Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 2. behandling af lovforslag nr. L 159:

Forslag til lov om ændring af lov om statsgaranti for lån til yngre jordbrugere m.v. (Nedlæggelse af ordningen med statsgaranti for lån til yngre jordbrugere).

Af fødevareministeren (Henrik Høegh).

(Fremsættelse 24.02.2011. 1. behandling 15.03.2011. Betænkning 18.05.2011).

Der er ikke stillet ændringsforslag til lovforslaget ved andenbehandlingen.

Hr. Bjarne Laustsen, værsgo.

Tak, formand. Da vores ordfører, hr. Ole Vagn Christensen, ikke kan være til stede, skal jeg redegøre for vores stilling i dette spørgsmål.

Fødevareministeren er gentagne gange blevet klandret for at være Axelborgs forlængede arm her på Christiansborg. Det er helt urimeligt at komme med sådan nogle beskyldninger, i hvert fald i den her sag, for sagen er den, at vi for yngre jordbrugere siden 1957 har haft en ordning, der kunne være med til at hjælpe unge landmænd ind i erhvervet. I 2011 synes regeringen ikke, at den ordning skal eksistere længere, og det er også rigtigt, at ordningen hverken er selvfinansierende eller selvbærende, men det, der virkelig er underligt, er, at dem, der påstår, at de er landbrugets sande venner, bare afskaffer en ordning uden at sætte noget andet i stedet. Det undrer os virkelig meget. Vi har jo haft samråd om den her sag, og derfor havde jeg selvfølgelig håbet, at ministeren ville komme til fornuft og sige, hvad der skal ske.

Det, der er i den her sag, er, at vi har haft en række deputationer fra LandboUngdom. Vi har også haft besøg af Landbrug & Fødevarer, som ikke bare kritiserer, men som har forsøgt at lave et ændringsforslag, der viser, hvordan vi kan komme videre med den her ordning. Vi har forsøgt at få ministeren til at sige, at man kan lave et ændringsforslag, hvor man kigger på det.

Det, der er vigtigt at sige, er, at det er klart, at hvis ordningen skal være selvbærende, er det et spørgsmål om, hvor stor garantisummen skal være. Det vil være fornuftigt, hvis fødevareministeren siger, at den garantisum, som Landbrug & Fødevarer nævner som passende, er for lille og skal være højere, hvis det her skal blive til noget.

Fødevareministeren svarede, at han godt kan se, at der er et problem. Derfor går jeg ud fra, det ikke er en blomst, der har groet i fødevareministerens baghave, men snarere en tidsel, som måske er skabt i Økonomi- og Erhvervsministeriet eller Finansministeriet, fordi den her ordning kommer til at koste nogle penge.

I Socialdemokratiet har vi den holdning, at en sådan ordning jo ikke kan fortsætte uden nogen ændringer. Men vi ville utrolig gerne holde regeringen fast på, at der er behov for ændringer. Man er gået fra langt over 100.000 landbrug ned til under 40.000 i dag, og der er behov for generationsskifter og for, at der kommer nye ind i erhvervet. Vi hører jo jævnt tit, at man siger, at fødevareklyngen er meget, meget vigtig, og vi kan se på landmændenes dåbsattest, at gennemsnitsalderen i hvert fald ikke går nedad, og derfor er der jo behov for, at de her unge landmænd kommer ind i erhvervet, det er klart.

Det er lidt underligt, at regeringen og Dansk Folkeparti bare er blevet enige om at fjerne den her ordning uden at sætte noget andet i stedet. Det, jeg vil opfordre til, er trods alt at lytte til de indvendinger, vi har fra den rigtige oppositions side, og sige, det er mærkeligt, at man har afskaffet en ordning uden at sætte noget andet i stedet. Jeg er godt klar over, at Økonomi- og Erhvervsministeriet har en vækstkautionsordning, men mig bekendt er der ikke nogen, der har brugt den ordning, og det virker, som om den ikke er anvendelig til formålet. Derfor er den ganske uhensigtsmæssig.

