Erhvervsudvalget 2010-11 (1. samling)
L 147 Bilag 1
Offentligt
22. februar 2011
Høringsnotat vedrørende forslag til lov om sikkerhedsundersøgelseaf ulykker til søs1. IndledningLovforslaget indeholder de ændringer, som er nødvendige for at imple-mentere EU-direktivet om de grundlæggende principper for undersøgel-ser af ulykker i søtransportsektoren.Med lovforslaget gennemføres EU-direktivet om undersøgelse af ulykkertil søs. Direktivets formål er at sikre, at der på EU-plan sker en fyldestgø-rende opklaring af ulykker til søs, og at disse foretages af undersøgelses-enheder, der er uafhængige af de nationale søfartsmyndigheder. Sådanneundersøgelser skal styrke sikkerheden til søs og medvirke til at undgå lig-nende ulykker i fremtiden.Forslaget er sendt i høring den 24. september 2010 med høringsfrist den22. oktober 2010 til i alt 46 myndigheder, organisationer m.v.Der er modtaget høringssvar fra 21 myndigheder, organisationer m.v.Heraf har 9 haft bemærkninger til udkastet til lovforslag.De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner ilovudkastet gennemgåes og kommenteres nedenfor.Visse høringssvar har givet anledning til nogle redaktionelle ændringerog præciseringer i lovteksten og bemærkningerne. Disse ændrer ikke vedsubstansen i de pågældende forslag og omtales derfor ikke nærmere.2. Generelle bemærkningerHøringssvarene har overvejende været positive. Der har generelt ikke væ-ret væsentlige indvendinger imod lovforslaget, men alene forslag til min-dre justeringer.Fagligt Fælles Forbund, Maskinmestrenes Forening og Søfartens Lederefinder det hensigtsmæssigt for opklaringsarbejdet, at der oprettes en uaf-hængig instans til at undersøge ulykker til søs.
2/12
3. Kommentarer til de enkelte emner3.1. Den Maritime Havarikommissions undersøgelsesforpligtigelseSøfartens Ledere udtrykker et ønske om, at det i lovforslagets §§ 2 og 3bliver gjort tydeligere, at havarikommissionen også tager sig af alvorligepersonskader på søfolk, dødsfald, bortkomst osv.KommentarDet fremgår af lovforslaget, at ulykker med alvorlig personskade ellerdødsfald omfattes, såfremt disse er opstået i direkte forbindelse med ski-bets drift, eller der har været tale om fald over bord. Tilfælde, hvor enperson dør om bord på et skib af naturlige årsager, falder ikke inden forhavarikommissionens arbejdsfelt. Dette er i overensstemmelse med EU-direktivet. Hvis der er mistanke om, at der foreligger en forbrydelse, vildet være politiet, der forestår undersøgelsesarbejdet.Danmarks Rederiforening, Rederiforeningen af 1895, Rederiforeningenfor mindre skibe og Bilfærgernes Rederiforening (herefter: Rederifor-eningerne) mener ikke, at lovforslagets § 2, stk. 1, reflekterer den særligebestemmelse om undersøgelse af ulykker på ro-ro-færger og højhastig-hedspassagerfartøjer i direktivets art. 7, stk. 4.KommentarEn ulykke til søs skal som altovervejende hovedregel kun gøres til gen-stand for én undersøgelse. Hvis flere medlemsstater, som fx henholdsvisflagstat og kyststat, er forpligtiget til at undersøge ulykken, skal dissemedlemsstater aftale, hvilken stat der skal lede undersøgelsen. Artikel 7,stk. 4, bestemmer dog, at undersøgelsesproceduren altid indledes af kyst-staten, hvis ulykken vedrører en ro-ro færge eller højhastighedspassager-fartøj. Det følger af bestemmelsen i lovforslagets § 6, at også undersøgel-se af ulykker, som involverer ro-ro-færger og højhastighedspassagerfar-tøjer, skal ske i overensstemmelse med den nævnte bestemmelse i direkti-vet. Dette er præciseret i lovforslagets bemærkninger.Rederiforeningerne finder, at det i lovforslagets bemærkninger bør klar-gøres, hvem der har kompetencen til at foretage havariundersøgelser, derinvolverer forurening. Rederiforeningerne