Svar:

Indledningsvis vil jeg gerne henvise til min kommentar til henvendelserne fra Mar-garineforeningen (bilag 9) og Landbrug & Fødevarer (bilag 13), som findes i henholdsvisbilag 12 og 15.De EU-regler der kunne være relevante i forhold til spørgerens spørgsmål er EU’s statsstøt-teregler. Reglerne har til formål at sikre, at konkurrencen inden for det indre marked ikkefordrejes. Forbuddet mod statsstøtte er hverken absolut eller ubetinget, og i en række tilfæl-de er det af sociale eller regionalpolitiske grunde ikke hensigtsmæssigt at lade virksomhe-der lukke eller gå konkurs. EU-kommissionen skal derfor i sin statsstøttepolitik finde en ba-lance mellem disse hensyn og statsstøttekontrollen udøves under domstolskontrol af EU-kommissionen.Formålet med forbuddet mod statsstøtte er i henhold til EU-domstolens praksis at hindre, atsamhandelen mellem medlemsstaterne påvirkes af fordele, som indrømmes af offentligemyndigheder, og som under forskellige former fordrejer eller truer med at fordreje konkur-rencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner. Det er endvi-dere en betingelse af denne fordel ydes af staten eller ved hjælp af statsmidler.Det afgørende for vurderingen af, hvorvidt der er tale om statsstøtte er effekten af en stats-støtteordning. Det bemærkes, at statsstøttebegrebet tolkes bredt og ikke kun omfatter til-skud, men også fritagelser for byrder.Indledningsvis vil jeg gerne fremhæve, at Skatteministeriet har været i dialog med EU-kommissionen jf. min besvarelse af FLF spørgsmål 352 af 5. maj 2010. Ved disse drøftelserhar EU-kommissionen været meget klar i sine udmeldinger om hvilke ændringer Skattemi-nisteriet skulle foretage, for at forslaget ikke ville blive anset for at udgøre statsstøtte. EU-kommissionen har således bl.a. tilkendegivet, at kød skulle inddrages i afgiftsgrundlaget.Skatteministeriet har tilpasset lovforslaget i overensstemmelse med EU-kommissionensudmeldinger, således at forslaget ikke længere indeholder statsstøttelementer.For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt samtlige fødevarer skal omfattes af afgiftenbemærkes, at de fødevarer, der er omfattet af afgiften, er primære kilder til danskernes ind-tag af mættet fedt. Fisk og skaldyr er primære kilder tilumættetfedt, og kun enkelte fedefisk har et indhold af mættet fedt, der ligger over den foreslåede bagatelgrænse på 2,3 pro-cent. Andre fødevarer som æg, korn m.v. indeholder også mættet fedt, men i begrænsetmængde.Derudover er det vigtigt at erindre, at forslaget om afgift på mættet fedt er anbefalet af Fo-rebyggelseskommissionen, og formålet med afgiften er at forbedre folkesundheden gennemen forbedring af danskernes kostvaner. Forslaget er derfor udformet, så det tager hensyn tilkostanbefalingerne, f.eks. falder mælk og magre mejeriprodukter under bagatelgrænsen,som er fastsat under hensyntagen til anbefalingerne for børns indtag af mælk og voksnesindtag af magre mejeriprodukter. Det samme gælder anbefalingerne om, at vi skal spise fiskfor at få mere af det umættede fedt i kosten.Sammenfattende er det min vurdering, at udeladelse af æg, fisk, korn og andre fødevarerikke fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene og forslaget er derfor i over-ensstemmelse med EU-reglerne.

L 111 - Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedt-

afgiftsloven).

Spørgsmål 2:

Svar: