsaftalen bør være en præcisbeskrivelse af, hvordan man som kommune/region skal håndtere økonomien aftilbud, hvor der indgår statsfinansiering. Sammenslutningen er samtidig stærktbekymret for, at der ikke er skrevet noget om nogen form for tilsyn af vareta-gelsen af økonomien, og at §3, stk. 4 også er gældende for styringsaftalen.Socialpædagogernes Landsforbundvurderer, at den foreslåede styringsaftalesandsynligvis ikke vil medvirke til kvalificerede løsninger. Socialpædagoger-nes Landsforbund vil under alle omstændigheder anbefale, at der, efter at mo-dellen med styringsaftaler har været i funktion i to år, sker en evaluering af,hvordan de har fungeret.Kommentar: Fristen for udmelding af Socialministerens temaer for den årligedrøftelse af udviklingsstrategien vil som ønsket blive flyttet til 1. januar. Detbemærkes endvidere, at der ikke er noget til hinder for, at der vil kunne indgås

flerårige (del-)aftaler om udviklingsstrategi, som danner grundlag for den årligegennemgang af behov og udbud af tilbud i regionen. Dette vil blive tydeliggjorti lovforslagets bemærkninger. Endelig bemærkes, at Socialministeriet vil følgeudviklingen på området og løbende overveje, om der er behov for at justerebekendtgørelsen i takt med de erfaringer, der gøres med den nye rammeaftale-ordning.2.5. Rammeaftalerne styrkes som redskab for kommunerne i rollen som køberaf pladserBørne – og Kulturchefforeningen (BKF)er enig i overvejelserne om, at ramme-aftalerne styrkes som redskab for kommunerne i rollen som køber af pladser.2.6. Rammeaftalerne skal bidrage til at skabe beslutningsgrundlag for denenkelte kommunalbestyrelses tilrettelæggelse af det sociale område og det al-mene ældreboligområdeBørne – og Kulturchefforeningen (BKF)finder, at det er en styrke, at der meddette grundlag i højere grad er mulighed for at se tilbuddene under rammeafta-len i sammenhæng med de tværkommunale tilbud og kommunernes egne til-bud, så der skabes et overblik som afsætter for ageren og planlægning på områ-det. Foreningen finder det vigtigt, at rammeaftalerne ikke bliver en forhindringfor den dynamiske og brugerorienterede udvikling, der foregår i kommunerneog som grundlæggende skal understøtte alle borgeres integration i lokalområdetuanset handicap, ligesom rammeaftalerne skal medvirke til at fastholde fagligtspecialiserede kompetence på særlige områder. Foreningen foreslår, at dereventuelt i den fremadrettede planlægning kunne inddrages erfaringer fra ar-bejdet med sundhedsaftalerne i forhold til opbygningen i de enkelte regioner.DHfinder det positivt, at alle offentlige tilbud skal indgå i rammeaftalen. Detteer en klar forbedring af muligheden for at få et overblik over området og der-med planlægge udviklingen. DH kan tvivle på, om de tidligere problemer medat opgøre efterspørgslen er løst med den nye rammeaftale. Problemerne medTilbudsportalen skal løses, hvis udtræk fra Tilbudsportalen skal danne grundla-get for udviklingsaftalen.DH mener, der i lovgrundlaget er behov for at få præciseret, hvad det er forspecialrådgivningsydelser, der her er tale om.Socialpædagogernes Landsforbundbemærker, at i modsætning til det nuvæ-rende rammeaftalesystem bliver alle sociale tilbud som udgangspunkt omfattetaf rammeaftalerne, hvilket er en betydelig forbedring. Det kan undre, at det afbemærkningerne fremgår, at oversigten ”skabes ved et udtræk af oplysningerfra Tilbudsportalen”. Dels er oplysninger i Tilbudsportalen i en del tilfældeikke pålidelige, dels må man gå ud fra, at de pågældende kommuner selv er ibesiddelse af de nødvendige oplysninger om tilbud, som de alene anvenderselv.Socialpædagogernes Landsforbund savner en nærmere beskrivelse af, hvilkespecialrådgivningsydelser, der er/kan være tale om.

Kommentar: Det skal i de eksisterende rammeaftaler aftales, om der ydes selv-stændig specialrådgivning i tilknytning til regionale tilbud, og i givet fald skalder aftales takster for specialrådgivningen. Dette element forudsættes videreførti den nye rammeaftaleordning. Det vil blive tydeliggjort i bekendtgørelsen, atdet er denne specialrådgivning, der er tænkt på. Det bemærkes endvidere, at dersideløbende arbejdes på at sikre, at Tilbudsportalen vil kunne levere tilstrække-ligt pålidelige data til brug for indgåelse af rammeaftalerne.

3. Bemærkninger til forslagets øvrige elementer

3.1. BrugerinddragelseDanske Regionerfinder, at lovforslaget er vagt formuleret i forhold til inddra-gelse af brugerorganisationerne og anbefaler, at brugerorganisationerne skalinddrages i processen omkring udformning af rammeaftalerne.Rådet for Socialt Udsattefinder det centralt, at der lokalt og regionalt er enforpligtende dialog med brugerne om behov, indhold, kvalitet mv. i de socialetilbud. Lovforslaget stiller desværre ikke krav til kommuner og regioner om atinddrage brugerne i udarbejdelse af rammeaftaler. Der står alene i bemærknin-gerne, at det vil være "hensigtsmæssigt, hvis rammeaftalerne i løbet af proces-sen drøftes med repræsentanter for brugerorganisationerne i regionen". Rådetfor Socialt Udsatte finder, at der bør være en forpligtende bestemmelse i lovenog/eller bekendtgørelsen om, at brugerne skal høres i processen med udarbej-delse af rammeaftaler. Det kan ske via repræsentanter for lokalt eller regionaltrepræsenterede brugerorganisationer, via lokale udsatteråd eller på andre må-der, som giver også de mindst organiserede brugere mulighed for at komme tilorde. Brugerinddragelsen bør også sikres i de tilfælde, hvor sker større ændrin-ger i rammeaftaler, eksempelvis når kommuner opsiger rammeaftaler og/ellernedlægger tilbud, der indgår i rammeaftaler.Børnesagens Fællesrådanbefaler - i forhold til proceskrav, som fremgår afbemærkninger til lovforslaget - at det gøres til en forpligtelse, at kommuneninddrager brugerorganisationerne.DHmener, at kommunerne (og regionerne) skal forpligtes til at samarbejde oginddrage brugerorganisationerne, herunder handicaporganisationerne, når sty-ringen og udvikling tilrettelægges, da udviklingen har stor betydning for men-nesker med handicap.Socialpædagogernes Landsforbundvil stærkt anbefale, at inddragelse af bru-gerorganisationerne gøres forpligtende. Det er oftest brugerorganisationerne,der har størst kendskab til virkeligheden og vilkårene for borgere med handi-cap, så deres medvirken bør være uundværlig.Kommentar: Det vil blive tydeliggjort i bemærkningerne til lovforslaget, atinddragelse af brugerorganisationerne er meget væsentligt af hensyn til bådekvalitet i tilbuddene og en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af køb og salg af

tilbud. Det skønnes ikke at være hensigtsmæssigt, at det regelfastsættes, hvor-dan denne inddragelse skal foregå, da det vil skulle vurderes lokalt.3.2. SpecialundervisningsområdetKLforventer, at Socialministeriet samordner den ændrede lovgivning med Un-dervisningsministeriet, således, at den særskilte bekendtgørelse om rammeafta-ler mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen på specialunder-visningsområdet udgår som konsekvens af lovændringens ikrafttræden.Danske Regionerkonstaterer, at med lovforslaget skal specialundervisningsom-rådet fortsat koordineres som i dag. Det finder Danske Regioner uhensigtsmæs-sigt, når koordineringsopgaven for langt den største del af tilbuddene bliverflyttet til kommunerne.Kommentar: Undervisningsministeriet har oplyst, at de regionale lands- oglandsdelsdækkende undervisningstilbud inden for folkeskoleområdet og vok-senspecialundervisningsområdet ikke kan overtages af kommunerne. Det vilderfor fortsat være regionsrådene, der skal drive disse institutioner. Dog harkommunerne efter aftale med regionen mulighed for at overtage de regionalekommunikationscentre for talelidende, blinde m.v. Efter Undervisningsministe-riets opgørelse drejer det sig kun om 13 regionale kommunikationscentre.Da langt størsteparten af specialundervisningsområdet fortsat skal drives afregionsrådene, ser Undervisningsministeriet ikke grundlag for at ændre, at re-gionsrådet fortsat skal sørge for, at rammeaftalerne bliver indgået. Undervis-ningsministeriet bemærker i den forbindelse, at rammeaftalerne på specialun-dervisningsområdet først og fremmest fastlægger regionsrådets forpligtelse tilat stille pladser til rådighed og takster for kommunalbestyrelsens køb af plad-ser.3.3. Nedlæggelse af udviklingsrådeneDanske Regionerpeger på, at med lovforslaget foreslås det, at de regionaleudviklingsråd bliver nedlagt. Disse har hidtil haft til opgave at overvåge udvik-lingen på det specialiserede social- og specialundervisningsområde. Rammeaf-talerne er et godt værktøj til dialog og planlægning, men ikke et godt værktøj tilat sikre udvikling på det højtspecialiserede socialområde. Det vil derfor ifølgeDanske Regioner være ønskeligt med et regionalt organ, hvor udvikling af detspecialiserede socialområde fremover bliver overvåget og drøftet.Kommentar: Behovet for regional drøftelse af udviklingen på det højtspeciali-serede socialområde skønnes at blive dækket af de årlige forhandlinger om enudviklingsstrategi, som regionsrådet vil bidrage til. Det bemærkes endvidere, atRegionsrådenes funktionsperiode udløber den 31. december 2010, hvorfor denformelle nedlæggelse af rådene alene er en lovteknisk konsekvensrettelse.3.4. Nedlæggelse af tilbud

