Socialudvalget 2010-11 (1. samling)
L 125
Offentligt
960916_0001.png
960916_0002.png
960916_0003.png
960916_0004.png
960916_0005.png
960916_0006.png
Folketingets Socialudvalg
DepartementetHolmens Kanal 221060 København K
Tlf. 3392 9300
Dato: 24. februar 2011
Fax. 3393 2518E-mail [email protected]
J.nr. 2010-6946
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 9. februar 2011følger hermed socialministerens endelige svar på spørgsmål nr. 3 ad L125 (SOU).Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Line Barfoed (EL)
Spørgsmål nr. 3:”Ministeren bedes redegøre for den vurdering af lovforslaget i forhold tilgrundloven, der indebærer, at lovforslagets elementer hører under grundlo-vens § 76 om undervisning i folkeskolen, og derfor skal være gratis og kunneudføres i hjemmet, heri bedes indgå en redegørelse fra justitsministeren.”
Svar:Socialministeriet har indhentet en udtalelse fra Justitsministeriet, der haroplyst følgende:”1. Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, at regeringenønsker, at alle børn i en tidlig alder får mulighed for at udvikle dansksprogli-ge kompetencer, som sikrer, at børnene har de nødvendige sproglige kom-petencer, når de begynder i skole. Et godt skoleforløb er fundamentet forsenere at få en uddannelse og et arbejde.Efter den gældende dagtilbudslov (lov nr. 501 af 6. juni 2007 med senereændringer) skal kommunalbestyrelsen tilbyde sprogstimulering til børn i al-deren omkring 3 år, der vurderes at have behov herfor på baggrund af ensprogvurdering. Særligt for så vidt angår tosprogede børn, der ikke er opta-get i dagtilbud, skal der gives tilbud om sprogstimulering af en varighed på15 timer ugentligt, såfremt disse børn ifølge sprogvurderingen vurderes athave behov for en opfølgende indsats.
2
Sprogstimuleringen skal tilbydes, indtil barnet starter i skole, medmindreformålet forinden er opfyldt, dvs. barnet behersker dansk på niveau medjævnaldrende børn, så det kan få det samme ud af undervisningen som deøvrige børn, når det begynder i skole.Det foreslås med lovforslaget, at kommunalbestyrelsen fremover skal givetosprogede børn uden for dagtilbud, der efter en sprogvurdering har behovfor sprogstimulering, og hvor mindst én af forældrene ikke er i beskæftigelse,et sprogstimuleringstilbud i form af en plads 30 timer om ugen i et dagtilbud.Dette tilbud om plads i et dagtilbud vil være gratis for forældrene.Forældre har både efter den gældende ordning og lovforslaget pligt til atlade deres børn deltage i den sprogstimulering, som kommunen skal tilbyde.Dette gælder dog ikke, hvis forældrene vælger selv at forestå den pågæl-dende sprogstimulering. I givet fald skal den af forældrene foreståede sprog-stimulering stå mål med, hvad der almindeligvis kræves af den sprogstimule-ring, som kommunen tilbyder. Lovforslaget indebærer, at forældrenes ret tilselv at forestå sprogstimuleringen vil fremgå udtrykkeligt af dagtilbudsloven.Efter gældende ret er der ikke mulighed for at sanktionere forældre, der ikkelader deres barn deltage i sprogstimulering enten ved at tage imod kommu-nens tilbud herom eller ved selv forestå sprogstimuleringen. På denne bag-grund foreslås det med lovforslaget, at kommunen i sådanne situationer skalstandse udbetalingen af børneydelse til forældrene, medmindre der forelig-ger undskyldelige omstændigheder.2.Grundlovens § 76 har følgende ordlyd:”§76.Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervis-ning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børne-ne får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligviskræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folke-skolen.”Bestemmelsen i grundlovens § 76 er omtalt nærmere i den statsretlige litte-ratur. Poul Andersen anfører således bl.a. følgende om bestemmelsen iDansk Statsforfatningsret (1954), side 41 ff.:”I Grl. § 76, 1. Pkt. hedder det, at Børn i den undervisningspligtige Alderhar Ret til fri Undervisning i Folkeskolen.[…]Bestemmelsen er ikke af stor praktisk Betydning, hvilket ogsaa blevstærkt fremhævet under Forhandlingerne i Rigsforsamlingen. Den om-handlede Ret til fri Undervisning i Folkeskolen forudsætter jo, at der fo-refindes en Folkeskole, som er i Stand til at yde denne Undervisning;
