Resumé af og kommentarer til høringssvar til forslagtil ændring af lov om aktiv socialpolitik, og lov om in-dividuel boligstøtte og lov om social service (ændringaf 450 timers reglen til en 225 timers regel,uændret boligstøtte ved nedsættelse af kontant-hjælp, reduktion af boligstøtten ved manglende ef-terlevelse af forældrepålæg m.v.)Lovforslaget blev den 20. december 2010 sendt i ekstern høring med svarfrist den4. januar 2011.Der er modtaget høringssvar fra følgende medlemmer af BeskæftigelsesrådetsYdelsesudvalg: LO, DA (herunder SALA og Ledernes Hovedorganisation). Desu-den er der modtaget høringssvar fra: Ankestyrelsen, Boligselskabernes Landsfor-ening, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Dansk Socialrådgiverforening, Doku-mentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination, Institut for Menneske-rettigheder, KL, Kristelig Fagbevægelse, Rådet for Etniske Minoriteter og Rådetfor Socialt Udsatte og Statsforvaltningerne.Kristelig Fagbevægelse og Statsforvaltningerne har ikke bemærkninger til lovfors-laget.

Arbejdsgiversiden (DA, SALA og Ledernes Hovedorganisation)

i Ydelsesud-valget er positive overfor forslaget og finder, at lovforslaget er udmøntet i overens-stemmelse med den politiske aftale om at forbedre forholdene i ghettoområderneog styrke integrationen, der blandt andet skal få personer væk fra passiv forsørgelsepå offentlige ydelser.

Generelt:

I flere af høringssvarene anføres det, at ændringen af 450 timers reglen til en 225timers regel opfattes som en stramning, og at de negative virkninger af regelsættetdermed forstærkes.Det anføres bl.a., at der vil ske en yderligere marginalisering af en i forvejen udsatgruppe, som især består af indvandrerfamilier og have stor betydning for de berørtebørns trivsel. Herudover nævnes det, at der vil ske en stigning i antallet af ægtefæl-ler, der vil miste hjælpen som følge af ændringen, og at man i stedet burde overvejekonkrete tiltag for at få de berørte ægtefæller i arbejde mv.Kommentar:Formålet med 300/450 timers reglen har været at give ægtefæller i et ægtepar, derhar modtaget kontanthjælp i 2 år eller derover, et økonomisk incitament til atkomme i ordinær beskæftigelse og bringe sig ud af offentlig forsørgelse.

Kontanthjælp har aldrig været tænkt som et varigt forsørgelsesgrundlag, og formå-let med at yde hjælpen er ifølge loven at sætte modtageren af hjælp i stand til atklare sig selv. Derfor skal både modtageren og ægtefællen efter evne udnytte ogudvikle deres arbejdsevne.Som led i regeringens plan for at forbedre forholdene i ghettoområderne og styrkeintegrationen, har regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne indgåetaftale om en fælles ghettostrategi, der blandt andet skal få personer væk fra passivforsørgelse på offentlige ydelser.Som led i denne ghettostrategi er det blevet besluttet at ændre 450 timers reglen tilen 225 timers regel. Formålet hermed er at sikre en mere kontinuerlig tilknytningtil arbejdsmarkedet.Med 225 timers reglen sigtes der mod at motivere kontanthjælpemodtagere til athave en mere kontinuerlig tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette sikres ved, at æg-tefæller i et ægtepar, der modtager kontanthjælp, nu efter sammenlagt et år påkontanthjælp skal kunne dokumentere, at de har udført 225 timers ordinært ogustøttet arbejde indenfor de seneste 12 måneder. Med det eksisterende regelsætskal man først kunne dokumentere 450 timers ordinært og ustøttet arbejde eftersammenlagt 2 år på kontanthjælp.Der bygges hermed videre på de positive erfaringer med 300 timers reglen. Reglenhar siden indførelsen bidraget til, at langvarige kontanthjælpsmodtagere kommer iarbejde og væk fra offentlig forsørgelse.SFI´s rapport fra juni 2008 viser, at den dagældende 300 timers regel har virket ef-ter hensigten. Ca. en tredjedel af de personer, der har fået frakendt kontanthjæl-pen, er kommet ud af kontanthjælpssystemet og ind på arbejdsmarkedet. Det sam-me gælder ca. 25 pct. af dem, der blev varslet om, at de kunne miste hjælpen.En analyse fra AKF, ligeledes fra juni 2008 viser, at reglen er blevet opfattet som”et prik på skulderen”, både af kontanthjælpsmodtagerne og af kommunerne. Kon-tanthjælpsmodtagerne har ifølge AKF forstået, at det er alvor, når der stilles kravom arbejdsmarkedstilknytning, og for nogle indvandrekvinder har reglen betydet,at de over for deres ægtefæller har fået et argument for at søge ud på arbejdsmar-kedet.Kravet om beskæftigelse for fortsat at kunne modtage kontanthjælp skal ses i sam-menhæng med en række initiativer, der i de senere år har understøttet, at flere ikkearbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere er kommet i beskæftigel-se. Fx var indsatsen NY CHANCE TL ALLE en aktiv indsats rettet mod personer,der havde gået passive i mindst et år. Selvforsørgelsesgraden og aktiveringsgradener fordoblet under Ny Chance indsatsen sammenlignet med en tilsvarende periodefør Ny Chance indsatsen.Velfærdsforliget indebærer blandt andet ret og pligt til gentagen aktivering hver 6.måned for ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere svarende til det,der gælder for øvrige kontanthjælpsmodtagere.

Herudover understøttes indsatsen yderligere via en række forsøg og initiativer forde svageste kontanthjælpsmodtagere fx ved at virksomhedscentre kan træde i stedetfor kommunale aktiveringsprojekter. Erfaringerne herfra er så positive, at virk-somhedscentermodellen er under udbredelse i hele landet.Der er ydermere mulighed for, at ægtefæller, der har mistet hjælpen, og som ikkeer i beskæftigelse, har ret til tilbud om vejledning/opkvalificering, virksomheds-praktik og ansættelse med løntilskud, medmindre tilbuddet ikke kan antages at for-bedre personens beskæftigelsesmuligheder.Et andet initiativ er ”Unge - godt i gang” som er et forsøg med en tidlig særligindsats for unge under 30 år.Endelig indeholder aftalen ”Flere unge i uddannelse og job” fra 2009 en række til-tag, der skal hjælpe ledige unge – med og uden uddannelse – hurtigt tilbage i job.Personer, der (for tiden) ingen arbejdsevne har, eller som er under afklaring til re-validering, fleksjob eller førtidspension, skal fortsat ikke opfylde kravet om 225 ti-mers arbejde, ligesom perioden på ” de seneste 12 kalendermåneder” forlænges,hvis en person har været forhindret i at arbejde fx på grund af sygdom eller barsel.Det er endvidere foreslået, at det skal have yderligere konsekvenser, hvis kontant-hjælpsmodtagere ikke gør en reel indsats for at komme væk fra passiv forsørgelse,hvis forældre ikke lever op til deres forældreansvar, eller hvis unge mennesker el-ler deres forældre ikke følger eller ikke samarbejder om en uddannelsesplan.Det er allerede et gældende princip på kontanthjælpsområdet, at ydelsesudbetalin-gen er afhængig af, om modtageren gør en reel indsats for at komme væk fra of-fentlig forsørgelse. Tilsvarende er der indført en række incitamentsfremmende reg-ler om nedsættelse af hjælpen efter 6 måneder, der skal sikre, at det kan betale sigat arbejde. Efter gældende boligstøtteregler slår disse incitamentsfremmende reg-ler ikke fuldt igennem, idet de i nogle situationer kan blive kompenseret ved, at bo-ligstøtte forhøjes.Det foreslås derfor, at nedsættelse af kontanthjælpen i bestemte situationer ikkelængere skal kunne kompenseres gennem en forhøjelse af boligstøtten. Dette bety-der fx, at boligstøtten ikke vil blive opreguleret som følge af, at kontanthjælpen ef-ter 6 måneder nedsættes med 622 kr. (2010-tal) for ægtepar.Tilsvarende er der indført en række incitamentsfremmende regler i relation til bør-ne- og ungeydelse (som pr. 1. januar 2011 er det nye navn for børnefamilieydel-sen), hvor kommunen skal træffe afgørelse om bortfald af børne- og ungeydelse,hvis forældrene ikke har efterlevet et forældrepålæg, og hvor kommunen kan træffeafgørelse om bortfald af ungeydelsen, hvis den unge eller forældrene ikke følger el-ler ikke samarbejder om en uddannelsesplan.Lovforslaget indeholder forslag om, at den del af boligstøtten, som vedrører etbarn, skal bortfalde, hvis kommunen træffer afgørelse om manglende efterlevelse af

et forældrepålæg efter lov om social service, eller hvis kommunen træffer afgørelseom bortfald af ungeydelsen som følge af reglerne om unges pligt til at deltage i ud-dannelse m.v.Nedenfor er gengivet synspunkterne i de indkomne høringssvar til lovforslaget:

