Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af lovforslag nr. L 159:

Forslag til lov om ændring af lov om statsgaranti for lån til yngre jordbrugere m.v. (Nedlæggelse af ordningen med statsgaranti for lån til yngre jordbrugere).

Af fødevareministeren (Henrik Høegh).

(Fremsættelse 24.02.2011).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Erling Bonnesen, Venstre.

Tak for det. YJ-ordningen er en selvfinansieret ordning, hvortil Fødevareministeriet har ydet statsgaranti for lån til yngre jordbrugere. Ordningen har eksisteret siden 1967, og formålet med den har været at øge antallet af yngre jordbrugere og lette førstegangsetablering på en landbrugsbedrift.

Men tiden er løbet fra ordningen. For det første er antallet af ansøgere faldet drastisk. I begyndelsen af 1980'erne var der ca. 800 ansøgere årligt, i 2010 blev der kun indgivet 44 ansøgninger. Og for det andet er ordningen ikke gearet til tider med store økonomiske udsving, som vi har oplevet nu de seneste år.

YJ-ordningen er indrettet således, at brugerne betaler en præmie, der beregnes ud fra de gennemsnitlige tab på ordningen over de 5 foregående år. Præmiesatsen reguleres årligt og har til formål at sikre, at YJ-ordningen er selvfinansieret af brugerne. Præmien er konstant for hver enkelt meddelt lånegaranti, når den først er ydet, og det betyder, at nye ansøgere er alene om at udligne stigende tab på ordningen.

I lyset af den nuværende udvikling vil det betyde, at præmien med tiden vil stige så meget, at ordningen bliver stadig mindre interessant for nye ansøgere. Der er altså efterhånden meget få brugere af ordningen, og ordningens indretning betyder, at den kun vil få færre brugere i den nærmeste fremtid. En afskaffelse af ordningen giver derfor god mening, og det skal også ses i sammenhæng med den liberalisering af landbrugsloven, som vi gennemførte sidste år.

Jeg har med tilfredshed noteret mig, at fødevareministeren vil undersøge mulighederne for at indføre en hjælpeordning under landdistriktsprogrammet, og på den baggrund støtter Venstre forslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Hr. Ole Vagn Christensen som ordfører for Socialdemokraterne.

Jeg skal komme med et citat af LandboUngdoms formand, Jeppe Bomann, som har udtrykt, at det ikke går uden YJ-lån: »Jeg er godt nok rigtig ked af det. De unge er klar, men det går ikke uden YJ-lån. YJ-lån er nøglen til at komme i gang«. Det siger formanden for LandboUngdom, Jeppe Bomann. Han fortsætter: »Jeg synes, det er flot, at der er 50 der har brugt den midt i finanskrisen. Det er nu, vi har brug for ordningen. Der er ingen unge, der kan komme i gang de næste fem år uden YJ-lån, og så lukker landbruget«.

Det er de unge, der udtaler sig på den måde. I 2003 blev der nedsat en arbejdsgruppe, og arbejdsgruppen foreslår, at der åbnes mulighed for en adgang til etableringsstøtte for yngre jordbrugere, der etablerer sig første gang som selvstændige jordbrugere ved forpagtning af en jordbrugsbedrift, der ejes af en jordbrugerfond. Arbejdsgruppen forestiller sig, at etableringsstøtten kan bestå af et tilskud svarende til, hvad en landmand i dag ville få, hvis han erhvervede en tilsvarende landbrugsejendom. Man sagde videre fra arbejdsgruppens side: Hvis ikke der kan gennemføres en ændring af YJ-reglerne som ovenfor omtalt, foreslår arbejdsgruppen, at der i stedet søges gennemført en anden form for finansiering, der kan lette etablering på samme måde som den foreslåede ændring af YJ-reglerne.

Vi kunne konstatere, at en jordbrugsfond ikke kunne etableres på det tidspunkt, hvorfor det blev en anden ordning angående YJ-reglerne. Men jeg tror ikke på, at en eneste har haft opfattelsen af, at den her økonomiske situation, som landbruget er bragt i med sager for en masse nødlidende mennesker, med den lovgivning, der lå, umuliggjorde at have en YJ-ordning, som regeringen nu lægger op til skal nedlægges.

