Svar:

Dækningsafgiften er foreslået for at ligestille indenlandsk og udenlandsk producere-de fødevarer i relation til fedtafgiften. Dækningsafgiften svarer til den almindelige fedtaf-gift, som betales af de fødevarer, der er nævnt i § 1 (”råvarerne”) uanset om de er produce-ret her i landet eller i udlandet. Ved fremstilling af sammensatte fødevarer her i landet vilder således være betalt fedtafgift af den mængde mættet fedt, der stammer fra de afgifts-pligtige råvarer, og som er medgået til fremstillingen.Der betales dækningsafgift ved import af sammensatte fødevarer, når der til fremstillingener anvendt afgiftspligtige bestanddele dvs. råvarerne nævnt i § 1. Dækningsafgiften betalessåledes af den mængde mættet fedt, der stammer fra de afgiftspligtige råvarer, og som ermedgået til fremstillingen af den sammensatte fødevarer.Dækningsafgiften svarer således til den fedtafgift, som indenlandske producenter af sam-mensatte fødevarer har betalt:Afgiftssatsen er den sammeAfgiftsgrundlaget er det sammeRegistreringsgrænsen er den sammeAfgiftsperioden er den sammeBagatelgrænsen for de anvendte råvarer slår igennem på samme mådeHverken indenlandske eller udenlandske producenter har fradrag for spild.

Den eneste forskel på indenlandsk og udenlandsk producerede sammensatte fødevarer ertidspunktet for betaling af afgiften. Indenlandske producenter vil have betalt fedtafgift alle-rede, når de indkøber de afgiftspligtige råvarer, mens der først betales dækningsafgift afimportøren ved importen af den sammensatte fødevare. Det betyder, at udenlandske produ-center vil have en likviditetsmæssig fordel frem for indenlandske producenter, og at uden-landske producenter skal oplyse mængden af mættet fedt fra de afgiftspligtige råvarer med-gået til fremstillingen. Dette dokumentationskrav er nødvendigt for, at importøren kan af-regne dækningsafgiften.Under høringen har nogle brancheorganisationer givet udtryk for, at dækningsafgiften er istrid med EU-retten.Nogle mener, at dækningsafgiften er entoldlignende afgift.I EU-retten findes et forbudmod afgifter med en tilsvarende virkning som told. Forbuddet skal sikre, at det grundlæg-gende princip om frie varebevægelser inden for fællesmarkedet ikke omgås ved alle muligeformer for økonomiske byrder, der pålægges af en medlemsstat.I henhold til fast praksis ved EU-domstolen defineres en toldlignende afgift, som enhverøkonomisk byrde, der ikke er told i egentlig forstand, som pålægges ensidigt og belaster va-ren ved grænseoverskridelsen, og det gælder uanset benævnelse eller opkrævningsmåde, ogselvom den ikke opkræves til fordel for staten. Det er ikke afgørende for om en afgift ertoldlignende, om den har diskriminerende eller beskyttende virkning. Det fremgår endvide-re af EU-domstolens praksis, at en og samme afgift ikke samtidig kan høre under forbuddetmod toldlignende afgifter og forbuddet mod interne afgifter med diskriminatorisk eller pro-tektionistisk virkning. En afgift med tilsvarende virkning som told er til forskel fra en internafgift først og fremmest kendetegnende ved, at den udelukkende belaster den indførte vare,Side 2