Ændring af 450 timers reglen til en 225 timers regel

Børnerådet og Børnesagens Fællesråd

kan ikke støtte forslaget om at ændre 450timers reglen til en 225 timers regel, hvor timerne skal være optjent inden for 12måneder. Det nævnes bl.a., at mange af de familier, der berøres af regelsættet, erbørnefamilier som ofte er etniske minoritetsfamilier med flere børn.Organisationerne vurderer, at det vil have store konsekvenser for de berørte børnssociale og kulturelle muligheder, idet børn i familier med få penge har færre ven-ner, deltager i mindre sport og andre fritidsaktiviteter. Derved reduceres deres mu-ligheder for at blive integreret i det danske samfund.Der peges endvidere på, at de voksnes tilknytning til arbejdsmarkedet og unge ogbørns fokus på uddannelse og beskæftigelse i stedet bør fremmes gennem konkretetiltag, der inkluderer de vanskeligt stillede voksne, børn og unge gennem mentor-tilbud, praktik, introduktionsforløb mv.

Boligselskabernes Landsforening

anfører, at konsekvensen af lovforslaget kanindebære en betydelig forringelse af de berørte familiers økonomi, og at udviklin-gen i familiernes levevilkår nøje bør følges.

Dansk Socialrådgiverforening

anfører, at alle undersøgelser viser, at beskæftigel-seseffekten af 300/450 timers reglen har været minimal. Foreningen henviser tilSFI´s undersøgelse fra 2008. Foreningen er endvidere af den opfattelse, at de kon-tanthjælpsmodtagere, som er kommet i arbejde i forbindelse med regelsættet, alli-gevel ville have kunnet opnå beskæftigelse gennem andre tiltag, fx gennem en mål-rettet socialfaglig indsats.Herudover anfører foreningen, at en del ledige – især kvinder med ikke vestligbaggrund – som får frataget kontanthjælpen ikke længere har pligter og rettighederi forhold til en beskæftigelses- og integrationsfremmende indsats, hvilket øger risi-koen for, at de pågældende ikke integreres i det danske samfund.Foreningen finder, at den foreslåede stramning af 300/450 timers reglen vil margi-nalisere en i forvejen udsat gruppe, som primært består af ledige med ikke vestligbaggrund. I den forbindelse frygter foreningen, at forslaget vil have en række util-sigtede konsekvenser i form af endnu flere udsættelser fra boliger, dårlig integrati-on, fastholdelse i negativ social arv mv.Endelig finder foreningen, at det er dybt problematisk at stramme reglerne så vold-somt uden, at der er foretaget analyser af, hvilken effekt ændringen vil få, og at dermå forventes en stigning i antallet af personer, der mister hjælpen som følge af re-gelændringerne.

Kommentar:Om baggrunden for ændringen af 450 timers reglen til en 225 timers regel henvi-ses til de indledende generelle bemærkninger.Når der er en overrepræsentation af ægtefæller med anden etnisk baggrund blandtde ægtefæller, der mister retten til hjælp eller er i risiko for at miste retten tilhjælp, skal dette ses i sammenhæng med, at der er en overrepræsentation af ægte-par med anden etnisk baggrund blandt samtlige ægtepar på langvarig kontant-hjælp.For så vidt angår ægtefæller, der har mistet hjælpen som følge af regelsættet, føl-ger det af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personer, der ikke er i beskæfti-gelse, og som ikke opfylder betingelserne for at få kontanthjælp mv., har ret til til-bud om vejledning/opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntil-skud, medmindre tilbuddet ikke kan antages at forbedre personens beskæftigelses-muligheder.Der er som led i aftalen om flere unge i uddannelse og job (2009) igangsat en ræk-ke initiativer der skal hjælpe udsatte unge til en fremtid med uddannelse og job.Heri indgår bl.a., at unge uden uddannelse skal – hvis der er behov for det – skri-ve- og læsetestes og have strakstilbud, hvis de unge er mellem 18-19 år. Endvidereindgår muligheden for at benytte mentorstøtte til unge, der skal i gang med en or-dinær uddannelse. Herudover indgår oprettelsen af flere praktikpladser.Undersøgelsen fra SFI offentliggjort den 24. juni 2008 om 300 timers reglen - be-tydningen af 300 timers reglen for gifte kontanthjælpsmodtagere af Henning Bjer-regård Bach og Brian Larsen viser, at mange på langvarig kontanthjælp, der eromfattet af 300-timers-reglen, kommer i arbejde. Blandt personer, der er blevetomfattet af 300-timers-reglen, er 1/3 kommet i beskæftigelse.

Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination

er af den op-fattelse, at det er krænkende at kalde udsatte boligområder for ”ghettoer”, og atman i stedet burde kalde det ”socialt udsatte boligområder”.Herudover anfører centeret, at centeret ikke kan finde den rapport fra AKF fra2008, som skulle angive, at kvinder har brugt 300 timers reglen som et argumentover for deres ægtefælle for at kunne søge ud på arbejdsmarkedet. Centeret opfor-drer til, at gengivelsens af AKF rapporten sker med angivelse af dato og udgiveresamt med direkte citat fra rapporten.Kommentar:Betegnelsen ”ghettoer” indgår i regeringens ghettostrategi, som blev fremlagt pået pressemøde i oktober 2010 – ”Ghettoen tilbage til samfundet – Et opgør medparallelsamfund i Danmark”. I strategien indgår bl.a., at de beboere, der lever påoffentlig forsørgelse i de udsatte områder, skal i job eller uddannelse.Rapporten fra AKF (Anvendt KommunalForskning) med titlen ”Kommunernes er-faringer med implementeringen af 300-timers-reglen” er udgivet i juni 2008 af

Kræn Blume Jensen og Helle Bendix Lauritzen. Det fremgår af rapporten pkt. 7.2.1at ”Desuden viste interviewundersøgelsen, at reglen af og til er blevet et godt ar-gument for indvandrerkvinder, som på mandens opfordring, er hjemmegående.Med 300-timers-reglen i ryggen kan disse kvinder nu helt konkret konfrontere æg-tefællen med det faktum, at hvis ikke hun tager et arbejde, så betyder det en halve-ring af deres forsørgelsesgrundlag:” (Direkte citat fra rapporten).

Rådet for Socialt Udsatte

finder, at nedsættelser af kontanthjælpen og andre øko-nomiske sanktioner overfor socialt udsatte og marginaliserede mennesker ikke vir-ker efter hensigten. Rådet peger på, at nedsættelsen af ydelserne rammer personer,der har meget ringe chance for at komme i beskæftigelse, især fordi de har hel-bredsproblemer. Endvidere anfører rådet, at den meget dårlige økonomi har enrække negative konsekvenser for familiernes sociale relationer, og en del familierforsøger at overleve ved at stifte gæld.Rådet peger herudover på, at der er eksempler på, at kommunerne ikke i fornødentomfang tager hensyn til begrænsninger i ægtefællens arbejdsevne ved vurdering af,om arbejdskravet på 450 timer er opfyldt. Rådet finder derfor, at det bør indskær-pes overfor kommunerne, at forslaget om 225 timers arbejde ikke gælder, hvis ar-bejdsevnen er så begrænset, at ægtefællen ikke kan opnå beskæftigelse på det ordi-nære arbejdsmarked.Kommentar:Der henvises til de indledende generelle bemærkninger samt bemærkningerne tildet anførte af Børnerådet, Børnesagens Fællesråd og Dansk Socialrådgiverfor-ening.Personer på kontanthjælp og starthjælp er ofte berettiget til andre ydelser, fx bo-ligstøtte, børnefamilieydelse og friplads i daginstitution. Kommunerne kan ogsåyde hjælp i særlige tilfælde.En ægtefælle, hvis arbejdsevne er så begrænset, at vedkommende ikke kan opnåbeskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, er ikke omfattet af den gældende 450timers regel og vil ifølge forslaget heller ikke blive omfattet af 225 timers reglen.Hvis lovforslaget vedtages, vil vejledningen blive revideret, så den bringes i over-ensstemmelse med den vedtagne lov.

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at SFI undersøgelsen fra juni 2008 vi-ser, at 95 pct. af de interviewpersoner, der i 2007 fik frakendt kontanthjælp somfølge af 300 timers reglen og 90 pct. af de interviewpersoner, som på grund af 300timers reglen var i risiko for at miste kontanthjælpen, ikke var født i Danmark.På baggrund af SFI undersøgelsen er det instituttets opfattelse, at der er grundlagfor at undersøge, om den foreslåede 225 timers regel indebærer indirekte forskels-behandling af personer med anden etnisk oprindelse end dansk i forhold til etniskedanskere. Instituttet finder, at hvis dette er tilfældet, så bør det overvejes, om for-skelsbehandlingen er proportional, jf. ICESCR artikel 2, stk. 2, jf. artikel 9 og 11,

ICERD artikel 5, e), VI), samt EMRK artikel 14, jf. artikel 1 i 1. tillægsprotokol tilEMRK.Instituttet anfører endvidere, at det på baggrund heraf anbefales, at der tilvejebrin-ges statistiske oplysninger på området til belysning af, hvilke befolkningsgrupperder i praksis omfattes af den foreslåede 225 timers regel. Herudover anbefaler insti-tuttet, at virkningerne af den foreslåede regel overvåges, herunder om reglen ram-mer personer med anden etnisk oprindelse end dansk hårdere end etniske danskere.Kommentar:Om baggrunden for ændringen af 450 timers reglen til en 225 timers regel henvi-ses til de indledende generelle bemærkninger.Den eksisterende 300/450 timers regel gælder for alle ægtepar, der har modtagethjælp i sammenlagt 2 år eller derover, og som aktuelt får beregnet hjælp på bag-grund af voksensatser, uanset etnisk herkomst mv. Det samme gælder for den fore-slåede 225 timers regel.Når der er en overrepræsentation af ægtefæller med anden etnisk baggrund blandtde ægtefæller, der mister retten til hjælp eller er i risiko for at miste retten tilhjælp, skal dette ses i sammenhæng med, at der er en overrepræsentation af ægte-par med anden etnisk baggrund blandt samtlige ægtepar på langvarig kontant-hjælp.

Rådet for Etniske Minoriteter

anfører, at alle mennesker uanset hvor i verden dekommer fra, har krav på et værdigt liv, og at et økonomisk grundlag er forudsæt-ning for dette.Rådet finder, at under den nuværende økonomiske krise med stigende arbejdsløs-hed, kan det være svært at finde beskæftigelse inden for den korte frist på 1 år, somlovforslaget lægger op til. Rådet er endvidere bekymret for, om forslaget rammerde svageste som i forvejen har svært ved at finde beskæftigelse. Herudover ønskerrådet, at der tages positivt hensyn til fysisk og psykisk syge og ældre, der har sværtved at opfylde kravene.Derudover ser rådet et problem i, at der ikke samtidig lægges op til en opgraderingaf jobcentrene, idet der vil komme yderligere arbejdspres på jobcentrene, hvis for-slaget vedtages.Endelig er rådet af den opfattelse, at ændringerne vil medføre en forringelse afbørns forhold i de berørte familier. Med en nedsættelse af kontanthjælpen og bolig-sikringen frygter rådet, at børnefamilierne får endnu sværere ved at afsætte pengetil børnenes fritidsaktiviteter, herunder særligt påvirke integrationen af børnene ifamilier med anden etnisk baggrund.Kommentar:Om baggrunden for ændringen af 450 timers reglen til en 225 timers regel henvi-ses til de indledende generelle bemærkninger.

Den eksisterende 300/450 timers regel gælder for alle ægtepar, der har modtagethjælp i sammenlagt 2 år eller derover, og som aktuelt får beregnet hjælp på bag-grund af voksensatser, uanset etnisk herkomst mv. Det samme gælder for den fore-slåede 225 timers regel.Når der er en overrepræsentation af ægtefæller med anden etnisk baggrund blandtde ægtefæller, der mister retten til hjælp eller er i risiko for at miste retten tilhjælp, skal dette ses i sammenhæng med, at der er en overrepræsentation af ægte-par med anden etnisk baggrund blandt samtlige ægtepar på langvarig kontant-hjælp.En ægtefælle, hvis arbejdsevne er så begrænset, at vedkommende ikke kan opnåbeskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, er ikke omfattet af den gældende 450timers regel og vil ifølge forslaget heller ikke blive omfattet af 225 timers reglen.De økonomiske konsekvenser for kommunerne i forbindelse med en vedtagelse aflovforslaget vil indgå i forhandlingerne med de kommunale parter.

