L 158 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 12: Betænkning afgivet den 11. maj 2011

Forslag til lov om randzoner[af fødevareministeren (Henrik Høegh)]1. ÆndringsforslagEnhedslistens medlem af udvalget har stillet 4 ændrings-forslag til lovforslaget.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 24. februar 2011 og var til1. behandling den 15. marts 2011. Lovforslaget blev efter 1.behandling henvist til behandling i Udvalget for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen væretsendt i høring, og fødevareministeren sendte den 14. februar2011 dette udkast til udvalget, jf. FLF alm. del – bilag 181.Den 24. februar 2011 sendte fødevareministeren de indkom-ne høringssvar og et notat herom til udvalget. Den 29. marts2011 sendte fødevareministeren desuden et revideret hø-ringsnotat til udvalget.Skriftlige henvendelserUdvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtagetskriftlige henvendelser fra:Danske Planteskoler/Dansk Gartneri,Landbrug & Fødevarer,Landwirtschaftlicher Hauptverein für Nordschleswig ogHans Otto Sørensen, Skærbæk.Fødevareministeren har over for udvalget kommenteretde skriftlige henvendelser til udvalget.DeputationerEndvidere har følgende mundtligt over for udvalget rede-gjort for deres holdning til lovforslaget:Landbrug & Fødevarer,Landwirtschaftlicher Hauptverein für Nordschleswig ogHans Otto Sørensen, Skærbæk.SpørgsmålUdvalget har stillet 60 spørgsmål til fødevareministerentil skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.Nogle af udvalgets spørgsmål og fødevareministerenssvar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.3. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslagettilvedtagelse uændret.Flertallet stemmer imod de stillede ændringsforslag.Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker:Over en årrække er der gennemført en række tiltag tilgavn for vandmiljøet i Danmark. Alle med det formål atmindske næringsstofbelastningen af vandmiljøet.Loven om randzoner har ligeledes dette formål. DanskFolkeparti er enig i, at udledningen af kvælstof til vandmil-jøet skal mindskes. Dansk Folkepart er ligeledes enig i, atrandzoner er et virkemiddel til at opnå dette formål på nu-værende tidspunkt. Men vi forventer, at når der kommer do-kumenteret viden omkring rodzoneanlæg, minivådområder,pil og andre tiltag og målinger af værdien af de enkelterandzoner er dokumenteret, så kan og skal der indarbejdesdisse nye værktøjer i lovgivningen. Formålet med dette er,at man kan fravige reglerne om randzoner, hvor dette er mu-ligt, og hvor det ikke bringer miljømålsætningerne i fare.Dansk Folkeparti mener ligeledes, at der på sigt bør kun-ne byttes jorder ud, så der dermed kommer mere sammen-hængende natur. Selvfølgelig med et fastholdt udlednings-krav og ligeledes med en fastholdelse af de naturfremmendemålsætninger.Dansk Landbrug og danske landmænd er meget innovati-ve og omstillingsparate. Det bør lovgivningen ligeledes væ-re. Der skal være mulighed for at implementere ny viden ilovgivningen med det formål at give gode rammevilkår forerhvervet.Dansk Folkeparti opfatter landbruget som en vigtig del afdansk erhvervsliv, og hvis der er landmænd, som ønsker at

investere i miljøtiltag, bør der være en mulighed for øgetproduktion.Ifølge ministerens svar på spørgsmål 57 mødes partiernebag loven i foråret 2014 for at drøfte, i hvilket omfang ef-fekten af rodzoneanlæg, minivådområder og andre kvælstof-reducerende tiltag kan erstatte en tilsvarende effekt i udlagterandzoner, under forudsætning af at lovforslagets miljø- ognaturmålsætninger fastholdes.Etmindretali udvalget (S, SF, RV, EL og Christian H.Hansen (UFG)) indstiller lovforslaget til vedtagelse med destillede ændringsforslag. Såfremt de stillede ændringsforslagikke vedtages ved 2. behandling, vil mindretallet ved 3. be-handling stemme hverken for eller imod lovforslaget.Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, RadikaleVenstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget og Chri-stian H. Hansen (UFG) bemærker, at lovforslaget indgår iregeringens samlede plan »Grøn Vækst«, der omfatter rege-ringens og forligspartiet Dansk Folkepartis planer for land-brugserhvervets fremtid og for håndteringen af miljøproble-merne tilknyttet erhvervet. Virkningen er grundlæggendeskæv, og planen lægger op til meget store ændringer i land-brugets struktur, uden at der ligger grundlæggende analyseraf erhvervets fremtid til grund, uden vurderinger af betyd-ningen for landdistrikterne, uden beskæftigelseskonsekven-ser og uden tilstrækkelig effektiv og fremadrettet indsats påmiljøområdet. Det tydeliggøres bl.a. ved en mangelfuld gen-nemførelse af EU’s vandrammedirektiv. Mindretallet harderfor taget afstand fra aftalen mellem V, KF og DF og fra-lægger sig ansvaret for »Grøn Vækst«s gennemførelse.Mindretallet ønsker i stedet, at der laves en grundig ana-lyse af erhvervets fremtid samtidig med en effektiv miljø-indsats, hvor de mange miljøproblemer, der er knyttet tillandbruget, søges løst i samme proces. Det gælder effektivbegrænsning af kvælstof- og fosforforurening, tilpasning tilklimaændringerne, begrænsning i udledningen af drivhus-gasser og stop for forringelserne af biodiversiteten.Derfor har mindretallet foreslået, at der nedsættes en uaf-hængig landbrugskommission, der skal udarbejde forslag tilfremadrettede løsninger på landbrugets strukturelle og øko-nomiske udfordringer og herunder belyse konsekvensernefor udviklingen i landdistrikterne. Det skal samtidig sikres,at vand- og naturplanerne og den danske naturlovgivningbringes i overensstemmelse med EU-lovgivningen. Det øko-logiske landbrugsareal skal tredobles inden 2020. Landbru-gets regulering skal omlægges, så større husdyrbrug regule-res som industri med faste udlederkrav og placering i områ-der for større husdyrbrug. Landbrugets muligheder for bære-dygtig energiproduktion under hensyn til natur, biodiversitetog jordkvalitet samt jordens mulighed for at binde kulstofskal fremmes, og der skal udarbejdes en samlet naturplan forDanmark.Hovedlinjen i den samlede aftale om »Grøn Vækst« ergrundlæggende forkert, men der findes naturligvis delele-menter, som mindretallet anser for forbedringer. Derfor vilmindretallet undlade at stemme ved alle »Grøn Vækst«-for-slagene. Mindretallets stemmeafgivning afspejler, at min-dretallet ikke vil tage ansvar for den samlede løsning, og vi-ser, at mindretallet finder det nødvendigt at kulegrave hele

området efter et valg med henblik på at få bedre løsningerog en sikker retning for dansk landbrug, der satser på kvali-tet, økologi, miljøvenlig produktion og en omfattende brugaf miljøteknologi i bred forstand.Mindretallet finder dog, at etableringen af randzoner pået areal svarende til ca. 50.000 ha er et godt og billigt virke-middel til at opnå en række ønskelige miljøforbedringer,som har en gunstig virkning på kvælstof, fosfor, natur ogbiodiversitet og på brugen af pesticider. Hvis ikke randzonerimplementeres, skal der findes generelle virkemidler svaren-de til ca. 2.500 t N. Det vil f.eks. svare til en normsænkningpå 6 pct. Derfor er randzoner set i forhold til de alternativemuligheder for at opnå miljøforbedringer en driftsmæssigfornuftig løsning, og udlægning af 25.000 km dyrknings- ogsprøjtefri randzoner langs landets opgjorte 69.000 km vand-løb kan opfylde målene.Det er klart, at udtagningen af et dyrkningsareal af dennestørrelse har visse konsekvenser for de berørte landbrug,hvilket også er begrundelsen for, at lovforslaget forventesledsaget af en kompensationsordning under Landdi-striktsprogrammet.Mindretallet mener, at de stillede ændringsforslag kanforbedre lovforslaget ved at holde arealerne dyrkningsfri ogsikre offentligheden adgang hertil, når det er offentlige pen-ge, der skal kompensere for oprettelse af randzonerne.Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit,Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin var på tidspunktetfor betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med med-lemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at kom-me med indstillinger eller politiske udtalelser i betænknin-gen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykti betænkningen.4. Ændringsforslag med bemærkningerÆndringsforslagAf etmindretal(EL), tiltrådt af etmindretal(S, SF, RV ogChristian H. Hansen (UFG)):Til § 21)Istk. 1udgår »og flerårige energiafgrøder«.[Mulighed for at dyrke energiafgrøder udgår]2)Stk. 2udgår.Stk. 3 bliver herefter stk. 2.[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]3)Istk. 3,der bliver stk. 2, udgår », og om, hvilke plante-arter der må anvendes til dyrkning af flerårige energiafgrø-der, jf. stk. 1«.[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]Til § 124)§ 12udgår.§ 13 bliver herefter § 12.

