Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
L 104 Bilag 1
Offentligt
Vandplanlægning og havmiljøJ.nr. NST-400-00034Den 20. januar 2011
Notat
om høringssvar til
Forslag til lov om ændring af vandløbsloven (nedklassifikation af vandløb) L 104
og
udkast til bekendtgørelse om klassifikation og registrering af vandløb
Lovforslaget og udkast til bekendtgørelse blev sendt i høring den 16. december 2010, samme dagsom lovforslaget blev fremsat i Folketinget. Høringsfristen udløb den 17. januar 2011. Naturstyrel-sen har modtaget i alt 14 høringssvar. Af disse har 8 haft kommentarer til materialet.Høringssvarene har ikke givet anledning til overvejelser om at fremsætte ændringsforslag til L 140eller til ændringer i bekendtgørelsen.I dette notat gengives kort de modtagne kommentarer til lovforslag og bekendtgørelse under ét.Miljøministeriets bemærkninger hertil er anført i kursiv.KLKL undrer sig indledningsvis over regeringens tilgang til kommunernes klassifikation af vandløb,som den kommer til udtryk i høringsbrevet. KL forklarer baggrunden for de ændringer, som kom-munerne efter kommunalreformen har foretaget. For at sikre bedst miljøhensyn på de rigtige vand-løbsstrækninger og ensartet praksis i forhold til lodsejerne ønsker de nye kommuner nu en ensartetog helhedsorienteret tilgang til vandløbene. Det betyder, at nogle vandløb bliver private, og noglebliver offentlige. KL har svært ved at se, at kommunerne kan spare penge på denne standardise-ringsøvelse, som regeringen indirekte giver udtryk for.De nye regler vil gøre det meget vanskeligt for kommunerne at ændre på den nuværende klassifi-kation. Dette er kritisabelt, fordi der efter kommunalreformen er behov for at ensarte vandløbsad-ministrationen inden for kommunegrænsen. Efter de nuværende regler er det forholdsvis enkelt atrette op på skævheder. Det vil blive meget vanskeligt fremover.KL nævner, at der i lovbemærkningerne gøres meget ud af at beskrive, at kommunerne nærmestspekulerer i at lægge udgifter til vandløbsvedligeholdelse over på bredejerne. Der skelnes ikke mel-lem forskellige former for vedligeholdelse, nemlig den løbende vedligeholdelse (grødeskæring ogoprensning mv.) samt større arbejder som fx udskiftning af rørlagte strækninger. Den løbende ved-ligeholdelse vil overgå til bredejerne i forbindelse med en nedklassifikation og vil normalt være for-bundet med en ganske beskeden udgift pr. løbende meter vandløb. Ved større arbejder vil udgif-
terne ofte blive fordelt efter den nytte, interessenterne har i arbejdets udførelse – uanset om vand-løbet er offentligt eller privat. Loven er dermed overflødig og udtryk for en beslutning, der ikke ergennemtænkt.KL finder, at bestemmelsen om, at vandløb ikke kan nedklassificeres, hvis de aftager vand fra of-fentlige arealer, vil medføre, at stort set ingen vandløb kan nedklassificeres. Det er en helt unød-vendig stramning af de nuværende regler. Generelt er der vejvand i alle vandløb, der dog som ho-vedregel kun udgør en beskeden del af den samlede afstrømning i vandløbene.I lovbemærkningerne er det bl.a. anført, at vandløb omfattet af beskyttelsen i naturbeskyttelseslo-vens § 3 ikke kan nedklassificeres. Dette kriterium finder KL særdeles uhensigtsmæssigt. Kvalite-ten af § 3-vandløb er meget svingende. Flere kommuner har ”arvet” § 3-vandløb, der periodevistørrer ud, og det er derfor ikke hensigtsmæssigt at fratage vandløbsmyndighederne muligheden forat nedklassificere sådanne vandløb.De miljøkrav, som kommunerne stilles over for i de kommende vandplaner, nødvendiggør en har-monisering af vandløbenes status, således