LO

har peget på, at forslaget vil ramme endnu mere skævt end den eksisterende450 timers regel, idet de svageste kontanthjælpsmodtagere, som ikke kan finde ar-bejde, bliver ramt allerede efter 1 år.Kommentar:Om baggrunden for at ændre 450 timers reglen til en 225 timers regel henvises tilde indledende generelle bemærkninger.

KL

peger på, at ændringen af et i forvejen kompliceret regelsæt ikke gør det lette-re, idet den gældende overgangsordning nu erstattes af en ny overgangsordning.KL oplyser endvidere, at KL har en klar forventning om, at Beskæftigelsesministe-riet udarbejder den nødvendige vejledning, som kommunerne kan anvende i råd-givningen af de berørte ægtepar.Endelig anfører KL, at det er KL´s opfattelse, at der sker en væsentlig udvidelse afpersonkredsen, når kommunen skal vurdere, om de pågældende ægtefæller er frita-get for reglen efter 1 år i stedet for 2 år (overgangsdatoen fremrykkes med 1 år),hvilket betyder en væsentlig udvidelse af de administrative arbejdsopgaver, somkommunerne må kompenseres for.Kommentar:Om baggrunden for at ændre 450 timers reglen til en 225 timers regel henvises tilde indledende generelle bemærkninger.Om vejledningen af kommunerne henvises til kommentaren til det af Rådet for So-cialt Udsatte anførte, hvorefter den gældende vejledning om 450 timers reglen vilblive revideret i forbindelse med en vedtagelse af lovforslaget.De økonomiske konsekvenser for kommunerne i forbindelse med en vedtagelse aflovforslaget vil indgå i forhandlingerne med de kommunale parter.

Ankestyrelsen

har anført, at bestemmelsen om lovens ikrafttræden i forslagets § 4,stk. 3, er uklar og foreslår, at bestemmelsen præciseres. Derudover anfører Anke-styrelsen, at der er et par mindre fejl i bemærkningerne til forslagets enkelte be-stemmelser.Kommentar:Som konsekvens af Ankestyrelsens bemærkninger, er forslagets § 4, stk. 3, blevetomformuleret og dermed forsøgt præciseret. Endvidere er Ankestyrelsens øvrigebemærkninger blevet indarbejdet i lovforslaget.

Uændret boligstøtte ved nedsættelse af kontanthjælp, reduktion af boligstøt-

ten ved manglende forældreansvar mv.

Rådet for socialt udsatte

finder ændringerne i reglerne for beregning af boligstøt-te stærkt kritisable. Ifølge rådet vil ændringerne i reglerne for beregning af bolig-støtten vil skubbe lidt flere ud af deres boliger og ikke hjælpe nogen tilbage på ar-bejdsmarkedet eller forbedre det vanskelige forhold mellem børn og forældre, derhar ført til et forældrepålæg. Lovforslaget vil med stor sandsynlighed resultere i, atbørnefamilier sættes ud af boligen. En sådan situation og oplevelse vil gøre detendnu vanskeligere for barnet eller den unge at følge skole og indgå i konstruktivesociale sammenhænge. Rådet anbefaler, at lovforslaget ikke vedtages.

Dansk socialrådgiverforening

anfører, at pålæg og straf skaber en ukonstruktivog magtbaseret relation mellem meget ressourcefattige forældre og meget magtful-de myndigheder. Dette ulige magtforhold vil alt i alt have den modsatte effekt afdet ønskede, og denne tilgang til forældrene kan i praksis være skadelig for børn ogunge, der kan ende midt i en højst uheldig konflikt mellem forældrene og det of-fentlige. Foreningen peger endvidere på, at forslaget uden tvivl også vil medføreflere situationer, hvor familier ikke kan betale deres husleje og dermed flere udsæt-telser. Foreningen opfordrer på denne baggrund til, at hele lovforslaget trækkes til-bage.

Børnerådet

er af den opfattelse, at forældres ansvar støttes bedst via dialog og ikkeved hjælp af tvang og økonomiske sanktioner. Rådet peger på, at der ikke eksiste-rer dokumentation for at straffende foranstaltninger over for forældre kan fremmeforældreansvar i en positiv retning. Derimod tyder den eksisterende forskning på,at sanktioner over for forældre i de hårdest belastede familier kan føre til forvær-ring af familieforholdene, fx ved at forældre støder deres børn fra sig, og yderligeremarginalisering af familierne. Herudover finder Rådet, at forslaget lægger op til enforskelsbehandling mellem børn af boligejere og børn af lejere, idet sanktionernealene er tiltænkt modtagere af boligstøtte, hvorimod boligejerne går fri.

Børnesagens Fællesråd

fraråder, at der ændres i forældrenes boligstøtte vedmanglende efterlevelse af de unges pligt til uddannelse, beskæftigelse eller andenaktivitet. Rådet kan ikke anbefale de fremlagte forslag til lovændringer, da de for-udses at ramme de mest udsatte og sårbare børn, unge og familier.

Boligselskabernes Landsforening

har anført, at lovforslaget i værste fald kan føretil manglende huslejebetalinger og fogedudsættelser med tragiske konsekvenser forden enkelte familie. Foruden at svække familiens sociale situation, så har udsættel-ser også negative økonomiske konsekvenser for såvel boligorganisationer somkommuner. Landsforeningen henstiller til, at udviklingen i familiernes levevilkårfølges ganske nøje, så det i forbindelse med dette lovforslags sanktioner omkringudbetaling af kontanthjælp, ungeydelse samt boligstøtte i de konkrete tilfælde vur-deres, om en familie har tilstrækkeligt økonomisk råderum til at klare sine forplig-telser, herunder at der gribes ind, hvis dette ikke skulle være tilfældet.

LO

mener, at forslaget om at beregne boligstøtten ud fra hidtidig kontanthjælp, vilramme kontanthjælpsfamilier med høje boligudgifter. Der bør i stedet være en pligtfor kommunerne til at skaffe en rimelig og billigere bolig. LO mener endvidere, atforslaget om at boligstøtten skal nedsættes, hvis barnet ikke efterlever et forældre-pålæg eller lignende, er asocialt, og det vil nu ramme hele familien, når et enkeltbarn ikke lever op til samfundets forventninger. Konsekvensen kan blive, at helefamilien må fraflytte boligen/skifte skole osv.

Rådet for Etniske Minoriteter

mener, at ændringerne vil medføre en forringelseaf børns forhold i de berørte familier. Med en nedsættelse af kontanthjælpen og bo-ligsikringen frygter rådet, at børnefamilierne vil få endnu sværere ved at afsættepenge til børnenes fritidsaktiviteter. Rådet mener derfor, at forslaget rammer skævtog straffer børnene, hvilket også kan medføre, at børnene i familier med anden et-nisk baggrund end dansk får endnu sværere ved at integrere sig i det danske sam-fund.Kommentar:Det er regeringens mål, at langt flere beboere i de udsatte boligområder kommer ibeskæftigelse, så familierne bliver i stand til at forsørge sig selv.Derfor skal det have konsekvenser, hvis kontanthjælpsmodtagere ikke gør en reelindsats for at komme væk fra passiv forsørgelse, hvis forældre ikke lever op til de-res forældreansvar, eller hvis unge mennesker eller deres forældre ikke følger ellerikke samarbejder om en uddannelsesplan.Det er allerede et gældende princip på kontanthjælpsområdet, at ydelsesudbetalin-gen er afhængig af, om modtageren gør en reel indsats for at komme væk fra of-fentlig forsørgelse. Tilsvarende er der indført en række incitamentsfremmende reg-ler om nedsættelse af hjælpen efter 6 måneder, der skal sikre, at det kan betale sigat arbejde. Efter gældende boligstøtteregler slår disse incitamentsfremmende reg-ler ikke fuldt igennem, idet de i nogle situationer kan blive kompenseret ved, at bo-ligstøtte forhøjes.Tilsvarende er der indført en række incitamentsfremmende regler i relation til bør-ne- og ungeydelse, hvor kommunen skal træffe afgørelse om bortfald af børne- ogungeydelse, hvis forældrene ikke har efterlevet et forældrepålæg, og hvor kommu-nen kan træffe afgørelse om bortfald af ungeydelsen, hvis den unge eller forældre-ne ikke følger eller ikke samarbejder om en uddannelsesplan.

På denne baggrund er det regeringens opfattelse, at den del af boligstøtten, somvedrører et barn, skal bortfalde, hvis kommunen træffer afgørelse om manglendeefterlevelse af et forældrepålæg efter lov om social service, eller hvis kommunentræffer afgørelse om bortfald af ungeydelsen som følge af reglerne om unges pligttil at deltage i uddannelse m.v.For så vidt angår risikoen for, at flere bliver sat ud af deres boliger, henvises til, atregeringen har iværksat en række initiativer, der har til formål at mindske antalletaf udsættelser.Det skal i øvrigt understreges, at dette lovforslag skal ses i sammenhæng med deandre tiltag, som regeringen har eller vil iværksætte overfor beboere i udsatte bo-ligområder med bl.a. en styrket indsats overfor børn og unge.