ønsker herudover en præcise-ring af, hvad der forstås ved henvisningen til ”myndighedernes tilsynsar-bejde” i bemærkningerne til lovforslagets § 3.KommentarHavarikommissionens undersøgelser har til formål at indsamle oplysnin-ger om de faktiske omstændigheder ved ulykker til søs og klarlægge deårsager og begivenhedsforløb, der har ført frem til ulykkerne med henblikpå, at sådanne forebygges i fremtiden. Havarikommissionens arbejdeskal ikke træde i stedet for det tilsynsarbejde, der udføres af Søfartssty-relsen eller miljømyndighederne, ligesom kommissionens undersøgelserikke har til formål at tilvejebringe et grundlag for, at ulovlig adfærd kanstrafsanktioneres. Tilsynsmyndighederne og politiet har samme mulighed
3/12
som hidtil for at foretage egne undersøgelser med tilsynsmæssige tiltagmed henblik på strafsanktionering.Herudover undersøger havarikommissionen kun forureningstilfælde, somer omfattet af direktivets ulykkesdefinition, dvs. tilfælde hvor der er sketeller har været risiko for alvorlig skade på miljøet, som er forårsaget afen skade på et eller flere skibe. Dette indebærer fx, at tilfælde, hvor etskib er mistænkt for at have foretaget ulovlige udledninger eller tank-rensninger til søs, ikke undersøges af havarikommissionen. Forurenings-uheld i forbindelse med bunkring kan derfor falde inden for havarikom-missionens område, hvis de sker som følge af skade på et skib. Hvis derderimod ikke er tale om skader på skibet men eksempelvis fejlbetjening afudstyr, falder forureningen uden for havarikommissionens kompetence.I de tilfælde, hvor havarikommissionen ikke er underlagt en undersøgel-sesforpligtigelse, vil tilsynsmyndighederne og politiet ligesom i dag kunneforetage undersøgelser med henblik på at forebygge lignende situationersamt bringe udslippet til ophør eller med henblik på fastsættelse af straf-feretlige sanktioner. Dette er præciseret i lovforslagets bemærkninger.Rederiforeningerne finder, at lovforslagets § 3, stk. 3, nr. 1, som undtagerstatsskibe mv. fra undersøgelsesforpligtigelsen, er uklar. Rederiforenin-gerne mener, at det bør præciseres i lovforslagets bemærkninger, at hava-rikommissionen, med undtagelse af orlogsfartøjer, kan undersøge danskestatsopererede skibe såsom miljøskibe, isbrydere m.fl.Herudover peger rederiforeningerne på, at der er en uoverensstemmelseimellem lovteksten og lovbemærkningerne vedrørende direktivets undta-gelse for faste offshore boreenheder.KommentarDe danske miljøskibe og isbrydere indgår ikke i handelsflåden, men erorlogsskibe og dermed undtaget fra det tilsyn mv., som i dag udføres afSøfartsstyrelsen inden for søsikkerhedslovens rammer. SøfartsstyrelsensOpklaringsenhed foretager i dag ikke undersøgelser af ulykker, der aleneinvolverer sådanne skibe. Hvis ulykken imidlertid involverer både et civiltskib og et orlogsfartøj, aftales det imellem opklaringsenheden og de mili-tære myndigheder, hvorledes der skal forholdes. Denne praksis vil blivefortsat og er i øvrigt i overensstemmelse med EU-direktivet.Lovforslagets bemærkninger vedrørende undtagelsen for offshore bore-enheder er blevet justeret.Rederiforeningerne henviser til, at den danske havarikommission efterlovforslaget og direktivet under visse omstændigheder kan overdrage un-dersøgelsesarbejdet til fremmede myndigheder. En fremmed EU-myndighed får således adgang til at undersøge danske skibe, lokaler og
4/12