Selv om ungdomsarbejdsløshed er et alvorligt problem, finder regeringen ikke, at der er behov for at ændre reglerne, så de kunne blive brugbare, nej, man skyller hellere barnet ud med badevandet. I Socialdemokratiet kan vi godt se, at vi alle med den konstruktion, ordningen efterhånden har fået, og med de mange tiltag, der er taget igennem de seneste par revisioner, har et stort ansvar for at sikre, at der fremtidigt er en YJ-ordning, der er levedygtig og har et levedygtigt grundlag. Jeg vil gerne her fremlægge det, vi har lagt op til, nemlig at vi synes, at det er vigtigt at få unge ind i landbruget. Vi har jo talt om den her landbrugskommission, og vi mener, at der her er et af de væsentligste elementer for netop at kunne være med til at sikre landbruget i fremtiden.

Men en ting ligger klart, og det er, at vi ikke kan støtte en nedlæggelse uden en erstatningsordning, for vi er helt enige med LandboUngdom og andre faglige sagkyndige, som har udtalt, at det vil være en katastrofe at nedlægge YJ-ordningen. Ministeren begrunder det med at tale om en særlig ordning for jordbrugserhvervet, som ikke findes i andre sektorer, men det stemmer dårligt overens med de lempelser, der i 2010 blev gennemført med landbrugslovens krav til uddannelse, bopæl og selskabserhvervelse, den såkaldte lov 39, som vi Socialdemokrater var imod. Jeg er helt sikker på, at der ville have været mange, der ville have været imod den, hvis de havde vidst, at det her som konsekvens har, at man nedlægger ordningen for at støtte yngre landmænd. Derfor er vi helt enige med den erhvervspolitiske redaktør, direktør i Dansk Landbrug og Fødevarer, Lone Saaby, som udtaler, at sådan en begrundelse er helt meningsløs, at det er det værst tænkelige tidspunkt, og at landbruget vil sætte alle sejl til for at undgå, at det bliver til noget. Vi vil gerne hjælpe landbruget med, at det ikke bliver til noget, og vi vil finde en fornuftig løsning på, hvordan vi kan støtte ungdommen.

Tak til ordføreren. Hr. Erling Bonnesen for en kort bemærkning.

Tak. Som jeg også tilkendegav i min ordførertale for ganske kort tid siden, har YJ-ordningen jo igennem mange år været en succes, og den har også, tror jeg, nydt forholdsvis bred opbakning, og kunne den have fortsat i en fuldstændig uændret form, tror jeg ikke, vi havde haft sagen her. Det, der ligesom driver det, er jo også, når man læser lidt ned i sagen, at man jo ikke kan fortsætte en ordning, hvis man kommer hen i en slags ulovlig EU-statsstøtteordning. Det er man nødt til at forholde sig til. Det kan man ikke bare sende i en kommission.

Så tror jeg nok, at man ligesom er nødt til at prøve at sondere lidt, og der tror jeg også lige, at den socialdemokratiske ordfører skal prøve at få kontakt til ungdommen en gang ekstra for lige at høre, hvordan det nu står, for det lyder lidt, som om det, den socialdemokratiske ordfører siger nu, synes at være både 2, 3, 4 og 5 måneder gammelt. Der er altså sket nogle ting siden da. Og så vil jeg slutte af med at spørge: Er det så ikke bedre, når vi kan se, at man umuligt kan fortsætte med det, som det er nu, at man så lige præcis prøver på at se på mulighederne inden for landdistriktsprogrammet, som vi rent faktisk lægger op til? Så med lidt pragmatisme på, er det så ikke bedre at prøve at rette kikkerten mod det?

Ordføreren.

Jamen jeg er meget indstillet på pragmatisme. Det har jeg faktisk givet udtryk for her. Jeg vil bare ikke være med til at smide barnet ud med badevandet. Derfor er vores holdning helt klart i Socialdemokratiet, at vi ønsker, at der skal findes en vej til løsning på det her problem, og når jeg går så vidt som til at sige, at vi synes, det vil være godt at få det lagt ind i en landbrugskommission, for at man der kan være med til ligesom at sige, hvad det er, der skal forme vores fremtidige landbrug, så er det sådan set det, der er grundlaget for det, jeg har udtalt. Jeg håber, at der er så meget forståelse for den her ordning, at man også godt kan se problemerne, men at man også kan finde løsninger på dem.

