Det næste punkt på dagsordenen er:

23) 1. behandling af lovforslag nr. L 165:

Forslag til lov om ændring af naturbeskyttelsesloven, planloven, vandløbsloven, miljømålsloven, kemikalieloven, miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven. (»Grøn Vækst«).

Af miljøministeren (Karen Ellemann).

(Fremsættelse 04.03.2011).

Forhandlingen er åbnet.

Hr. Eyvind Vesselbo, Venstres ordfører.

Det her lovforslag er jo en del af den store pakke, som vi lavede for nogle år siden om »Grøn Vækst«, som både skulle fremme indsatsen på miljøområdet og naturområdet og samtidig også give landbruget nogle muligheder for at være et konkurrencedygtigt erhverv. Det er sådan set det, man kunne kalde en samlelov, som indeholder ændringer af naturbeskyttelsesloven, planloven, vandløbsloven, miljømålsloven, kemikalieloven, miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven, alt sammen under den overskrift, der hedder »Grøn Vækst«.

Det, som naturbeskyttelsesloven ændrer, er, at nu kan man få lov at dyrke energiafgrøder langs søer og vandløb, og man kan også udbygge områderne, sådan at man kan få nogle ådale, som kan opsamle bl.a. fosfor fra landbrugets produktion.

Derudover er der så planloven, som betyder, at kommunerne nu i deres planlægning skal lave en lokalisering, altså en planlægning, for store husdyrbrug og for biogasanlæg, sådan at man siger, at man i hver kommune har nogle områder, hvor man kan lave store husdyrbrug og biogasanlæg. Det er ikke sådan, at man så er tvunget til at lave det der, men at muligheden er der, og det har man planlagt for. Man kan også lave det andre steder, men det er mere, sådan at kommunen ved, at her har vi nogle områder, som kan bruges til lige netop de formål.

Så er der vandløbsloven, der bliver lavet om, og det drejer sig om, at man på omkring 7.300 km skal undlade at vedligeholde kanterne, altså grødskære, som man siger, men det kan man jo ikke gøre, uden at dem, der bor der og har jord ned til vandløbene, også får en kompensation, hvis vandet løber over, når man ikke grødskærer. Det vil sige, at når man ikke skærer kanterne eller renser bunden, vil der blive mere vand i åen – havde jeg nær sagt – og så vil det løbe ud over markerne, hvilket vil betyde, at landmænd ikke kan dyrke deres jord, og det skal de selvfølgelig have erstatning for. En af de vigtige ting her er, at man simpelt hen ikke kan starte det her projekt nogen steder, medmindre man har sikret sig, inden man går i gang, at lodsejerne har garanti for at få en erstatning. Det er en meget vigtig ting.

Så er et af de elementer, der har været drøftet allermest med hensyn til den her lov, at vi jo nu gør en stor indsats for at beskytte drikkevandet mod forurening af pesticider, idet vi forøger den randzone, der skal være rundt om vandboringen, fra 10 m til 25 m. Det vil sige, at man ikke må sprøjte, før var det 10 m fra en vandboring, nu er det 25 m, altså en seksdobling af arealet, hvor man ikke må sprøjte. Det betyder jo så, at den lodsejer, som har jord, hvor han ikke længere må sprøjte, skal have noget erstatning, og det fås gennem en ændring af vandforsyningsloven, hvor det bliver sådan, at vandforsyningsselskaberne har lov til, når de betaler erstatning, at indføre det som en udgift, som man kan lægge på taksterne for vandforbruget.

Så det er simpelt hen de hovedelementer, der er i den her lovgivning, og som sagt drejer det sig altså om at udmønte den store pakke, vi lavede med »Grøn Vækst«, hvor det her er indholdet af det, der sker på miljøområdet. Der er en anden pakke fra »Grøn Vækst«, som kommer på fødevareområdet, og når vi så har det færdigt, har vi udmøntet »Grøn Vækst«, hele aftalen, forliget på det her område, så vi kan få sat gang både i at gøre noget for miljøet og samtidig også fastholde, at vi har et landbrugserhverv, der er konkurrencedygtigt.

Så derfor med de begrundelser, jeg har lagt frem her, og med det indhold, det har, kan Venstre støtte det her forslag.

Fru Mette Gjerskov for en kort bemærkning.

Jeg har et spørgsmål vedrørende energiafgrøder. Vi er jo rigtig mange, som ser energiafgrøder som en fremtidig indtægtsmulighed for landbruget, men som jeg læser det her forslag, har regeringen tænkt sig, at der langs vores vandløb skal dyrkes en 20-meters-bræmme med energiafgrøder kilometer efter kilometer. For det første er det noget, som landbrugsmæssigt ikke kan betale sig, og derfor vil regeringen give støtte til det, men derudover er der den risiko, at der bliver tab af biodiversitet, landskabsæstetisk er det særdeles problematisk at pakke alle vores vandløb ind i 4-8 m høje krat, det er et problem for fuglelivet, og der bliver et problem med hensyn til borgernes adgang.

Mener Venstre virkelig, at det er en løsning i forbindelse med at få produceret energi i Danmark?

Ordføreren.

Næh, det mener Venstre ikke. Og det forholder sig heller ikke sådan. Hvis det forholdt sig sådan, som fru Mette Gjerskov nu skruer sig op til at prøve at få det til at lyde som, så ville det da ikke være godt, men det er jo netop ikke det, der står i det her lovforslag. Der står, at man får mulighed for at dyrke energiafgrøder på 10-meters-bræmmerne langs vandløbene i Danmark. Så jeg ved ikke, hvordan det bliver til 20 m og kilometer efter kilometer.

Det her drejer sig om, at man de steder, hvor man ikke kommer til at genere naturen og miljøet, kan dyrke energiafgrøder, men det er da ikke sådan, at man bare fuldstændig bevidstløst, som fru Mette Gjerskov får det til at lyde som om, bare dyrker energiafgrøder kilometer efter kilometer. Det skal selvfølgelig gøres nænsomt og sådan, at man tager hensyn til naturen og miljøet. Så man skal lade være med at komme med de der skrækeksempler, for det har ikke noget hold i virkeligheden.

Fru Mette Gjerskov. Husk lige at trykke på knappen, hvis I ønsker ordet igen.

Nu er det jo ikke noget, jeg har fundet på, det står faktisk i høringssvarene til lovforslaget, og jeg har ikke kun læst regeringens lovforslag, jeg har også tilladt mig at læse høringssvarene, så jeg kunne se, hvad folk sagde derude.

Jeg beklager, hvis jeg sagde 20 m, jeg mente selvfølgelig de 10-meters-bræmmer, vi taler om. Det er dem, det drejer sig om. Men jeg har ikke set noget som helst i det her lovforslag, som ikke vil betyde, at man kan dyrke kilometer efter kilometer af energipil langs vores vandløb. Og jeg kender ikke nogen landmand, som går ud med hånden og piller op og gør ved og renser for ukrudt; det bliver selvfølgelig maskinelt i et eller andet omfang – altså langs vores vandløb. Og så skal der oven i købet gives støtte til det.

Er hr. Eyvind Vesselbo enig i, at man først har lavet det, man kalder dyrkningsfri bræmmer, og bagefter betaler man så landmændene for at dyrke noget dér? Svarer det ikke til, at vi giver danskerne støtte for at ryge i ikkerygerlokaler?

Ordføreren.