at kommunerne bedre kan styre indsatsen i forhold til atopnå god økologisk tilstand. Lovforslaget er en uhensigtsmæssig indskrænkning af kommunernesråderum i en tid, hvor de står over for en lang række krav i forbindelse med de kommende vand-planer.Da lovforslaget og bekendtgørelsen på mange måder ikke synes fagligt begrundet og gennem-tænkt, imødeser KL en dialog med Miljøministeriet om, hvordan lov og bekendtgørelse alternativtkan udformes.Miljøministeriets bemærkningerFor så vidt angår kommentaren om vand fra offentlige veje og § 3-vandløb bemærkes, at bekendt-gørelsen ikke indeholder regler herom. Lovbemærkningerne skal forstås på den måde, at der vedudarbejdelse af bekendtgørelsen skal tages udgangspunkt i, at § 3-vandløb, vandløb, der modtagervand fra større spildevandsanlæg, og vandløb, der i ikke ubetydeligt omfang modtager vand fraoffentlige arealer, herunder offentlige veje, ikke kan nedklassificeres. Bekendtgørelsen er herefterudarbejdet på den måde, at den positivt angiver, hvilke typer af vandløb, der kan nedklassificeres.Heraf følger, at de typer af vandløb, der ikke er nævnt, ikke kan nedklassificeres. Lovforslaget ogbekendtgørelsen regulerer ikke spørgsmålet om en evt. forkert udpegning efter naturbeskyttelses-lovens § 3.Det er Miljøministeriets vurdering, at lovforslaget og bekendtgørelsen ikke har indflydelse på kom-munernes råderum i relation til opfyldelse af miljømålene i de kommende vandplaner.Kommentaren har ikke givet anledning til at ændre lovforslaget eller bekendtgørelsen.Tønder KommuneKommunen nævner indledningsvis, at i Tønder Kommune tager nedklassifikation af vandløb ud-gangspunkt i en udligning af forskelle mellem de tidligere kommuners grundlag for optagelse afvandløb som offentlige. Forskellene mellem de tidligere kommuner er betydelige.Det nævnes, at ifølge lovbemærkningerne vil der ved udarbejdelse af bekendtgørelsen blive tagetudgangspunkt i, at vandløb omfattet af beskyttelsen i naturbeskyttelseslovens § 3 ikke kan ned-klassificeres. Kommunen anser ikke dette for et egnet kriterium. I Tønder Kommune er der mangeprivate § 3-vandløb, hvilket ikke hidtil har givet problemer.
2
Med de 3 foreslåede kriterier i bekendtgørelsen bliver der – ved en snæver fortolkning – lagt uac-ceptabelt stive rammer for Tønder Kommunes vurdering af, om et vandløb bør optages som offent-ligt eller nedklassificeres til privat. Med formuleringen i lovforslaget, hvor der alene lægges rammerfor nedklassifikation, vil forslaget medvirke til at fastholde de nævnte forskelle mellem de tidligerekommuner.Kommunen foreslår, at grundlaget om naturbeskyttelseslovens § 3 erstattes med et kriterium om, atvandløb, der er målsat i henhold til vandplanerne, ikke må nedklassificeres – eller omvendt skaloptages som offentlige. Endvidere skal de kriterier, der er fastsat i bekendtgørelsens § 2, udgå ogerstattes af en generel formulering om, at klassifikation af vandløb skal bygge på en vurdering afden samlede offentlige interesse i vandløbet, og at den ikke alene må være økonomisk begrundet.Miljøministeriets bemærkningerFor så vidt angår § 3-vandløb henvises til bemærkningerne ovenfor til kommentarerne fra KL. Detfindes ikke på nuværende tidspunkt hensigtsmæssigt at fastsætte regler om vandløb, der er målsati vandplanerne, idet planerne og målsætningerne kun ligger som forslag og ikke er endeligt vedta-get.Kommentaren har ikke givet anledning til at ændre lovforslaget eller bekendtgørelsen.Gribskov KommuneKommunen har som sådan ingen kommentarer til forslaget om ændring af grundlaget for nedklassi-fikation af vandløb. Men kommunen