Derfor håber jeg selvfølgelig stadig væk, at der kan samles flertal for enten et ændringsforslag eller for, at vi laver en beretning i udvalget, og derfor skal jeg foreslå, at vi – ud over den debat, vi kan få her – får sagen tilbage i Fødevareudvalget mellem anden- og tredjebehandlingen. Så kan vi se, om ikke der kan skabes flertal for det, som ministeren er inde på. For det er så let at sige, at man godt vil kigge på det engang ude i fremtiden. Jeg vil bare gerne koble de to ting sammen, nemlig at man afskaffer en ordning og så siger: Ja, vi skal nok komme med et forslag i starten af oktober, når vi kommer til den nye samling. Så ved vi, og så ved de derude, der skal handle, hvad der skal handles efter.

Det er ikke Socialdemokratiets skyld, at landbrugsejendommene er blevet så dyre og jorden bare er steget og steget og alting er blevet kapitaliseret. Det har vi advaret om adskillige gange. Men vi har behov for, at der er nogle danske landmænd, der kan købe vores landbrugsejendomme, når de er til salg eller der skal være generationsskifte, og derfor er det fornuftigt at have en ordning.

Jeg kan slet ikke forstå, at Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, der ellers plejer at have gode synspunkter vedrørende den her sag, ikke er kommet frem til, at det da må være fornuftigt at have noget at sætte i stedet, når man afskaffer en ordning. Det er det, debatten handler om i dag. Tak.

Tak. Der er ønske om korte bemærkninger til hr. Bjarne Laustsen, og det er fra hr. René Christensen.

Det kan undre, at hr. Bjarne Laustsen står og siger det, han siger, for så vidt jeg husker, var det hr. Bjarne Laustsen, der den 18. maj også havde indkaldt ministeren i samråd i Fødevareudvalget. Der var det sådan, at undertegnede fra Dansk Folkeparti, hr. René Christensen, som står her, netop spurgte ministeren om, hvad vi skulle sætte i stedet, og om ministeren ville arbejde for det.

Der må jeg bare sige, at der har vi det sådan i Dansk Folkeparti, at vi har fuldstændig tillid til, at det, ministeren siger på et samråd, står ministeren også ved. Og det, ministeren sagde, var, at han netop ville indkalde ordførerne for partierne til drøftelser om, hvad vi kunne finde ud af at sætte i stedet for den ordning, der er.

Man skal huske på, at den her ordning skulle være selvfinansierende. Det, vi har set, er jo, at renterne er steget voldsomt. Hvad er det, der sker, hvis den her ordning fortsætter og renterne løber løbsk og landbruget ikke kan betale renterne? Så er det hr. og fru Jensen, der skal betale for, at yngre landbrugere kommer ind på markedet.

Det ønsker vi ikke. Vi ønsker at hjælpe yngre landbrugere ind på et sundt marked til det at være landmand. Der har vi ministerens ord for, at det vil han indkalde os til, så vi synes jo faktisk, at vi har fået det, vi ville have. Den her ordning er på sigt en ordning, som vil løbe løbsk.

Hr. Bjarne Laustsen.

Jo, jo, men nu er det jo måneder siden, at det her lovforslag kom i spil. Og det er en direkte udløber af L 39, et forslag til ændring af landbrugsloven, hvor man fjernede alle de værn, som man opbyggede bl.a. i forbindelse med Danmarks indtræden i EF i 1972. Dem har Dansk Folkeparti sammen med regeringen fuldstændig nedlagt. Så kommer man med det her efterfølgende.

Det, der bare er interessant, er, at når man har haft så god tid til det, hvorfor er man så ikke kommet med det ændringsforslag, der siger, hvordan den her ordning kan køre videre? Vi er jo enige om, at det ikke skal belaste fru Jensen på Valby Langgade, eller hvor hun ellers bor henne. Det er vi enige om.

Vi skal have en ordning, der er selvbærende, der er robust, der kan klare op- og nedgangstider, som der er i ethvert erhverv, også i landbruget. Det er fornuftigt nok.

Vi kunne jo lave et flertal, hvis Dansk Folkeparti ville være med, et flertal, der pålægger regeringen at komme med et udspil. Og det er nu engang sådan, at det er meget, meget bedre at skabe en forpligtelse gennem en beretning eller et ændringsforslag, der pålægger regeringen at komme med noget. Og jeg synes, at det er i ellevte time, og Dansk Folkeparti er tilfreds med bare ord og ingen handling.