Jeg synes, det var godt, at fru Mette Gjerskov fik rettet fejlen, for fru Mette Gjerskov spurgte mig jo, om det, hun nævnte i sit spørgsmål, var Venstres politik, og til det svarede jeg: Nej, det er det netop ikke. Det er nemlig ikke 20 m, det er 10-meters-bræmmer, hvor man har mulighed for at dyrke noget under hensyntagen til naturen og miljøet, og det er jo sådan set det, der er hele pointen her. Det er da ikke meningen, at der er nogen, der skal ud og slå dyr og planter ihjel for at kunne dyrke noget. Det her drejer sig om, at man i pagt med naturen og for at sikre både natur og miljø skal have en mulighed for at dyrke noget dér, hvor det er muligt uden at skade noget.

Jeg forstår simpelt hen ikke, hvad problematikken er for fru Mette Gjerskov, når hun ligesom prøver at fremstille det, som om der nu simpelt hen kommer en hær af mennesker med sort samvittighed og begynder at ødelægge dansk natur. Sådan er det ikke; det er slet ikke det, det drejer sig om her.

Hr. Steen Gade for en kort bemærkning.

Tak. Hvad angår muligheden for at dyrke energiafgrøder, så er det jo sådan, at man nu grundlæggende giver lov til det. I dag kan man gøre det pr. dispensation, og det gøres jo nogle steder.

Derfor vil jeg spørge, om det ikke har gjort indtryk på hr. Eyvind Vesselbo, at Ringkøbing-Skjern Kommune i deres høringssvar siger:

»I den forbindelse skal det fremhæves, at der i særdeleshed i Vestjylland er behov for at friholde de forholdsvis flade ådale for bevoksning, idet de i så fald vil ændre fuldstændig karakter. Der vil med andre ord fortsat være behov for at foretage en konkret vurdering af, hvor stor skade en tilplantning med energiafgrøder vil forvolde på landskabet.«

Det slutter jo så med, at de anbefaler, at der foretages ændringer i lovforslaget.

Hvad er hr. Eyvind Vesselbos kommentar til disse bemærkninger fra en kommune, som i hvert fald om nogen har fingrene nede i substansen?

Ordføreren.

Sagen er jo, at når der kommer sådan nogle bemærkninger – også, når der kommer bemærkninger fra fru Mette Gjerskov og hr. Steen Gade – vedrørende forslag til ændringer, så gør vi ud fra et rent demokratisk princip det, at vi debatterer dem, og så finder vi ud af, om vi kan blive enige om, at der skal nogle ændringer ind. Og sådan et forslag fra den pågældende kommune kunne meget nemt indgå i de forhandlinger og drøftelser, vi skal have mellem første og anden behandling. Det er jo den vanlige måde, vi griber de her ting an på; det er helt naturligt, at vi, når vi får nogle input, snakker om dem og bearbejder dem, og hvis der er basis for at ændre noget, så gør vi det. Det vil også være tilfældet her.

Hr. Steen Gade.

Jeg skal sige tak for den imødekommende tone, men jeg kan jo konstatere, at ministeren i hvert fald ikke har taget hensyn til indvendingen her i forslaget. Forslaget handler nemlig om at lave den tilstand om, sådan at man nu får lov til at plante de afgrøder, og at der ikke skal foretages den konkrete vurdering.

Så min kommentar er bare, at hvis hr. Eyvind Vesselbo virkelig mener det, han har sagt, så skulle han jo sådan set ikke have anbefalet forslaget, for det er faktisk forslagets tekst, som Ringkøbing-Skjern Kommune kritiserer

Ordføreren.

Uden at vi skal blive helt konkrete i den her sammenhæng, mener jeg helt principielt – og det kan være, at hr. Steen Gade er uenig med mig – at man godt kan stille ændringsforslag mellem første og anden behandling. Det har jeg da set i forbindelse med en lang række lovforslag, og det ville jo også kunne ske i forbindelse med det her lovforslag, at man kunne stille nogle ændringsforslag.

Det, jeg sagde, var, at den helt normale procedure er, at der kommer nogle input ind, og så drøfter man dem i udvalget og mellem partierne, og så finder vi ud af, om der er nogle ændringsforslag, vi kan blive enige om, og om vi bl.a. kan samle 90 mandater bag de forslag – det er jo ret vigtigt i den sammenhæng – og så laver vi det om, hvis vi er enige om det. Sådan vil det også ske i det her tilfælde.

Så jeg forstår ikke helt, hvorfor hr. Steen Gade siger, at jeg ikke skulle have støttet det her forslag, som det ligger, når jeg samtidig også er åben over for hr. Steen Gades forslag om eventuelt at lave de her ting om.

Hr. Johs. Poulsen for en kort bemærkning.

Jeg vælger også den positive indgangsvinkel og forstår, at hr. Eyvind Vesselbo i virkeligheden er meget, meget åben over for at ændre det, som man nu har lagt op til at ændre. Den herskende tilstand i dag er jo, at der kan dispenseres for at lave den her type af energiafgrøder eller skovplantning langs nogle af vores vandløb, men det, som lovforslaget lægger op til, er, at det nu bliver en rettighed, man får som jordbruger. Jeg tror, det er vigtigt, at man kommer tilbage til den forrige tilstand, hvor man baseret på lokalt kendskab lokalt tager stilling til, hvorvidt det er fornuftigt eller ej, at man visse steder kan have den her type afgrøder.

Jeg deler den opfattelse, som jeg hører fru Mette Gjerskov og hr. Steen Gade giver udtryk for: Gennemfører man lovforslaget, som det hidtil har foreligget her ved førstebehandlingen, så må man sige, at der er tale om en katastrofal ændring af det danske landskab, hvor man samtidig får den bivirkning, at det mindsker mulighederne for at forbedre biodiversiteten, at det mindsker adgangen for befolkningen i almindelighed, og at det mindsker mulighederne for rekreativ anvendelse til sportsfiskeri og den slags ting. Det er jeg glad for at hr. Eyvind Vesselbo nu næsten siger at han er klar til at se på og lave om igen.

Ordføreren.

Jeg er jo meget tilfreds med, at hr. Johs. Poulsen og i øvrigt også hr. Steen Gade opfattede det, jeg sagde, som en positiv tilkendegivelse af at tage det her op. Jeg er sådan set enig i, at det at dyrke energiafgrøder ikke skal være med til at ødelægge vores natur og miljø. Det er jeg fuldstændig enig i, og det er derfor, at jeg hele tiden har sagt, at det, vi foretager os her, jo ikke bare skal betyde, at man sådan kilometer efter kilometer skal dyrke energiafgrøder. Man skal tage hensyn til naturen og miljøet, når man foretager de her ting. Derfor synes jeg, at det spørgsmål, som de to herrer har rejst, er en drøftelse værd.

Hr. Johs. Poulsen.

Det er godt, og det giver jo i hvert fald anledning til, at der er noget at tage fat på i udvalgsarbejdet. Et af de forslag, der ligger, er fra Kommunernes Landsforening, som peger på, at såfremt man – og det er der mange i Folketinget og i samfundet i det hele taget der vil – gerne vil have flere energiafgrøder, bør planlægningen af, hvor det finder sted, faktisk foregå med afsæt i lokalt kendskab og med en slags positiv udpegning af de områder, fordi det både giver mulighed for, at man kan optimere afgrøderne, og at man rent faktisk får dem placeret der, hvor der så også er aftag efterfølgende, så man ikke skal ligge og køre lange strækninger med produkterne osv., men at de altså kan anvendes i lokale decentrale kraft-varme-anlæg og lignende. Det er jo den rigtige måde at gøre det på, og derfor vil jeg spørge hr. Eyvind Vesselbo, om han også i det spørgsmål er indstillet på at kigge på, hvorvidt man i virkeligheden kan have den tilgang, som Kommunernes Landsforening peger på, for at opnå den samme målsætning.