virksomheder uden retskendelse. Rederiforeningerne forudsætter, at ensådan adgang skal ske i samarbejde med en dansk myndighed.Rederiforeningerne finder også, at lovbemærkningernes omtale af adgan-gen til at foretage undersøgelser efter lovforslagets § 7 generelt er forvidtgående, da udtrykket ”f.eks.” kan dække over en lang række yderlige-re lokaliteter.KommentarDet fremgår af direktivet, at havarikommissionen skal have adgang til”ethvert relevant område eller ulykkessted”. Det har ikke været hensigtenat skabe en bredere hjemmel end det behov, der følger af opklaring afulykker til søs mv. Lovbemærkningerne er justeret, således at det klartfremgår, at der alene er adgang til lokaler mv., hvor dette er relevant forundersøgelsesarbejdet.Lovforslaget indeholder ikke nogen bestemmelser om, at havarikommis-sionen skal indhente retskendelser, før de påbegynder undersøgelser påskibe eller rederikontorer. Dette svarer til den hidtidige ordning, hvoropklaringsenheden heller ikke skal have retskendelse. Denne praksis er ioverensstemmelse med såvel Justitsministeriets som Retssikkerhedskom-missionens anbefalinger.Uden for strafferetsplejen gælder der – i modsætning til, hvad der efterretsplejeloven gælder ved straffeprocessuelle indgreb – i almindelighedikke et krav om forudgående retskendelse ved forvaltningens foretagelseaf tvangsindgreb. Retssikkerhedskommissionen og Justitsministeriet be-grunder dette med, at der på den ene side ikke ville være nogen reel rets-sikkerhedsmæssig gevinst, og at det på den anden side ville kunne havebetydelige ressourcemæssige konsekvenser og konsekvenser for myndig-hedernes muligheder for at gennemføre en effektiv kontrol. I overens-stemmelse hermed fastsættes der ikke i lovforslaget krav om en forudgå-ende domstolsprøvelse af havarikommissionens grundlag (retskendelse)for at foretage undersøgelser om bord på skibet, i rederiets lokaler mv.,idet der ikke vil være noget nærmere at efterprøve for domstolene.Der kan efter lovforslaget opstå flere situationer, hvor mere end en med-lemsstat har pligt til at undersøge den samme ulykke. En sådan situationkan eksempelvis opstå, hvis flere stater har en væsentlig interesse i ulyk-ken, eller hvis en udenlandsk undersøgelsesinstans helt undtagelsesvistefter aftale med den danske havarikommission foretager undersøgelserpå den danske havarikommissions vegne. Det har i de førstnævnte tilfæl-de været fast praksis, at udenlandske søfartsmyndigheder kan gå om bordi egne skibe, også selvom de befinder sig i Danmark. De har også besøgtlokale rederikontorer her i landet i det omfang, det har været relevant forderes undersøgelser. Direktivets krav om ens beføjelser er dog på enkeltepunkter mere vidtgående end den hidtidige praksis, da det også giverudenlandske enheder adgang til danske skibe i dansk havn, ligesom uden-
5/12
landske undersøgelsesenheder, der ikke selv har væsentlig interesse iulykken, men foretager opgaver på den danske havarikommissions vegne,skal have samme beføjelser som den danske havarikommission. Det er pådenne baggrund nu præciseret i lovbemærkningerne, at der i disse tilfæl-de skal være en dansk undersøgelsesmedarbejder til stede sammen medden udenlandske undersøgelsesenhed.3.2. Havarikommissionens beføjelser i forbindelse med sikkerheds-undersøgelsenFagligt Fælles Forbund og Maskinmestrenes Forening finder, at der fort-sat bør være en mulighed for, at havarikommissionen kan få adgang til atindhente relevante oplysninger fra de maritime faglige organisationer.Fagligt Fælles Forbund påpeger, at det fremgår af lovforslaget, at bistan-den kan indhentes hos ”rederier”, hvilket er en tilføjelse i forhold til di-rektivets artikel 8, stk. 4, litra I. Fagligt Fælles Forbund anmoder om, atde faglige organisationer ligestilles på dette punkt.KommentarLovforslaget er ændret, således at ”søfartserhvervets organisationer” ertilføjet i § 7, stk. 1, i opregningen af de organisationer mv., som havari-kommissionen kan indhente oplysninger fra.Rederiforeningerne bemærker, at direktivets artikel 9 giver mulighed for,at ”den kompetente myndighed” i den pågældende medlemsstat kan be-slutte at videregive visse særlige oplysninger. I lovforslaget henlæggesdenne kompetence til havarikommissionen. Rederiforeningerne påpeger,at kompetencen hermed henlægges til den samme myndighed, som er på-lagt ikke at videregive oplysninger.KommentarKompetencen til at bestemme, hvorvidt visse særlige oplysninger skal vi-deregives, er henlagt til havarikommissionen, idet det er kommissionen,der ligger inde med disse oplysninger og derfor er nærmest til at vurdere,hvorvidt videregivelse har en samfundsmæssig nødvendighed. Dette er ioverensstemmelse med bl.a. principperne for offentlighed i forvaltningen,hvorefter det er den myndighed, der besidder oplysningerne, der vurde-rer, hvorvidt der skal tildeles aktindsigt.For at sikre en hurtig og objektiv vurdering af kommissionens afgørelserer forslaget ændret, således at havarikommissionens beslutninger om vi-deregivelse af de pågældende oplysninger kan påklages særskilt til for-manden for Ankenævnet for Søfartsforhold.Rederiforeningerne mener, at det bør præciseres i bemærkningerne tillovforslaget, at staten ifalder et erstatningsansvar, hvis et skib uberettigettilbageholdes.Kommentar
6/12
Det fremgår udtrykkeligt af lovforslaget, at havarikommissionen skaldrage omsorg for, at skibe ikke unødigt tilbageholdes, og at arbejdet ombord ikke unødigt vanskeliggøres. Bestemmelsen svarer til § 14 i lov omsikkerhed til søs og dermed også til den gældende ordning. Spørgsmåletom et eventuelt erstatningsansvar, hvis kommissionen ikke imødekommerdenne forpligtigelse, vil skulle afgøres efter de almindelige regler om of-fentlige myndigheders erstatningsansvar. Da der er tale om en ordning,der har været gældende gennem længere tid, er der ikke fundet behov fornærmere at redegøre herfor i lovforslaget.3.3. Havarikommissionens årsrapporterRigsrevisionen har peget på, at det ikke fremgår af lovbemærkningerne,hvorvidt havarikommissionen vil skulle aflægge selvstændig årsrapportog årsregnskab, eller om dette indgår i den samlede årsrapportering og –regnskab for Økonomi- og Erhvervsministeriet.KommentarLovforslagets bemærkninger er justeret, således at det fremgår, at hava-rikommissionens årsrapport og årsregnskab vil indgå i Økonomi- og Er-hvervsministeriets samlede rapport.3.4. Havarikommissionens kontorerFagligt Fælles Forbund henviser til, at havarikommissionen skal havekontorer på samme adresse som Søfartsstyrelsen.Fagligt Fælles Forbund bemærker, af forbundet gennem længere tid harværet kritiske over for dette forhold, idet en daglig omgang med Søfarts-styrelsen, som regeludstedende og kontrollerende myndighed, vanskelig-gør en uafhængig kritik af denne.KommentarLovforslaget sikrer en juridisk uafhængighed, der lever op til EU-direktivets krav. Kommissionen skal efter direktivet i sin organisation,retlige struktur og beslutningstagen være uafhængig af andre parter, hvisinteresser kan komme i konflikt med undersøgelsesarbejdet. Det forhold,at kommissionen har til huse i samme ejendom som Søfartsstyrelsen, in-debærer ikke risiko for en sådan konflikt. Derudover er det også vurderetat være den mindst omkostningstunge løsning at lade kommissionen for-blive i de lokaler, hvor opklaringsenheden hidtil har haft til huse, og somi øvrigt nu fysisk udskilles fra Søfartsstyrelsens lejemål. Endelig vil detogså lette det nødvendige faglige samarbejde mellem Den Maritime Ha-varikommission og Søfartsstyrelsen.3.5. Udarbejdelse af ulykkesrapporterFagligt Fælles Forbund henviser til, at lovforslaget ikke i lovteksten harmedtaget direktivets artikel 1, stk. 2, om ikke at undlade tilbundsgåenderapporteringer, fordi der kan bestemmes skyld eller ansvar af høringsre-sultaterne.