mens en intern afgift rammer såvel indførte som indenlandske varer. Der foreligger såledesen toldlignende afgift, når lignende indenlandske produkter enten slet ikke afgiftsbelæggeseller afgiftsbelægges efter andre kriterier navnlig som følge af et andet grundlag for afgifts-pligtens indtræden.Dækningsafgiften pålægges ikke ensidigt indførte varer og afgiftsgrundlaget er det sammesom for indenlandsk producerede varer omfattet af fedtafgiften, og det er derfor min opfat-telse, at dækningsafgiften ikke er i strid med traktatens forbud mod toldlignende afgifter.For så vidt angår forbuddet modinterne afgifter med diskriminatorisk eller protektionistiskvirkningmå en medlemsstat hverken direkte eller indirekte pålægge varer fra andre med-lemsstater interne afgifter af nogen art, der er højere end de afgifter, der direkte eller indi-rekte pålægges lignende indenlandske varer ligesom en medlemsstat heller ikke må pålæg-ge varer fra andre medlemsstater interne afgifter, som indirekte vil kunne beskytte inden-landsk producerede varer. Reglerne har til formål at sikre varernes frie bevægelighed mel-lem medlemsstaterne på normale konkurrencevilkår gennem fjernelse af enhver form forbeskyttelse som følge af interne afgifter, der virker diskriminerende over for varer fra andremedlemsstater. Forbuddet har i sær været afprøvet i forhold til alkoholholdige drikke, hvorafgiftssatsen på øl og vin er forskellig eller fastsat på baggrund af forskellige kriterier.Af EU-domstolens praksis fremgår, at der ved vurderingen af, om forbuddet mod fiskaldiskrimination er overtrådt, skal ske en sammenligning mellem de afgiftsbyrder, der bela-ster henholdsvis de importerede og de indenlandske varer, både mht. afgiftssats, bereg-ningsgrundlag og de nærmere regler for opkrævningen. Det er endvidere kun tilladt at på-lægge varer fra udlandet afgifter, som skal udligne tilsvarende fiskale afgifter på indenland-ske produkter.Forbuddet mod fiskal diskrimination forbyder dog ikke ”omvendt diskrimination”, hvilketvil sige, at det er tilladt at have højere afgiftsbelastning af indenlandske end af indførte va-rer.For så vidt angår såvel fedtafgiften som dækningsafgiften er der ingen forskel på afgifts-byrden for så vidt angår afgiftssatsen og beregningsgrundlaget jf. mine indledende be-mærkninger om afgiften. For så vidt angår afgiftsopkrævningen er der, som ovenfor nævnt,en likviditetsmæssig fordel for udenlandsk producerede dækningsafgiftspligtige fødevarer,idet afgiften først afregnes, når den dækningsafgiftspligtige fødevare importeres her til lan-det. For indenlandsk producerede fødevarer er afgiften afregnet på et tidligere tidspunkt,idet afgiften er betalt i et tidligere led. Afgiften på importerede fødevarer kan ikke pålæggestidligere end ved importen her til landet, og som nævnt forbyder EU-retten ikke den om-vendte diskrimination af indenlandsk producerede fødevarer.Det er derfor min opfattelse, at afgiften og herunder også dækningsafgiften ikke er i stridmed forbuddet mod fiskal diskrimination.Endelig mener nogle, at dækningsafgiften er enteknisk handelshindring,fordi der ved im-port af sammensatte fødevarer, hvortil der er medgået afgiftspligtige bestanddele skal af-regnes afgift på baggrund af oplysninger fra fabrikanten om indholdet af mættet fedt.Indledningsvis vil jeg gerne gøre opmærksom på, at hverken dækningsafgiften, fabrikant-erklæringer eller tilbagefaldsregler ved manglende dokumentation er nye fænomener, der eropstået sammen med fedtafgiften. Der findes allerede i dag lignende regler i:Affalds- og råstofafgiftslovenCFC-afgiftslovenChokoladeafgiftslovenSide 3

Disse love er ikke blevet anfægtet af EU, og for så vidt angår affalds- og råstofafgiftslovengenindførte man faktisk for nogle år siden fabrikanterklæringer efter, at de i en årrækkehavde været afskaffet. Denne ændring blev notificeret iht. informationsproceduredirektivet.I henhold til EU-retten er der forbud mod kvantitative importrestriktioner og foranstaltnin-ger med tilsvarende virkning i samhandelen mellem medlemsstaterne. Hindringerne kandog være retfærdiggjort, hvis der er tale om bestemte hensyn som f.eks. sundhed.Af EU-domstolens praksis fremgår, at med importhindringer menes alle handelshindringer,hvilket vil sige alle foranstaltninger, der direkte eller indirekte, aktuelt eller potentielt, læg-ger hindringer i vejen for samhandelen mellem medlemsstaterne, og som påvirker importe-rede varer på en anden måde end indenlandsk producerede varer. Er foranstaltningen direk-te diskriminerende er den som udgangspunkt forbudt, medmindre den kan retfærdiggøres afsærligt opregnede hensyn.Foreligger der en handelshindring, som ikke er diskriminerende, er den forbudt, medmindrefølgende betingelser er opfyldt:1. Dens anvendelse på udenlandske varer er uomgængeligt nødvendig til beskyttelse afanerkendelsesværdige nationale hensyn,2. de handelshindrende virkninger ikke går videre end strengt nødvendigt for at opnåforanstaltningens formål,3. foranstaltningens anvendelse på de udenlandske varer ikke er overflødig, fordi va-ren må anses som ligeværdig med varer, der opfylder importlandets krav, og4. der på det pågældende område ikke er sket harmonisering ved udstedelse af direkti-ver.Forbuddet mod handelshindringer skal i sær ses i lyset af EU-rettens princip om, at konkur-rencen indenfor det indre marked ikke må fordrejes. Udgangspunktet er endvidere, at for-buddet ikke omfatter foranstaltninger, der falder ind under de øvrige nævnte forbud. Reg-lerne har i sær været afprøvet i forhold til særlige nationale krav til varers kvalitet, beteg-nelse, mærkning o. lign., idet sådanne særlige krav som hovedregel vil blive anset for atudgøre en handelshindring.I forhold til fedtafgiften er der ikke fastsat særlige nationale regler, der hindrer samhande-len, fordi de påvirker importerede varer på en anden måde end indenlandske varer. Der skalbetales afgift af såvel indenlandsk som udenlandsk producerede varer.Fabrikanterklæringen er udelukkende et dokumentationskrav, som er nødvendig for at kun-ne opkræve dækningsafgiften, som har til formål at forbedre folkesundheden, og hvor do-kumentationen ikke kan indhentes på en mere enkel måde og der er ikke tale om et EU-harmoniseret område. Det er derfor min opfattelse, at ovennævnte 4 betingelser er opfyldt,således at det er en lovlig teknisk forskrift. Sådanne forskrifter skal i henhold til EU-rettennotificeres i udkastform i henhold til informationsproceduredirektivet, hvilket er gjort.

L 111 - Forslag til Lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedt-

afgiftsloven).

Spørgsmål 1:

Svar: