Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 116:

Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge. (Større fleksibilitet i opfølgning og indsats over for sygedagpengemodtagere).

Af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 26.01.2011).

Forhandlingen er åbnet. Og den første, der får ordet, er hr. Jens Vibjerg som ordfører for Venstre.

I november indgik de to regeringspartier, Venstre og Det Konservative Folkeparti sammen med Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance en aftale om større fleksibilitet i opfølgning og indsats over for syge. Indsatsen over for sygemeldte er utrolig vigtig. Langvarigt sygefravær kan ligefrem være invaliderende i bestræbelserne på at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Lovforslaget, vi behandler her, udmønter syv af de initiativer, der blev aftalt på daværende tidspunkt. De syv initiativer handler om at give tilbud, hvor det er relevant. Det vil sige, at det skal tjene til en tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Modsat skal vi ikke bruge aktive tilbud til alvorligt syge mennesker.

Vi har set eksempler på, at man ude i kommunerne – sikkert i den bedste mening – har krævet en aktiv indsats over for alvorligt kræftsyge i en situation, hvor den syge skal koncentrere sig om sin sygdom og det at blive rask. En anden gruppe sygemeldte, vi ikke skal give aktive tilbud til, er den, hvor helbredssituationen er uproblematisk, og hvor vedkommende kan vende tilbage til arbejdsmarkedet på fuld tid inden for en kortere periode. Det handler altså om at bruge den aktive indsats over for dem, hvor det giver mening i forhold til at hjælpe dem tilbage til jobbet så hurtigt som muligt.

Så med disse få ord støtter Venstre varmt lovforslaget.

Tak. Der er ønske om en kort bemærkning. Hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Jeg kan forstå, at ordføreren refererer meget til den lovgivning, der blev lavet sidste år af regeringen og Dansk Folkeparti, hvor man jo havde travlt med at være efter de syge, som man plejer at være. Så har man så ladet den her del af pakken ligge tilbage, som måske er lidt mere positiv. For at spørge ind til noget konkret i den vil jeg godt høre, om ordføreren er enig i, at det kan være lidt problematisk, i forhold til hvad en positivliste er. Eller måske er ordføreren bedre orienteret, end jeg er, hvad positivlisten går ud på, altså hvilke alvorlige sygdomme der kan være tale om for at komme på standby. Er ordføreren ikke enig i, at det bør være noget, vi skal være opmærksomme på i det fremadrettede for at være sikker på, at det her nu også kommer til at gælde de rigtige mennesker?

Ordføreren.

Det er jeg enig i, og derfor vil den jo også blive udarbejdet i samarbejde med de relevante organisationer, altså Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen osv.

Tak. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Tak til hr. Jens Vibjerg. Så er det hr. Lennart Damsbo-Andersen som ordfører for Socialdemokratiet.

Der er et gammelt ordsprog, der siger, at sygdom er hver mands herre. Men i de seneste år har beskæftigelsesministeren tydeligvis lagt billet ind på at være herre over de syge. Det ses jo af de stramninger og forringelser, som regeringen har gennemført. Heldigvis har det så vist sig, at det ikke var helt så ligetil, som ministeren måske troede, og derfor er det så også glædeligt, at ministeren langt om længe lytter til, hvad vi i Socialdemokratiet har sagt den ene gang efter den anden, og i dette lovforslag får rettet lidt op på lovgivningen om sygefravær.

Jeg var efterhånden ved at tro, at ministeren var argumentresistent, men der er åbenbart hul igennem en gang imellem, og ministeren skal da også roses for at have fået øjnene op for, at det er spild af penge og ressourcer og direkte generende for syge, at de udsættes for samtaler og opfølgning, på trods af at de er alvorligt syge eller åbenbart snart vender tilbage til arbejdsmarkedet. Så i Socialdemokratiet er vi yderst tilfredse med den del af L 116 og vil da også stemme for forslaget.