Rådet for Socialt Udsatteforeslår, at i forbindelse med nedlæggelse af tilbudskal kommunen redegøre for, hvordan forsyningsforpligtelsen fremover opfyl-des.Kommentar: Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser, herunderefter en konkret vurdering af udbud og efterspørgsel, vil indgå i styringsaftalen.3.5. Private tilbudKonkurrencestyrelsen (Økonomi- og Erhvervsministeriet)bemærker, at detikke fremgår tydeligt af bemærkningerne til lovforslaget, hvordan private tilbudskal inddrages i rammeaftalerne fremadrettet. Indikatoren for konkurrenceud-sættelse i 2008 for områderne ”Tilbud til børn og unge med særlige behov” og”Tilbud til voksne med særlige behov” var henholdsvis på 39,5 % og 25,3 %.Der er således betydelig privat opgavevaretagelse på områderne, som de nyrammeaftaler skal dække. I forbindelse med rammeaftalerne vil de private til-bud indgå i trækket fra Tilbudsportalen, som skal vedlægges som bilag tilrammeaftalerne, men umiddelbart fremgår af lovbemærkningerne, at udvik-lingsstrategien kun ”angår de tilbud, der aktuelt drives af regionen (…)”.DHundrer sig over, at de private tilbud ikke skal med i rammeaftalen. Af lov-bemærkningerne fremgår det, at det forventes, at de private aktører brugerrammeaftalen til at orientere sig efter, ligesom kommunerne har mulighed forat indtænke de private tilbud, når de vurderer behov for det. Som bilag til Ud-viklingsstrategien vedlægges udtræk fra Tilbudsportalen over alle tilbud – ogsåde private. DH ser derfor ingen grund til, at private tilbud, der bruges af flerekommuner, ikke skal indgå i rammeaftalen, hvis rammeaftalen skal fungeresom et reelt planlægningsredskab.Sammenslutningen af boformer for hjemløse i Danmarkfinder det positivt, atdet af bemærkninger til lovforslagets stykke 3.3.2. fremgår, at private tilbudikke indgår i rammeaftalerne. Sammenslutningen foreslår - med henvisning tilSocialministeriets svarskrivelse til LOKK af 7. oktober 2007, at det bør præci-seres, at det også gælder for tilbud med driftsoverenskomst.Kommentar: Private tilbud (jf. Tilbudsportalen) vil indgå i den samlede pulje aftilbud, som danner grundlag for at vurdere, om kommunalbestyrelsernes behovfor pladser kan dækkes. Det skønnes imidlertid ikke formålstjenstligt, at ram-meaftalen skal bruges som redskab til at fastsætte takster osv. for en større oguhomogen gruppe af private leverandører, men rammeaftalen vil både blivepåvirket af og have en efterfølgende afsmittende effekt på samarbejdet medprivate leverandører.3.6. Initiativpligten i forhold til mindre målgrupperDHmener, at det er helt centralt, at der bliver fastlagt en klar og tydelig initia-tivpligt i den nye lov om rammeaftaler. Der er fortsat tale om en fælleskommu-nal initiativpligt, når det drejer sig om tilbud, som den enkelte kommune ikkehar befolkningsgrundlag for at oprette. Dermed er der tale om en meget diffuspligt. Uden ændring af den økonomiske incitamentsstruktur, har DH svært vedSide 10 af 13Dokument: c:\docume~1\webudv~1\locals~1\temp\bcl technologies\easypdf 5\@bcl@18096e0f\@[email protected]

