Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 145:

Forslag til lov om ændring af lov om tv-overvågning og lov om behandling af personoplysninger. (Udvidelse af adgangen til tv-overvågning for kommuner).

Af justitsministeren (Lars Barfoed).

(Fremsættelse 23.02.2011).

Forhandlingerne er åbnet. Den første, der får ordet, at Venstres ordfører, hr. Karsten Nonbo.

For mindre end et år siden behandlede vi et tilsvarende lovforslag, der gav boligforeninger adgang til at måtte foretage tv-overvågning, og det sker selvfølgelig efter aftale med den lokale politidirektør, for det er ikke bare sådan, at man efter forgodtbefindende skal kunne overvåge offentlige steder, det skal være sådan, at det sker i kriminalitetsforebyggende eller kriminalitetsopklarende øjemed.

For et år siden var det jo også meningen, at vi skulle have haft kommunerne med i det, men de var jo lidt kede af forslaget, for de mente, at de så også skulle have en økonomisk kompensation, i forbindelse med at de fik tilladelsen. Derfor besluttede vi på daværende tidspunkt at forhøre os nærmere hos kommunerne, og så pillede vi dem ud af det forslag, vi behandlede for et år siden. Og nu har vi så denne gang hørt i et høringssvar, da det drejer sig om, at kommunerne får tilladelsen, at de har det o.k. med det her lovforslag, således at vi nu også tager kommunerne med i det. Deres høringssvar er, så vidt jeg husker, ret kort det, at de intet har at bemærke, og det vil sige, at de i hvert fald ikke gør den samme ophævelse som for et år siden.

Det her lovforslag går jo på, at vi i forbindelse med bekæmpelse af ghettoer netop også skulle kunne få at vide, hvad der foregår i de områder, og da boligforeningerne har lov til at overvåge, mener vi også, at det er helt o.k., at kommunerne får lov til det. Det skal selvfølgelig behandles på samme måde, som det er sket med boligforeningerne, altså at kun politiet har adgang til at åbne og gennemse de her overvågningsbilleder eller -film; det skal ikke være sådan, at de kan fremlægges ved den næstkommende julefrokost i byrådet eller andre steder, men sådan, at udelukkende politiet har adgang.

Så med de ord har lovforslaget sin fulde støtte fra Venstre.

Tak til ordføreren. Så er det den næste ordfører. Det er fru Karen Hækkerup som socialdemokratisk ordfører.

Også Socialdemokraterne bakker op om det her lovforslag. Det var et ønske fra vores side for flere år siden, at man skulle give tilladelse til, at der kunne laves videoovervågning i de boligområder, der er plaget af hærværk, og hvor folk gang på gang vågner op til, at containere er blevet sat i brand, eller at cykler er blevet smadret. Og man synes faktisk, at det er ret urimeligt, at man ikke kan finde ud af, hvem det er, der står bag de her ugerninger.

Det har vi, som hr. Karsten Nonbo allerede har redegjort for, jo lovgivet om for et år siden, men der var en del af det lovforslag sidste år, der blev pillet ud, og som så kommer nu. Og det handler om, at hvis det med hensyn til de arealer, der støder op til de områder, som boligforeningerne efter tilladelse fra politidirektøren har mulighed for at overvåge, vurderes, at det altså der vil være fornuftigt også at sætte et kamera op, så skal der gives tilladelse til det. Det bakker Socialdemokraterne naturligvis op om.

Jeg vil dog gerne sige, hvilket jeg tror jeg har sagt snart samtlige gange, vi her i Folketinget har diskuteret overvågning, at vi altså har et problem, når man ikke vil være med til at lave en ISO-certificering af de kameraer, der sættes op. Det er sådan, at rigtig mange af de billeder, der bliver taget med videokameraer, ikke kan anvendes, fordi kameraerne ikke er sat op korrekt, materiellet er måske ikke særlig godt, eller indstillingen af kameraerne er ikke i orden, vinklen er måske forkert, og der er flere problemer. Det kan handle om, at det, hvis man skal kunne bruge billederne til opklaring, er vigtigt, at kameraerne er sat rigtigt op. Men der er også den anden vinkel på det, som handler om, at det, når Datatilsynet er dem, der har forpligtelse til at kontrollere, at billeder ikke bliver misbrugt, altså er fornuftigt, at de ved, hvor kameraerne er sat op, og at der findes nogle regler for, hvilke kameratyper der må anvendes, hvem der må sætte dem op, og hvordan de skal anvendes.