foreslår, at man benytter anledningen til at præcisere, hvornårder er tale om vedligeholdelse ctr. regulering af offentlige vandløb.Miljøministeriets bemærkningerEn ændring som foreslået vil på grund af identitetsprincippet ikke kunne fremsættes som ændrings-forslag til det allerede fremsatte lovforslag. Forslaget kan derfor ikke imødekommes.Dansk SkovforeningForeningen kan tilslutte sig forslagets intentioner og kan som sådan tilslutte sig de foreliggendeudkast. Foreningen savner dog en tidsfrist for orientering af ejerne forud for datoen for nedklassifi-kation. Det er rimeligt, at bredejerne i god tid forinden får meddelelse herom. Foreningen henvisertil den nylige ændring af privatvejsloven, der fastsætter en frist på 4 år i forbindelse med nedklassi-fikation af offentlig vej til privat fællesvej.Miljøministeriets bemærkningerForvaltningslovens regler kræver, at kommunerne ikke kan beslutte at nedklassificere et vandløb,før de berørte parter, især bredejere, har været hørt i sagen.Der er efter Miljøministeriets opfattelse stor forskel på de økonomiske konsekvenser for borgerneved at overtage vedligeholdelsen af et vandløb og vedligeholdelsen af en vej. Ministeriet finder ik-ke, at der er behov for en lang ikrafttrædelsesfrist for så vidt angår nedklassifikation af vandløb.Landbrug & FødevarerGenerelt er organisationen positiv over for intentionen bag den foreslåede ændring af vandløbslo-ven. Det er i udgangspunktet hensigtsmæssigt, at der fastsættes retningslinjer for, hvornår et of-fentligt vandløb kan nedklassificeres, og den foreslåede ændring sigter på at lukke et hul i lovgiv-ningen.
3
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, at der vil blive taget udgangspunkt i, at vand-løb, der er omfattet af beskyttelsen i naturbeskyttelseslovens § 3, ikke kan nedklassificeres. Detforeslås, at dette eksplicit indskrives i bekendtgørelsen. Desuden foreslår organisationen – medhenvisningen til bemærkningerne til lovforslagets § 1, at det anføres i bekendtgørelsen, at de 3 ka-tegorier af vandløb kun kan nedklassificeres, hvis de kun har interesse for en snæver kreds.Organisationen finder, at det i en række tilfælde kan være hensigtsmæssigt - og i bredejernes inte-resse – at et vandløb nedklassificeres på bredejernes foranledning. Det bør derfor fremgå af be-kendtgørelsen, at dette kan ske, såfremt der er enighed herom blandt alle berørte bredejere, forud-sat at de øvrige kriterier for nedklassifikation er opfyldt.Endelig understreger organisationen, at nedklassifikation af et vandløb fra offentligt til privat påførerde berørte bredejere en række omkostninger, dels til vedligeholdelsesarbejdet, dels til et potentielterstatningsansvar. For at opveje disse udgifter bør private vandløb følges af en øget frihedsgrad ogikke være underlagt de samme restriktioner for så vidt angår rørlægning, grødeskæring og krav omrandzoner som offentlige vandløb.Miljøministeriets bemærkningerSom nævnt ovenfor under bemærkningerne til KL’s kommentarer er bekendtgørelsen udarbejdetpå den måde, at den positivt angiver, hvilke typer af vandløb, der kan nedklassificeres. Heraf føl-ger, at de typer af vandløb, der ikke er nævnt, ikke kan nedklassificeres. Miljøministeriet er dogindstillet på at ændre bekendtgørelsen, så det direkte fremgår, at § 3-vandløb ikke kan nedklassifi-ceres. De kategorier, der er anført i bekendtgørelsen, har kun interesse for en snæver kreds. Mini-steriet finder derfor ikke behov for positivt at angive dette som et krav i bekendtgørelsen.Bredejere kan altid henvende sig til vandløbsmyndigheden og anmode om nedklassifikation