Nu kan jeg se, at ministeren både taler, men måske også er lidt afventende, for jeg plejer jo at hælde lidt malurt i bægeret, og det gør jeg også i den her sag.

For det første står det jo noget uklart, hvilke sygdomme der vil være omfattet af positivlisten, og hvem der skal vurdere, hvordan den skal administreres, og hvordan den eventuelt skal revideres. Så det vil jeg bede ministeren give et bud på, der er mere tydeligt end det, der fremgår af teksten til lovforslaget.

For det andet virker det utrolig stift, at delvis raskmelding går forud for aktive tilbud. Her ville det være godt at få afklaret, om det er muligt at iværksætte aktive tilbud samtidig med delvis raskmelding.

Men alt i alt ser det ud til, at ministeren til en vis grad har forstået, at syge skal hjælpes, og derfor stemmer Socialdemokraterne for lovforslaget.

Tak. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Bent Bøgsted.

Det er bare lige for en god ordens skyld. Jeg går ud fra, at hr. Lennart Damsbo-Andersen er meget tryg ved, at det ikke er os herinde i Folketinget eller ministeren, der skal udfærdige den positivliste, men at det er den faglige lægevidenskab, der skal finde ud af, hvem der skal stå for positivlisten. Jeg går også ud fra, at hr. Lennart Damsbo-Andersen vil acceptere de valg af sygdomme, som den faglige lægevidenskab kommer med.

Ordføreren.

Det kan være, at Dansk Folkepartis ordfører er bedre orienteret, end jeg er, for jeg har ikke kunnet læse i lovforslaget, hvem det var, der skulle komme med indstillingen til, hvilke sygdomme der skulle på positivlisten, eller hvilke personer der skulle indgå i den gruppe, der skal komme med den indstilling, og så, som jeg siger, hvordan man vil revidere en sådan liste, hvis det viser sig, at den ikke lever op til det, som formålet er. Men ellers er jeg tryg ved, at det skal ministeren nok finde ud af. Jeg beder bare om, at jeg ligesom får det på tryk og får at vide, hvad det er, det handler om.

Tak til hr. Lennart Damsbo-Andersen. Så er det hr. Bent Bøgsted som ordfører for Dansk Folkeparti.

Jeg vil fortsætte den positive linje, der har været indtil videre fra de to foregående ordførere. Det er jo egentlig dejligt at høre, at Socialdemokratiet bakker op om det her lovforslag, for vi har selvfølgelig arbejdet meget med, at det var urimeligt, at vi skulle pålægge de syge noget unødvendigt, og det var også urimeligt, at vi skulle pålægge både jobcentrene og a-kasserne unødigt arbejde i forhold til folk, der var syge, og som vi vidste efter en vis tid ville være tilbage på arbejdsmarkedet. Det samme gælder for folk, der er meget syge, altså at de skulle jagtes af jobcentrene. Det er ikke meningen, og det bliver lavet om med det her lovforslag, som vi i Dansk Folkeparti selvfølgelig bakker op, da vi har indgået en aftale med beskæftigelsesministeren om, hvordan det skal være fremover.

Jeg vil ikke udelukke, at der under behandlingen vil komme nogle ændringer. Det kan være, at der er forhold, vi har overset, og som man egentlig også godt kunne putte ind og fritage – hvad kan man sige? – de syge for det. Det vil vi selvfølgelig også i Dansk Folkeparti være positive over for at se på, hvis der skulle komme forslag til nogle gode ændringer, der kan gavne og lette arbejdet og afbureaukratisere ude i jobcentrene og a-kasserne.

Men Dansk Folkeparti støtter forslaget.

Tak til hr. Bent Bøgsted. Så er det hr. Eigil Andersen som ordfører for Socialistisk Folkeparti.

