Spørgsmål nr. 5 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til

lov om ændring af færdselsloven (Bødeforhøjelser, obligatorisk kon-

fiskation af køretøjer ved kørsel uden førerret, skærpelse af sanktio-

nerne for kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer

m.v.) (L 101):

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 21. februar2011 fra Dansk Transport og Logistik, jf. L 101 – bilag 8.”

Svar:

Henvendelsen fra Dansk Transport og Logistik, som er fremsendt påvegne af Kran-Blok Erfa, vedrører lovforslagets bødetakster for overtræ-delse af reglerne om særtransport. De foreslåede bødetakster bygger på etoplæg fra Rigsadvokaten, og Justitsministeriet har derfor til brug for be-svarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, somhar oplyst følgende:”1. Rigsadvokaten har i Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000 omsanktionspåstande mv. i færdselssager fastsat vejledende retnings-linjer om strafpåstanden for en lang række overtrædelser af færd-selslovgivningen, herunder overtrædelser med tunge køretøjer. Derer f.eks. fastsat vejledende bødetakster for overtrædelse af reglerneom belæsning af køretøjer, køretøjers dimensioner (bredde, længde,højde, vægt og akseltryk), kørsel med blokvogne og køre- og hvile-tid, jf. færdselslovens § 82 og §§ 84-86 a samt regler udstedt i med-før af disse bestemmelser.Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000 indeholder derimod ikke vejle-dende bødetakster for overtrædelse af reglerne om såkaldtsærtransport, dvs. transport af udeleligt gods, der medfører over-skridelse af reglerne om køretøjers dimensioner, og som udføresmed køretøjer, herunder blokvogne og vogntog.

2.

Efter anmodning fra Justitsministeriet har Rigsadvokaten foreta-get en gennemgang af bødetaksterne i Rigsadvokatmeddelelse nr.4/2000 med henblik på at vurdere, i hvilket omfang der kan væregrundlag for at forhøje de gældende bødetakster.Rigsadvokatens redegørelse om bødetaksterne for overtrædelse affærdselslovgivningen, der er medtaget som bilag til lovforslaget,indeholder en lang række forslag til forhøjelser af de eksisterendebøder i Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000. Endvidere indeholderredegørelsen forslag til vejledende bødetakster for overtrædelser afreglerne om særtransport.

Reglerne om særtransport findes i bekendtgørelse nr. 374 af 23.april 2007 om særtransport, der er udstedt i medfør af færdselslo-ven. Bekendtgørelsen indeholder en række bestemmelser, som skaliagttages i forbindelse med udførelse af særtransporter, herunderbestemmelser om syn og godkendelser, betingelser for udførelse afsærtransport og anvendelse af ledsagebiler. Endvidere indeholderbekendtgørelsen regler om, hvornår der kræves særtransporttilla-delse.I forbindelse med Rigsadvokatens overvejelser om fastsættelse afvejledende bødetakster på særtransportområdet er først og frem-mest inddraget hensynet til færdselssikkerheden. Navnlig de megetlange eller brede køretøjer er særdeles pladskrævende og stiller sto-re krav til manøvrering, hvilket kan indebære en betydelig færd-selssikkerhedsmæssig risiko for andre trafikanter på vejene. Trans-port med meget tunge køretøjer kan endvidere udgøre ekstreme be-lastninger på veje og bygningsværker med deraf følgende betydeli-ge samfundsmæssige udgifter til udbedring af vejnettet. Det er des-uden indgået i overvejelserne om bødernes størrelse, at overtrædel-serne begås i erhvervsforhold, hvor der kan opnås betydelige be-sparelser ved overtrædelse af reglerne.En gennemgang af retspraksis på området, der hovedsagelig fore-ligger i form af utrykte by- og landsretsdomme, giver efter Rigsad-vokatens opfattelse grundlag for at antage, at overtrædelser af be-kendtgørelsen om særtransport som udgangspunkt straffes med enbøde på 1.000 kr. til føreren og 2.000 kr. til transportvirksomhe-den/selskabet, som lader transporten udføre. Grovere overtrædelseraf bekendtgørelsen straffes dog med højere bøder, f.eks. ses over-trædelser af bekendtgørelsens § 14 om tilladelse til særtransportstraffet med bøder på 1.000 kr. til føreren af køretøjet og bøder på4.000 kr. til transportvirksomheden/selskabet. Endvidere ses over-trædelser af bekendtgørelsens regler om ledsagekøretøj straffet meden bøde på 1.000 kr. til føreren og 6.000 kr. til virksomheden.På baggrund af den foreliggende retspraksis og de nævnte hensynhar Rigsadvokaten i redegørelsen foreslået de nedenfor angivnebødetakster på området.Manglende tilladelseKørsel med en særtransport uden tilladelse vurderes af Rigsadvoka-ten som den mest alvorlige overtrædelse af særtransportbekendtgø-relsen. De tilladelseskrævende transporter har en helt særlig karak-ter. Tilladelsen forudsætter, at transporten ikke med rimelighed kankræves gennemført på anden måde. Ved vurderingen heraf skal derpå den ene side foretages en afvejning af den økonomiske interessei at gennemføre transporten og på den anden side hensynet til færd-selssikkerheden. Endvidere skal politiet forud for transportens gen-nemførelse i samarbejde med vej- og bromyndigheder foretage ennøje vurdering af forsvarligheden af transportens gennemførelse,herunder hvilke vilkår der skal stilles som betingelse for tilladelsen.3