Hr. René Christensen, en kort bemærkning.

Nu kan jeg forstå på Socialdemokratiet, at man ønsker, at den her ordning skal fortsætte, selv om man kan se, at renterne vil stige og stige, og at landbruget på et tidspunkt vil komme ud og få så høje renter, at det ikke kan lade sig gøre at opretholde ordningen. Derved vil udgifterne falde tilbage på almindelige skatteydere. Det ønsker vi ikke.

Derfor har ministeren også netop den 18. maj sagt, at han vil indkalde partiernes ordførere til drøftelser om, hvordan vi kan lave en ny ordning, der kan hjælpe de her generationsskifter og dermed hjælpe yngre landbrugere ind i et sundt erhverv.

Der må jeg bare sige, at der har vi fuld tillid til ministerens talte ord, der behøver vi ikke at have et ændringsforslag. Vi har også skrevet det i vores bemærkninger til lovforslaget, nemlig at ministeren har udtalt det på et åbent samråd, som hr. Bjarne Laustsen selv havde indkaldt til.

Når en ordfører indkalder til et samråd, er det normalt, fordi man vil bruge samrådet til noget. Man må da sige, at her kom ministeren netop med det, som Dansk Folkeparti også gerne ville høre. Hvordan får vi sat en ny ordning i værk, så vi kan hjælpe til, at de her generationsskifter kan ske, netop fordi det koster et meget, meget stort beløb, når man skal overtage sådan et landbrug? Så vi er jo sådan set enige. Men jeg synes også, at ministeren har givet det, som vi havde behov for at få.

Hr. Bjarne Laustsen.

Der er for meget støj i salen. Jeg må altså bede om, at man i stilhed lytter til, hvad der siges fra talerstolen. Hvis man skal sige noget selv, beder man formanden om ordet.

Værsgo, hr. Bjarne Laustsen.

Det var nemlig meget kloge ord, der blev sagt fra Dansk Folkepartis side. Men nu kender vi jo Dansk Folkeparti. Når det drejer sig om strengere straffe, om at sende nogle fremmede hjem osv., skal det ordnes inden sommerferien, så skal der sættes bomme op og alle mulige andre ting, og det skal bare være i orden, inden Folketinget tager på sommerferie.

Den her sag kan sagtens ligge til engang hen på efteråret. Det er nok med et ord om, at man vil kigge på sagen. Nej, det synes vi ikke. Derfor er der forskel på os i forbindelse med det her. Det her forhold med at hjælpe yngre jordbrugere ind i erhvervet ligger ikke Dansk Folkeparti på sinde. Det er problemet.

Det vil vi gerne sikre os at man kan gøre i fremtiden. Og vi har set, hvordan Dansk Folkeparti lige smutter ud af bagdøren i Finansministeriet og tager cyklen rundtomkring bygningen og går ind igen og forlanger at få ting gennemført, som har mindre betydning end den sag, vi taler om her. Vi taler om et erhverv, der er i krise. Vi taler om et erhverv, som har behov for, at der kommer unge folk ind i det. Og vi taler om, at der er et lille flertal, der nedlægger en eksisterende ordning uden at komme og sætte noget andet i stedet.

Det synes vi er dårligt. Derfor vil jeg gerne tilbyde Dansk Folkeparti og hr. René Christensen, at vi laver en beretning på det her, der strammer op på tingene. Og så kan hr. René Christensen få lov at føre pennen.

Tak til hr. Bjarne Laustsen. Så er det hr. Kristen Touborg som ordfører.

Ministeren fjerner loven om statsgaranti for lån til yngre jordbrugere uden at sætte noget som helst andet i stedet bortset fra et luftigt løfte om, at han vil invitere Folketingets partier til en drøftelse af, hvad der kan sættes i stedet for YJ-låneordningen. Regeringen beskylder jo jævnligt S og SF for, at vores politik er fugle på taget. Det er naturligvis noget vrøvl, men i den her sag har regeringen i den grad sat fugle på taget. Der foreligger intet konkret om, hvad der skal sættes i stedet for det eksisterende YJ-lån.