Ordføreren.

Jeg mener, at det ligger meget tæt op ad det, som Ringkøbing-Skjern også har foreslået, nemlig at man tager hensyn til de områder, hvor man skal lave energiafgrøder. Som jeg nu har sagt mange gange, er jeg meget åben over for, at vi drøfter de her ting, så vi får præciseret, at hvis man skal lave energiafgrøder, skal man selvfølgelig gøre det under hensyntagen til naturen og miljøet, sådan at vi får nogle klare retningslinjer for, hvordan det skal foregå. Så det kan jeg give en helt klar tilkendegivelse af. Det er jeg meget villig til at drøfte nogle muligheder for.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Så er det Socialdemokraternes ordfører, fru Mette Gjerskov.

Vi står her med et lovforslag, som implementerer regeringens plan om en såkaldt grøn vækst. Når man kigger lovforslaget igennem og kigger høringssvarene igennem, er det egentlig bemærkelsesværdigt, at regeringens svar på ethvert problem er, at det er i overensstemmelse med »Grøn Vækst«, som om »Grøn Vækst« var blevet en ny grundlov.

Jeg synes, det er vigtigt at holde fast i, at der er tale om en snæver aftale, som er fastlagt af regeringen bag lukkede døre uden at inddrage hverken borgere, landmænd eller grønne organisationer, og hvor man også var så flink at smide oppositionen ud af forhandlingslokalerne. Den er jo ikke et argument i sig selv for at lave store ændringer i vores natur. Nu kommer dele af »Grøn Vækst« helt konkret ud i lyset, og det bliver sablet ned.

En anden overordnet ting, jeg vil sige, er, at det er tydeligt, at høringen har været mangelfuld. Det er tydeligt, at nogle, der burde være blevet hørt, f.eks. nogle af dem med fondsejet jord, ikke er blevet hørt. Det er et sammenrodet lovforslag, hvor man har taget alt – stort og småt, tykt og tyndt – og proppet det ind i samme lovforslag. Det gør ikke overskueligheden nemmere, men når vi leder rigtig godt, er der faktisk nogle enkelte ting, som vi kunne synes var positive i det her lovforslag, men de bliver jo udlignet voldsomt af de ting, som vi mener er knap så positive.

I forhold til energiafgrøder er jeg spændt på forhandlingen mellem Venstres ordfører og Venstres minister om den sag, for jeg kan høre, at man åbenbart ikke er enige. Jeg forholder mig til det, der står i lovforslaget. Vi er rigtig glade for energiafgrøder, vi ser energiafgrøder som en mulighed for indtægter i fremtidens landbrug. Men når det er sagt, vil jeg sige, at det forslag, der ligger her, om at lave kilometer efter kilometer af bræmmer langs vores vandløb, vil give tab af biodiversitet, ødelægge landskabsæstetikken, genere fuglelivet og genere borgernes adgang, og når vi så oven i købet får det svar, at det ikke kan betale sig at dyrke energiafgrøder på den måde, er det jo fuldstændig hen i vejret.

Når det kommer til afsnittet om fredningserstatning, må jeg også spørge ind til lovforslaget: Hvad er det for en forskelsbehandling, der lægges op til? Det er, som om det kun er landmændene, der har deres grundlovssikrede ret til at få erstatning, hvis de får inddraget jord. Hvad med dem, der har fondsejet jord? De er bare blevet totalt ignoreret. Det mener jeg er et problem, vi skal have afklaret.

Så er der planlovsdelen – om de store husdyrbrug, der skal planlægges for. Det er jo sådan set fint nok, men problemet er bare, at det jo ikke kun er størrelsen, det drejer sig om i forhold til husdyrbrug, f.eks. de store svineproduktioner, det er jo også deres miljøpåvirkning. Så planlægningen skal jo i høj grad gå på, hvor meget de påvirker miljøet. Så synes jeg også, det var rimeligt at tage drikkevandshensyn med ind i den planlægning; det er der overhovedet ikke gjort.

Hvad angår biogas, står det lidt klart, hvad det er for nogle regler, der gælder for gårdanlæg og fællesanlæg, og miljøpåvirkningen er igen her for mig det afgørende.

Hvad angår vandløbsloven, er erstatningsforholdene igen uklare. Altså, når vi har en velrenommeret professor i jura fra KU LIFE, som siger, at retstilstanden er uafklaret, er det altså ikke rimeligt, at man bare ignorerer sådan et høringssvar. Det bliver vi selvfølgelig nødt til at få fuldstændig klarhed over.

Når vi så kommer til miljøbeskyttelsesloven, er vi altså ovre i det her, der handler om gift i drikkevandet. Det er sådan i dag, at omkring hver tiende dreng bliver født med misdannede kønsorganer, og vi ved, at pigerne går for tidligt i puberteten. Vi ved, at mennesker i Danmark har meget svært ved at få børn, og vi ved ikke hvorfor, men vi ved, at det har noget at gøre med al den kemi, vi bliver udsat for. Så derfor er det naturligvis først og fremmest i drikkevandet, at vi skal have fjernet nogle af alle de kemikalier. Vores drikkevand skal være giftfrit, og det, der her lægges op til, giver jo ikke giftfrit drikkevand. Der er ikke taget privat anvendelse af gift med; det synes jeg f.eks. er forkert. Der er kun lagt op til, at man vil kontrollere 1 pct. om året, det vil sige, at det tager hundrede år at komme igennem at tjekke, at der ikke bliver hældt gift ud i nærheden af vores drikkevandsboringer. Så er der godt nok lavet en zone, som er udvidet fra 10 m til 25 m, men hvorfor er den gjort dyrkningsfri? Man kunne da sagtens forestille sig, at man kunne dyrke økologisk landbrug på det areal. Og så har man fuldstændig ignoreret det grundige arbejde, der ligger om boringsnære beskyttelsesområder, altså hvor man ser på, hvor vandet kommer fra, og beskytter det dér.

Der er lidt småting, der kan være gode ved lovforslaget, men samlet set er det negativt. Vi kan ikke stemme for det, men vi er spændt på, om ministeren er lige så parat til at forhandle, som Venstres ordfører er.

Tak til ordføreren. Så er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Jørn Dohrmann.

Tak for det. Man skulle næsten tro, at det ville medføre en masse spørgsmål til den socialdemokratiske ordfører, da denne igen hældte en masse vand ud af ørerne uden egentlig at komme med nogen konkrete forslag her. Jeg synes som så mange andre, der har spurgt om, hvor væksten er i »Grøn Vækst«, at det er et relevant spørgsmål, som vi selvfølgelig i Dansk Folkeparti er meget optaget af. For vi vil gerne skabe ordentlige forhold for et erhverv som landbruget, som er med til at skabe arbejdspladser, som er vigtige for, at danskerne får mad på bordet.

