Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 (1. samling)
L 159
Offentligt
984919_0001.png
984919_0002.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri
København, den 15. april 2011Sagsnr.: 9636Dok.nr.: 218700
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 22. marts 2011 (L159 spørgsmål 9) anmodet om min besvarelse af følgende af Ole Vagn Christensen (S)stillede spørgsmål:

Spørgsmål 9:

”Vil ministeren oplyse, om det ikke var selvstændige unge landmænd, der tog over vedstavnsbåndets ophævelse, da den daværende kapitalmagt spillede fallit, og har ministe-ren intet lært af historien?”

Svar:

Stavnsbåndet ophævedes i 1788 på en gang for alle, der var over 36 år eller under 14 år.For de øvrige indtrådte frigørelsen efterhånden, således at stavnsbåndet var fuldstændigophørt år 1800. Således var det i første omgang alle over 36 år, der blev frigjort.Siden stavnsbåndets ophævelse er der sket en rivende udvikling inden for landbrugetbl.a. på baggrund af ny teknologi. Dette har skabt en strukturudvikling inden for land-bruget i retning af færre men større bedrifter. Således er antallet af landbrugsbedrifterinden for de sidste 30 år faldet fra godt 114.000 i 1980 til omkring 40.000 i 2009.Selvejerprincippet har gennem årene været kendetegnende for dansk landbrug og forven-tes også fremadrettet at være det. Med landbrugslovens ændring i april 2010 blev derblot skabt mulighed for en mere fleksibel finansiering gennem den udvidede adgang tilselskabserhvervelser.Yngre jordbruger-ordningen, der har fungeret siden 1967, har de seneste år fået færre ogfærre ansøgninger. Antallet af ansøgninger er faldet fra ca. 800 årligt i begyndelsen af1980´erne til ca. 350 ved årtusindeskiftet, hvor præmiesystemet blev indført, og til nuunder 100. I 2010 kom der 44 ansøgninger. Derfor har yngre jordbruger-ordningen ikkeafgørende betydning for antallet af selvejende landmænd i Danmark.
Udover det faldende antal ansøgere kan det også konstateres, at mere end halvdelen afansøgningerne vedrører familiehandler, hvor der i forvejen er visse fleksible overdragel-sesmuligheder, som skaber en mere smidig overdragelse.
Henrik Høegh
/Søren Sørensen
2