De betingelser køber vi naturligvis ikke. Et samlet landbrug plus LandboUngdom er imod ministerens forslag. Der er behov for en grundig bearbejdning af lovforslaget, og det er der faktisk god tid til, da loven jo ikke skal træde i kraft før næste år, altså før til nytår. Hvad er det så, vil jeg spørge ministeren, der haster så meget i den her sag? Faktisk er der jo tid indtil nytår, før den skal træde i kraft. Der er mange, der gerne vil have en drøftelse, og lige nu har vi fundet ud af, at folketingssamlingen oven i købet skal forlænges, så det har givet yderligere en grund til, at vi godt kunne gøre det her ordentligt i stedet for sådan noget hastværk.

Så er det hr. Christian H. Hansen.

Jeg vil bare kort redegøre for, hvorfor partiet Fokus har skrevet i betænkningen, at vi hverken stemmer for eller imod forslaget. Begrundelsen er, at vi også synes, at det er forkert, at man fjerner det her.

Man har en tro og et håb på, at man sagtens kan nå at få noget nyt på banen, inden vi går på sommerferie. Nu er samlingen jo blevet forlænget, så vi kunne sagtens nå i Fødevareudvalget, når det nu går tilbage efter andenbehandlingen, at få gang i en ordning, der gør, at man ikke lukker den her ordning helt. Det vil jeg da appellere til andre her i Folketinget, som er indstillet på at gøre en masse for udkantsområderne, om, for det her er jo et forslag, som også vil kunne betyde noget for udkantsområderne.

Så synes vi også, det ville være godt, hvis man i sådan et forslag her ville indtænke at åbne for nogle flere grønne muligheder for de landmænd, som vil dyrke mere økologisk og have et mere klimarigtigt landbrug. Det kunne man godt tænke ind i ordningen og måske skabe en helt ny ordning, som er mere grøn og venlig.

Det vil vi arbejde hen imod, og det er jo glædeligt, at der nu er to andre partier, nemlig Socialdemokratiet og SF, som også lægger op til sådan en ordning. Så skal vi bare have fat i Kristendemokraterne, men det tror jeg ikke bliver noget problem, for de er jo frontkæmpere for udkantsområderne. Så det ville jo være rigtig godt, hvis vi kunne lave et flertal, og vi har en god tid til det. Folketingssamlingen bliver jo forlænget.

Tak til hr. Christian H. Hansen. Så er det fødevareministeren.

Det kan egentlig synes lidt underligt, at hr. Bjarne Laustsen ønsker yderligere debat om det her. Sagen har været vendt ved et samråd den 18. maj. Og det virker nærmest, som om man slår to åbne døre ind. Alle er enige om, at sådan som den ordning, vi har i dag, er skruet sammen, kan den ikke fortsætte, fordi det er de nye, der skal betale for de tab, der kommer ind. Man kan ikke ændre det for de bestående. Det er alle enige om, også oppositionen. Derfor kan den her ordning ikke fortsætte. Det er vi nødt til at sende et signal om, og derfor sidder vi med det her lovforslag i dag.

Som jeg sagde ved samrådet den 18. maj, vil jeg inden for de nærmeste dage indkalde Landbrug & Fødevarer og LandboUngdom og indlede en drøftelse om og analyse af det forslag til en alternativ ordning, som de har fremlagt. Vi har selv arbejdet med mulighederne inden for landdistriktsmidlerne og en mulighed inden for Vækstkaution for at se, hvad vi her har af mulighed for at lave noget andet end det, vi har i dag, for det kan ikke fortsætte. Så vi vil sammen drøfte mulighederne for en alternativ ordning, som er selvfinansierende. Og jeg har med glæde konstateret, at hele oppositionen er enig i, at den nye model skal være selvfinansierende. Og så snart der er nogle modeller og nogle løsningsforslag på bordet, indkalder jeg partierne til en orientering, drøftelse og analyse af mulighederne for en anderledes, alternativ ordning. Tak.

Tak. Der er ønske om kort bemærkning. Hr. Bjarne Laustsen.