Den gældende bøde på 1.000 kr. til føreren og 4.000 kr. til virk-somheden afspejler efter Rigsadvokatens opfattelse ikke i tilstræk-kelig grad de færdselssikkerhedsmæssige og samfundsmæssigehensyn, der ligger til grund for tilladelseskravet. Det samme gælderhensynet til, at virksomheden ikke skal kunne opnå en besparelseved at have undgået de udgiftskrævende vilkår, som politiet villehave stillet som betingelse for gennemførelse af transporten.På denne baggrund finder Rigsadvokaten, at en forhøjelse på 2,5gange det i praksis gældende bødeniveau må anses for passende,således at bøden fremover fastsættes til 3.000 kr. til føreren og10.000 kr. til transportvirksomheden/selskabet.LedsagebilDer er i særtransportbekendtgørelsen fastsat bestemmelser om,hvornår der skal anvendes ledsagebil. Det er f.eks. tilfældet, nården samlede længde af transporten overstiger 30 meter, eller hvisder er tale om en langsomkørende transport på motorvejen. Der kandesuden fastsættes vilkår om ledsagelse.Efter Rigsadvokatens opfattelse må anvendelse af ledsagebil ansessom et helt centralt vilkår/krav, idet manglende opfyldelse herafkan medføre, at transporten ikke sker på en færdselssikkerheds-mæssig forsvarlig måde.På denne baggrund og set i lyset af den foreliggende praksis på om-rådet er det Rigsadvokatens opfattelse, at overtrædelse af vil-kår/krav om anvendelse af ledsagebil bør straffes med en bøde på2.000 kr. til føreren og 6.000 kr. til transportvirksomhe-den/selskabet.Overtrædelse af andre visse grundlæggende vilkår for tilladelsenDet er Rigsadvokatens opfattelse, at der tillige er grundlag for fast-sættelse af en særlig forhøjet bøde ved overtrædelse af andre cen-trale vilkår om område, tidspunkt, rute og særlig afmærkning, ogovertrædelse af vilkår om spærretider og eventuelt særlige meddel-te vilkår.Rigsadvokaten finder, at bøden for sådanne overtrædelser bør fast-sættes til 2.000 kr. til føreren og 4.000 kr. til transportvirksomhe-den/selskabet. Det er herved lagt vægt på, at overtrædelse af denævnte vilkår kan udgøre en betydelig risiko for færdselssikkerhe-den og indebære betydelige samfundsmæssige omkostninger.F.eks. vil overtrædelse af et vilkår om særlig rute kunne medføre,at en tung særtransport kører på vej eller bro, der ikke er dimensio-neret til transporten, med ødelæggelser til følge.Overtrædelse af hastighedsgrænser