Bilag 1Oversigt over bilag vedrørende L 158Bilagsnr. Titel1Høringssvar og høringsnotat, fra fødevareministeren2Henvendelse af 4/3-11 fra Landwirtschaftlicher Hauptverein fürNordschleswig3Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget4Henvendelse af 25/3-11 fra Landbrug & Fødevarer5Henvendelse af 25/3-11 fra Danske Planteskoler/Dansk Gartneri6Revideret høringsnotat, fra fødevareministeren7Materiale fra Landwirtschaftlicher Hauptverein für Nordschles-wigs foretræde for udvalget den 30/3-118Henvendelse af 3/4-11 fra Hans Otto Sørensen, Skærbæk9Henvendelse af 13/4-11fra Hans Otto Sørensen, Skærbæk101. udkast til betænkning11Henvendelse af 2/5-11 fra Landwirtschaftlicher Hauptverein fürNordschleswigOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 158Spm.nr.1TitelSpm. om kommentar til henvendelse af 4/3-11 fra Landwirt-schaftlicher Hauptverein für Nordschleswig, til fødevareministe-ren, og ministerens svar herpåSpm. om en nærmere undersøgelse af, hvor de lavbundede områ-der findes, til fødevareministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvornår kortgrundlaget for de relevante områder for-ventes at foreligge, til fødevareministeren, og ministerens svarherpåSpm. om en sikring af, at loven indeholder fleksibilitet til, at derkan foretages miljø- og vandkvalitetstiltag i randzonerne, uden atzonerne flyttes, til fødevareministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilken dokumentation der foreligger for, at dyrkningaf flerårige energiafgrøder i de dyrkningsfrie randzoner vil føre tilmere biodiversitet, til fødevareministeren, og ministerens svarherpåSpm. om konsekvenserne for biodiversiteten, hvis der etableres etforbud mod at dyrke flerårige energiafgrøder i de dyrkningsfrierandzoner, til fødevareministeren, og ministerens svar herpåSpm. om de økonomiske gevinster ved at dyrke flerårige ener-giafgrøder i de dyrkningsfrie randzoner, når der hverken måsprøjtes eller gødskes i disse, til fødevareministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at de 10 m brede dyrk-ningsfrie randzoner administreres af Fødevareministeriet, mensde eksisterende regler om 2-meter-bræmmer langs vandløbeneadministreres af Miljøministeriet, til fødevareministeren, og mini-sterens svar herpå

Spm. om, at loven først vil kunne få virkning for dyrkningssæso-nen 2013-2014, til fødevareministeren, og ministerens svar herpåSpm. om opfølgning på samråd i Folketingets Miljøudvalg19/5-10, hvor ministeren lovede, »at et dyrkningsforbud i randzo-nerne kan træde i kraft efter høsten i 2011, så alle randzonerne eren realitet i 2012, sådan som det var meningen med Grøn Vækst«,til fødevareministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorvidt de 2-meter-bræmmer, som allerede er etable-ret, er omfattet af de 50.000 ha »ny natur«, til fødevareministeren,og ministerens svar herpåSpm. om de samfundsøkonomiske omkostninger ved at købe derelevante arealer, give kompensation til landmændene og efterføl-gende sælge dem, til fødevareministeren, og ministerens svar her-påSpm. om, hvorfor de 50.000 ha »ny natur«, som bliver konse-kvensen af dette lovforslag, ikke åbnes op for offentlighedens ad-gang, til fødevareministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorfor randzonearealet maksimalt kan udgøre 5 pct. afen bedrifts samlede areal, til fødevareministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om, hvordan ministeren vil sikre den fornødne overvågningaf de dyrkningsfrie randzoner, til fødevareministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. om teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag, tilfødevareministeren, og ministerens svar herpåSpm. om teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag, tilfødevareministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelsen af 25/3-11 fra Landbrug &Fødevarer, jf. L 158 – bilag 4, til fødevareministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelsen af 25/3-11 fra DanskePlanteskoler/Dansk Gartneri, jf. L 158 – bilag 5, til fødevaremini-steren, og ministerens svar herpåSpm., om det er foreneligt med god landbrugspraksis at etableresprøjtefri eller dyrkningsfri randzoner, til fødevareministeren, ogministerens svar herpåSpm., om ministeren er enig i, at det er en god løsning for naturog mennesker at udlægge randzoner langs vandløb og søer, til fø-devareministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren er enig i, at det er en god løsning for miljøetat udlægge randzoner langs vandløb og søer, til fødevareministe-ren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren er enig i, at det er godt for driften af et land-brug at udlægge randzoner langs vandløb og søer, til fødevaremi-nisteren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren er enig i, at det er god landbrugspraksis atplacere ekstensive randzoner langs vandløb og søer, til fødevare-ministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren er enig i, at landbruget bidrager til at opfyl-de miljømål ved at etablere sprøjtefri eller dyrkningsfri randzo-ner, til fødevareministeren, og ministerens svar herpåSpm., om den tidligere praksis med braklægninger betød, at etab-lering af randzoner havde begrænset indflydelse på økonomien,til fødevareministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilken gevinst landbruget har fået ved at inddrage debraklagte områder, til fødevareministeren, og ministerens svarherpåSpm., om ophævelse af braklagte områder har medført brug afflere sprøjtemidler for landbrugsdriften, til fødevareministeren,og ministerens svar herpåSpm., om ophævelse af braklægningerne har medført et størrekvælstofforbrug, til fødevareministeren, og ministerens svar her-påSpm. om, hvad det vil betyde, hvis vi skal have opfyldt målsæt-ningen om, at 20.000 km af vores vandløb skal bringes i en bedretilstand, til fødevareministeren, og ministerens svar herpåSpm., om omsættelige kvælstofkvoter vil forbedre økonomien i atetablere randzoner, til fødevareministeren, og ministerens svarherpåSpm. om borgernes adgang til samfundsfinansieret sprøjtefrie/dyrkningsfrie randzoner, til fødevareministeren, og ministerenssvar herpåSpm., om en større pulje kunne medvirke til, at landbruget selvkunne løfte de økonomiske konsekvenser, til fødevareministeren,og ministerens svar herpåSpm., om det ikke er rimeligt, at hele landbruget bidrager til op-rettelse af de sprøjtefrie/dyrkningsfrie randzoner m.v., til fødeva-reministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilken betydning reduktionen af kvælstofudledningeni limfjordslandet får for beskæftigelsen, til fødevareministeren, ogministerens svar herpåSpm. om en opgørelse over konsekvensen for beskæftigelsen i deøvrige store randzoneområder, til fødevareministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. om, på hvilket grundlag regeringen har beregnet, at randzo-ner vil bidrage med en reduktion på 2.561 t N pr. år, til fødevare-ministeren, og ministerens svar herpåSpm., om det med den foreslåede ændring i randzoner vil væremuligt at deponere oprenset materiale fra kanaler og afvandings-grøfter i randzonen, til fødevareministeren, og ministerens svarherpåSpm. om kommentar til materialet fra Landwirtschaftlicher Haup-tverein für Nordschleswigs foretræde for udvalget den 30/3-11, jf.L 158 - bilag 7, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 3/4-11 fra Hans Otto Sø-rensen, Skærbæk, jf. L 158 – bilag 8, til fødevareministeren, ogministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelse af 13/4-11 fra Hans Otto Sø-rensen, Skærbæk, jf. L 158 – bilag 9, til fødevareministeren, ogministerens svar herpåSpm., om de lavbundede arealer på eksempelvis Lolland ikke errelevante i forhold til randzoneloven, til fødevareministeren, ogministerens svar herpåSpm. om, hvorvidt arealer beliggende mellem to grøfter med etuforholdsmæssigt lille dyrkningsareal vil være omfattet af en dis-pensationsordning, til fødevareministeren, og ministerens svarherpåSpm., om ministeren kan oplyse, hvor mange kilometer vandløbder forventes at få forbedret vandkvalitet set i lyset af de målsæt-ninger, som bl.a. skitseres i L 158 – svar på spørgsmål 30 m.v., tilfødevareministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan oplyse, hvor mange kilometer vandløb,der indgik i braklægningsordningerne m.v., til fødevareministe-ren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan oplyse, hvornår resultatet af arbejdet idet såkaldte Kvælstofudvalg kan forventes m.v., til fødevaremini-steren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan vurdere, hvad braklægningsordningenhar betydet for beskæftigelsen og for udviklingsmulighederne forlandbruget, til fødevareministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan forklare, hvilke forbedringer etableringaf randzonerne indebærer for det samlede landbrug, til fødevare-ministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan oplyse, hvad han har gjort for at etable-re en samlet frivillig ordning under den såkaldte artikel 68 m.v.,til fødevareministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren er enig i, at lovforslaget ikke har hjemmel tilat stille krav om reduktion af den samlede mængde kvælstof på etlandbrugsareal m.v., til fødevareministeren, og ministerens svarherpåSpm., om ministeren vil udarbejde et ændringsforslag, der sikreroffentligheden fri adgang til de arealer, hvor der skal etableresrandzoner m.v., til fødevareministeren, og ministerens svar herpåSpm., om der med forslaget udlægges randzoner langs mere ellermindre end 20.000 km søer og vandløb, til fødevareministeren,og ministerens svar herpåSpm. om, hvornår kortgrundlaget over de berørte søer og vandløber til stede, til fødevareministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorfor man i Fødevareministeriet ikke kender længdenaf vandløb, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorfra medfinansieringen til kompensationsordningenunder landdistriktsprogrammet skal komme fra, til fødevaremini-steren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilken økonomisk fordel og dermed behov for mindrekompensation der vil være tale om, hvis landmanden kan sælgeoverskuddet fra den reducerede kvælstofnorm, til fødevaremini-steren, og ministerens svar herpåSpm. om indkaldelse af partierne bag randzoneloven i foråret2014 m.v., til fødevareministeren, og ministerens svar herpåSpm. om problemstillingen mellem den private ejendomsret ogoffentlig adgang til randzonearealerne, til fødevareministeren, ogministerens svar herpåSpm., om landbruget selv bidrager til finansiering af kompensati-onsordningen, til fødevareministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelsen af 2/5-11 fra Landwirt-schaftlicher Hauptverein für Nordschleswig, jf. L 158 – bilag 11,til fødevareministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2Nogle af udvalgets spørgsmål og fødevareministerens svar herpåUdvalgets spørgsmål nr. 3, 13, 31, 33, 35, 46, 49-51, 54, 55 og 59 og ministerens svar herpå er optryktefter ønske fra S.Udvalgets spørgsmål nr. 57 og ministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra DF.Spørgsmål 3:Vil ministeren oplyse, hvornår kortgrundlaget for de relevante områder forventes at foreligge?Svar:Det er i Grøn Vækst besluttet at udlægge 50.000 ha landbrugsjord til randzoner med op til 10 metersbredde. For at kunne fastlægge den endelige bredde er det nødvendigt at have en detaljeret kortlægningmed udgangspunkt i kronekanterne langs alle vandløb større end 2,5 m. Denne kortlægning forventes klarmedio 2012. Der er ligeledes behov for at få kortlagt de eksisterende 2 meter bræmmer langs alle højtmålsatte og naturlige vandløb, da disse arealer ikke kompenseres og derfor heller ikke indgår i de 50.000ha. Kortlægningen af 2 meter bræmmer forventes klar medio 2012. Endelig vil der i løbet af 2011 blivegennemført en analyse og kortlægning af, om der er andre marsklignende områder, der skal undtages frarandzoneforpligtelsen jf. lovforslagets § 1 stk. 3. Denne kortlægning forventes klar ultimo 2011.Spørgsmål 13:Ministeren bedes redegøre for, hvorfor de 50.000 ha »ny natur«, som bliver konsekvensen af dette lov-forslag, ikke åbnes op for offentlighedens adgang?Svar:Det er korrekt, at forslag til randzonelov ikke indeholder en ret for offentligheden til adgang i de kom-mende randzoner, ligesom der heller ikke er offentlig adgang til de 2 m bræmmer, som vi allerede har idag i medfør af Vandløbsloven.Formålet med randzonerne er forbedring af vandmiljøet og skabelse af ny natur, ikke mindst af hensyntil biodiversiteten. Hensynet til øget adgang til friluftsliv indgår ikke heri.Hensynet til adgang til friluftsliv varetages af andre elementer i Grøn Vækst aftalen som f.eks. merebynær skov og en tilskudspulje til friluftsaktiviteter.Spørgsmål 31:Er ministeren enig i, at omsættelige kvælstofkvoter vil forbedre økonomien i at etablere randzoner?Svar:Der er som følge af Grøn Vækst aftalerne iværksat et udredningsarbejde vedrørende et system med om-sættelige kvælstofkvoter. Den samlede analyse skal være færdig i 2011. Da arbejdsgruppen ikke er færdigmed sit arbejde, er det pt. ikke muligt at vurdere, hvorvidt omsættelige kvælstofkvoter vil forbedre økono-mien i at etablere randzoner.Spørgsmål 33:Er ministeren enig i, at omkring modulation vil en større pulje kunne medvirke til at landbruget selvkunne løfte de økonomiske konsekvenser?