Som det allerede er blevet nævnt, har vi jo oplevet en hel del groteske eksempler på, at syge på en meget upassende måde er blevet indkaldt til samtaler på jobcentrene eller er blevet sendt i særdeles upassende aktivering. Det drejer sig om meget alvorligt syge, og der er fra talerstolen blevet nævnt alvorligt kræftsyge mennesker, som absolut ikke burde have været til samtale eller sendt i aktivering. Men vi har også set andre groteske eksempler, hvor man, hvis man f.eks. har et ukompliceret benbrud, som egentlig gror sammen af sig selv, der skal bare gå en vis periode, er sendt i unødvendig aktivering.

Man kan spørge sig selv om, hvorfor vi har set alle de her groteske eksempler. Det har vi, fordi regeringen for et par år siden sammen med Dansk Folkeparti vedtog nogle meget, meget firkantede regler, som betød, at alle behandles over en kam. Det er altid problematisk, når mennesker i forskellige situationer, når vi taler om sygdom, bliver behandlet på baggrund af meget, meget firkantede regler.

Hvis det havde været sådan, at regeringen og Dansk Folkeparti for et par år siden havde lyttet til os i oppositionen og havde lyttet til vores advarsel mod at indføre sådan et firkantet system, havde vi undgået alle de skrækkelige eksempler, der har været fremme i medierne, som både er umenneskelige over for de alvorligt syge og et spild af ressourcer brugt på dem, der, undskyld udtrykket, bliver raske af sig selv.

Det gjorde man ikke dengang, og nu er vi så fremme ved, at virkeligheden efter et på års forløb er ved at trænge igennem til selv den borgerlige regering og dens støtteparti, Dansk Folkeparti. Det må da hilses velkomment, at det omsider ser ud til, at vi slipper af med nogle af de her firkantede regler. Derfor er SF's grundholdning til det her da også positiv, men hvor ville det dog have været dejligt, hvis man havde lavet lovgivningen ordentligt fra starten af. Det var i hvert fald ikke noget med, at man savnede oplysninger om, hvordan det kunne gøres. Det var bl.a. ud fra det, som vi sagde fra SF's side og også fra andre oppositionspartiers side.

En anden side af sagen er så, at vi må se i øjnene, at vi stadig væk har et rigtig dårligt refusionssystem i forbindelse med aktivering af syge. Det er en lovgivning, som vi behandlede før jul, hvor der stadig væk er indbygget en enorm kassetænkning i det system, som vores beskæftigelsesminister og regeringens flertal har lavet. Det er sådan, at kommunerne får 50 pct. refusion af sygedagpenge, hvis de sender syge i virksomhedsrettet aktivering, men kun 30 pct., hvis det er til andre former for aktiviteter. Der tror vi stadig væk, at det refusionssystem vil indebære, at der vil være ressourcesvage sygedagpengemodtagere, som ikke er parate til løntilskudsjob, som ikke er parate til virksomhedspraktik, som stadig væk vil komme i klemme. Det har vi også givet udtryk for i forbindelse med den ændring af sygedagpengeloven, som beklageligvis blev vedtaget før jul, og det var så den diskussion.

I dag står vi så med det her lovforslag, som vil gøre, at en del af de firkantede regler, som langtidssyge har været udsat for, vil forsvinde. Det er vi selvfølgelig positive over for. Vi må gennemarbejde nogle ting under udvalgsarbejdet og se på, om der skulle være nogle sider af det her, som kan forbedres endnu mere. Men vi vil selvfølgelig støtte et fremskridt, også selv om det efter vores opfattelse kommer cirka to år for sent.

Tak til hr. Eigil Andersen. Så er det fru Helle Sjelle som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Forslaget om ændring af sygedagpenge er et resultat af aftalen om nye rammer for sygefraværsindsatsen, og den indebærer en tilpasset indsats for alvorligt syge og syge, der snart vender tilbage til arbejdsmarkedet. Sagt på en anden måde er det primære formål med det her forslag at sikre, at kommunerne ikke bruger unødige ressourcer på alvorligt syge mennesker eller mennesker, der snart vender tilbage til arbejdsmarkedet.