3men det beror paa Lovgivningsmagten, om og paa hvilken Maade denvil opfylde denne Forudsætning.[…] den grundlovmæssige Garanti for fri Undervisning ifølge Grl. 1953 §76, 1. Pkt. [angaar kun] Børn i den undervisningspligtige Alder. Hvis deri Folkeskolen ydes Undervisning til Børn, som er ude over denne Alder[…] er Grundloven ikke til Hinder for, at der for saadan Undervisningfastsættes Skolepenge. I Almindelighed er dog Undervisningen i Mel-lemskolen vederlagsfri ogsaa efter den undervisningspligtige Alder.Som Regel indtræder Undervisningspligten ved Skoleaarets Begyndel-se for de Børn, der paa dette Tidspunkt er fyldt 7 Aar, og den ophørersom Regel med Udgangen af et Skoleaar for de Børn, der paa detteTidspunkt er fyldt 14 Aar […]. Medens Grundloven ikke er til Hinder for,at en almindelig Lov forlænger den undervisningspligtige Alder, kan enLov ikke uden at komme i Uoverensstemmelse med den omhandledeGrundlovsbestemmelse ubegrænset forkorte den undervisningspligtigeAlder med tilsvarende udvidet Pligt til at betale Skolepenge.[…]Grundloven [§ 76, 2. Pkt.] fastslaar kun det negative, at Forældre ogVærger under den [i bestemmelsen] angivne Betingelse ikke er forplig-tet til at sende deres Børn i Folkeskolen. Om der overhovedet er Skole-pligt eller Undervisningspligt, beror paa den almindelige Lovgivning,hvorved bemærkes, at ej heller Paragraffens 1. Pkt. indeholder nogenbindende Forudsætning om, at der skal være Skole- eller Undervis-ningspligt. Lovgivningsmagten kan følgelig opstille Undtagelser fra beg-ge Dele eller endog afskaffe begge Dele.”Alf Ross anfører i Dansk Statsforvaltningsret (3. udgave ved Ole Espersen,1980), side 786 ff., bl.a. følgende om grundlovens § 76:”Børns opdragelse og undervisning rejser alvorlige problemer om for-holdet mellem individets frihed og statsmagtens krav. Forældrene harsom de ansvarlige for barnets tilblivelse og forbundet med det ved for-ældrekærlighedens bånd, et forståeligt krav på bestemmelsesret medhensyn til barnets opvækst og dets formning til personlighed gennemundervisning og opdragelse. Statsmagten, på den anden side, har ogsåvital interesse i at sikre at den unge opdrages og dygtiggøres på en så-dan måde at de bliver i stand til at fortsætte samfundets liv. De må i tidetrænes intellektuelt, manuelt, og moralsk til, på den ene eller andenmåde, at deltage i udøvelsen af samfundets funktioner.[…]1.Forældrenes undervisningspligtbetyder at forældre (eller værger) erpligtige at sørge for at børnene gennem et vist tidsrum under deres op-vækst nyder regelmæssig og fyldestgørende undervisning. Denne pligter ikke udtalt og fikseret i grundloven, men klart forudsat derved at dertales om børn »i den undervisningspligtige alder«. Ved folkeskoleloven[…] er undervisningspligten fikseret således at den indtræder ved etskoleårs begyndelse for de børn der på dette tidspunkt er fyldt 7 år, ogophører med udgangen af et skoleår for de børn der på dette tidspunkthar modtaget regelmæssig undervisning i 9 år. Undervisningspligtenophører dog senest ved skoleårets slutning i det kalenderår, hvor bar-net fylder 17 år eller har afsluttet den 9-årige grundskole eller hermed
4ligestillet uddannelse. At undervisningspligten er bestemt som angivet irelation til skoleåret betyder ikke at børnene i den undervisningspligtigealder er undergivet skoletvang, men reglen er af praktiske grunde for-muleret på denne måde fordi de fleste børn faktisk søger folkeskolen.[…]2. Detoffentliges undervisningsforsorgbetyder at det offentlige organi-serer en skole der står åben for alle børn i den undervisningspligtige al-der og hvis undervisning er gratis. Herved åbnes der mulighed for atforældrene kan opfylde deres undervisningspligt ved at lade børnenesøge den offentlige skole. En sådan skoleforsorg er proklameret i grdl.§ 76, 1. pkt., hvor det siges, at alle børn i den undervisningspligtige al-der har ret til fri undervisning i folkeskolen.Denne bestemmelse er blot et lovgivningsprogram for så vidt som deter overladt lovgivningsmagten at fastsætte den undervisningspligtigealder og organisere folkeskolen, men pålægger lovgiveren et bestemtbånd for så vidt som den udelukker at der kan opkræves skolepenge forundervisningen i folkeskolen.[…]3.Skolefrihedenbetyder at forældrene ikke er pligtige at lade deresbørn undervise i folkeskolen, men kan opfylde deres undervisningspligtogså ved undervisning i hjemmet eller, hvad der naturligvis er merepraktisk, ved at lade børnene søge en privat skole.