7/12
Fagligt Fælles Forbund mener, at bestemmelsen bør medtages, idet for-bundet ikke finder det tilstrækkeligt, at det er nævnt i bemærkningerne tilforslaget.KommentarDet fremgår af lovforslagets § 6, at undersøgelserne skal foretages ioverensstemmelse med direktivet. Henvisningen omfatter også bestem-melsen i direktivets art. 1, stk. 2.3.6. Ekstraordinære undersøgelseskommissionerRederiforeningerne stiller spørgsmål ved, hvorvidt sølovens § 482 omadgangen til at nedsætte ekstraordinære undersøgelseskommissioner kanfastholdes i sin nuværende formulering.KommentarSølovens særlige undersøgelseskommissioner kan fortsat ekstraordinærtnedsættes, hvis der hverken gennem en søforklaring eller andre foretagneundersøgelser er tilvejebragt fyldestgørende oplysning om en ulykkes år-sag og karakter, eller hvis hensynet til betryggelse af sikkerheden til søsbegrunder det.Direktivet er ikke til hinder for, at der nedsættes en sådan kommission tilsupplering af de undersøgelser, som er omfattet af direktivet.3.7. Definitionen af hændelser til søsRederiforeningerne mener, at det bør fremgå klarere, at økonomi- og er-hvervsministeren i sin fastlæggelse af definitionerne ikke bør gå videre,end hvad der følger af IMO-koden og dens løbende justeringer. Rederi-foreningerne finder det fortsat vigtigt, at den nearmiss-rapportering, derforegår via Søfartens Arbejdsmiljøråd, ikke bliver reguleret ved lov.KommentarDet fremgår udtrykkeligt af lovbemærkningerne, at den definition af”hændelser til søs”, som skal fastsættes ved bekendtgørelse, vil blivefastsat i overensstemmelse med de til en hver tid gældende internationalevedtagelser. Der er ikke fundet at være et behov for at præcisere detteyderligere.Det kan endvidere bekræftes, at den nearmiss indrapporteringsordning,som rederierne på frivillig basis driver sammen med Søfartens Ar-bejdsmiljøråd, vil kunne fortsættes som hidtil, såfremt rederierhvervet be-slutter at opretholde ordningen som et supplement til den indberetning afhændelser til søs, som følger af direktivet og lovforslaget.3.8. Lovforslagets bestemmelser om bevissikringRederiforeningerne anfører, at det er uhensigtsmæssigt, at passagerer eromfattet af § 9, stk. 1, om pligt til at stille bevismidler til rådighed for
8/12
kommissionen, da man ikke kan tale om, at passagerer handler på rederi-ets vegne. Rederiforeningerne udtrykker dog forståelse for, at det kan væ-re nødvendigt og berettiget, at der indhentes oplysninger mv. fra passage-rer.KommentarPligten til at medvirke til sikring af bevismidler skal efter direktivet om-fatte ”alle parter, som er berørt af ulykker eller hændelser til søs”. Dettekan også i helt ekstraordinære tilfælde omfatte passagerer, fx hvor enpassager eksempelvis har videooptaget et sammenstød med et andet skib.Lovforslaget er justeret, således at det tydeligt fremgår, at passagerer ogandre udenforstående i disse tilfælde ikke anses for at handle på rederietsvegne.3.9. Nedlæggelse af den hidtidige ordning med kontaktpersonerDanmarks Fiskeriforening, Fagligt Fælles Forbund, Rederiforeningerneog Søfartens Ledere udtrykker alle et ønske om at fastholde ordningenmed kontaktpersoner.Fagligt Fælles Forbund henviser til, at kontaktpersoners medvirken vedulykkesopklaringer har haft en gavnlig effekt og i mange tilfælde har væ-ret medvirkende til at tilvejebringe vigtige oplysninger.Søfartens Ledere mener, at faste kontaktpersoner bedre vil kunne sikreuafhængighed af andre interessenter, end personer der trækkes ind