Det synes vi Konservative er en ganske fornuftig prioritering af de ressourcer, som vi har til rådighed, for vi er nødt til at prioritere vores midler, og det gør vi bedst ved at lave en ordentlig og effektiv indsats over for de sygemeldte, hvor ressourcerne har en reel effekt. Samlet set skulle forslaget gerne være med til at skabe et fundament for en mere effektiv beskæftigelsesindsats, hvor kommunerne skal prioritere at yde en aktiv indsats over for dem, der har et reelt behov for det.

Forslagets prioritering af ret og rimelighed i sygedagpengereglerne gør samtidig, at kommunerne også sparer nogle penge på administrative byrder. Besparelserne er skabt ved, at det nye forslag giver en mere individuel tilpasset løsning, som sikrer en mere effektiv indsats, og som på en socialt ansvarlig måde tager hensyn til de mennesker, der er ramt af sygdom.

For os Konservative er det også vigtigt at understrege, at forslaget faktisk også støttes af de centrale organisationer på sygedagpengeområdet. Både Det Centrale Handicapråd og Landsforeningen Sind, som repræsenterer de svage grupper på sygedagpenge, har udtrykt, at forslaget tager hensyn til deres bemærkninger. De tilslutter sig de løsninger, som forslaget frembringer.

Samlet set mener vi Konservative, at forslaget om at ændre sygedagpengereglerne både er ret og rimeligt. Aktivering skal være meningsfuld, effektiv og socialt ansvarlig. Forslaget løser de konkrete problemer og fremtidssikrer en bedre indsats. Derfor støtter vi også fuldt og fast op om lovforslaget. Jeg skulle hilse fra Det Radikale Venstre og sige, at det gør de også.

Tak til fru Helle Sjelle. Så er det hr. Per Clausen som ordfører for Enhedslisten.

Jeg skal starte med at beklage over for beskæftigelsesministeren, at jeg har gjort hende uret, for jeg ved, at jeg flere gange har sagt, at jeg var af den faste overbevisning, at ministeren var fuldstændig ude af stand til at høre, læse og forstå de kritikpunkter, der er blevet rejst af hendes politik. Og faktisk må vi jo erkende, at her er det lykkedes for ministeren både at høre, læse og forstå og oven i købet handle på det. Så kan det ikke blive bedre. Jeg vil gerne give ministeren det løfte, at hvis det breder sig til andre områder, vil jeg gentage det, jeg har sagt nu, og jeg vil gøre det med stor glæde.

For det er jo rigtigt, at det her forslag indeholder en række forbedringer. Det er rigtigt, at det er positivt, at mange syge nu slipper for overflødige samtaler. Det handler om dem, som kommer hurtigt i arbejde, eller dem, som venter på operation, og det sparer også kommunerne for overflødigt administrativt arbejde.

Vi synes også, det er godt, at opfølgningen ved alvorlig sygdom nu kan foregå uden kontakt til den syge ved standbyordningen. Vi kan så være lidt betænkelige ved, om vi ikke alligevel får nogle problemer i fremtiden, når man taler om, at der skal være tale om livstruende sygdom, før den syge kommer ind under standbyordningen. Der findes faktisk alvorlige sygdomme, som ikke er livstruende, men hvor det af hensyn til den syges helbredstilstand vil være bedst at undgå kontakt. Det er så noget, som vi håber kan blive løst i det videre arbejde med lovforslaget.

Vi synes også, det er fornuftigt, at kommunerne i en række tilfælde ikke behøver tage kontakt til arbejdspladsen, enten fordi den syge forholdsvis hurtigt bliver rask og går i arbejde, uden at kommunen skal involveres, eller fordi det står helt klart, at den syge ikke kan genoptage arbejdet på sin gamle arbejdsplads.

Vi er også tilfredse med, at der afskaffes meget meningsløs, overflødig og måske i virkeligheden skadelig aktivering.