Vi er også optaget af, at der bliver givet de her erstatninger, hvis man fra regeringens eller statens side pålægger den enkelte lodsejer at reducere sin drift på landejendommen. Det nytter ikke noget, at vi tager nogle tiltag herinde i Folketinget, hvis jorden bliver dårligere, også på sigt, på det her område. Men vi er selvfølgelig også meget optaget af, at de ting, som man arbejder med – det kunne være små rensningsanlæg ude i marken for at få renset drænvandet, inden det løber ud i åsystemet – bliver gennemprøvet, og at vi måske tænker på, hvordan vi kunne lave skrå brinker og den slags ting, som kunne være med til at løse nogle af de her problemer med at få udfaset og få fjernet både fosfor og kvælstof.

Dansk Folkeparti er en del af »Grøn Vækst«, og vi har selvfølgelig været med til ligesom at sørge for, at der blev gjort noget for miljøet, i stedet for, som den røde blok valgte, bare at stå og råbe og skrige uden for lokalet. Nogle af partierne dukkede ikke engang op til forhandlingerne, selv om de var indbudt. Men det er jo hver gang op til det enkelte parti at vurdere.

Så blev det også nævnt her, at man jo gerne ser, at der skal være kort transportvej fra de her energiafgrøder hen til det enkelte kraft-varme-værk. Det er vi i Dansk Folkeparti enige i, men det er da lidt hyklerisk så at høre og konstatere, at man jo på den her måde egentlig er med til at importere masser af træflis fra f.eks. Canada og Finland og den slags steder. Vi skal selvfølgelig sørge for at give mulighed for at dyrke f.eks. pil. Der kan man da lige så godt bruge den mulighed for, at man kan fjerne det her kvælstof og fosfor, som vi jo alle sammen gerne vil have væk fra vandmiljøet, ved at man kan bruge de sidste 10 m af marken til det.

Det er jo ikke ensbetydende med, at man ikke kan bruge resten af marken. Hvis en landmand synes, at han gerne vil dyrke, lad os sige 20 ha, som ligger i det område, med pil, så er der altså bare mulighed for også at bruge de sidste 10 m ned til åsystemet, til brinken. Det synes jeg er sund fornuft, for vi vil jo gerne have fjernet så meget som overhovedet muligt med så billige virkemidler som overhovedet muligt. Dermed bliver vi også mere selvforsynende med biomasse herhjemme. Det burde alle egentlig være glade for.

Så kan man godt, som Danmarks Naturfredningsforening har været inde på, diskutere, at der skal være fri adgang i naturen, at nu skal alle folk kunne gå inde på enhvers jorde. Det synes jeg er forkert. En landmand har købt og betalt sin jord, og det er altså ham, der bestemmer, hvem der må gå der. Det er ikke alle og enhver, der ligesom bare må bestemme det. Jeg kører jo heller ikke rundt i alle muliges biler. Det fungerer jo ikke sådan, at når de har købt den, kan jeg køre rundt i den. Så der skal altså være lighed for loven.

Men Dansk Folkeparti synes, at der her er nogle elementer, som er rigtig gode, nemlig at man ligesom får lokaliseret, hvor de store husdyrbrug skal ligge i fremtiden, hvor vi skal have biogasanlæggene, og hvordan vi kan sørge for, at kommunerne også tager det her arbejde alvorligt. For vi har jo altså nogle kommuner rundtomkring i landet, som ikke gør deres arbejde, og hvor kommunalpolitikerne sådan set hele tiden siger, at det er Folketinget, der skal tage sig af de her ting. De vil ikke blandes ind i dem. Vi synes i Dansk Folkeparti, at det er vigtigt, at alle spiller med på den her grønne dagsorden, hvor vi både gerne vil have, at landbruget kan eksistere med de store husdyrbrug, og at vi får mere grøn energi netop ved at samtænke mange forskellige ting her.

Så alt i alt synes vi, at den overordnede bestræbelse på at få fjernet fosfor, kvælstof og den slags ting og få skabt mere natur og miljø er lykkedes utrolig godt, når man ser på, hvad Dansk Folkeparti har været med til i tidens løb. Tak.

Fru Mette Gjerskov for en kort bemærkning.

Jeg studser over, at ordføreren taler om forhandlingerne om »Grøn Vækst«, og at der var nogle partier, der ikke dukkede op. Jeg ved ikke, hvad det er for nogle partier; det kan være, det er Liberal Alliance, Ny Alliance, eller hvad de hed på det tidspunkt, han tænker på. For jeg vil gerne sige, at vi, der sidder i rød blok, var til stede ved de møder, lige indtil vi blev smidt ud. Vi forberedte os, og vi stillede spørgsmål, og vi havde sat os ind i tingene, så vi vil bare ikke have siddende på os, at vi sådan skulle have været ligeglade. Nej, vi var klar til at tage debatten på det tidspunkt. Det var regeringen imidlertid ikke, fordi regeringen havde lavet små aftaler sammen med Dansk Folkeparti inde i skumle lokaler. Det synes jeg bare vi skal have fuldstændig på det rene.

Når det så drejer sig om energiafgrøder, siger ordføreren: Jamen det kunne jo være så smukt med sådan en mark, som går helt ned til vandløbet, og så kunne man også dyrke helt nede ved vandløbet. Men sagen er jo den, at den bræmme langs vandløbet skal være dyrkningsfri for ikke at få næringsstoffer ud i vandløbet. Vi vil ikke have forurenet vores vandløb, og derfor skal der være en bræmme, der er dyrkningsfri. Og så hjælper det da ikke noget, at man kommer med støtte til energipil i de områder.

Ordføreren.

Der var åbenbart nogle, der følte sig truffet, da det ikke ligesom blev nævnt ved navns nævnelse, hvem der ikke kom til forhandlingerne. Det skal jeg lade ligge. Men jeg kan da bekræfte, at Liberal Alliance eller Ny Alliance, eller hvad de nu kalder sig, ikke var der på den tid.

Men det er lige meget. Det, jeg gerne vil sige her, er jo netop, at når vi får mulighed for at fjerne fosfor og kvælstof, som er målet med de her tiltag, så skal vi da også benytte os af det, og så er det ligegyldigt, om det står ½ m fra åløbet, eller om det står 2 m fra åløbet. Kan vi fjerne de her stoffer, kan vi fjerne kvælstof, så skal vi gøre det, og så skal vi bruge hele arealet, for det er da sund fornuft. Hvorfor skal det stoppe lige ved 2 m, hvorfor skal det stoppe lige ved 10 m? Hvorfor må man ikke dyrke der, når vi kan fjerne nogle af de her sager, som vi jo alle sammen gerne vil fjerne? Jeg forstår bare ikke, at den røde blok siger, at det er så forfærdeligt for naturen, at der her vokser pil, som jo er en sort, som man kan bruge netop til at brænde af i kraft-varme-værkerne, hvor vi kan fjerne nogle af de her stoffer. Det er da hele meningen med det her.

Fru Mette Gjerskov skal lige huske altid at trykke på knappen. Sådan. Fru Mette Gjerskov.

Jeg vil gerne sige tak, fordi ordføreren bekræfter, at vi var nogle, som lagde rigtig mange store kræfter i forhandlingerne om »Grøn Vækst« og vitterlig sad der til alle tre møder, vi var inviteret til, og virkelig prøvede at opnå nogle resultater. Det er jeg glad for at ordføreren kan bekræfte.

Når jeg så hører den der meget varme tale for energipil langs vores vandløb, må jeg jo spørge ordføreren: Gør høringssvarene overhovedet ikke indtryk? Når man læser høringssvarene igennem, kan man se, at det vel er det område, lige præcis omkring energipil, at der er allerallerflest, der er kommet med svar, hvor de siger: Stop nu det! Det er KL, Danmarks Jægerforbund, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Skovforening, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Friluftsrådet, Ringkøbing-Skjern Kommune, Tønder Kommune. Der er tab af biodiversitet, der er tab af landskabsæstetik, som jo faktisk også er ret vigtigt. Det er fuglelivet, det er borgernes adgang. Gør det slet ikke indtryk på ordføreren?

Ordføreren.

Nej, det gør det faktisk ikke. Men det er en helt anden sag, for man skal jo se på, hvad det er for værdier, vi får ud af at gøre de her ting. Hvordan får vi fjernet kvælstof og fosfor, som vi alle sammen går og siger at vi gerne vil have fjernet? Vi lægger en plan frem, hvor vi siger: Her er der en mulighed for at gøre de her ting. Vi kan gøre det lidt smartere, i stedet for at vi bare friholder de arealer. Vi ved udmærket godt, at er der noget, der bare ligger hen og ikke bliver brugt, så afgiver det også kvælstof og fosfor; det afgiver naturligt kvælstof og fosfor til vandløbene. Er det så ikke helt naturligt, at vi sørger for at få samlet nogle af de her ting op i naturen? Det kan vi gøre med f.eks. de her pile, vi planter, og som så bliver høstet og bliver brugt i de nærliggende kraft-varme-værker, så vi ikke skal ud at importere flis fra f.eks. Canada, som er sejlet over, som har en lang transport bag sig, har et stort CO 2 -udslip bag sig. Så kan man sige, at så er fordelene bare så klokkeklare, at man selvfølgelig skal gøre det, sådan som vi ser det, og derfor arbejder vi videre med det.

Der er ikke flere bemærkninger. Tak til ordføreren. Så er det SF's ordfører, hr. Steen Gade.

Som Venstres ordfører sagde, er det jo et samleforslag med mange forskellige ting, og nu skal jeg prøve at komme ind på nogle af de væsentligste. Men som det er med den slags forslag, vil der være nogle ting, som man er enig i, og nogle ting, man er uenig i. Det er jo ulempen ved den slags ting, at man så ikke kan få en ren diskussion.

Jeg vil starte med det omkring energiafgrøder, som vi har haft oppe. Jeg synes da, det er vigtigt at konstatere, at Venstres ordfører sådan set har undsagt miljøministeren i sit indlæg, sådan at vi forhåbentlig i udvalgsarbejdet kan få en grundig drøftelse af at fjerne den rettighed til at dyrke energiafgrøder, som der sådan set er lagt op til her, inden for de zoner, vi i dag har, ved søer og åbeskyttelse. Som andre har påpeget, er det jo en reel forringelse, der kan ske for biodiversiteten på det her område. Og måske vigtigere, synes jeg: Det her kan jo godt lade sig gøre i dag, man kan give dispensation, og så tager man konkret stilling. Derfor er det jo den rigtige vej, og det er også den, en række af høringssvarene har peget på: Man kan give dispensation. Det betyder jo så, at man foretager en konkret vurdering, f.eks. af de store ådale i Vestjylland, som Ringkøbing-Skjern Kommune er optaget af, og siger: Her er en særlig naturtype, den ønsker vi fastholdt, og derfor siger vi nej til energiafgrøder her. Der kunne være andre steder, hvor man siger at her accepterer man det. Det er det, vi ønsker på det her punkt, og det er det, rigtig mange har påpeget kunne være en model. Kommunernes Landsforening er jo også inde på temaet om udpegning af arealer.

Jeg skal nævne et par af de andre ting. Vi er uenige i, at man fjerner klageadgangen på de statslige vand- og Natura 2000-planer. Jeg ved godt, vi er bagefter – vi er jo 2 år bagefter; man kan også sige, at det her forslag kommer pænt forsinket, i forhold til da aftalen blev lavet. Men det kan jo ikke blive et argument for, at man skal fjerne klageadgangen.

Så er der beskyttelsen af vandindvindingsområder, og her øger man det så fra 10 m til 25 m. Det er selvfølgelig et lille fremskridt. Problemet er bare, at det, man jo burde gøre, og det, som også oppositionen har et forslag om, som vi skal behandle nu bagefter, når den her sag er færdigbehandlet, er at lave de beskyttelsesområder, så de passer – altså så man tager hensyn til vandafstrømning, tager hensyn til, at områderne nogle steder måske skal se helt anderledes ud end 25 m fra lige præcis det sted, hvor man henter vandet op, have en helt anden udformning, men så til gengæld virke. Det er det, der bliver vores bud her: Vi skal da lave noget, der virker, og ikke noget, som godt kan være en forbedring, i hvert fald i nogle tilfælde, men som jo alligevel ikke løser problemet.

Der er spørgsmålet om vandløbsvedligeholdelse, og her vil jeg i hvert fald lægge op til, at vi i udvalget kigger meget nøje på de formuleringer, som professor Helle Tegner Anker kommer med i sit høringssvar, hvori hun skriver, at forslaget afspejler det uheldige i, at der med en politisk aftale som »Grøn Vækst« på et juridisk set løst grundlag fastsættes nogle ufravigelige krav til ny lovgivning, der i ringe grad er tilpasset den gældende lovgivning og retstilstand. Resultatet bliver ofte en usammenhængende og uigennemtænkt lovgivning. Det synes jeg er så alarmerende ord, at det i hvert fald er noget, vi må kigge efter. For der er da nogen, der må råbe vagt i gevær, hvis det faktisk er sådan, at man kan karakterisere det som både usammenhængende og uigennemtænkt.

Til sidst vil jeg sige, at vi ikke kan medvirke til gennemførelsen af det her. Men det betyder jo ikke, at der ikke er elementer, som vi også selv ville lave, altså udpegning af områder, hvor man skal have store landejendomme, og udpegning af områder til biogasanlæg.

Der er ingen bemærkninger. Tak til ordføreren. Så er det den konservative ordfører, hr. Mike Legarth.

Tak, hr. formand. Da vores landbrugsordfører ikke kan være til stede på grund af forretninger i Nordjylland, skal jeg på vegne af Det Konservative Folkeparti tilkendegive følgende: Lovforslaget er en del af regeringens initiativer i forbindelse med implementeringen af »Grøn Vækst«, og det hilses velkommen, at der tages et initiativ til at sikre bedre grundvand, til at sikre et renere vandmiljø samt til at sætte gang i dyrkningen af energiafgrøder, som kan erstatte brugen af fossile brændstoffer.

Hovedformålet med »Grøn Vækst« er at sænke udledningen af kvælstof og fosfor til vandmiljøet, og det er et forslag, som mødes med megen skepsis i fødevareerhvervet, og der bør ved implementeringen lægges meget vægt på dialog med jordbrugerne. Lovforslaget bør således implementeres, så der opnås den største miljøgevinst med den mindst mulige gene for et presset erhverv. Omvendt er det Danmarks forpligtelse at leve op til EU-direktiver, som er os pålagt.

Lovforslaget lægger op til, at der kan oprettes vådområder, der ved at forvandles fra mindre vandløb til at stå stille får fosforpartikler til at bundfældes på engarealer i stedet for at påvirke vandmiljøet. Disse vådområder kan etableres ved ændring af vandløbets forløb, så der opstår oversvømmelser, når der føres meget vand i vandløbet. På samme måde skal der satses på ådalsprojekter ligeledes for at hindre fosfor i at sprede sig til søerne. Det er et udbredt ønske, at landbruget i højere grad skal være energileverandør, og derfor lægges der med lovforslaget op til, at der i lavtliggende områder langs søer og vandløb kan plantes flerårige energiafgrøder som f.eks. energipil. Disse beplantninger kan kombineres med tiltag, som betyder, at overskuddet af næringsstoffer bortfjernes, samtidig med at energiafgrøder høstes. Der bør dog ved plantningen af disse afgrøder i høj grad tages højde for indpasningen i områdets karakter.

I forbindelse med lovforslaget lægges der op til, at landbrugsarealerne ikke umiddelbart kan fredes, hvorimod ejere af fondserhvervet jord, der er erhvervet med henblik på naturbeskyttelse, ikke kan tilbydes erstatning i forbindelse med fredning.

Lovforslaget lægger endvidere op til, at der kan planlægges for etablering af store husdyrbrug, som kan bortskaffe gylle ved tilslutning til et af de store biogasanlæg, som kommunerne skal finde beliggenhed til i forbindelse med den kommende kommunale planlægning.

I forbindelse med at der lægges op til, at landbruget skal være energileverandør, er det nødvendigt, at der sikres en ordentlig økonomi i en sådan driftsgren, for at det nødvendige incitament opnås. I forbindelse med at der ændres på vandløbsvedligeholdelsen, er det lige så åbenbart, at samfundet skal afbøde de økonomiske gener, som ejere af berørte arealer vil blive påført. Et af de problemer, der er i dag, er, at der i den danske drikkevandsforsyning fra drikkevandsboringer er en stigning i påvist pesticidforurening, og det er derfor tilfredsstillende, at dette forslag lægger op til, at de dyrkningsfrie områder omkring boringerne øges fra en radius på 10 m til 25 m, altså en seksdobling af det usprøjtede, ugødede areal omkring boringen og med kompensation til parcelejeren.

Med dette lovkompleks er der lagt op til en lang række forbedringer på vand-, miljø-, energi- og drikkevandsområdet, hvilket hilses velkommen af Det Konservative Folkeparti, som støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det den radikale ordfører, hr. Johs. Poulsen.

Som det allerede er sagt fra hr. Steen Gades side, er der jo her tale om det, han med et pænt udtryk kaldte en samlelov. Man kunne også kalde det en rodekasse, hvor man har rodet en hel masse forskellige ting sammen, som i og for sig indbyrdes ikke har ret meget med hinanden at gøre, men som blot samles, fordi man har det under overskriften »Grøn Vækst«, og »Grøn Vækst«-aftalen har alle de her elementer inde i den aftale, og så er de altså også brokket sammen – kan man sige – i det her lovforslag.

Da »Grøn Vækst« i sin tid blev vedtaget, var der jo mange, der kaldte forslaget brun vækst, fordi det grønne stort set var forsvundet ud af forslaget, og det må man jo sige fortsat er tilfældet, og med de tiltag, som der lægges op til i lovforslaget her, bliver det ikke bedre. Der har dog været nogle enkelte positive toner i debatten, som jeg mener at vi skal forfølge. Det vender jeg lige kort tilbage til.

Der er jo sådan set mange emner at tage fat på, men jeg vil nøjes med at kommentere de fire af dem. Indledningsvis vil jeg sige, at Det Radikale Venstre er meget ked af forslaget om, at man får en rettighed til at dyrke energiafgrøder i randzonerne langs vandløb og søer, og at man i sit afsæt altså automatisk kan sige, at det ønsker man så at fylde de pågældende områder med. Det har en lang række komplikationer i sig. Det har komplikationer for biodiversitet, det har komplikationer for adgangsspørgsmålene, og det har også komplikationer for den overordnede oplevelse af, hvordan vores landskab ser ud.

Når der er en lang række bemærkninger i høringssvarene, hvor alle jo stort set påpeger alle problemerne i det her forslag, hvor der tages afstand fra forslaget, synes jeg især, man skal bemærke de forslag, der fra vidt forskellig side er om, at det her jo også helt grundlæggende betyder, at det danske landskab over de næste år kan forandre sig fuldstændigt. Altså, at det, som er en stor dansk landskabskvalitet, nemlig de lysåbne arealer og lysåbne ådale og enge og lignende, risikerer vi forsvinder for en stor dels vedkommende. Det synes vi er meget, meget problematisk, og er der helt enige med de mange organisationer, ikke mindst grønne organisationer og andre, som har gjort indsigelser herom, men for den sags skyld også de indsigelser, der er gjort f.eks. fra Kommunernes Landsforenings side, som jo påpeger, at det her vil få en meget voldsom betydning.

Kommunernes Landsforening fortæller jo i øvrigt i deres høringssvar, at de faktisk siden august 2009 har opfordret til, at reglerne udformes, så der også tages hensyn til landskab, natur og rekreative oplevelser, og det mener de altså ikke er sket med lovforslaget her.

Danmarks Naturfredningsforening mener, at forslaget vil betyde væsentlige forringelser af de landskabelige interesser – væsentlige forringelser af de landskabelige interesser.

Danmarks Sportsfiskerforbund er også utilfreds med ordningen, og de siger, at det vil få store og negative konsekvenser for offentlighedens adgang til de vandløbsnære naturværdier og ikke mindst adgangen til lystfiskeri. Sådan er det sådan set, og det kunne man fortsætte med høringssvar efter høringssvar. Sådan er det sådan set, at den indholdsmæssige bedømmelse er udefra. Hr. Steen Gade var også inde på Ringkøbing-Skjerns høringssvar, altså en kernevenstrekommune, som siger, at det her synes de simpelt hen ikke er i orden.

Dernæst vil jeg sige bare nogle ganske få ord om grundvandsbeskyttelsen og tilslutte mig det, som også hr. Steen Gade var inde på, nemlig at den grundvandsbeskyttelse, man lægger op til, måske nok er marginalt bedre end den, man har i dag, men virkeligheden er jo, at den ikke tager afsæt i det, der er de faktiske forhold omkring de forskellige boringer. Det er sådan set Miljøministeriet selv, der har lavet et stykke arbejde, der påpeger, at hvis man vil lave en effektiv beskyttelse, skal man tage afsæt i det, der er forholdene omkring de enkelte boringer. Det kan miljøministeren finde i Miljøministeriets egne sagsarkiver. Der er god rådgivning at hente der, og måske skulle man have lyttet til den rådgivning frem for den rådgivning, der måske har taget sit afsæt i Fødevareministeriet.

Det tredje eller fjerde, nu var jeg lidt inde på adgang før, som jeg vil nævne her i første runde, er spørgsmålet om klageadgangen. Det er jo en kendsgerning, at når man lægger op til at fjerne klageadgangen fra spørgsmålet omkring vand- og naturplanerne, betyder det rent faktisk, at man bryder med et helt grundlæggende princip, vi har, for at kunne få afprøvet forskellige ting og få afprøvet forskellige muligheder i den sammenhæng. Det, som der også er gældende, når man taler om klageadgangen eller den klageadgang, man nu vil fjerne, er jo, at man også her får bemærkninger fra meget forskellig side om, at det ikke er acceptabelt. Både Landbrug & Fødevarer og Kommunernes Landsforening anfører meget kraftigt, at de finder det helt grundlæggende forkert, at man fjerner klageadgangen i forhold til vand- og naturplaner, og de grønne organisationer kan jo næsten ikke få vejret i forhold til det, man her lægger op til.