Politiet påfører den størst tilladte hastighed på særtransporttilladel-sen. Endvidere følger det af færdselslovens § 41, at et køretøjs ha-stighed til enhver tid skal være afpasset efter forholdene med sær-ligt hensyn til andres sikkerhed mv. Det er efter Rigsadvokatensopfattelse som udgangspunkt alene føreren, der er ansvarlig for ha-stighedsovertrædelsen.Det er Rigsadvokatens opfattelse, at bøden i de tilfælde, hvor der ertale om overtrædelse af en vilkårsbestemt hastighedsgrænse, børfastsættes proportionalt i forhold til hastighedsoverskridelsen, lige-som det er tilfældet ved overtrædelse af hastighedsgrænserne ifærdselslovens §§ 42 og 43. Rigsadvokaten foreslår i den forbin-delse, at de i øvrigt foreslåede takster for overtrædelse af færdsels-lovens hastighedsgrænser på alle veje med tunge køretøjer (incl.det særlige tillæg ved hastighedsoverskridelser på 30 pct. eller der-over) skal finde anvendelse.Det er endvidere Rigsadvokatens opfattelse, at overtrædelser affærdselslovens § 41 i disse tilfælde bør straffes med en bøde på3.000 kr. Rigsadvokaten har herved lagt vægt på den særlige risiko,der er forbundet med hastighedsovertrædelser af denne karakterunder udførelse af særtransport.Øvrige overtrædelser af særtransportbekendtgørelsen og/eller vilkåri tilladelsen fastsat i medfør af bekendtgørelsenDer findes andre mindre grove overtrædelser af særtransportbe-kendtgørelsen og de i tilladelsen meddelte vilkår, f.eks. manglendemedbringelse af tilladelsen, manglende medbringelse af en højst 1måned gammel udskrift fra Vejdirektoratets hjemmeside vedrøren-de spærretider og eventuelle særlige meddelte vilkår eller mang-lende afmærkning af køretøjets hastighedsgrænse.Disse overtrædelser bør efter Rigsadvokatens opfattelse fortsatstraffes med bøder på 1.000 kr. til føreren og 2.000 kr. til den virk-somhed/selskab, der lader transporten udføre.

3.

Det fremgår af den i spørgsmålet nævnte henvendelse fra DanskTransport og Logistik, at der efter Kran-Blok Erfas opfattelse ikkeer grundlag for at forhøje bødetaksterne for overtrædelse af regler-ne for særtransport, idet der allerede er sket en forhøjelse af tak-sterne med den oversigt over bøder, som er vedlagt henvendelsen.Det fremgår endvidere, at Kran-Blok Erfa er utilfreds med, at poli-tiet anser særtransporter, der er større og tungere end angivet isærtransporttilladelsen, som kørsel med særtransport uden tilladel-se i stedet for en overtrædelse af vilkårene for særtransporttilladel-sen.Endvidere fremgår det, at bødetaksten for mangelfuld afmærkningefter Kran-Blok Erfas opfattelse bør fastsættes til det samme beløbsom bødetaksten for andre fejl ved køretøjets almindelige udstyr.5

Det er desuden Kran-Blok Erfas opfattelse, at det bør fremgå af devejledende bødetakster, hvordan bøden skal udmåles ved flereovertrædelser, herunder om bødetaksten skal anvendes for hver en-kelt mangelfuld afmærkning, eller om bødetaksten skal anvendesved en eller flere mangler ved afmærkningen.Endelig fremgår det, at der efter Kran-Blok Erfas opfattelse ikkebør udmåles en bøde til transportvirksomheden/selskabet i de til-fælde, hvor chaufføren kører for tæt på den forankørende, ligesomKran-Blok Erfa generelt er af den opfattelse, at der ikke bør udmå-les en bøde til transportvirksomheden/selskabet i tilfælde, hvor derer gjort alt, hvad der med rimelighed kan kræves for at forhindrechaufførens overtrædelser af reglerne.

4.

Som der nærmere er redegjort for i afsnit 2 ovenfor, har Rigsad-vokatens forslag til vejledende bødetakster for overtrædelse af reg-lerne om særtransport taget udgangspunkt i en gennemgang af rets-praksis på området sammenholdt med overtrædelsernes betydningfor færdselssikkerheden og samfundsmæssige hensyn. Herudoverer det indgået i overvejelserne, at overtrædelserne begås i er-hvervsforhold, hvor transportvirksomheden/selskabet kan opnå be-tydelige besparelser ved overtrædelse af reglerne.Rigsadvokaten har på denne baggrund foreslået væsentlige forhø-jelser af bødeniveauet for kørsel med særtransport uden tilladelse,således at den gældende bøde på 1.000 kr. til føreren og 4.000 kr.til virksomheden forhøjes til 3.000 kr. til føreren og 10.000 kr. tiltransportvirksomheden/selskabet. Rigsadvokaten har endvidere fo-reslået forhøjelser af bødeniveauet for overtrædelse af reglerne omledsagebil, overtrædelse af andre visse grundlæggende vilkår fortilladelsen og overtrædelse af hastighedsgrænserne, mens der ikkeer foreslået forhøjelser af bødeniveauet for mindre grove overtræ-delser af særtransportbekendtgørelsen og vilkårene i tilladelsen.Rigspolitiet har oplyst, at den oversigt over bøder, som er vedlagtden i spørgsmålet omtalte henvendelse fra Dansk Transport og Lo-gistik, er udarbejdet af det daværende Gråsten Politi i 2005. Rigs-politiet har endvidere oplyst, at andre politikredse begyndte at an-vende disse bøder, efter at Gråsten Ret var begyndt at udmåle bø-der for overtrædelse af reglerne om særtransport svarende til bøde-taksterne i oversigten. Som det fremgår, er der således ikke tale omgenerelle retningslinjer for bøderne på dette område udarbejdet afRigsadvokaten.Det er fortsat Rigsadvokatens opfattelse, at der ud fra de oven-nævnte færdselssikkerhedsmæssige og samfundsmæssige hensynsamt hensynet til transportvirksomhedernes muligheder for betyde-lige besparelser ved overtrædelse af særtransportreglerne bør skeen forhøjelse af bødeniveauet som foreslået i Rigsadvokatens rede-gørelse.6