at se, at der kan etableres et forpligtende samarbejde om etablering af nye spe-cialiserede tilbud. Hertil kommer, at udviklingsrådenes redegørelser og ramme-aftalerne har vist en tendens til, at kommunerne i stadig stigende grad ønsker atblive selvforsynende og oprette egne tilbud. Det får DH til at frygte, at formåletom sikring af de særligt specialiserede tilbud, og dermed sikring af den specia-liserede viden, ikke opnås ved en rammeaftale uden en helt entydig initiativ-pligt. Hverken hvad angår de eksisterende specialtilbud eller en mulig opbyg-ning af nye specialiserede tilbud.Socialpædagogernes Landsforbundfinder det uklart, hvem der har initiativplig-ten i forhold til oprettelse og drift af tilbud til mindre målgrupper. På det speci-aliserede sociale område er der et kommunalt forsyningsansvar. Forsyningsan-svaret gælder også tilbud til små målgrupper, hvor der er meget få borgere i defleste kommuner. Det indebærer ifølge Socialpædagogerne en betydelig risikofor, at der ikke bliver oprettet relevante tilbud til de pågældende målgrupper.Socialpædagogerne henviser til, at problemet blandt andet er beskrevet iKREVI’s rapport ”Samarbejde på formel – en analyse af de sociale rammeafta-ler” fra marts 2009. Socialpædagogerne opfordrer derfor til, at der tages stillingtil, hvem der har initiativpligten i forhold til oprettelse og drift af tilbud til min-dre målgrupper.Kommentar: Den enkelte kommunalbestyrelse har en forsyningspligt over foregne borgere til at yde tilbud efter serviceloven og lov om almene boliger mv.Det er ikke en pligt til selv at oprette tilbud, men en pligt til at sikre, at de nød-vendige tilbud er til rådighed. Den nye rammeaftaleordning vil bidrage til, atdet gøres mere overskueligt for kommunalbestyrelserne at matche behov ogtilbud ved brug af såvel egne, andre kommuners, regionale som private tilbud.Det vil endvidere synliggøre, om kommunalbestyrelsen lever op til sin forsy-ningsforpligtelse.3.7. OffentliggørelseDH ønsker oplyst, hvor rammeaftalen skal offentliggøres. Vil det være forskel-ligt alt efter, hvordan og hvor kommunalbestyrelserne i en region vælger atplacere koordineringen? DH finder det vigtigt, at rammeaftalen offentliggøres,så den kan findes uden vanskeligheder. Det er ligeledes vigtigt, at rammeafta-len offentliggøres i et tilgængeligt format, hvilket ikke har været tilfældet medde tidligere rammeaftaler og kommunale redegørelser.Kommentar: Rammeaftalerne vil skulle offentliggøres på den enkelte kommu-nes og regions hjemmesider.

4. Virksomhedsoverdragelse

Danske Regioneranbefaler, at man i lovforslaget medtager, at opgaveflytnin-gen bliver omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven.HK/Kommunalnoterer sig, at hensigten med forslaget bl.a. er, at rammeaftaler-ne forenkles, og at koordineringen flyttes til kommunerne. I den forbindelseundrer det HK/Kommunal, at der i lovforslaget ikke er taget stilling til, hvordanSide 11 af 13Dokument: c:\docume~1\webudv~1\locals~1\temp\bcl technologies\easypdf 5\@bcl@18096e0f\@[email protected]