[…]Grundloven må forstås således at forældrenes grundlovsbestemte kravpå fritagelse fra skolepligten er betinget af at de på anden måde sørgerfor børnenes undervisning i dens helhed. […].”Om bestemmelsen anfører Henrik Zahle bl.a. følgende i Dansk Forfatnings-ret 3 (3. udgave, 2003), side 171 ff.:”Af bestemmelsen følger, at det offentlige skal etablere et skolesystem,en folkeskole. Undervisning af børn og unge er en offentlig opgave,som har til formål både at kvalificere de unge til varetagelse af deresfremtidige samfundsmæssige opgaver og at give en vis kontrol med deunges virksomhed. […]Grl § 76 forudsætter, at der er en »undervisningspligtig alder«, dvs enperiode, hvor barnet/den unge er forpligtet til at modtage undervisning.Undervisningspligtens placering og længde fastlægges ved lov, jf. fol-keskolelov § 34, hvorefter undervisningspligten indtræder i august detår, hvor barnet fylder syv år, og strækker sig over ni år. Selv om under-visningspligten fastlægges ved lov, står det ikke lovgivningsmagten fritfor at ophæve undervisningspligten med den virkning, at der ikke læn-gere er nogen fri ret til undervisning […]. Også det nærmere indhold afundervisningspligten er overladt til lovgivningsmagten, jf. folkeskolelovkap 2 om undervisningens ordning, der indeholder regler om de enkeltefag og deres omfang på de enkelte klassetrin.[…]
5Forældrene har krav på fri undervisning, hvilket betyder, at udgifterne tilfolkeskolen (for så vidt angår undervisningspligten) påhviler de offentli-ge. […]Undervisning i folkeskolen er fri, grl § 76, dvs at undervisningen er ve-derlagsfri […]. Kun for så vidt angår deltagelse i undervisning i fritiden[…] kan der afkræves betaling af forældrene […], dvs for undervisningder er frivillig.[…]Barnets skolegang fastlægges af forældrene. Beslutningsretten er etudslag af forældremyndigheden og tilkommer indehaveren af forældre-myndigheden, jf herved nærmere folkeskolelov § 54.Den i grl § 76 hjemlede skolefrihed består i, at forældrene kan fravælgedet offentlige skolesystem.”Om bestemmelsen i grundlovens § 76 kan i øvrigt henvises til Peter Germer,Statsforfatningsret (4. udgave, 2007), side 335 ff., og Danmarks RigesGrundlov med kommentarer (2. udgave, 2006), redigeret af Henrik Zahle,side 523 ff.3.Som det fremgår af pkt. 1, gælder den foreslåede ordning for børn i alde-ren fra omkring 3 år til skolestartsalderen og indebærer en udvidelse af dengældende sprogstimuleringsordning.Som det videre fremgår af pkt. 1, foreslås ordningen indført som led i at sik-re, at alle børn har de nødvendige sproglige kompetencer, når de begynder iskole. Ordningen har således en direkte sammenhæng med den almindeligeundervisningspligt i forhold til ”at kvalificere børn og unge til at varetage de-res fremtidige samfundsmæssige opgaver”, jf. Henrik Zahle, a.st.Ordningen er endvidere pligtmæssig, da forældrene som udgangspunkt erforpligtet til at tage imod tilbud om optagelse af et barn i dagtilbud med hen-blik på sprogstimulering og manglende overholdelse af pligten vil blive sank-tioneret ved, at børneydelsen standses.Det kan på denne baggrund anføres, at lovgivningsmagten med den om-handlede pligtmæssige ordning med sprogstimulering indfører en særligundervisningspligtig alder for de børn, der er omfattet af ordningen, somindebærer en udvidelse af den almindelige undervisningspligt i forhold tildisse børn. Ud fra denne betragtning taler meget efter Justitsministerietsopfattelse for, at den foreslåede ordning vedrørende pligt til optagelse i dag-tilbud med henblik på sprogstimulering er omfattet af grundlovens § 76 omundervisningsfrihed.Det indebærer, at ordningen vil skulle udformes således, at forældre, der erforpligtet til at tage imod tilbud om optagelse af et barn i dagtilbud med hen-
6blik på sprogstimulering, også selv skal kunne forestå sprogstimuleringen.Det er dog en forudsætning, at forældrenes sprogstimulering står mål medden sprogstimulering, der almindeligvis foregår i det pågældende dagtilbud.Endvidere indebærer det anførte, at den pligtmæssige optagelse i dagtilbudmed henblik på sprogstimulering skal være gratis.”
Benedikte Kiær/ Lars Møller Christiansen