DRC

har ingen holdning til, om der er ”behov for yderligere konsekvenser” somsådan overfor kontanthjælpsmodtagere, hvis kontanthjælpsmodtagere ikke gør enreel indsats for at komme væk fra passiv forsørgelse, hvis forældre ikke lever op tilderes forældreansvar, eller hvis unge mennesker eller deres forældre ikke følger el-ler ikke samarbejder om en uddannelsesplan. Menneskeretslig set er der intet i ve-jen for, at et samfund vælger at motivere/belønne de rige borgere (eksempelvismed skattelettelser) og straffe de fattige (reducerer bistand), for at få dem til at ar-bejde mere hver især. For DRC opstår problemet først, når der i denne forbindelsesamtidig er tale om etnisk diskrimination (og ikke kun social diskrimination). Iføl-ge DRC har forslaget en ”etnisk slagside”, hvor ændringer af introduktionsydelseer et eksempel, hvor der direkte er en forringelse for de etniske minoriteter.Kommentar:For personer, der har fået reduceret deres kontant- eller starthjælp som følge afmanglende opfyldelse af deres rådighedsforpligtelse, er lovgivningen i dag udfor-met således, at der ikke kan ske forhøjelse af den særlige støtte efter § 34, som helteller delvist modsvarer nedsættelsen i kontanthjælpen.Det er blandt andet derfor foreslået, at denne regel udstrækkes til også at gælde in-troduktionsydelsesmodtager, således at de nævnte ydelsesmodtagere stilles ens.Derhenvises i øvrigt til ovennævnte kommentarer.

Institut for menneskerettigheder

anbefaler af retssikkerhedsmæssige hensyn ogaf hensyn til gennemsigtigheden for borgeren, at klageadgangen til det socialenævn i forbindelse med afgørelser om bortfald af boligstøtte omtales udtrykkeligt ilovforslagets almindelige bemærkninger. Instituttet har endvidere bemærket, at af-gørelser om forældre- og ungepålæg kan udgøre et indgreb i blandt andet retten tilprivatliv og selvbestemmelsesret, som er beskyttet i Den Europæiske Menneskeret-tighedskonvention (EMRK) artikel 8, stk. 1, og at en afgørelse om forældre- ellerungepålæg for at være lovlig i sådanne tilfælde kræver, at pålægget er nødvendigtog proportionalt i det konkrete tilfælde, jf. EMRK artikel 8, stk. 2. Instituttet harendelig fremhævet, at en afgørelse om at stoppe udbetaling af børne- og/eller un-geydelse og boligstøtte, bør administreres under hensyn til barnets tarv, jf. artikel 3,stk. 1, i FN’s konvention om barnets rettigheder, hvorefter barnets tarv skal komme

i første række i alle foranstaltninger vedrørende børn. Det bør således undgås, at iforvejen ressourcesvage forældre bliver stillet så ringe økonomisk set, at et barnsvilkår derved bliver svækket i en grad til skade for barnet.Kommentar:Klageadgangen til det sociale nævn vedr. kommunernes afgørelser om reduktion afboligstøtte vil blive præciseret i de almindelige bemærkninger i lovforslaget. Derhenvises i øvrigt til ovennævnte kommentarer.

KL

har givet udtryk for, at lovforslaget vil skabe et behov for koordinering og af-klaring af sagsgange mellem kommunerne og Udbetaling Danmark. Forslaget omuændret boligstøtte ved nedsættelse af kontanthjælp vil blive en udfordring i for-hold til at opgøre borgerens indkomst – ikke mindst i forbindelse med den årligeefterregulering. Endelig gør KL opmærksom på, at de foreslåede ændringer kan fåsom konsekvens, at der er borgere, som ikke kan betale deres husleje, og som der-med vil komme i risiko for at blive sat ud af deres lejemål.Kommentar:I forhold til snitfladerne mellem kommunerne og Udbetaling Danmark kan det op-lyses, at der er fokus herpå, og at det vil indgå i det arbejde, der aktuelt foregår omlovgivning, snitflader mv. vedrørende etablering af Udbetaling Danmark. Der hen-vises i øvrigt til ovennævnte kommentarer.