Svar:Den direkte landbrugsstøtte i EU er i dag omfattet af obligatorisk modulation, hvor den direkte støtte tilen landbruger, som modtager mere end 5000 euro pr år reduceres med en procentsats, som fra 2012 udgør10 procent. Disse modulerede midler overføres til anvendelse under landdistriktspolitikken. En del af demidler, som Danmark anvender under landdistriktsprogrammet, hidrører således fra denne obligatoriskemodulation.Danmark har ikke mulighed for at øge modulationen frivilligt. Derimod er der mulighed for at anvendeden såkaldte artikel 68, hvor der under visse betingelser kan ydes en særlig støtte, som kan finansieres veden reduktion på op til 10 procent af den direkte støtte. Det er imidlertid et grundprincip for ordninger fi-nansieret under denne artikel 68, at der skal være tale om frivillige ordninger. Det vil således ikke underden nuværende artikel 68 være muligt at yde kompensation for pålagte tiltag, som fx lovforslagets kravom etablering af randzoner.Spørgsmål 35:I det af regeringen fremlagte materiale fremgår det, at ud af de 9000 tons reduktion i kvælstofudledningudgør mængden reduktionen ved randzoner 2561 tons NT pr år. Hvilken betydning får denne reduktion ilimfjordslandet for beskæftigelsen?Svar:Den samlede Grøn Vækst pakke vil have en række effekter på beskæftigelsen, både positive og negati-ve. De positive effekter kommer fra en række vækstinitiativer, mens de negative effekter følger af initiati-ver på natur- og miljøsiden.Som en del af Grøn vækst 2.0 er der iværksat et analysearbejde om vandplanernes konsekvenser forbeskæftigelsen og udviklingsmulighederne i visse egne af landet, heriblandt Limfjordsoplandet. Detteskal skabe yderligere klarhed om konsekvenserne af den eksisterende og forudsatte indsats. Arbejdet fore-går i det såkaldte Kvælstofudvalg, der er et tværministerielt udvalg ledet af Finansministeriet. Udvalgetforventer at levere sit bidrag i løbet af 2011Spørgsmål 46:Vil ministeren i forlængelse af sin besvarelse af L 158 – spørgsmål 35 mere præcist oplyse, hvornårresultatet af arbejdet i det såkaldte Kvælstofudvalg kan forventes?Svar:Resultaterne af Kvælstofudvalgets arbejde forventes at foreligge ultimo 2011. Det er ikke muligt atpræcisere tidspunktet yderligere, da det blandt andet afhænger af bidrag fra de forskningsinstitutioner, derbistår regeringen med faglige beregninger mv.Spørgsmål 49:Vil ministeren – i forlængelse af sin besvarelse af L 128 – spørgsmål 33 – oplyse, hvad han har gjortfor at etablere en samlet frivillig ordning under den såkaldte artikel 68?Svar:Som nævnt i min besvarelse af spørgsmål 45 blev der i 2005 etableret en frivillig MVJ-tilskudsordningtil braklagte randzoner under landdistriktsprogrammet. Der blev i 2008 givet tilskud til ca. 700 ha. brak-lagte randzoner. Det blev med evalueringen af VMPIII klart, at det ikke var muligt at nå målsætningen