forslaget berører de medarbejdere, der i dag varetager de opgaver, der foreslåsflyttet til kommunerne. Der er i lovforslaget tale om en direkte overflytning afopgaver mellem to offentlige administrative myndigheder.Lov om lønmodtagers retsstilling ved virksomhedsoverdragelse finder jf. § 1,stk. 2, ikke anvendelse på en administrativ eller ved lov vedtaget omorganise-ring af offentlige administrative myndigheder, eller ved overførsel af admini-strative funktioner mellem offentlige administrative myndigheder. Dennemanglende sikring af de berørte lønmodtagere er i bedste forstand uhensigts-mæssig, og kan i værste fald få meget alvorlige ansættelsesmæssige konse-kvenser for disse medarbejdere.Der har ifølge HK/Kommunal udviklet sig en gylden regel i forbindelse medoverflytning af opgaver mellem offentlige administrative myndigheder ogfunktioner, senest anvendt ved lovforslag om etablering af institutionen Udbe-taling Danmark, således det i den konkrete lov præciseres, at lov om lønmodta-gers retsstilling ved virksomhedsoverdragelse er gældende.På den baggrund opfordrer HK/Kommunal på det kraftigste til, at de opgaver,der overflyttes ved lov om ændring af lov om social service og om almene bo-liger m.v. (rammeaftaler), bliver omfattet af Virksomhedsoverdragelsesloven.Formålet ville ifølge HK være dels at sikre de lønmodtagere, der måtte bliveberørt en passende retsstilling, og samtidig skabe de bedste betingelser for, atsikker og betryggende drift også kan opretholdes, efter kommunerne har over-taget opgaverne.HK/Kommunal henleder i den forbindelse opmærksomheden på en tidligereanvendt formulering, hvorefter det med fordel kan præciseres i lovforslaget, atregionalt ansatte medarbejdere, der udelukkende eller helt overvejende er be-skæftiget med opgaver, der overføres til kommunerne, overtages af kommu-nerne som modtagende myndighed. Endvidere bør det præciseres, at lov omlønmodtagers retsstilling ved virksomhedsoverdragelse finder anvendelse påpersonale, der overtages af kommunerne.Kommentar: ”Af lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdra-gelse (Virksomhedsoverdragelsesloven) § 1, stk. 2, fremgår det, at ”en admini-strativ eller ved lov foretaget omorganisering af offentlige administrative myn-digheder eller en overførsel af administrative funktioner mellem offentligeadministrative myndigheder er ikke en overførsel i denne lovs forstand.” Over-førsel ved lov af ansvaret for at koordinere udarbejdelsen af rammeaftalerne ersåledes udtrykkeligt ikke virksomhedsoverdragelse i lovens forstand.Med overførslen af opgaven er der ikke tale om opgaver af en type, som kræversærlig faglig ekspertise, som det er vigtigt at overføre til den nye administrati-on. Der er heller ikke tale om, at der i regionerne er etableret særlige enheder,som alene varetager opgaven med at koordinere og udarbejde rammeaftalerne.Endelig vil opgavens karakter og omfang ændre sig, som følge af lovforslagetsforenklingsperspektiv. Efter en samlet vurdering finder Socialministeriet derforikke, at der er grundlag for at lade forslaget omfatte af virksomhedsoverdragel-sesloven.”Side 12 af 13Dokument: c:\docume~1\webudv~1\locals~1\temp\bcl technologies\easypdf 5\@bcl@18096e0f\@[email protected]

5. Overgangsbestemmelser

KLbemærker, at det må forventes, at et lovforslag først kan blive vedtaget efterårsskiftet. Og først herefter vil de kommunale sekretariater reelt have et grund-lag at arbejde på. Det vil forsinke arbejdet med at udarbejde en kvalificeretudviklingsstrategi inden 1. juni 2011. KL anbefaler derfor, at der etableres enovergangsordning således, at det i bekendtgørelsen anføres, at fristen for vedta-gelsen af den første udviklingsstrategi rykkes fra den 1. juni til den 15. oktober2011.Kommentar: Som følge af lovforslagets forventede vedtagelse i begyndelsen afdet nye år, vil fristen for den første udviklingsstrategi blive flyttet til den 15.september. Det vil give mulighed for både en tilstrækkelig velforberedt dialog,samtidig med at udviklingsstrategien vil kunne inddrages i udarbejdelsen afstyringsaftalen, som forudset. Der vil i bekendtgørelsen blive fastsat en over-gangsbestemmelse, så Socialministeren udmelder sine temaer for udviklings-strategien i 2011 umiddelbart efter lovforslagets vedtagelse.

Høringsnotat

om

Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om almene boli-

ger m.v.