Hr. Erling Bonnesen.

Anerkender den socialdemokratiske ordfører, at den nuværende YJ-ordning ikke kan fortsætte i den nuværende form?

Ordføreren.

Så stor og sikker viden har jeg ikke om, hvorvidt vi ville være i stand til med nogle få ændringer eller nogle gennemgribende ændringer at kunne gøre den levedygtig. For det store problem er jo, at med den krise, der er i landbruget, og med de store gældsforpligtelser, som landbruget har, smitter det selvfølgelig også naturligt af på den her situation, men om vi kan lave ordninger, der ligesom kan etableres, som også kan være i overensstemmelse med de forpligtelser, som vi har i henhold til EU, kan jeg ikke udelukke at man ikke måske kunne finde løsninger på, men jeg kan ikke stå og love, at man kan sige, at det her kan der findes løsninger på. Det er derfor, jeg taler om den der landbrugskommission.

Tak til ordføreren. Det er hr. Tage Leegaard for en kort bemærkning.

Det er i orden, hr. formand. Anerkender den socialdemokratiske ordfører, at den nuværende ordning er ved at blive for dyr for de unge landmænd?

Ordføreren.

Jamen det er jo os, der via de to lovændringer, der har været af YJ-ordningen, har bragt os i den situation, som vi har nu med YJ-ordningen. Jeg vil gerne anerkende, at det er en konsekvens af de lovændringer, der er sket med de seneste to tiltag. Men det er da ikke ensbetydende med, at man ikke kan finde en løsning på det her.

Det er selvfølgelig klart, at hele landbrugets situation og landbrugets problemer også spiller ind over for de yngre jordbrugere.

Hr. Tage Leegaard.

I den forbindelse kunne jeg godt tænke mig at vide, om Socialdemokratiet går ind for yderligere statsstøtte til landbruget.

Ordføreren.

Altså, jeg synes, det er en lidt underlig form for argumentation. Det her drejer sig om, hvordan vi får unge ind i landbruget; hvordan vi kan støtte dem, og hvordan vi kan understøtte dem.

Det, vi må konstatere, er, at da ordningen ligesom blev etableret og kom i sin gænge, var der, som det også står i lovforslaget, 800, som modtog støtte. Men på grund af den krisesituation, som vi er i nu, har det vist sig, er tallet er så lavt, som det jo er registreret.

Altså, det der med at tale om, at det er noget specielt, forstår jeg ikke. For os er det ikke noget specielt, at man går ind og så siger, at vi selvfølgelig er interesseret i, at der er et fremtidigt landbrug, og at der er unge mennesker, der også kan etablere sig i det.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Ole Vagn Christensen. Hr. René Christensen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak. Det er jo altid kedeligt, når man skal nedlægge sådan en ordning, som hjælper unge, som har initiativ og vil være selvstændige, i gang. Men når man kigger på ordningen her, må man sige, at fundamentet for ordningen jo er, at den skal være selvfinansierende, og det er jo et godt udgangspunkt for at have sådan en ordning.

Når vi kigger på tallene, må vi desværre sige, at det er gået den forkerte vej med hensyn til de tab, der har været på ordningen, og derfor kan man også sige, at udgifterne for dem, som så bliver tilbage i ordningen, er steget, for når den skal være selvfinansierende, stiger udgifterne jo år efter år, jo flere tab, der kommer. Derfor er der lagt op til, at man nedlægger den her ordning, mens tid er.

Man kan så sige: Hvornår skal vi så lukke den? Jeg er utrolig glad for, at den kører året ud, for der kan jo stå yngre landmænd nu, som har lagt planer for, hvordan deres fremtid skal være med hensyn til at starte med et nyt landbrug. Derfor mener jeg, at det er vigtigt, at vi lader ordningen køre året ud, altså indtil 1. januar. Det er sådan, at ansøgninger, der kommer ind til udgangen af 2011, også vil blive behandlet, så der er mulighed for, at de unge landmænd, som har tænkt sig at starte som landmænd og ønsker at benytte ordningen her, har mulighed for at gøre det.

Derfor kan vi støtte forslaget. Det er selvfølgelig altid ærgerligt, når man skal nedlægge noget, men man skal også kigge på, at dem, som bliver tilbage i ordningen, ikke skal stå med de store tab.