Men så er det jo sådan, at når man afskaffer alt det, kan det godt være, der alligevel opstår et problem, en udfordring i hvert fald, og det er, at der nu kommer nogle meget skrappe restriktioner for, hvornår den syge kan få tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Vi synes faktisk, det er en for snæver grænse, at tilbuddet kun kan gives, hvis det fremmer arbejdsfastholdelse og en hurtigere tilbagevenden til arbejdet. Vi mener, der godt kan være tilfælde, hvor kurser og uddannelsesforløb kan forbedre den syges mulighed for at fastholde sin tilknytning til arbejdsmarkedet, men at der kan være tale om et langsigtet perspektiv. Vi synes faktisk, det er rigtig ærgerligt, hvis man udelukker det.

Så synes vi også, det er en mangel ved lovforslaget, at revalideringsindsatsen helt er udeladt, for en vellykket revalidering kan jo være den allerbedste vej til at sikre, at den syge kommer i fast, varigt arbejde og fremover kan forsørge sig selv.

Det allerstørste problem er refusionssatserne, for man fjerner en række ting, som gør, at der skulle være en vis sandsynlighed for, at kommunerne vil agere mere fornuftigt, men når man stadig væk styrer refusionstaksterne, tror vi altså, at man stadig vil kunne se eksempler på kassetænkning i kommunerne, som fører til meningsløs aktivering, og det synes vi er ærgerligt. Så derfor synes vi, at man også skulle have set på refusionstaksterne, når man nu var i gang.

Enhedslistens udgangspunkt er, at vi synes, lovforslaget ser ud til at indeholde en række vigtige forbedringer, og muligvis også nogle mindre forringelser. Vi vil i det videre udvalgsarbejde forsøge at få afklaret, hvordan det forholder sig med det, der ligner forringelser, og så vil vi ende med at tage endelig stilling til det samlede lovforslag. Men udgangspunktet er altså, at vi er positivt overraskede over ministeren, og den positive overraskelse håber jeg da også kan sætte sig igennem i vores stemmeafgivning.

Tak til hr. Per Clausen. Så er det beskæftigelsesministeren.

Jeg vil gerne indlede med at takke for den overvældende tilslutning, som forslaget har fået her, og den ros, som man har hørt rundtomkring. Og man må jo nok sige, at det gælder selv hr. Per Clausens ros; den kommer jo helt uvant, og normalt ville jeg blive noget betænkelig, når Enhedslisten roser den borgerlige regering, men jeg vil dog i det her ene tilfælde blot tage den til mig, fordi det er et utrolig vigtigt forslag, vi står med her.

Lovforslaget udmønter jo netop den aftale, som regeringen indgik i forbindelse med finanslovaftalen med Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance. Og det har været helt afgørende for aftalepartierne, at vi sikrer, at det kun er sygemeldte med behov for hjælp til at komme tilbage i job, der skal have en aktiv indsats. Kommunernes ressourcer skal anvendes på de sager, hvor opfølgning og aktiv indsats gør en reel forskel.

Vi har med aftalen sikret, at der kan ske en vis målretning og tilpasning af den aktive indsats over for sygemeldte. Samtidig har vi sikret, at alvorligt syge fritages for aktive tilbud og samtaler i jobcenteret. Det samme gælder for syge, der regner med at vende tilbage til jobbet igen inden for 8 uger.

Det lovforslag, som vi har behandlet i dag, udmønter aftalens elementer om en målretning af indsatsen samt fritagelse af grupper af syge for aktive tilbud og samtaler. Med lovforslaget sikrer vi en tilpasset indsats over for alvorligt syge og syge, der snart vender tilbage på arbejdsmarkedet. Vi sikrer også, at opfølgningsreglerne bliver mere fleksible for syge, der venter på en operation, og for syge, der vender tilbage på arbejdsmarkedet i starten af sygefraværet.