Det har Socialdemokraterne – jeg tror måske næsten også med opbakning fra den øvrige opposition – tidligere fremsat forslag om her i Folketinget, og det vil være noget, vi vil forfølge også en anden gang, og vi vil højst sandsynligt også stille det som ændringsforslag den her gang, velvidende at vi ikke får flertal for det. Men vi synes stadig væk, at det er det rigtige at gøre, altså at man, når man giver mulighed for overvågning, så også laver nogle ordentlige regler for, hvad det er for nogle kameratyper, der kan sættes op, og hvem der må sætte dem op, og hvordan det skal behandles.

Så der vil højst sandsynligt komme et ændringsforslag, som jeg vil imødese endnu en gang vil blive nedstemt i Folketinget. Vi har stillet det mange gange før, men vi kan selvfølgelig prøve en gang mere.

Men vi bakker op om forslaget, som det ligger. Vi ønsker også at være med til at gøre, hvad vi kan, for at man i de områder, der er plaget af hærværk og kriminalitet, får mulighed for at skabe større tryghed, så borgerne ikke oplever det helt urimelige i, at der er utrygt i de åbne arealer, der findes, og som ligger op til eksempelvis de overvågede områder i boligforeningerne.

Tak til ordføreren. Den næste er Dansk Folkepartis ordfører, og det er fru Pia Adelsteen.

Jeg vil også bare meget kort sige, at vi i Dansk Folkeparti bakker op om det.

Som det er nævnt tidligere, havde vi jo for knap et år siden L 185 til behandling, hvor netop kommunerne blev pillet ud, hvilket jeg på det tidspunkt var rigtig, rigtig ked af. Man kan sige, at de nu får en lille del af det, for det er jo ikke helt det samme som L 185, sådan som jeg i hvert fald opfatter det. Men det kan justitsministeren sikkert be- eller afkræfte. Men de får i hvert fald en lille del af det. Jeg havde jo, tilbage da vi havde L 185, ønsket, at kommunerne bare var kommet ind under det. Det synes jeg ville have været rigtig godt, men det ønskede kommunerne jo så altså ikke selv, kunne man forstå på det hele.

Men vi bakker op om det i Dansk Folkeparti. Det her er en god ting.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er SF's ordfører, og det er fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jeg var jo så heldig at være med Boligudvalget, da vi sidste år besøgte et område i Aalborg, som rent faktisk havde sat kameraer op. Vi gav boligforeningerne mulighed for at sætte et kamera op, og her havde man faktisk gjort det i praksis, og det havde betydet, at der var mindre hærværk og mindre utryghed i området.

Det, de også sagde klart til os, var, at det her flytter ud til andre områder. Der skal simpelt hen være en helhedsplan. Derfor stillede vi også dengang et ændringsforslag om, at der skulle lægges en forpligtende plan, som skulle udarbejdes mellem kommunen, boligselskabet og politiet om, hvordan man samlet set nedbringer kriminaliteten. For det nytter ikke ret meget at sætte kameraer op, hvis kriminaliteten flytter ud til andre områder.

Jeg synes egentlig, at det var meget fornuftigt afvejet i lovforslaget, som gav boligforeningerne den her mulighed, nemlig at politiet skulle lave en kriminalpræventiv vurdering, inden der kunne blive sat kameraer op, så vi ikke fik kameraer, der bare blev sat op i flæng. Og det krævede også beboernes accept.

Nu kommer så det her lovforslag, hvor man åbner for, at kommunerne kan få mulighed for at gøre det i nær tilknytning til et sted, der allerede har fået en tilladelse. Så man må sige, at sammenhængen er sikret, der er et område, hvor der har været foretaget en kriminalpræventiv vurdering, og hvor der er et problem. Og hvis kommunen så har nogle arealer i nær tilknytning dertil, giver det også meget god mening, at man så også vil kunne sætte kameraer op der.

Vi vil dog stadig væk stille forslag om, at der også her skal være en handlingsplan, som skal udarbejdes i et samarbejde mellem kommune, boligselskab og politi. Vi mener faktisk, at det er afgørende for samlet set at kunne nedbringe kriminaliteten.