afvandløb. Det er herefter op til vandløbsmyndigheden at tage stilling til spørgsmålet, herunder omkriterierne for nedklassifikation er opfyldt. Miljøministeriet finder ikke, at der er grund til at fastsætteregler herom.Kommentaren har ikke givet anledning til at ændre lovforslaget, mens bekendtgørelsen justeres iforhold til § 3-vandløb.AgroProK/SFirmaet finder, at intentionerne i forslagene er gode og rigtige. Hvis et vandløb har offentlige ogsamfundsmæssige interesser, skal det vedligeholdes som offentligt og af vandløbsmyndighedenmed udgangspunkt i sikring af vandføringsevnen. Firmaet finder desuden, at det for mange vand-løb, på trods af offentlig interesse, kunne være en fordel at nedklassificere, idet mange kommunerikke i tilstrækkelig grad i deres vedligeholdelsespraksis tilgodeser vandføringsevnen. Det foreslåsderfor, for i højere grad at tilgodese afvandingsinteresser, at der bliver mulighed for at nedklassifi-cere vandløb til private, hvis lodsejere eller lodsejergrupper er enige heri.Miljøministeriets bemærkningerMiljøministeriet finder, at forslaget ikke harmonerer med vandløbslovens formålsbestemmelse, derkræver hensyntagen til både afvandingsinteresser og natur- og miljømæssige interesser. Forslageter derfor ikke imødekommet. Det bemærkes som nævnt ovenfor, at bredejere altid kan henvendesig til vandløbsmyndigheden og anmode om nedklassifikation af vandløb. Det er herefter op tilvandløbsmyndigheden at tage stilling til spørgsmålet, herunder om kriterierne for nedklassifikationer opfyldt. Miljøministeriet finder ikke, at der er grund til at fastsætte regler herom.
4
Vaun Egede JensenVaun Egede Jensen finder, at forslaget fraviger princippet om, at de, der har nytte af vandløbene,også skal bære omkostningerne til vedligeholdelse af vandløbene. Der har længe i kommunerneværet sat spørgsmålstegn ved, om den nuværende klassifikation var i overensstemmelse med lig-hedsprincippet, hvorfor en del kommuner har udarbejdet en omklassificeringsplan. Han forventerdesuden, at en gennemførelse af forslagene vil besværliggøre kommunernes arbejde med at gen-nemføre vandløbsindsatser som krævet i de statslige vandplaner. Og han opfordrer til, at forslagetændres, så der allerede i den første vandplanperiode bliver stillet krav om, at der bliver gennemførten omklassifikation af danske vandløb, så klassifikationen i offentlige og private vandløb kommer tilat afspejle den udvikling, der er sket i det danske samfund siden den første vandløbslov i midten af1800-tallet.Miljøministeriets bemærkningerEn ændring som foreslået vil på grund af identitetsprincippet ikke kunne fremsættes som ændrings-forslag til det allerede fremsatte lovforslag. Forslaget kan derfor ikke imødekommes.Keld Kahr MathiesenKeld Kahr Mathiesen nævner, at mangelfuld vedligeholdelse af vandløb ikke blot kan medføre ska-de på afgrøder. I områder, der er udstykket som sommerhusområder fra tidligere landbrug, kanmangelfuld vedligeholdelse også medføre bygningsskader. Han finder – med udgangspunkt i enkonkret sag fra Frederikssund Kommune - at vandløbsloven trænger til en gennemgribende revisi-on, som tager højde for, at Danmark ikke længere er et landbrugsland, men et globalt samfund,hvor interesserne omkring vandløbene ikke kun kan gøres op i skader på afgrøder, men også måvurderes i forhold til de landbrugsjorder, der er udstykket til andet formål.Miljøministeriets bemærkningerEn ændring som foreslået vil på grund af identitetsprincippet ikke kunne fremsættes som ændrings-forslag til det allerede fremsatte lovforslag. Forslaget kan derfor ikke imødekommes.
5