Hr. Ole Vagn Christensen for en kort bemærkning.

Angående det der med, at vi bare kan nedlægge det, når det bliver for dyrt, vil jeg sige til hr. René Christensen, at det er os, der har sørget for, at ordningen er konstrueret på en sådan måde, at det vil blive dyrt. Men det er jo ikke ensbetydende med, at man ikke kan gå ind at kigge på ordningen og se, hvordan vi eventuelt kan forbedre den, eller hvordan vi kan sikre os, at vi skaber en rimelig ordning.

Det, der jo lå i det forslag, som oprindelig kom fra arbejdsgruppen, var, at man skulle oprette en jordbrugerfond, men det var der jo ikke vilje til, altså at oprette en jordbrugerfond. Men det kunne måske være en af de løsninger, der kunne klare den situation, så der også var en støtteordning for landbruget.

Derfor er mit spørgsmål meget, meget klart: Er Dansk Folkeparti indstillet på, at vi skal finde en løsning på, hvordan vi kan hjælpe de unge til at få en plads i landbruget?

Ordføreren.

Jamen vi er altid indstillet på at kigge på, hvordan man kan hjælpe folk, der har virketrang. Her må man sige, at vi har en ordning, som egentlig har kørt ganske udmærket i forhold til at støtte unge jordbrugere. Men vi kan også, når vi kigger på tallene og kigger tilbage, se – det fremgår også af forslaget – at antallet af landmænd, som ikke har formået at betale det, de skulle, har været støt stigende.

Når man så har lavet en ordning, som er selvfinansierende, ender det jo med, at de tilbageværende bliver dem, som skal bære byrden. Der må vi jo også på et tidspunkt spørge: Hvor længe forventer vi at den her ordning kan køre? Hvor længe er den attraktiv i forhold til de unge landmænd, som ønsker at benytte sig af den? Og der må man sige, at tiden nu er ved at være inde til at stoppe, for vi kan se, at tallene bliver så negative – desværre, skal jeg huske at sige – at ordningen på sigt ikke vil være særlig attraktiv, og der vil stå nogle få tilbage til sidst, som skal betale regningen.

Hr. Ole Vagn Christensen.

Det er da klart, at man med den situation, som hele landbruget er i, befinder sig økonomisk i en stærk klemme. Den klemme kan jeg så forstå at Dansk Folkeparti ønsker nu skal ramme de unge.

Jeg kan godt se, hvordan den her ordning er skruet sammen, og hvordan den hænger sammen. Men det, jeg efterlyste, var sådan set, om vi ikke kunne finde en anden ordning for at løse det her problem med, at de unge selv siger: Jamen der er ingen fremtid for os, hvis der ikke er nogen, der vil hjælpe os til at komme i gang.

Der er jo ikke tale om, at det på nogen måde lægges op som statsstøtte, men som en etableringsstøtte, for at man sådan set kan få foden under eget bord. Jeg er meget stærkt interesseret i at vide, om Dansk Folkeparti er modstandere af, at der overhovedet er en ordning for de unge.

Tak! Ordføreren.

Det er vi på ingen måde modstandere af, men vi må også sige: Hvis man skal hjælpe de unge, skal man også hjælpe dem og ikke gøre dem en bjørnetjeneste. Og i forbindelse med dem, som optager lån nu eller senere, kan vi se på tallene, at der vil være nogle, som kommer til at skulle betale regningen til sidst, fordi vi desværre er i den situation nu, at landbruget har de økonomiske udfordringer, som landbruget har.

Så derfor mener vi, at vi nu skal holde den åben i en periode, så de, som har sat sig for at ville benytte sig af ordningen, kan få gjort deres ting færdige og komme ud og være unge landbrugere. Og så må vi sige, at når man når op på de rentesatser, som man gør her, er det ikke attraktivt mere, og så er der andre muligheder for at få finansiering – også for unge landbrugere – som er mere attraktive end den ordning, som ligger her.