Så synes vi, at man skal bevare det gode princip om, at der skal foreligge en kriminalpræventiv vurdering, også for det nye område, som kommunen får lov til at overvåge. Vi synes ikke, at det er nok, at der bare sker en drøftelse med politidirektøren, så vi planlægger i hvert fald at stille to ændringsforslag, dels om handlingsplanen, dels om, at der skal foretages en kriminalpræventiv vurdering.

Så vil jeg godt sige, at jeg egentlig synes, at både forslaget om boligforeningerne og forslaget om det med kommunerne reelt er udtryk for besparelser, for politiet har jo altid haft mulighed for at hænge kameraer op, det har bare været politiet, der har gjort det. Nu giver man så ligesom opgaven videre til boligforeningerne og til kommunerne, og det mener vi faktisk ikke er fair.

Vi er dog meget trygge ved, at både optagelser fra boligforeninger og fra kommuner skal videregives til politiet, og at det altså kun er politiet, der får lov til at se de her optagelser, så det sikres, at man ikke kan sidde og se på, hvem der placerer sit affald forkert, eller hvem der går ind og ud forskellige steder, altså at det sikres, at det kun må bruges i en strafferetlig sammenhæng. Det synes vi er rigtig, rigtig godt.

Så vil jeg også godt her til sidst bakke op om fru Karen Hækkerups forslag om, at der skal være en certificering af de kameraer, der sættes op. Jeg har i hvert fald været ude at overvære en retssag i Kolding, hvor gerningsmanden eller i hvert fald den formodede gerningsmand slap fri, fordi man ikke havde nogen optagelser, der var gode nok til at finde vedkommende. Man kunne simpelt hen ikke se, om gerningsmanden også var den, som sad i selve retssalen. Det synes jeg er rigtig ærgerligt, når vi nu skal bruge det her redskab til at få domfældt nogle mennesker, nemlig at vi så ikke også sikrer os, at optagelserne er af en kvalitet, så de rent faktisk kan bruges.

Så vi vil gerne give vores opbakning til fru Karen Hækkerups forslag. Så der er altså støtte til det her lovforslag fra SF's side.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Tom Behnke som konservativ ordfører.

Også fra konservativ side skal der være opbakning til det her lovforslag, som jo giver kommunalbestyrelsen mulighed for efter drøftelse med politiet at sætte videoovervågning op i nærheden af boligområder, som allerede har videoovervågning efter de regler, der gælder for dem. Det vil sige, at man der jo altså har været inde at lave en kriminalpræventiv og en sikkerhedsmæssig vurdering, for hvis ikke det er sådan, at det er nødvendigt, ja, så giver politiet ikke tilladelse til, at man kan sætte det op i boligforeninger eller boligområder i øvrigt, hvor der er behov for det. Det gør man ikke; der skal være et konkret behov for det.

Det her knytter sig jo op på den regel, at hvis der er en sådan tv-overvågning i et boligområde, kan kommunalbestyrelsen efter drøftelse med politiet blive enige om, at det kan være hensigtsmæssigt, at man laver en udvidet overvågning, så man ikke kun gør det specifikt inde i beboelsesområdet, men også i de tilstødende områder. Og det skal hele tiden være med henblik på at fremme trygheden.

Så det er altså ikke noget, man bare kan gøre. Der skal være et formål med det, der skal være proportionalitet i det, og det skal være efter drøftelse med politiet. Derudover skal vi også huske, at det her jo ikke er gratis. Det koster penge, og som jeg har forstået på kommunerne, mangler de penge, selv om de aldrig har fået så mange, som de gør i øjeblikket. De siger i hvert fald tit, at de mangler penge, så jeg kan ikke forestille mig, at det her kommer til at løbe løbsk nogen som helst steder. Men det vil være et godt teknisk værktøj til at fremme trygheden nogle steder, nemlig der, hvor behovet er til stede.

I forhold til kvaliteten af de optagelser, der er, er det jo sådan, at det allerede i dag fremgår af tv-overvågnings-loven – det sørgede vi jo for, da vi lavede den i sin tid – at politiet de steder, hvor der er sat overvågningskameraer op, kan pålægge dem, der har sat dem op, at kvaliteten skal være i orden, så de optagelser, der bliver lavet, kan bruges til noget, altså så kameraerne ikke bare hænger der for et syns skyld, men også for, at de rent faktisk kan bruges den dag, hvor der bliver behov for det. Det er jo, hvis der sker en kriminel handling, og i den situation er det så kun politiet, der kan få lov til at kigge på det pågældende materiale og bruge det som bevis i den konkrete sag.