5.

Rigsadvokaten har indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet vedrø-rende politiets behandling af sager om særtransporter, der er størreog tungere end angivet i særtransporttilladelsen. Rigspolitiet har iden forbindelse bl.a. oplyst følgende:”Politiet sondrer skarpt mellem det forhold ikke at have en tilladelseog det forhold, at vilkår i en eksisterende tilladelse overtrædes.Grundlaget for politiets vurdering af, om der skal meddeles tilladelsetil en given særtransport, er de dimensioner, vægte mv., der fra trans-portvirksomhedens side har været søgt om, jf. bekendtgørelsens kap.3. De af transportvirksomheden angivne dimensioner mv. udgør end-videre grundlaget for de forhandlinger, som politiet efter bekendtgø-relsen skal foretage med vedkommende vej- og bromyndigheder.Til illustration heraf henvises til blanket P 251A til særtransportilla-delser:Blanketten indeholder 2 afsnit.1. afsnit er tilladelsens grundlag. Det er her anført dimensioner, vægte,transportklasser, klassifikationer, godsets art for den transport, der fratransportvirksomhedens side har været søgt om. Det er også de værdi-er, som fremgår af dette afsnit, som politiet har brugt til sagsbehand-lingen, herunder de pligtige forhandlinger med vej- og brobestyrelserog andre myndigheder, som skal foretages. Dette indebærer, at hvisden faktiske transport på standsningstidspunktet ikke er identisk medde angivelser, der er anført her, ”bortfalder” tilladelsen – i hvert faldfor den omhandlende transport.2. afsnit er politiets vilkår for gennemførelse af transporten inden forde dimensioner mv., som er angivet i 1. afsnit. Vilkår er eksempelvishastighed, ruter, tidspunkter og anbefalinger fra andre myndighedermv.Hvis en given transport, der er bragt til standsning, er højere end denhøjde, der er angivet i tilladelsens 1. afsnit, så bortfalder tilladelsen forden omhandlende transport. Hvis der havde været søgt om tilladelsemed angivelse af den korrekte højde, ville vilkårene i tilladelsens 2.afsnit således formentlig have været nogle andre – f.eks. med et andetrutevalg fra politiets side. Helt aktuelt kørte en særtransport for nyligpå 3 motorvejsbroer. Transporten var 5 cm højere, end det var tilladtefter politiets tilladelse, 1. afsnit. Havde transportvirksomheden søgtmed angivelse af den korrekte højde, skulle transporten have kørt aden hel anden rute, hvilket formentlig ville have medført øgede udgifterfor transportvirksomheden.Den nævnte procedure er stadfæstet af domstolene… ”