fra er-hvervet fra sag til sag. Faste kontaktpersoner udpeget for en længere pe-riode vil blive en tættere del af havarikommissionen og dermed en del afdens uafhængighed.Danmarks Fiskeriforening er opmærksomme på enhedens behov for uaf-hængighed, men mener ikke, at kontaktpersonerne hidtil har eller i frem-tiden vil påvirke opklaringsarbejdet, men skal virke som en uafhængigkontaktgruppe med stort og indgående branchekendskab.KommentarDet vurderes, at en opretholdelse af en ordning svarende til den hidtidi-ge, hvor opklaringsenhedens kontaktpersoner har udkast til enhedensrapporter til gennemsyn og kommentering, før de bliver udsendt, ikke vilvære i fuld overensstemmelse med direktivets krav om organisatoriskselvstændighed. Det er imidlertid vigtigt for havarikommissionen at kun-ne følge med i udviklingen inden for søfartserhvervet og de udfordringer,som rederierne og de søfarende møder. Endvidere vil det være nyttigt forkommissionen generelt at drøfte arbejdsmetoder mv. med erhvervets par-ter og andre berørte. Havarikommissionen vil tage initiativ til en sådandialog med erhvervets parter om sådanne generelle spørgsmål, således atder mindst en gang årligt afholdes et fælles møde med repræsentanter forde i Skibstilsynsrådet repræsenterede organisationer. Det skønnes hellerikke uforeneligt med direktivet, at havarikommissionen, hvor der særligt
9/12
er behov for dette, indhenter oplysninger fra søfartserhvervets organisa-tioner. Det er derfor præciseret i lovforslaget, at havarikommissionen og-så kan indhente oplysninger fra organisationerne jf. kommentaren underpkt. 3.2.
3.10 ”Den Maritime Havarikommission”Søfartens Ledere udtrykker et ønske om at beholde navnet ”opklarings-enhed”.Søfartens Ledere mener, at navnet ”opklaringsenhed” bedre signalerer, atopklaringsarbejdet ikke kun vedrører ulykker, der har medført skader påskibe, men også inkluderer persontilskadekomst. Søfartens Ledere ud-trykker dog forståelse for, at navnet Den Maritime Havarikommission ervalgt for at signalere den nødvendige organisatoriske ændring.KommentarDet vurderes, at navnet Den Maritime Havarikommission i lige så højgrad som ”opklaringsenheden” signalerer en opklaring af ulykker, menda der er tale om en ”ny enhed”, findes det dog passende også at have etnyt navn.3.11. Forholdet til persondatalovenDatatilsynet har efterlyst, at man i lovforslaget forholder sig til personda-talovens bestemmelser, idet havarikommissionen vil skulle behandle ogvil kunne videregive personoplysninger af fortrolig karakter, herunder ek-sempelvis oplysninger om de involverede besætningsmedlemmers hel-bredsforhold. I den henseende har Datatilsynet henvist til betænkning nr.1516 om offentlige myndigheders offentliggørelse af kontrolresultater,afgørelser mv.Datatilsynet har endvidere påpeget, at det ikke fremgår, hvorvidt der ilovbemærkningerne er taget højde for ændringen af persondatalovens §28 fra 2009, ligesom man har forudsat, at lovforslagets bestemmelser omdigital indberetning vil blive udmøntet på en sådan måde, at de lever optil de krav om sikkerhedsforanstaltninger, som følger af persondataloven.Endelig har Datatilsynet påpeget, at de oplysninger, som indberettes tilden europæiske ulykkesdatabase, også omfatter personoplysninger, somfalder inden for persondatalovens område, samt at eventuel indtastning afoplysninger om personnummer bør ske efter bestemmelsen i persondata-lovens § 11, stk.1.Rederiforeningerne stiller spørgsmål til sigtet med hjemmelsbestemmel-sen til at offentliggøre oplysninger om strafbare forhold og personers hel-bredsmæssige forhold.Kommentar
10/12
Den gældende lov om sikkerhed til søs, som regulerer den nuværende op-klaringsenheds arbejde, indeholder en hjemmelsbestemmelse, hvorefterder kan fastsættes regler om, at offentliggjorte søulykkesrapporter kanindeholde oplysninger om personers helbredsmæssige forhold, hvor dettesker for at forebygge fremtidige ulykker eller begrænse disses konsekven-ser. Denne bestemmelse er nødvendig, da EU's persondatadirektiv ogpersondataloven indeholder et almindeligt forbud imod offentliggørelseaf helbredsoplysninger. Direktivet giver imidlertid mulighed for, at der afhensyn til beskyttelse af vigtige samfundsmæssige interesser kan ske und-tagelser herfra. Bestemmelsen, der fraviger persondatadirektivets og per-sondatalovens almindelige forbud imod offentliggørelse af helbredsop-lysninger, videreføres i lovforslaget.Havarikommissionen må efter direktivet ikke undlade at foretage en til-bundsgående rapportering, selvom dette medfører, at der vil kunne udle-des oplysninger om skyld eller ansvar af undersøgelsesresultaterne. Dettesvarer til hidtidig praksis, hvor der er offentliggjort oplysninger, der errelevante for vurderingen af ulykken, selv om det heraf vil kunne udledes,at de involverede må have begået strafbare forhold, eksempelvis hvor detanføres, at en kollision skyldes, at et skib ikke har overholdt sin vigepligt.For så vidt angår denne praksis’ forhold til persondataloven er der i lov-forslaget indsat en henvisning til den eksisterende bestemmelse i lov omsikkerhed til søs og dennes forarbejder.Kommissionens arbejde tjener til forebyggelse af ulykker til søs, hvilketer en vigtig samfundsmæssig interesse. For at sikre at disse rapporter fårstørst mulig udbredelse, vil rapporterne således, som det også sker i dag,blive offentliggjort på internettet. Som noget nyt vil der endvidere skeindberetning til den europæiske ulykkesdatabase.Når der ses bort fra bestemmelsen ovenfor vedr. offentliggørelse af hel-bredsoplysninger mv., skal kommissionens arbejde i øvrigt ske i overens-stemmelse med de almindelige principper for offentlige myndighedersbehandling af personoplysninger, som følger af persondataloven. Dennelovs undtagelsesbestemmelser om varetagelse af vigtige samfundsmæssi-ge hensyn vil også omfatte havarikommissionens arbejde. Dette fremgårnu af lovforslagets bemærkninger.Det kan bekræftes, at de kommende regler om digital indberetning viloverholde de relevante sikkerhedsforskrifter, som er fastsat i medfør afpersondataloven.De oplysninger, som medlemsstaterne skal indberette til den europæiskeulykkesdatabase i henhold til direktivets bilag, omfatter ikke oplysningerom CPR-numre på tilskadekomne. Ulykkesdatabasen åbner imidlertidmulighed for medlemsstaterne til at indberette yderligere oplysninger. Ef-ter persondatalovens § 11, stk. 1, kan offentlige myndigheder behandleoplysninger om personnumre med henblik på entydig identifikation eller
11/12
som journalnummer. Anvendelse af personnumre i forbindelse med hånd-tering og indberetning af arbejdsskadesager vil kunne medføre en væ-sentlig forbedring af mulighederne for at anvende de indberettede oplys-ninger i det præventive arbejde på især arbejdsmiljøområdet. Søfartssty-relsen vil derfor i forbindelse med databasens udbygning overveje i frem-tiden også at indberette personnumre til den europæiske ulykkesdatabase.3.12 Undersøgelse af ulykker til søs i GrønlandGrønlands Selvstyre bemærker, at det fremover ikke vil være muligt forDen Maritime Havarikommission at foretage undersøgelser af ulykker tilsøs, der involverer fritidsfartøjer, der transporterer under 12 personer.Selvstyret henviser til den nuværende ordning, hvorefter opklaringsenhe-den kan undersøge ulykker med sådanne fritidsfartøjer, hvis der skønnesat være et særligt behov. Selvstyret ønsker at bibeholde og styrke denneordning, henset til de specielle grønlandske forhold, hvor lystfartøjer be-nyttes som transportmidler.KommentarSøfartsstyrelsens Opklaringsenhed har tidligere kun undtagelsesvist un-dersøgt ulykker på fritidsfartøjer, når der har været et særligt behov fordette. Da opklaringsenheden ikke permanent har mandskab i Grønland,er der endvidere indført en ordning, hvorefter Søfartsstyrelsens tilsynsaf-deling i Grønland kan indsamle oplysninger og foretage undersøgelser tilopklaringsarbejdet. Den Maritime Havarikommission skal kun foretageundersøgelse af ulykker med fritidsfartøjer, hvis det befordrer mere end12 passagerer i erhvervsøjemed. Dette er i overensstemmelse med EU-direktivet. Det fremgår endvidere af lovforslagets bemærkninger, at hvorder er et særligt behov for undersøgelse af enkelte ulykker på fritidsfartø-jer, vil sådanne blive foretaget inden for rammerne af Søfartsstyrelsensalmindelige tilsynsarbejde. Søfartsstyrelsen vil i forbindelse med, at derforelægges selvstyret et udkast til kgl. anordning, der sætter loven i kraftfor Grønland med de ændringer, som de særlige grønlandske forhold til-siger, drøfte spørgsmålet om behovet for styrelsens undersøgelse af grøn-landske fritidsulykker.4. Tekniske tilpasningerUd over ovenstående er der er foretaget ændringer i lovforslaget af tek-nisk og sproglig karakter, bl.a. som følge af Justitsministeriets lovtekni-ske gennemgang.5. Oversigt over hørte myndigheder og organisationer m.v.Advokatrådet, Beskæftigelsesministeriet, Bilfærgernes Rederiforening,Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Stati-stik, Dansk Sø-Restaurations Forening, Danske Regioner, Datatilsynet,Erhvervs- og Byggestyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Fag ogArbejde, Fagligt Fælles Forbund (3F), Finansministeriet, Finanstilsynet,Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Fiskernes Forbund, Foreningen af SmåøernesFærgeselskaber, Forsvarsministeriet, Funktionærernes og Tjenestemæn-
12/12
denes Fællesråd, Færøernes Hjemmestyre, Grønlands Selvstyre,HORESTA, Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening, Konkurren-ce- og Forbrugerstyrelsen, Landsorganisationen i Danmark, Maskinme-strenes Forening, Metal Søfart, Miljøministeriet, Ministeriet for Fødeva-rer, Landbrug og Fiskeri, Offentligt Ansattes Organisationer, Patent- ogVaremærkestyrelsen, Radiotelegrafistforeningen af 1917, Rederiforenin-gen af 1895, Rederiforeningen for Mindre Skibe, Rigsrevisionen, Sam-menslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer, Sikkerhedsstyrelsen, Statsmi-nisteriet, Statstjenestemændenes Centralorganisation II, Søfartens Ar-bejdsmiljøråd, Søfartens Ledere – Dansk Navigatørforening, Sølovsud-valget, Transportministeriet og Træskibs Sammenslutningen.Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkningertil lovforslaget:Bilfærgernes RederiforeningDanmarks FiskeriforeningDanmarks RederiforeningDatatilsynetFagligt Fælles ForbundGrønlands SelvstyreMaskinmestrenes ForeningRederiforeningen af 1895Rederiforeningen for mindre skibeRigsrevisionenSøfartens Ledere