Så vi burde være hele vejen rundt, og her får vi så en udvidet mulighed, der handler lige så meget om trygheden som om sikkerheden, og derfor støtter vi forslaget fra konservativ side.

Tak til ordføreren. Den næste er hr. Manu Sareen som radikal ordfører.

Tak for det. Med fare for at ødelægge den gode stemning og den konsensus, der har indsneget sig her i salen, skal jeg nok med det samme sige, at Det Radikale Venstre ikke kan bakke op om det her forslag, som er en del af »Ghettoen tilbage til samfundet«. Planen har, så vidt jeg kan huske, været, at det skulle være nye, kontante redskaber og et farvel til almindelige løsninger, og en af løsningerne er så at give mulighed for meget mere overvågning. Vi mener ikke, at det løser de grundlæggende problemer i de udsatte boligområder, så med andre ord er det her et udtryk for symptombehandling.

Årsagerne til problemerne i de såkaldte ghettoer skal først og fremmest findes i de sociale forhold, altså i fattigdom, i manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, og så i noget, som er virkelig udtalt for rigtig mange unge mennesker, nemlig manglende uddannelse og manglende klubtilbud osv. Så hvis man skal løse de her udfordringer, kræver det en langsigtet indsats i forhold til både de sociale og de fysiske problemer, som vi ved der er rundtomkring i de udsatte boligområder. Så ved vi fra udenlandske erfaringer også, at hvis man vil løse det, er en øget belysning og en massiv indsats i boligmiljøet ud over de sociale tiltag helt klart noget, der er med til at øge trygheden.

Så er det også sådan – det er der ikke rigtig nogen der har været inde på – at tilstedeværelsen af en massiv overvågning er noget, der rent faktisk kan være med til at skabe et utrygt miljø, og som igen kan forstærke den utryghed, som man gerne vil til livs. Helt ærligt, hvis jeg var ung og kunne se, at der var opsat kameraer rundtomkring ved parkeringspladser osv., ville det ikke tage mig særlig lang tid at finde ud, at jeg skulle rykke mig væk fra kameraets synsvinkel og så gøre, hvad jeg skulle gøre. Og så bliver det en skrue uden ende, for så skal man til at opstille endnu flere kameraer.

Indrømmet, der er selvfølgelig alt for stor utryghed rundtomkring i Danmark i de her boligområder – det er der ingen tvivl om – men løsningen, altså hvordan vi skal løse de her udfordringer, er ikke med kameraer, men med en social indsats.

Vi kan jo specielt se her i København – det kan vi se på kommunens tryghedsbarometer, hvor man går ind og måler det – at der selvfølgelig er enkelte steder, hvor der er en voldsom utryghed, men jeg tror også, det er meget, meget vigtigt, at vi adskiller utrygheden og sandsynligheden for, at der sker noget, fra hinanden.

Noget af det, som har gjort rigtig, rigtig stort indtryk på mig, som jeg har hørt den tidligere politidirektør, Hanne Bech Hansen, tale om, er, at man går ud og skaber en viden om, hvor utrygheden er. Hvis man kigger på de statistikker, der er, og ser på landkortet over København, kan man jo se, at det, når man skal passe på, så handler om at holde sig væk fra Strøget, holde sig væk fra Indre By, og det er om natten, og det er i weekenderne osv. Og går man ind og forklarer folk det, går man ind og giver folk den viden og viser dem, at der måske ikke er så stor grund til at være utryg i et boligområde, kan vi se, at det hjælper på den utryghed, som man gerne vil til livs.

Jeg kan selvfølgelig godt forstå, at installatørernes organisation og sikkerhedsbranchen synes, det er en rigtig, rigtig god idé med muligheden for øget overvågning, men er der gader og stræder i Danmark, der plages af uro, er det en opgave for SSP-medarbejdere, for nærpolitistationer og for den hotspotindsats, sådan som vi også har det i København, og som har en rigtig, rigtig god effekt, selvfølgelig også præventivt.

Så er der rigtig mange, der selvfølgelig kender til erfaringerne fra England, hvor man i den grad har sat overvågningskameraer op, og nogle af de erfaringer, der også er derfra, viser netop, at det ikke forhindrer kriminalitet.