Så det er altså et lovforslag med utrolig mange negative elementer i sig. Jeg sagde indledningsvis, at det var en rodekasse. Og der må jeg så også sige, som andre ordførere har været inde på: Der er enkelte elementer i lovforslaget her, som man kunne trække ud og sige, at dem burde man også finde radikal tilslutning til. Det er primært de spørgsmål, der handler om ændringer på planlovens område, hvor vi mener, at der er nogle tiltag, der godt kan bruges til noget.

Jeg håber, at vi sådan set kan få lavet om på alle de steder, hvor vi bedømmer det her lovforslag som meget, meget dårligt, og at man i udvalgsarbejdet kan få belyst det så meget – måske skal vi have en høring om lovforslaget – at selv regeringen kan komme på bedre tanker i sagen, og ellers kunne man jo håbe, at der i hvert fald kan ske en slags opdeling, så man måske kunne støtte de dele af det, der er positive.

Men det bedste ville selvfølgelig være, at man efter en høring nåede frem til, at det er helt afgørende elementer i det her lovforslag, der skal trækkes ud, og skal man glæde sig over noget i dag, og man skal gerne finde noget at glæde sig over hver dag, vil jeg da glæde mig over, at det største af regeringspartiernes ordfører i sit svar til de spørgsmål, der blev stillet fra Folketingets medlemmer i første runde her, jo reelt undsagde lovforslaget på det spørgsmål om energiafgrøder i randzoner, som det er udformet.

Hvis man nu skal tage den glæde til sig, giver det da måske anledning til, at vi kan komme i gang med en forhandling omkring de spørgsmål, for det er da altid noget, at det største regeringspartis ordfører kan se, at det regeringen lægger frem, er stærkt problematisk på et af punkterne. Hvis det så kunne brede sig til de øvrige, ja, så går det jo bedre.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Per Clausen fra Enhedslisten.

Jeg vil da godt indlede med at sige, at for mig findes der i hvert fald et enkelt punkt i det lovforslag, der ligger her, som giver mig en særlig glæde, og det er det afsnit, der handler om vandløbsloven. Det er jo en ting, vi har diskuteret her i Folketinget tidligere.

For 2-3 år siden fremsatte Enhedslisten et forslag, der måske nok var lidt mere vidtgående end det, der ligger i det her lovforslag, men som dog havde det samme hovedindhold, nemlig at vi i nogle tilfælde skulle ophøre med eller reducere vedligeholdelsen af vandløbene ud fra det synspunkt, at der kunne opnås nogle store miljømæssige gevinster ved det. Da vi fremsatte det forslag, må jeg sige, var afvisningen så voldsom fra Venstre og Dansk Folkepartis side, at det kommer lidt som en overraskelse for mig, at det nu er blevet genopfundet. Måske er det bare, fordi det har vist sig at have så mange indlysende kvaliteter, at det ikke har kunnet snige sig forbi hverken Venstre eller Dansk Folkeparti eller De Konservative, når man nu skulle finde på noget, som kan reparere lidt på skaderne ved det, man jo med en helt fantastisk omskrivning af virkeligheden har kaldt »Grøn Vækst«. Men man skal jo huske det, man er positiv over for.

Jeg kan også tage det andet element i loven, som jeg sådan i udgangspunktet jo er positiv over for – det er det, der hedder kommuneplanlægning for store husdyrbrug. Det særlig fornøjelige var, vil jeg sige, at læse bemærkningerne til den del af lovforslaget, hvor man jo udpenslede, hvilke negative effekter det får for miljøet, at man har afskaffet grænserne for, hvor store besætningerne må være. Man har fjernet kravet om, at der skulle være jordtilliggender osv. osv. Det bliver beskrevet, som jeg ikke selv kunne have gjort det mere præcist, hvordan det fører til massivt øgede miljøproblemer, for ikke at bruge andre og skrappere udtryk. Det løser man så ved planlægning, siger man, og det, man jo så bare kan ærgre sig over, er, at planlægningen så er blevet reduceret til, at man nu skal have en positiv udpegning, men det giver jo ingen sikkerhed for, at der bliver gennemført en kommunal planlægning, og ingen sikkerhed for, at man rent faktisk får de her store landbrug placeret der, hvor de ingen skade gør. Jeg tror også, at det bliver meget svært at finde de områder, men det er jo en anden sag.

Men det er i hvert fald to positive elementer i lovforslaget, som man da ikke skal glemme at have med i sin vurdering.

Så har der jo i dag været en længere debat om det med at plante flere energiafgrøder inden for 150 m sø- og åbeskyttelseslinjen. Det mest fantastiske indlæg i den debat synes jeg næsten, at hr. Jørn Dohrmann fra Dansk Folkeparti kom med, da han sagde, at hvis man sådan bare lod ting ligge hen – altså natur, underforstået – så ville det få en lang række negative konsekvenser. Man fik nærmest indtryk af, at problemet med kvælstofudledningen i de danske farvande skyldes, at vi har for meget natur. Jeg er nok nødt til at sige, at det er en omskrivning af virkeligheden. Det skyldes faktisk noget helt andet, at vi har for meget kvælstof, ellers kunne vi jo bare lægge landbrug hen over resten af den natur, der er i Danmark, og så ville kvælstofproblemerne være løst. Nej, kendsgerningen er en anden, og derfor kan man godt rejse den diskussion, om det skal indgå i en løsning for, hvordan vi får suget noget fosfor og noget kvælstof op, at vi yderligere forringer biodiversiteten i naturen i Danmark. Det synes jeg måske er en omvej at gå, som jeg mener Enhedslisten ikke kan støtte.

Vi har også bemærket i lovforslaget, at man for at skabe forenkling – og det er jo rigtig godt at afbureaukratisere og forenkle – vil sikre, at man ikke længere kan klage over statens dispositioner og beslutninger. Man kan stadig væk klage over kommunerne, som godt nok er underlagt den orden og de regler, som staten lægger ned, men staten kan man ikke klage over. Det vil give en hurtigere sagsbehandling osv., siger man, og det vil jeg ikke udelukke, selv om Danmarks Naturfredningsforening jo antyder, at de kender metoder til, om jeg så må sige, gennem retssager og andet, at tingene ikke kommer til at gå så hurtigt alligevel. Men jeg synes alligevel, at det er bemærkelsesværdigt, at fordi regeringen i årevis har smølet med vandplanerne, bruger man det som argument for at afskaffe de muligheder, der findes for at anke. Det synes jeg ikke er rimeligt, hvis jeg nu skal udtrykke mig lidt forsigtigt også på det område.

Vi har også bemærket, at forligspartierne bag »Grøn Vækst« også synes, at man nok bliver nødt til at forholde sig til det problem, der handler om, at man oftere og oftere støder på pesticidrester ikke bare i det, man kalder det øvre grundvand, men også helt ned i drikkevandet, og derfor har man så her fremlagt et forslag til, hvordan man kan udvide de pesticidfri beskyttelseszoner omkring vandindvindingsboringer. Det mest ærgerlige ved det forslag er imidlertid – og det vil vi vende tilbage til under behandlingen af det beslutningsforslag, vi skal behandle efterfølgende – at man har valgt en løsning, som der ikke er noget sagligt belæg for virker, som er besværlig, bureaukratisk, og som måske oven i købet lægger unødvendige restriktioner på muligheden for at udnytte jord i Danmark, fordi der ikke nødvendigvis er nogen grund til at udstede forbud mod dyrkning, men derimod er der jo klart nok behov for at begrænse anvendelsen af pesticider.

