Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 (1. samling)
L 159
Offentligt
998287_0001.png
998287_0002.png
998287_0003.png
998287_0004.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri
København, den 18. maj 2011Sagsnr.: 10226Dok.nr.: 239751
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 17. maj 2011 (L159 spørgsmål 39) anmodet om min besvarelse af følgende af udvalget stilledespørgsmål.

Spørgsmål 39:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 16. maj 2011 fra Landbrug &Fødevarer, jf. L 159 - bilag 8.”

Svar:

Landbrug og Fødevarer har udarbejdet et bud på en ny etableringsordning, som skalafløse den Yngre Jordbruger-ordning, som er ved at blive nedlagt. Landbrug ogFødevarers forslag stiller en række krav til personer og virksomheder, som skal kunnevære omfattet af ordningen.Kravene til personerne er:- førstegangsetablering og under 40 år.- med gennemgået uddannelse (mindst produktionsleder).- minimum 833 timer egenindsats på bedrift.-ansøgers egenkapital skal mindst udgøre 4 pct. af garantibeløbet med mulighedfor nedsættelse til 2 pct. ved gennemført virsomhedslederuddannelse eller højereuddannelse.Kravene til virksomheden er:-landbrug eller gartneri.-godtgøre virksomhedens overlevelsesevne.Disse krav er de samme som i den eksisterende Yngre Jordbruger-ordning.Dernæst indeholder forslaget en såkaldt kautionsordning, som omfatter 6 punkter. Disseer:1. 100 pct. kaution for tyveårigt realkreditlån sikret inden for 95 pct. afpanteværdien.
Under den eksisterende ordning kan der gives statsgaranti for tyveårigtrealkreditlån, der højst kan udgøre 20 pct. af udmålingsgrundlaget medpantesikkerhed inden for 95 pct. af ejendommens kontante handelsværdi. Denmaksimale garanti er 4,6 mio. kr.Hertil kommer garanti for et tillægslån (også realkredit), som er baseret pådokumenterede udgifter i forbindelse med køb af betalingsrettigheder, og somsammen med det førnævnte lån ikke må overstige 30 pct. af det långivendeinstituts værdiansættelse af jordbrugsbedriften. Det samlede lån skal ligge indenfor 100 pct. af ejendommens kontante handelsværdi. Der kan ydes garanti forhøjst 2,9 mio. kr. i tillægslån, og det samlede statsgaranterede lån kan dervedsåledes udgøre indtil 7,5 mio. kr.Den gældende ordning kan derved under visse omstændigheder gå op til 100 pct.af ejendomsværdien, mens Landbrug og Fødevarers forslag går til 95 pct.2. 75 pct. kaution for maks. tiårigt lån i bank til indskud som egenkapital i enjordbrugsvirksomhed.Dette element indgår ikke i den eksisterende ordning. Landbrug og Fødevarersforslag har til formål at gøre det muligt for den unge landmand f.eks. at erhverveaktier i A/S, der ejer et landbrug, og hvor den unge landmand skal være hammed bestemmende indflydelse, jf. landbrugslovens bestemmelser herom. Isituationer med anpartseje, I/S o.lign., hvor der opnås ejerskab til en del af selvebedriften, synes anvendelsen af punkt 2 ikke at være relevant, da det her vil væremuligt at bruge punkt 1, som har en højere kautionsgrænse.3. Maksimal garanti for lån på 7,5 mio. kr.I den eksisterende ordning er loftet over garantien 7,5 mio. kr., som i Landbrugog Fødevarers bud på en ny ordning. I Landbrug og Fødevarers udspil eksistererder dog ikke en sondring mellem den almindelige YJ-garanti og garanti fortillægslån. Det betyder, at der vil kunne gives større garantier til købet af selvebedriften.Det bemærkes, at ordningen med tillægslån har en historie, som bør erindres. Iforbindelse med indførelse af enkeltbetalingsordningen