Tingene er selvfølgelig ikke helt sort-hvide for mit vedkommende, og jeg ved, at der er områder, hvor tv-overvågning virker – det er i forhold til planlagt kriminalitet og i parkeringskældre osv. – men lige præcis i det her tilfælde mener vi, at det er en glidebane. Og som vi også har hørt fra ordføreren for SF, og det er vi fuldstændig enige i, kunne det her godt være udtryk for et spareforslag, fordi det nu ikke er politiet, der skal betale det, men det er op til de enkelte kommuner. Igen: Hvis man vil løse det her, er det en social indsats, der skal til, ellers løser man intet.

Tak til ordføreren. Og den næste ordfører er Enhedslistens ordfører, fru Line Barfod.

Når man sidder og lytter til debatten, kan man jo godt blive lidt trist over, at frihed stort set intet fylder i debatten i Folketinget i denne tid, spørgsmålet om, hvorvidt vi skal have et samfund, hvor man faktisk har personlig frihed, har frihed til at kunne bevæge sig rundt, uden at man bliver overvåget hele tiden. Den tidligere chef for PET, Hans Jørgen Bonnichsen, skrev en kronik her forleden, hvor han skrev, at han var begyndt om morgenen med at notere, hvor meget han blev overvåget, hvor mange elektroniske spor han efterlod sig, og da han lidt ud på formiddagen var kommet op på at have noteret 150, havde han opgivet det.

Jeg tror altså, at det virkelig er på høje tid, at Folketinget begynder at tage frihed langt mere alvorligt, end man gør. Det er afgørende for et retssamfund, at man har personlig frihed, og det betyder altså, at det at indføre mere overvågning skal være sidste udvej; det skal være absolut nødvendigt, når man indfører mere overvågning, og være et problem, der ikke kan løses på andre måder.

Den radikale ordfører kom med en lang række glimrende forslag til, hvad det er, man kan gøre. Så vidt det fremgår af forslaget, er formålet at skabe tryghed, altså ikke specielt et formål om at nedbringe kriminaliteten, men at skabe tryghed. Men hvis det, man gerne vil, er at skabe tryghed, så er det nogle helt andre ting, der skal til, end at sætte overvågningskameraer op. Hvis der er noget, som undersøgelser viser skaber utryghed, så er det, at der er overvågningskameraer. Så hvis man ønsker at skabe tryghed, skal man i stedet se på, hvordan vi indretter de områder, sådan at folk faktisk føler sig trygge ved at være der. Det er belysning og meget andet, der skal til, at der er åbent, og at man kan se, at der er andre mennesker til stede, og det handler om at sørge for, at der på de steder er aktiviteter osv.

Det gælder selvfølgelig også om at sikre, at der ikke foregår særlig meget kriminalitet, og fortælle folk, hvor lidt kriminalitet der egentlig foregår. Her skal der sættes ind i forhold til at sikre, at børn og unge har noget fornuftigt at tage sig til og ikke er henvist til at leve på gaden og i parker, men faktisk har nogle gode muligheder, eller, hvis de er på gader og i parker, at det så er, fordi de er i gang med nogle aktiviteter – at der f.eks. er forskellige sportsklubber og andet, som de er med i, og som laver aktiviteter der.

Det koster selvfølgelig nogle penge, men de er altså hurtigt tjent hjem, hvis man sørger for, at vores børn og unge har noget godt at tage sig til og ikke bare løber rundt på gader og stræder og i parker, men faktisk har nogle gode fritidshjem, gode fritidsklubber, gode ungdomsklubber, gode sportsklubber osv. Det er vigtigt at sikre, at man har noget at miste; det er vigtigt at sikre, at man indgår i nogle stærke fællesskaber.