Tak til ordføreren. Hr. Kristen Touborg som ordfører for SF.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det tydeligt, at staten har stigende udgifter til indløsning af lånegarantierne. Det kan vel ikke komme som en overraskelse, i betragtning af at ejendomspriserne gennem en længere årrække har været stærkt stigende og i de senere år er blevet reduceret ret så kraftigt. Det vil naturligvis indebære flere tvangssolgte ejendomme med deraf følgende tab, også for statskassen, der står som garant for YJ-lånene. Det synes at være logik for perlehøns, så jeg går ud fra, at ministeren også har gjort sig disse overvejelser i et stykke tid. Men det forekommer mig ikke at være særlig velovervejet, når ministeren nu foreslår en fuldstændig ophævelse af loven. Glemt er alle de fine Venstrefødevareministres ord om YJ-ordningen i årenes løb, og det er ellers ikke så få, der er sagt i den sammenhæng.

Det fremhæves også i lovforslaget, at YJ-ordningerne er en særlig låneordning for jordbrugserhvervet, som stemmer dårligt overens med de lempelser af landbrugsloven, der blev gennemført i 2010, bl.a. med hensyn til selskabseje. Denne sidegevinst for yngre jordbrugere mindes jeg faktisk ikke rigtig at Venstres ordfører sagde noget om dengang ved behandlingen af landbrugsloven, som Venstre jo var så vældig glad for at få liberaliseret ud over alle grænser for godt et år siden. Venstres ordfører dengang hed i øvrigt Henrik Høegh.

For SF er henvisningen til den ændrede landbrugslov, som giver mulighed for, at aktieselskaber kan overtage landbruget, faktisk ikke et argument for at ophæve YJ-lånene. Jeg vil sige: nærmest tværtimod. Vi ønsker ikke en udvikling, som indebærer, at kapitalstærke selskaber overtager dansk landbrug. Det kan godt være, at Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti gør det, men det gør vi altså ikke. Vi vil godt, at de unge får en mulighed. Vi synes, det er ærgerligt, at det er kapitalstærke selskaber, der skal overtage ejendommene på bekostning af de unge jordbrugere.

Vi kan godt se, at der er behov for ændringer i YJ-lånene, det er jo helt indlysende. Men at skride til en fuldstændig ophævelse uden videre vurdering forekommer altså at være ret drastisk. Man må også sige, at af høringssvarene fremgår det jo ret tydeligt, at der nærmest er oprør blandt de unge landmænd over, at man i regeringen har tænkt sig at skride så drastisk til værks som her. Vi synes, der er behov for en helhedsanalyse først, inden man går så vidt, og jeg synes, det passende kunne være en af den kommende landbrugskommissions vurderinger, sådan som Socialdemokratiet har foreslået at man skulle kigge på.

Så jeg vil godt høre ministeren, om ikke det er sådan, at der kunne være andre løsninger på det her end fuldstændig nedlæggelse med det samme, altså ved årets udgang.

Tak til ordføreren. Det er hr. Tage Leegaard som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Tak. Dette lovforslag skal ses som en tilpasning til de aktuelle forhold, der findes på lånemarkedet for yngre jordbrugere. Ordningen, der gennem mange år har virket som en kærkommen håndsrækning til etablering i jordbruget, ser ud til i sin nuværende udformning at blive alt for omkostningsbelastende for låntagere, da det solidariske princip vil medføre en alt for høj ydelse på lånet. Antallet af ansøgere er for lavt og præmien dermed for høj. Det vil fremadrettet med det beskedne antal ansøgere, der må forventes, ikke være økonomisk fordelagtigt at hjemtage denne låntype.

I forbindelse med gennemførelsen af L 39 i foråret 2010 blev der gennemført forbedrede muligheder for at tilføre erhvervet kapital, så det vil i den kommende tid være oplagt at anvende denne mulighed. I øvrigt vil det være på sin plads, hvis der i fremtiden vil blive øget efterspørgsel efter lån af denne type, at man igen positivt ser på muligheden for at gøre det lettere ved hjælp af den slags lån at komme ind i landbrugserhvervet. Indtil dette måtte ske, giver det god mening at stoppe ordningen, og Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Bente Dahl som ordfører for Det Radikale Venstre.

Landbrugserhvervets opfattelse af sig selv, som det kommer til udtryk, er en opfattelse af at være et frit liberalt erhverv – et erhverv, der konkurrerer på lige vilkår, eller som det høres i debatten, et erhverv, der gerne vil konkurrere med Tyskland og andre lande på lige vilkår, som det udtrykkes.

Mon landbruget vil gå hele vejen i kravet om lige vilkår, også med andre EU-lande? Når jeg spørger fra denne talerstol, at det naturligvis ikke, fordi jeg mener, at landbruget skal svare – svarene forventer jeg kommer fra ministeren som ansvarlig for landbrugserhvervets rammevilkår. Hvad mener ministeren at dansk landbrug skal have som lige konkurrencevilkår?

Det spørgsmål er interessant i forbindelse med debatten om det her lovforslag om støttemuligheder for unge landmænd. Det foreslås nemlig, at Fødevareministeriet skal støtte yngre landbrugere på andre måder end den, vi afskaffer med L 159, og her er Radikale Venstre noget skeptisk. Hvorfor skal der være specielle ordninger for jordbrugere? Radikale Venstre mener, at erhvervsordninger for unge skal gælde alle erhverv, naturligvis inklusive landbruget, men vi ser ingen grund til, at landbrugserhvervet skal oppebære specielle erhvervsstøtteordninger af denne slags. Det er i øvrigt et af argumenterne i L 159 for at afskaffe låneordningen.

Radikale Venstre vil gerne, at vi har en fødevareproduktion her i landet; Radikale Venstre vil gerne, at vi har et landbrugserhverv. Vi sætter spørgsmålstegn ved den skævvridning, erhvervet har i forhold til det øvrige samfund i øjeblikket. Vi vil stille krav til landbrugserhvervet om at udvikle og anvende bæredygtige metoder i dialog med det øvrige samfund.

Det er ikke ret længe siden, vi indførte den garanti for yngre landmænd, som denne lov vil fjerne. Det kunne tale for, at vi lod ordningen køre lidt endnu, så vi kunne få en mere omfattende og ordentlig evaluering af den. Men argumenterne, som fremføres i lovforslaget, nemlig at staten sandsynligvis har tab på ordningen, at der er tale om en særlig ordning for landbrugserhvervet, som ikke gælder andre erhvervssektorer, at der ikke skal opstå en ikkegodkendt EU-støtte, gør, at det giver god mening at få lovforslaget gennemført.

Med de bemærkninger vil jeg sige, at vi i Radikale Venstre er lidt blandet indstillet; vi er positivt afventende.

Tak til ordføreren for den radikale melding. Hr. Per Clausen som ordfører for Enhedslisten.

Det er jo en lille smule uklart, om det her lovforslag er fremsat, fordi EU-reglerne kræver det, eller fordi fødevareministeren virkelig mener, at vi er kommet dertil, hvor det er fornuftigt at afskaffe den her ordning. I hvert fald kan man vel konstatere, at det ikke er sådan, at de vanskeligheder af finansiel karakter, der kan være forbundet med at gennemføre et generationsskifte, at de vanskeligheder af finansiel karakter, som der kan være for unge landmænd i forhold til at købe en ejendom, er mindre i dag, end de har været tidligere. Det er jo også det meget entydige signal, der kommer fra de organisationer, som har ytret sig i den her sag.

Selvfølgelig kan man altid blive lidt bekymret, når Finansrådet nærmest fremstår som nogle, der er præget af social bevidsthed. Måske kunne en af grundene til deres bekymring være, at de er bekymrede for faldende jordpriser og dermed ruin på landet, som også kunne sætte sig sine spor i de danske banker. Men det ændrer nok ikke noget ved, at de har en pointe, når de siger, at der faktisk er behov for at tage nogle initiativer, hvis man vil sikre, at unge landmænd også i fremtiden skal have mulighed for at udøve deres erhverv.

Så kan man selvfølgelig diskutere, om en støtteordning som den her er den rigtige. Det er jo tidligere i debatten fremkommet og sagt, at den jo lidt er blevet etableret i stedet for noget andet, som nok havde været mere levedygtigt og betydeligt bedre, men det betyder jo ikke, at man skal afskaffe ordningen uden at have sikret sig, at der findes et alternativ. Derfor må jeg sige, at når Landbrug & Fødevarer og andre organisationer i den her sammenhæng siger, at de synes, der er brug for et udredningsarbejde med henblik på at finde ud af, hvordan man mest effektivt, mest hensigtsmæssigt kan sikre, at det også bliver muligt at gennemføre generationsskifter, at det også bliver muligt, at unge mennesker kan etablere sig inden for landbrugsproduktionen i fremtiden, så mener jeg sådan set, de har ret.