Det er første gang, jeg har hørt, at når man passer sit arbejde, skulle det være besynderligt. Folk, der kommer fra landet, bliver ofte beskyldt for at være flittige, og det, det handler om, er, at når man er repræsentant og har et mandat, forfølger man de sager, der er i Tinget, og her er en sag, hvor man har haft en god ordning, der, tror jeg vi er enige om, har tjent landbruget vel siden 1967. Der er blevet færre landbrug, der har været strukturudvikling, javel, og der er ikke så mange landbrug, som der har været, men der er stadig væk behov for en ordning, fordi landbrugene er blevet vanvittig dyre, og derfor er der behov for at finde en ordning, så unge landmænd kan etablere sig også i Danmark. Det håber jeg vi er enige om.

Derfor er vi også enige i, at man kan blive nødt til at afskaffe den her ordning, men det, vi synes er underligt, er alle de gode hensigter, ministeren nu har, fordi vi har bedt ham om at passe sit arbejde. Så er han lige pludselig nu villig til at snakke med den ene og den anden og den tredje, men han er ikke villig til at lytte til det gode råd, at vi stillede et ændringsforslag, eller at ministeren sagde, at han kommer med et forslag til efteråret, et gennembearbejdet forslag. Det vil ministeren ikke. Det andet er bare snak, og det er den kobling, vi mangler her, nemlig at der er en kobling mellem at afskaffe noget og sætte noget andet i stedet. Jeg er nødt til at sige til ministeren: Så vær dog ærlig. Hvis det er sådan, at det bare er, fordi man vil have den ordning, der ligger i Økonomi- og Erhvervsministeriet, nemlig Vækstkaution, så sig det i stedet for at sige det andet.

Fødevareministeren.

Det kan blive lidt svært at fortsætte debatten, når vi sådan set er enige om alle punkter, for at det bestående ikke kan fortsætte, er vi jo enige om. Derfor sender vi et signal om, at det kan man ikke regne med i fremtiden; det er derfor, vi sidder med det lovforslag i dag.

Lige siden det lovforslag er blevet fremsendt, har jeg sagt, at vi vil arbejde med alternativer, og jeg har nævnt de tre områder, de alternativer kan være. Bl.a. er vi i gang med at finde ud af, hvad man gør i landene omkring os – også her vil vi gerne lave en omverdensanalyse, altså se på, hvad der er af muligheder i landene omkring os. Det arbejde er meget, meget tæt på at være færdigt, og det er en af årsagerne til, at der ikke har været et alternativ til dato, men det kommer.

Hr. Bjarne Laustsen for en kort bemærkning.

Jo, man kan undersøge mange ting, men man kunne jo også lade være med at afskaffe en ordning, før man havde noget andet at sætte i stedet, hvis det er det, man vil; det har stået ministeren frit for. Jeg ved ikke, i hvor lang tid man har haft overvejelser hos ministeren om at skulle afskaffe den her ordning uden at sætte noget andet i stedet. Jeg vil gerne kvittere for det, for det er da godt, at man er kommet på andre tanker nu og vil kigge på, hvordan man gør andre steder.

Men det er jo klart, at hvis man vil lave en ordning – jeg forstår så, at i den ordning, som Landbrug & Fødevarer er kommet med, kan det være at der er nogle ting der skal rettes – skal den være selvfinansierende og selvbærende og så robust, at den kan klare både opgangs- og nedgangstider i konjunkturerne; det går jeg ud fra. Hvis man begynder at tage pengene fra landdistriktsmidlerne – hvis det er det, ministeren har et ønske om – går de jo bare fra noget andet, og det mangler vi selvfølgelig også et svar på. Derfor er det i ellevte time, at ministeren nu er begyndt at tænke på, hvad det er for en ordning, der skal sættes i stedet, hvis der skal være en ordning.

Jeg vil da gerne spørge ministeren: Tror han selv på, at der kommer en ordning som erstatning for YJ-låneordningen, eller er der kun den ordning, der hedder Vækstkaution ovre hos økonomi- og erhvervsministeren?

Der er for højlydt tale i salen, og det gælder alle. Det, der siges i sidestykket herude, kan tydeligt høres heroppe. Så jeg beder om lidt ro, ellers tager vi en pause, indtil roen har sænket sig.

Fødevareministeren.

Jeg arbejder, som jeg sagde for lidt siden, med tre muligheder for alternative modeller. Den model, der er fremlagt af Landbrug & Fødevarer og LandboUngdom, er ikke selvfinansierende, og derfor er det nødvendigt med nogle forhandlinger om, hvordan den kan gøres selvfinansierende. Jeg har med glæde konstateret, at det også er det, hr. Bjarne Laustsen ønsker at den skal være. Og så er der altså to andre muligheder, som jeg også har i sinde at holde åbne, indtil vi finder en løsning.

Da det her er starten på en forhandling, har jeg ikke i dag det resultat af forhandlingen, som hr. Bjarne Laustsen beder mig om at komme med. Det har jeg af naturlige årsager ikke, det skal selvfølgelig stå åbent. Og jeg vil da også holde muligheden for flere modeller åben, når jeg kommer tilbage til partierne.

Så er det hr. Kristen Touborg med en kort bemærkning.

Man kan godt undre sig en del over ministerens svar til hr. Bjarne Laustsen. Nu er der jo så en række ting, som ministeren har overvejet at gøre, og som man måske kunne gøre, men når jeg tænker lidt tilbage, så tror jeg nok, det er sådan, vil jeg sige til ministeren, at man oprindelig havde den her lovændring på dagsordenen for længe, længe siden. Der var så nogle i landbruget, der brokkede sig over, at det ville være for hurtigt at komme med det her. O.k., så udsatte man lovændringen – et års tid tror jeg den er blevet udsat, hvis jeg husker rigtigt.

Til ministeren: Er det ikke rigtigt, at man har haft rigtig god tid til at kigge på lovforslaget for at få tingene til at fungere efter hensigten? Jeg er lidt uforstående over for, at det først er nu, man vil til at kigge på, hvad andre lande gør. Hvad er det for modeller og løsningsforslag, der skal indkaldes? Hvad er det, vi skal have drøftet?

Altså, jeg bliver nødt til at sige til ministeren, at det her altså ikke er udtryk for rettidig omhu. Ministeren har haft så god tid til at gøre det her, og når vi så nærmer os tidspunktet, hvor det skal til at ske, ja, så er der pludselig vældig travlt.

Fødevareministeren.

Jeg kan sådan set svare kort på hr. Kristen Touborgs spørgsmål og sige, at den historiske beskrivelse er rigtig, i og med at lovforslaget blev fremsat sidste efterår. Og med risiko for at blive kaldt for Axelborgs forlængede arm lyttede jeg til, hvad de sagde om det nye rentetillæg på 3,55 pct., som vi havde en opfattelse af var et højt rentetillæg, der ville være ødelæggende for og dræbe ordningen. LandboUngdom og Landbrug & Fødevarer sagde, at de gerne ville fortsætte ordningen i endnu et år, og med risiko for selvfølgelig at blive kaldt for deres forlængede arm osv. bøjede vi os for det, og derfor har vi haft tiden frem til 2011 til at finde en ny løsning. Det er derfor også på opfordring af Landbrug & Fødevarer, at jeg har stukket en finger i jorden og spurgt landene omkring os om, hvad man gør der.

Hr. Kristen Touborg med en kort bemærkning. Derefter er det hr. Christian H. Hansen og hr. René Christensen med korte bemærkninger. Værsgo.

Efter min mening er der ingen grund til at kalde ministeren for Axelborgs forlængede arm i den her sag. Der er så mange andre sager, hvor man kunne have lyst til at gøre det, men i den her sag synes jeg ikke der er grund til det. Men jeg synes ikke rigtig ministeren svarede på mit spørgsmål. Hvorfor har man været så sendrægtig? Hvorfor har man ikke taget nogle af alle de tiltag, som ministeren vil tage nu her i ellevte time? Hvorfor er man ikke gået i gang med det noget før? Man har faktisk haft et helt år til det. Det synes jeg der er brug for at ministeren lige redegør for.

Fødevareministeren.

Den her situation med de store tab og konsekvenserne med det efterfølgende rentetillæg på de nytilkomne YJ-lån blev man bekendt med i efteråret; det medførte et tillæg på 3,55 pct., som jeg sagde, og det ville man hellere have et år længere end noget andet. Vi vil hellere fortsætte med det, var meldingen. Det bøjede jeg mig for, og de sagde så, at de gerne ville have en grundig analyse af, hvad der var af alternativer. Der nævnte jeg det med Vækstkaution og landdistrikter, og så var der et ønske om, at vi kiggede på landene omkring os, og det er det, tiden er blevet brugt til. Det er det samme, jeg nu har svaret to gange til hr. Kristen Touborg.

Hr. Christian H. Hansen for en kort bemærkning med nye vinkler på samme sag.

Det kan jeg så ikke love formanden. Jeg vil spørge ministeren, hvordan det kan være, at ministeren ikke lægger noget på bordet, som forklarer lidt om, hvorfor der ikke er sket mere end det, ministeren faktisk fortæller. Det kan jo ikke tage så lang tid at undersøge, hvad de omkringliggende lande har af ordninger på det her område. Regeringen sprøjter det ene forslag ud efter det andet i øjeblikket, som skal vedtages engang i slutningen af juni måned, og der tror jeg ikke man bruger den store tid på en masse undersøgelser af, hvad der skal foregå. Jeg må konstatere, at jeg synes, det er for dårligt, at ministeren ikke rigtig har foretaget sig noget i det her, at man ikke er kommet længere, at man egentlig bare har skudt den over i et eller andet hjørne og så håbet på, at der ikke var nogen, der tog det op. Men nu kan jeg forstå, vi får det tilbage til udvalget, og så kan vi drøfte det der, og lad os da så komme frem til en konstruktiv løsning om, hvad man kan gøre. Og så synes jeg da, ministeren skal få indkaldt de parter, han gerne vil drøfte sagen med, til en hurtig dialog. Jeg tror faktisk, at LandboUngdom og andre landbrugsorganisationer vil være meget hurtige på aftrækkeren med at fortælle, hvad de godt kunne tænke sig sådan en ordning skal indeholde.

Jeg kan bekræfte, at der er forslag om, at det kommer tilbage til fornyet udvalgsbehandling.

Fødevareministeren.

Jeg må konstatere, at det stort set er samme svar en gang mere. Vi har været rundt ved ambassader og konsulater for at finde ud af, dels hvordan man bruger landdistriktsmidler, dels om man har andre ordninger, der kan sammenlignes med vores YJ-lån. Derudover kom der en melding fra Landbrug & Fødevarer om, at de også gerne ville komme med et forslag. Det er kommet i sidste uge, og vi mødes i denne uge og debatterer det forslag. Ret meget hurtigere kan det ikke gå.

Hr. René Christensen for en kort bemærkning.

Det kan undre, at vi skal diskutere det her så længe. Det, jeg gerne vil have ministeren til at bekræfte, er, om ikke det er korrekt, at det, vi har oplevet med ordningen her, er, at den har fungeret godt i en lang årrække, og så har landbruget været inde i en krise, og nu, hvor vi har en ordning, der er selvbærende, kan vi se, at renten er steget voldsomt. Renten er altså steget med flere hundrede procent for de nye, der kommer ind i ordningen, og det vil sige, at hvis vi fortsatte med den ordning, ville det ende med, at de, der var tilbage, ikke ville have råd til at betale renterne, og dermed ville det ende med at blive skatteborgerne, der skulle betale for de lånegarantier, der var stillet for de yngre landmænd, og derfor bliver ordningen taget tilbage.

Kan ministeren ikke også godt for sidste gang bekræfte, at ministeren den 18. maj sagde til udvalget i et åbent samråd, at alle partier bliver indkaldt til forhandlinger om, hvordan vi får igangsat en ny ordning, som kan hjælpe yngre landbrugere med at komme ind på markedet?

Tak. Så er det fødevareministeren.

Jeg kan bekræfte, at som denne ordning er skruet sammen, kan den ikke fortsætte. Tillægget bliver så højt, at det vil være fuldstændig uinteressant. Og jeg kan bekræfte, at når jeg har nogle forslag til nye modeller, indkalder jeg alle partier til en forhandling af de her modeller.

Tak til fødevareministeren.

Da der ikke er flere, der ønsker at udtale sig, er forhandlingen sluttet.

Der er stillet forslag om, at forslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.