og systemet medbetalingsrettigheder i 2005, besluttede realkreditinstitutterne at fradrage 8 pct.fra handelsværdien af en jordbrugsbedrift, når det almindelige realkreditlånskulle udmåles. Det skabte et problem i etableringssituationen, og løsningenblev at indføre et system med statsgaranti for tillægslån som nævnt i punkt 1.Det var oprindeligt tanken, at ordningen skulle være tidsbegrænset, indtil prisenfor betalingsrettigheder faldt eller realkreditinstitutterne holdt op med at foretagedet nævnte fradrag i udmålingsgrundlaget. Under forhandlinger om lovforslagetblev denne tidsbegrænsning dog slettet. I dag er denne bestemmelse i realitetenen anakronisme, idet der ikke længere foretages fradrag i realkreditinstitutterne,prisen på betalingsrettigheder er faldet, og handelsværdien som oftest omfatterbetalingsrettigheder. Garanti for tillægslån er derfor også reduceret noget i de
2
senere år. På den baggrund kan det således antages, at Landbrug og Fødevarersbud vil skabe basis for større garantier til yngre jordbrugere.4. Garantipræmie på (1,25) pct. af garantibeløbet.I den eksisterende ordning er præmien sat op fra 0,7 pct. p.a. i 2010 til 3,55 pct.p.a. i 2011, og den forventes yderligere at skulle øges til 7,64 pct. p.a. i 2011.Det er denne fleksible præmiefastsættelse, som hidtil har sikret, at ordningen harværet selvfinansierende. Det er uklart, hvorfor Landbrug og Fødevarers forslagtil en præmie er anført i parentes, men det kunne indikere, at niveauet skalfastsættes senere. Med et udgangspunkt på 1,25 pct. p.a. er det dog tvivlsom,hvorvidt der kan tales så meget om præmien, at der reelt kan blive tale om enselvfinansierende ordning. Landbrug og Fødevarer foreslår desuden, at nyeetableringer ikke skal finansiere tab på tidligere stillede garantier. Dennekonstruktion gør det endnu sværere at sikre den selvfinansiering, som tilstræbesi forslaget.5. Garantipræmien ligger fast i hele lånets løbetid.I den gældende ordning ligger den enkelte garantimodtagers præmie også fast ihele lånets løbetid. Præmien ændres dog årligt for nye ansøgere med det formålat sikre ordningens selvfinansiering. Dette har fungeret fint i en periode, mensystemet kan ikke opretholdes i en tid med stigende tab på ordningen. Dermedopstår der en situation med ulovlig statsstøtte.6. Ordningen tilstræbes at være selvfinansierende set over en årrække. Men for ensikkerheds skyld sikres en statsstøttegodkendelse, så eventuelle tab ud overprovenuet af garantipræmien kan dækkes af staten.Som nævnt indeholder den gældende ordning en mekanisme, der skulle sikreselvfinansieringen. Denne mekanisme virker dog ikke i den nuværendetabssituation, da den gør ordningen uattraktiv for nye ansøgere, hvormed derikke kommer nogen indtægt til at dække udgifterne. Landbrug og Fødevarersmål om at tilstræbe en selvfinansiering synes ikke realistisk, da der med denfastlagte garantipræmie ikke er instrumenter, der kan sikre dette. Det bemærkesdesuden, at provenuet fra præmierne efter statsstøttebestemmelserne også skaldække administrationsomkostninger og omkostninger ved forrentning af engarantikapital. I Landbrug og Fødevarers forslag indgår disse beløbtilsyneladende i opgørelsen af eventuel statsstøtte.
Samlet vurdering:Buddet fra Landbrug og Fødevarer svarer i instrumentvalget stort set til deneksisterende ordning. Der er dog tale om forøget støtte til en udvidet gruppe afmodtagere, og der er ingen instrumenter til at sikre, at statsstøtte ikke opstår.
3
Henrik Høegh
/Tejs Binderup
4