om 50.000 ha i 2015 med en frivillig tilskudsordning. Med Grøn vækst besluttede regeringen at gøre ud-læg af permanente randzoner til et lovkrav På den baggrund er der i artikel 68 programmet ikke arbejdetmed en ny frivillig tilskudsordning til braklagte randzoner.Spørgsmål 50:Er ministeren enig i, at lovforslaget ikke har hjemmel til at stille krav om reduktion af den samledemængde kvælstof på et landbrugsareal, således at de landbrugsbedrifter, der nu skal etablere randzoner,vil kunne fortsætte med at anvende en uændret gødningsmængde, blot på et mindre areal?Svar:Nej. Det er ikke muligt for jordbruger at anvende en uændret gødningsmængde, hvis landbrugsarealetpå den enkelte bedrift bliver mindre. Det skyldes reglerne i Gødskningsloven, hvori der er krav om, at etareal skal have afgrøder med en kvælstofnorm for at kunne indregnes i bedriftens samlede tilladte gød-ningsforbrug. Da randzonerne ikke må dyrkes og derved ikke kan have afgrøder med en kvælstofnorm,vil bedriftens samlede tilladte forbrug af kvælstof blive reduceret.Spørgsmål 51:Vil ministeren – som teknisk bistand – udarbejde et ændringsforslag, der sikrer offentligheden fri ad-gang til de arealer, hvor der skal etableres randzoner, og hvor staten vil skulle yde økonomisk kompensa-tion?Svar:Jeg skal henvise til min besvarelse af spørgsmål 17.Da den støtteordning, der indføres til kompensation af de landbrugere, der skal udlægge randzoner,gennemføres under Landdistriktsprogrammet, med hjemmel i Landdistriktsloven, vil en eventuel økono-misk kompensation for offentlighedens adgang ikke skulle reguleres i Randzoneloven.Spørgsmål 54:Vil ministeren oplyse, hvorfor man i Fødevareministeriet ikke kender længden af vandløb, når man iMiljøministeriet opererer med 69.000 km. vandløb i Danmark?Svar:Det er korrekt at længden på vandløb i Danmark med betydelig sikkerhed kan opgøres til ca. 69.000km. Forslag til lov om randzoner forudsættes at omfatte ca. 50.000 ha landbrugsareal. Loven skal såledeskun regulere åbne vandløb i landzone, og kun arealer, der ikke anvendes til skov, have, park eller lignen-de, ligesom ikke-målsatte vandløb i marskområder heller ikke er omfattet. Der foreligger ikke på nuvæ-rende tidspunkt en præcis kortlægning af hvilke vandløb, der ligger på arealer, der er reguleret af randzo-neloven.Spørgsmål 55:Vil ministeren oplyse, hvorfra medfinansieringen til kompensationsordningen under landdistriktsprog-rammet skal komme fra?Svar:Regeringen har med Grøn Vækst besluttet at kompensere randzonearealet under landdistriktsprogram-met. Den nationale medfinansiering udgøres af statslige midler, og er indbudgetteret på finansloven.

Spørgsmål 57:Vil ministeren give tilsagn om at indkalde partierne bag randzoneloven i foråret 2014 med henblik påat drøfte, om og hvorledes ny viden kan føre til justeringer i implementeringen af loven, idet der p.t. ar-bejdes på at tilvejebringe ny viden om alternative kvælstofreducerende tiltag, f.eks. rodzoneanlæg, dræn-filtre og minivådområder, samt alternative naturarealer og i løbet af de kommende år er det muligt, at dervil være forskningsmæssig dokumentation for, at det vil være hensigtsmæssigt – ift. miljø såvel somdriftsøkonomi – i nogle tilfælde at lade disse alternative tiltag erstatte randzoner?Svar:Jeg vil gerne hermed give tilsagn om, at partierne bag randzoneloven i foråret 2014 inviteres til en så-dan drøftelse om behov for evt. justeringer i implementeringen af ny dokumenteret viden i loven.Spørgsmål 59:Vil ministeren oplyse, om landbruget selv bidrager til finansiering af kompensationsordningen?Svar:Kompensationsordningen forudses udbetalt under landdistriktsprogrammet, hvor op til 75 pct. medfi-nansieres af EU. Den nationale medfinansiering udgøres af statslige midler.