”Reglerne for afmærkning af særtransporter følger af bekendtgørel-sens bilag 2 og gælder således generelt, når der udføres særtransport.Afmærkningen skal anvendes på alle tider af døgnet og opfylde betin-gelserne i bilag 2.Det bemærkes, at reglerne for afmærkning af særtransporter er skær-pede i forhold til reglerne for normalt dimensionerede køretøjer. Detindebærer efter Rigspolitiets opfattelse, at der ikke umiddelbart kanforetages en sammenligning med de almindelige betingelser for ind-retning og udstyr af køretøjer samt sanktioner, der fastsættes i denforbindelse.Det beror på en konkret vurdering, hvorvidt en fejl ved afmærkningenaf særtransporten vil medføre sigtelse eller evt. alene en påtale af for-holdet. Som eksempel kan nævnes, at én defekt lampe, som ikke inde-bærer risiko for, at afmærkningen ikke har den tilsigtede virkning, ipraksis normalt ikke vil give anledning til sigtelse, men alene en påta-le. Derimod vil en defekt/manglende afmærkningslygte, som skal ad-vare om gods, der f.eks. rækker 8-10 meter bagud på vogntoget, med-føre sigtelse, idet manglende afmærkning af de omfangsrige eller tun-ge transporter indebærer en åbenlys fare for andre medtrafikanter.I særtransportbekendtgørelsens bilag 2 beskrives i alt 3 typer afmærk-ningsudstyr, som anvendes til følgende 4 grupper af formål:1. Afmærkningslygte, der skal være synlig fra alle side af transporten(bilag 2, pkt. 1).2. Afmærkningslygter til evt. sidemarkering i områder hvor der ikkeer sidemarkeringslygter (bilag 2, pkt. 3).3. Tavler til afmærkning af udragende gods og køretøjernes sider (bi-lag 2, pkt. 4, 5 og 6).4. Skilt med teksten, SÆRTRANSPORT (bilag 2, pkt. 8).Der beregnes i praksis normalt kun en bødetakst pr. gruppe. Det er så-ledes uden betydning for bødens størrelse, om der er en eller flere fejlved afmærkningen i den pågældende gruppe (f.eks. 1 eller 2 defektelamper inden for den samme afmærkningsgruppe).”

Rigsadvokaten kan henholde sig til det, der er anført af Rigspoliti-et. I lyset af bl.a. henvendelsen fra Dansk Transport og Logistik vilRigsadvokaten, hvis lovforslaget vedtages, i forbindelse med en re-vision af Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000 overveje at fastsættenærmere retningslinjer for, i hvilket omfang der alene skal udmålesén bøde uanset antallet af mangler inden for samme afmærknings-kategori (f.eks. lamper til brug for afmærkning af særtransportenslængde).

7.

Det følger af § 42, stk. 4, i særtransportbekendtgørelsen, at der ihenhold til færdselslovens § 118, stk. 10, kan pålægges selskabermv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovenskapitel 5.

I sager om overtrædelse af reglerne om særtransport gælder der så-ledes ikke et objektivt ansvar for transportvirksomheden/selskabet,men strafansvar kan gøres gældende over for både chaufføren ogtransportvirksomheden/selskabet, hvis de almindelige betingelserfor strafansvar er opfyldt, herunder at der er handlet forsætligt elleruagtsomt.Rigsadvokaten har i Rigsadvokatmeddelelse nr. 5/1999, som i øje-blikket er under revision, fastsat generelle retningslinjer til ankla-gemyndigheden om valg af ansvarssubjekt i sager om virksom-hedsansvar. Det fremgår bl.a. af rigsadvokatmeddelelsen, at over-trædelser, der begås i forbindelse med rent private skridt fra denansattes side, normalt ikke kan medføre strafansvar for virksomhe-den, idet overtrædelsen i almindelighed ikke har den fornødnefunktionelle tilknytning til den aktivitet, virksomheden udøver.Uden for virksomhedens strafansvar falder endvidere tilfælde, hvorden strafbare handling eller undladelse er foretaget som et led i ud-førelsen af det pålagte arbejde, men hvor det pågældende forholdmå betegnes som et helt abnormt skridt fra den ansattes side. Det eri den forbindelse uden betydning, om den umiddelbart handlende ergået uden for sin kompetence eller har handlet i strid med givne in-struktioner, når det begåede forhold kan betragtes som et led i denjuridiske persons virksomhed.Som det fremgår af afsnit 2 ovenfor, er det efter Rigsadvokatensopfattelse som udgangspunkt alene føreren, som er ansvarlig forhastighedsovertrædelser. Efter Rigsadvokatens opfattelse må dettilsvarende som udgangspunkt gælde for overtrædelser af reglerneom kørsel for tæt på et forankørende køretøj. Rigsadvokaten viloverveje at indarbejde dette i forbindelse med revisionen af f.eks.Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000, hvis lovforslaget vedtages.”Justitsministeriet kan henholde sig til Rigsadvokatens udtalelse. Der hen-vises i øvrigt til punkt 3.2.2.3.4.4 og 3.2.3 i de almindelige bemærknin-ger til lovforslaget samt afsnit 4.3.4.3 i lovforslagets bilag 2.