Jeg har selvfølgelig diskuteret det en del i forhold til Nørrebro, ligesom hr. Manu Sareen også har diskuteret det meget i forhold til København. Noget af det, der er det farlige, er, hvis vi ikke kan skabe de fællesskaber, som giver børn og unge en mulighed for et alternativ til at hænge ud sammen med nogle andre i noget, der kan ende med at blive bander. Og derfor er det afgørende, at vi bruger mange kræfter der, både fra lovgivers side, fra kommunens side og fra civilsamfundets side, og prøver at få tingene til at spille sammen. Det var sådan nogle ting, man burde sætte ind med i forhold til at gøre noget i stedet for bare at trække nogle flere kameraer op af lommen

Det er også vigtigt, at politiet er til stede, og her taler vi altså ikke om, at politiet skal køre rundt i store, lukkede vogne, for det skaber bare utryghed. Og igen: Hvis formålet er, at man vil skabe tryghed, skal man have politi i øjenhøjde, så skal man vise, at politiet godt tør gå rundt i gaderne eller cykle rundt i gaderne, at politiet kan være til stede. Man kan indføre mobile homes, som man har i en del andre storbyer, så man ikke behøver at have en fast station, men kan være der, når der er ressourcer til det hos politiet, og stå der om eftermiddagen og aftenen og snakke med folk og vise, at her er der trygt, her kan man sagtens være, her er der nogle mennesker, man kan snakke med, og politiet kan lære folk at kende. Der er masser af ting, man ville kunne gøre, hvis det, man reelt var optaget af, var at skabe tryghed – noget, som der er erfaringer for virker, og som der er forskning på virker.

Det her forslag skaber i stedet utryghed, og det hjælper ikke med til at løse kriminalitetsproblemer, hvis det er det, man vil bekæmpe. Og det indskrænker kraftigt den personlige frihed i vores samfund, og derfor kan vi absolut ikke støtte det.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er Liberal Alliances ordfører, hr. Villum Christensen.

Tak for det. Liberal Alliance kan ikke gå ind for mere offentlig overvågning og kontrol af nogen art. Generelt mener vi, at vi befinder os på en glidebane, hvor statsmagten bid for bid indsnævrer den personlige frihed, som det så ganske rigtigt blev nævnt for lidt siden. Omvendt synes vi også, at kommunerne i så vid udstrækning som muligt selv skal have lov at vælge de løsninger på deres egne konkrete problemstillinger, som de finder relevante, og dermed står til ansvar over for de borgere, der har valgt dem.

Vi noterer os, at optagelserne som udgangspunkt kun må videregives til politiet og kun i forbindelse med kriminalitetsopklaring, og at man kun må gennemse optagelserne med henblik på at fremme trygheden, som der står, for de personer, der færdes på de overvågede områder. Jeg tror desværre, at rigtig meget kan fortolkes som tryghedsskabende – i gåseøjne. Vi er bekymret for håndteringen af disse film. Med andre ord er vi bekymret for disse billedoptagelser med personoplysninger, akkurat som da taxavognmanden også skulle håndtere de film, som kunne optages på bagsædet i bilen.

Vi synes, det er en skidt retning at gå. Men som sagt vil vi ikke udelukke, at en kommune i enkelte tilfælde kan have nytte af en sådan ordning. Så jeg forestiller mig, at vi formentlig stemmer blankt i den her sag, men vil selvfølgelig gerne kigge på lovforslagets skæbne igennem systemet.

Tak til ordføreren. Så er det justitsministeren.

Tak for en overvejende positiv modtagelse af lovforslaget. Der blev – det vil jeg egentlig godt starte med – fra Line Barfods side rejst en relevant diskussion om frihed. Nu er jeg jo konservativ, og den personlige frihed er vigtig for mig, og det er den også for regeringen. Nu er der jo én minister, der har taget patent på at være frihedsminister, så det kan jeg jo ikke sige, men alligevel vil jeg mene, at noget af det, jeg arbejder for som justitsminister, netop er frihed. Men frihed hænger jo sammen med tryghed. Når vi laver forslag om mulighed for – og ikke tvinger kommunerne til det – at kommunerne kan lave overvågning, så er det jo i det omfang, at kommunerne vurderer, at det er en tryghedsskabende foranstaltning. Det her er ment som en tryghedsskabende foranstaltning, og så kan man tage imod det eller lade være.

Tryghed hænger altså sammen med frihed. Jo mere trygge vi er ved at gå på gaden, jo mere frie føler vi os. Jo mere vil føler tryghed ved, at vores børn kan færdes frit på gaden om aftenen, når det er mørkt, jo større frihed føler vi på vores børns vegne og på egne vegne. Så man kan ikke løsrive tryghed fra frihed. Og jeg mener som justitsminister, at jeg har en vigtig opgave i at sikre, at det her samfund er i så trygge og sikre rammer for borgerne som muligt, for det betyder, at vi får friere borgere, fordi de kan færdes frit. Så det her forslag har bestemt med frihed at gøre, men selvfølgelig skal man da være opmærksom på, at vi ikke får et overvågningssamfund, hvor der er en utidig overvågning af borgerne, intimiderende overvågning. Derfor skal der være grænser. Det skal hegnes ind, så man ikke kan overvåge hvad som helst og især således, at tv-optagelser på bånd ikke kan bruges i alle mulige irrelevante sammenhænge, men bruges i en tryghedsskabende sammenhæng, bruges, når politiet har brug for det for at opklare forbrydelser. Helt ærligt, det tror jeg da de fleste mennesker har stor forståelse for. Det er i hvert fald det, der er meningen med forslaget her.

Det er jo et af initiativerne i regeringens ghettoplan, som vi gennemfører. Det var den, der hed »Ghettoen tilbage til samfundet«, hvor vi gerne vil skabe ikke mindst trygge rammer omkring livet i en række udsatte boligområder, som gerne skulle integreres bedre med resten af samfundet og ikke være isolerede dele af samfundet. Der synes vi så, at der ligger noget tryghedsskabende i, at man får adgang til at iværksætte tv-overvågning af offentlige arealer som f.eks. parkarealer og andre offentlige anlæg, som ligger i en nær tilknytning til de områder, hvor en almen boligorganisation foretager tv-overvågning. Det er naturligvis ikke det eneste tryghedsskabende element i ghettoplanen. Man kan naturligvis ikke skabe tryghed alene ved at sætte kameraer op og så være ligeglad med, hvordan man har indrettet sig i øvrigt. Så det skal hænge sammen med andre tiltag, naturligvis.

Lovforslaget indebærer altså, at kommunerne får den adgang til at foretage tv-overvågning som led i en generelt tryghedsskabende indsats i nær tilknytning til de områder, som i henhold til en polititilladelse bliver tv-overvåget af en almen boligorganisation eller andre organisationer eller foreninger, der repræsenterer husstandene i boligområdet. Derfor vil det jo typisk også være noget, beboerne selv er involveret i. Og så ved beboerne nok selv bedst, hvad der er trygt for dem. Det skal vi vel ikke gøre os kloge på. Vi skal give dem mulighed for at skabe tryghed i deres eget område. Med udtrykket i nær tilknytning til et område, som boligorganisationen tv-overvåger, sigtes der i lovforslaget til offentlige arealer, som geografisk ligger helt tæt på det pågældende område. Det vil i almindelighed sige ikke mere end 500 m.

Så er det en betingelse, at tv-overvågningen efter kommunens nærmere vurdering fremmer trygheden for borgerne, som færdes i området, f.eks. fordi området bliver præget af uro og hærværk. Det er også en betingelse, at den utryghed, som overvågningen skal bekæmpe, skyldes kriminalitet eller andre utryghedsskabende former for adfærd, der udspringer af de samme forhold, som har ført til, at politiet har givet boligorganisationen tilladelse til tv-overvågning.

Det foreslås også, at kommunerne inden iværksættelse at tv-overvågningen skal drøfte behovet for overvågningen med politiet, som kan bidrage med synspunkter, f.eks. med hensyn til, hvor der især kan være behov for en særlig tryghedsskabende indsats. Det er fastsat i lovforslaget, at en kommunes tv-overvågning i medfør af de foreslåede regler er omfattet af den særlige bestemmelse i persondataloven om videregivelse af bl.a. billedoptagelser, der optages ved kriminalitetsforebyggende tv-overvågning, og det indebærer, at også kommunens tv-optagelser som udgangspunkt kun må gives videre til politiet og kun i kriminalitetsopklarende øjemed.

Desuden foreslås det, at en kommune ikke skal kunne anvende eller gennemse tv-optagelser med personoplysninger fra tv-overvågning til andre formål end at fremme trygheden for personer, der færdes i det tv-overvågede område. Så der er altså på en lang række områder sat nogle klare grænser for anvendelsen og ikke mindst videregivelsen af disse videobånd med optagelserne, og der er også en række klare begrænsninger med hensyn til, hvor man overhovedet må sætte disse kameraer op.

Med disse ord siger jeg endnu en gang tak for en overvejende positiv behandling af lovforslaget og ser i øvrigt frem til udvalgsbehandlingen, hvor jeg som altid vil være til rådighed for at svare på spørgsmål.

Tak til justitsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.