Endvidere præciseres det i lovforslaget, at i de tilfælde, hvor der er tale om alvorlig sygdom, og hvor kontakt til sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på baggrund af den sygemeldtes helbredstilstand, så foregår opfølgningen uden kontakt til den sygemeldte, og det vil sige, at der bliver igangsat en såkaldt standby.

Lovforslaget medvirker også til større fleksibilitet i forhold til kommunernes kontakt til arbejdspladsen. Forslaget indebærer, at der ikke skal tages kontakt i tilfælde, hvor der er tale om langvarig sygdom, eller i tilfælde, hvor den sygemeldte umiddelbart står for en tilbagevenden til arbejdet.

Herudover præciseres det i lovforslaget, at kommunen kun kan iværksætte aktive tilbud, hvis det kan fremme arbejdsfastholdelsen og en hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Den gradvise tilbagevenden går altid forud for aktive tilbud. Syge, der har et arbejde, skal støttes i at vende gradvis tilbage og ikke sendes i nyttesløse tilbud. Der er dog mulighed for at iværksætte tilbud i kombination med en gradvis tilbagevenden, hvis tilbuddet understøtter en hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Jeg vil gerne endnu en gang takke for behandlingen af lovforslaget og ser også meget frem til udvalgsbehandlingen.

Tak. Der er ønske om en kort bemærkning. Det er fra hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Jeg kan godt mærke på ministeren, at hun ikke sådan er forvænt med at få ros. Jeg kunne så opfordre ministeren til at gentage succesen. Det kan faktisk godt være vanedannende. Jeg tror også, det er godt for helbredet.

Tilbage til det lidt alvorlige: Nu spurgte jeg nogle af ordførerne for at få lidt klarhed over, hvad det egentlig er, der sker omkring det her med de sygdomme, der skal på positivlisten. Jeg vil godt høre, om ministeren kan løfte lidt af sløret for, hvordan sammensætningen af det udvalg, der skal lave positivlisten, bliver, og måske også fortælle noget om, hvad det er for nogle sygdomme eller lidelser, der kommer på den, og hvordan den liste skal revideres. Hvordan bliver proceduren, hvis der er nogle sygdomme, der skal på listen, eller nogle, der skal af den? Hvordan bliver det?

Ministeren.

Jeg vil give hr. Lennart Damsbo-Andersen fuldstændig ret i, at jeg ikke er forvænt med, at hr. Lennart Damsbo-Andersen sådan på den måde roser mig, og slet ikke, vil jeg da lige igen fremhæve, at hr. Per Clausen fra Enhedslisten roser mig. Det er ganske usædvanligt, og derfor kan det selvfølgelig også betyde en vis furore i Folketingssalen, når sådan noget sker, men ikke desto mindre synes jeg faktisk, det er ret godt, at vi kan samles om et lovforslag som det her.

Med hensyn til diagnoselisten vil jeg sige, at den nu er under udarbejdelse, og det er sådan, at det er Arbejdsmarkedsstyrelsen sammen med store patientorganisationer, f.eks. Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen, og Lægeforeningen, der udarbejder den her liste. Men det er altså Arbejdsmarkedsstyrelsen, der er tovholderen i det arbejde.

Det er ikke meningen, at det skal være en udtømmende liste. Det er netop vigtigt, at man bruger det her som en retningsgivende liste. Når det er blevet lagt ud på den måde, som det er her, er det selvfølgelig i dyb erkendelse af, at de politikere, der nu sad som repræsentanter for aftalepartierne, naturligvis ikke kan eller kunne udarbejde en diagnoseliste. Det ville være helt forkert, hvis vi fra politisk hold begyndte at sætte diagnoser ind i eller tage diagnoser af sådan en liste som den her. Derfor er patientorganisationerne og Lægeforeningen med indover.

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Tak til ministeren.

Da der så ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår derfor, at lovforslaget henvises til Arbejdsmarkedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.