Det er klart, at hvis et sådant udvalgsarbejde skal have nogen mening, kan man jo ikke begrænse sig til de forslag eller mangel på forslag, der kommer fra landbrugets egne organisationer, for der er man jo af forskellige grunde ikke præget af den store fantasifuldhed. Men jeg synes, at det her jo genrejser den diskussion, som Enhedslisten forsøgte at tage op for godt et års tid siden, hvor vi stillede forslag om oprettelse af en jordbrugerfond, som jo netop havde det formål at skulle kunne sikre, at det ville være muligt også for unge mennesker, som har en landbrugsuddannelse, men som ikke er i besiddelse af stor kapital eller måske heller ikke har adgang til den, fremover at arbejde som landmand.

Problemet er selvfølgelig, at når man i kraft af en forkert landbrugspolitik har bragt sig i en situation, hvor spekulation i jordpriser osv. har været den væsentligste del af finansieringen af landbruget, og når jordpriserne, også på grund af det, er kommet op på et niveau, hvor de ikke hører hjemme, så er man nødt til at foretage nogle afgørende brud med den politik og den måde, man fører politik på, hvis man vil sikre et økonomisk bæredygtigt landbrug i fremtiden.

Det betyder efter Enhedslistens opfattelse, at man bliver nødt til at overveje, om det er sådan, at de eneste andre, der kan eje jord i Danmark, end landmændene selv – udover de banker og finansieringsinstitutter, der jo i forvejen i realitetens verden ejer den danske landbrugsjord – skal være aktieselskaber og andre kapitalistiske foretagender, eller om man også godt kunne forestille sig, at landbrugsjord kunne ejes af det offentlige og udlejes til landmænd på gunstige vilkår. Det er da i hvert fald efter vores opfattelse det, der ligger i forlængelse af de tanker, der kunne være om at opbygge en jordbrugerfond.

Så i grunden må man sige, at når vi ikke kan stemme for det her lovforslag, skyldes det ikke nogen begejstring over den eksisterende ordning, men det ganske klare standpunkt, at vi ikke synes, at det er rimeligt at nedlægge en ordning, der dog er en hjælp for unge landmænd, uden at man sætter noget andet i stedet. Det synes vi simpelt hen ikke er acceptabelt, og derfor kan vi ikke støtte lovforslaget, som det foreligger nu, men vi betragter det som et godt udgangspunkt for at føre en diskussion om, hvordan vi faktisk sikrer, at unge mennesker i fremtiden kan komme til at drive landbrug i Danmark på nogle økonomisk holdbare måder.

Tak til ordføreren. Fødevareministeren.

Tak for det. Først tak til ordførerne fra partierne for de bemærkninger, der er givet til lovforslaget her i dag, og et par enkelte kommentarer, som jeg gerne vil knytte til lovforslaget.

Vi har jo nu i regeringen foreslået, at yngre jordbruger-ordningen bliver nedlagt med udgangen af 2011. Det sker, fordi ordningens konstruktion har uhensigtsmæssige konsekvenser for den yngre jordbruger i tider med store økonomiske udsving. Præmiesystemet er opbygget, så ordningen i princippet er selvfinansierende. Præmien bliver jo i hovedsagen beregnet ud fra de gennemsnitlige tab på ordningen over de seneste 5 år og er konstant for den enkelte yngre jordbruger i hele lånets løbetid. Det betyder, at i krisetider skal nyere ansøgere alene bære hele byrden med det stigende tab på ordningen i form af en højere præmie. Vi ser det tydeligt i den stigning i præmien, der er sket i løbet af de seneste år. I 2010 var præmien 0,7 pct. pro anno af restgælden. I 2011 steg præmien til 3,55 pct. Og beregninger for 2012 lyder p.t. på en præmiesats på 7,64 pct. Så højere præmier gør ordningen uinteressant for de yngre jordbrugere.

Jeg skal for god ordens skyld oplyse, at der også er registreret et faldende antal ansøgere under yngre jordbruger-ordningen. Antallet er faldet fra ca. 800 i starten af 1980'erne til 350 ved årtusindskiftet og til nu under 100 ansøgninger årligt. I 2010 blev der indsendt 44 ansøgninger. Vi vil selvfølgelig i Fødevareministeriet ved udgangen af 2011 undersøge, hvor mange ansøgninger der er modtaget.

Vi er i regeringen enig i, at det fortsat er vigtigt at sikre, at yngre jordbrugere har mulighed for at etablere sig. Lempelserne i landbrugsloven i 2010 kan netop bidrage til en mere fleksibel finansiering i etableringsfasen. I min logik for perlehøns er det altså en mulighed, når der er flere finansieringskilder end alene banker og realkreditinstitutioner. Senest har vi set et eksempel, hvor et landbrug får en medfinansiering fra en detailvirksomhed, som ønskede tæt kontakt til, hvad den pågældende landbrugsvirksomhed producerede.

Desuden vil Fødevareministeriet undersøge mulighederne for at indføre særlige støttesatser gældende for yngre jordbrugere for enkelte ordninger under landdistriktsprogrammet, som det også er nævnt af hr. Erling Bonnesen.

Hvis vi ser nærmere på de synspunkter, der er fremkommet under debatten, vil jeg bare sige, for nu at være sikker på, at jeg svarer hr. Kristen Touborg, at der godt kan være andre løsninger, men løsningen er ikke den nuværende YJ-ordning, sådan som den er skruet sammen, i og med at det vil være urealistisk at kræve de høje præmier.

Til fru Bente Dahl vil jeg sige, at vi må prøve at snakke lidt tættere sammen om for og imod og så se, hvor De Radikales holdning lander henne.

Til hr. Per Clausen, som stiller spørgsmålet, hvorfor vi vil afskaffe denne ordning, kan jeg sige det meget enkelt: Det er, fordi den på grund af de tab, der er nu, og på grund af den grundregel, at det skal finansieres af det nye , vil blive uinteressant.

Som sagt mener jeg ikke, at der er fremsat synspunkter, som det ikke vil være fornuftigt at tage en debat om under udvalgsarbejdet. Så jeg ser selvfølgelig frem til en diskussion i Fødevareudvalget og et konstruktivt samarbejde i udvalgsarbejdet. Tak.

Tak til ministeren. Hr. Kristen Touborg for en kort bemærkning.

Tak. Som det også fremgik af min ordførertale, er SF fuldt ud klar over, at man er nødt til at lave nogle ændringer i den ordning her. Det er jo indlysende. Både ministeren og jeg mener, at det er logik for perlehøns, at det må være sådan.

Men jeg synes måske, det kunne være rart at vide, om det ikke var sådan, at man kunne gå noget længere end det, ministeren sådan lidt tøvende lægger op til ved at sige, at man kan bruge landdistriktsmidlerne. Jeg vil gerne spørge: Vil der være noget i vejen for, at man overfører flere midler fra de generelle EU-tilskud til landdistriktsmidlerne og dermed få muligheden for at støtte de unge landmænd? Nu snakker jeg frivillig modulation, som det hedder. På den måde kunne man jo tage – udtrykt sådan lidt ordsprogagtigt – fra de rige og give til de fattige. Vi er jo nogle landmænd, der får en hel del hektarstøtte, og det kunne godt være, at den gjorde mere gavn, hvis den blev givet til de unge, der skal overtage gårdene, i stedet for at give den til herremændene.

Ministeren.

I den nye EU-politik lægger vi op til, at vi gerne vil støtte flere formål, der kunne være offentlige goder, med nogle penge fra søjle 1. I relation til den nye EU-politik vil jeg ikke udelukke, at det kan være en af de ting, man skulle vurdere. Vi har lagt finansieringen fast, og det har vi gjort frem til udgangen af 2013 – det drejer sig om EU-midler og landdistriktsmidler – og her tager vi artikel 68 i anvendelse.

Hr. Kristen Touborg.

Jeg vil gerne takke ministeren for svaret. Men jeg vil måske godt have ministeren til at præcisere lidt nærmere, om regeringen er indstillet på at gå mere i retning af frivillig modulation end det, man har lagt op til indtil videre, sådan at man kunne skaffe nogle yderligere midler til de unge.

Ministeren.

Når vi i det her lovforslag snakker landdistriktsmidler, og hvad der eventuelt kunne ske til næste år, forestiller vi os, at man i nogle af de tilskudsordninger, vi i øjeblikket finansierer under »Grøn Vækst«, kan prioritere unge landmænd.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere korte bemærkninger, og der er ikke flere, der har bedt om ordet. Så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.