Så alt i alt, når man nu har valgt at fremlægge alle de her ting i et lovforslag, er Enhedslistens grundholdning negativ.

Tak til ordføreren. Miljøministeren.

Lad mig da starte med at takke ordførerne for de mange farverige indlæg. Jeg tror også, man kan konstatere, at der måske er tale om sådan en generel talemåde, i hvert fald fra oppositionens side, når man søger at udlægge det, som om Venstres ordfører skulle undsige miljøministeren i forhold til, hvad forslaget går ud på. Jeg synes sådan set, at det blev præciseret meget godt, når man har diskussionen om, hvad der menes med energiafgrøder. Men det vender jeg tilbage til.

Lad mig også starte med at konstatere, at jeg sådan set er glad for at stå her i dag på regeringens vegne og netop førstebehandle det her lovforslag, som kombinerer tiltag til forbedring af miljøet med økonomisk vækst. For der er jo tale om et lovforslag, som, allerede inden det blev fremsat, af oppositionen er blevet kritiseret for at indeholde for lidt grønt, og så er det blevet kritiseret, i hvert fald fra dele af landbruget og andre, for at indeholde for meget grønt. Det er nok sådan en klassisk balance, man altid diskuterer på det her område. I hvert fald må jeg sige, at jeg som miljøminister i en ansvarlig regering er optaget af, at vi i vores initiativer rammer en fornuftig balance mellem på den ene side miljøet og på den anden side erhvervsinteresser.

Det lovforslag, som vi drøfter i dag, vil styrke den danske natur og det danske miljø på en række væsentlige punkter, uden at landbruget bliver straffet for at bruge sin jord på lovlig vis, samtidig med at landbruget også får nogle nye udviklingsmuligheder. Bl.a. vil forslaget om ådale og ændret vandløbsvedligeholdelse give os mulighed for mere og renere natur, og så er det samtidig et vigtigt led i opfyldelsen af målsætningerne for bl.a. vandløb og søer i EU's vandrammedirektiv, som Danmark jo er forpligtet til at gennemføre. I det omfang, dette medfører gener for landbrugets i øvrigt lovlige brug af deres jorder, vil landbruget blive kompenseret.

Vi vil få renere vand i søer og åer og mulighed for flere grønne områder som f.eks. ådale og områder med slyngede vandløb. Så vil vi også opleve en seksdobling af beskyttelseszonen rundt om drikkevandsboringerne, og det vil give os en markant bedre beskyttelse af drikkevandet. Mulighederne for efter de gældende regler at fastlægge et større beskyttelsesområde omkring den enkelte vandboring efter den konkrete vurdering er en mulighed, der naturligvis bevares.

Så vil vi få mulighed for et mere effektivt og målrettet tilsyn med bekæmpelsesmidler ude i miljøet efter forslaget for samkøring af data i forbindelse med kontrol og lignende efter kemikalieloven. Og så er lovforslaget ikke kun godt nyt for miljøet, det giver også landbruget nye muligheder for at udnytte energiafgrøder og biomasse. Med forslaget om at kunne opdyrke de sidste 10 m med energiafgrøder i de her 150 m brede søer og åbeskyttelseslinjer åbnes der op for nye udviklingsmuligheder for landbruget, og der må jeg så lige få præciseret, at jeg også synes, at Dansk Folkepartis ordfører og i øvrigt også Venstres ordfører forklarede, hvad der ligger i det, for det er jo ikke det her skræmmebillede, som Socialdemokraterne søger at fremstille, at vi nu kommer til at se energiafgrøder i enhver randzone. Det er ikke det, der ligger her i forslaget. Det her handler ikke om randzonerne, for hvad angår dem, jamen så lægger fødevareministerens forslag om randzoner jo sådan set op til stort set at friholde dem, men det her handler om de store arealer, hvor man så kan gå helt ned til vandløbet.

Med det her samlede lovforslag lægges der også op til, at planloven skal ændres, sådan at det fremover bliver obligatorisk for kommunerne at planlægge for lokalisering af de store husdyrbrug og også lokalisering af de fælles biogasanlæg, så på den måde vil udvidelsesmulighederne og investeringssikkerheden bedre blive sikret for de her brug, hvis de altså vælger at placere sig i de planlagte områder. Og det noterer jeg mig også at der sådan set er bred enighed om er en rigtig god idé. Og så er det selvfølgelig beklageligt, at jeg så vælger at samle tingene, og at man ikke kan få lov at gå ind som i en anden bolsjebutik og bare vælge det, man godt kan lide. Nu er der tale om et samlet lovforslag, derfor er det en samlet pakke, og jeg konstaterer, at man kan lide nogle af elementerne i pakken fra oppositionen side, og så håber jeg selvfølgelig også, at udvalgsbehandlingen vil kunne belyse de spørgsmål, man har, sådan så man alt andet lige vil kunne vælge at støtte den samlede pakke.

I det hele taget er »Grøn Vækst« for mig at se et godt eksempel på, at vi kan fremme både miljøet og landbruget, uden at nogen af delene sker på bekostning af den anden part. Så forslaget er altså for mig at se udtryk for en balance mellem en styrkelse af miljøet og hensynet til landbrugets udviklingsmuligheder. Derfor vil jeg som altid opfordre til, at vi får en god og positiv viderebehandling af det her forslag i udvalget.

Jeg har et par korte bemærkninger til ministeren. Den første er fra fru Mette Gjerskov. Værsgo.

Jeg synes, jeg hørte en mærkelig logik hos ministeren: at hvis alle er tilstrækkelig sure over et lovforslag, så har man nok ramt den rigtige balance. Det synes jeg ikke burde være det, der kan trækkes ud af høringssvarene til det her lovforslag. Jeg synes, vi ser nogle meget, meget alvorlige bekymringer med hensyn til en lang række af de bestemmelser, der er her. Og når ministeren siger, at her kan man altså få vækst, uden at det sker på bekostning af naturen, så er jeg meget, meget uenig. Ministeren skriver selv i sit høringsnotat, at det her kommer til at gå ud over biodiversiteten. Det går altså ud over naturen. Det har ministeren selv skrevet, så det tror jeg altså ikke vi skal diskutere.

Det, jeg til gengæld gerne vil høre noget om, er, om vi kan forvente at blive indkaldt til forhandlinger. Vi så jo pludselig en Venstreordfører, som slog ud med armene og gerne ville gøre så meget godt. Det vil han jo nogle gange, men det er ikke altid, han har regeringen med sig, så derfor vil jeg gerne vide fra ministeren: Har ministeren tænkt sig at indkalde os til realitetsforhandlinger om det her? Er det her noget, vi kan drøfte, eller har hun sørget for at have sit flertal hjemme og vil så bare køre det igennem hen over hovedet på oppositionen?

Ministeren.

Jeg noterede mig under lovbehandlingen her og under ordførerindlæggene, at der fandt en ordveksling sted omkring forhandlingerne i forbindelse med »Grøn Vækst«, som jo fandt sted for efterhånden rigtig mange måneder siden, hvor jeg i øvrigt ikke selv var miljøminister. Der var jo forhandlinger dengang, og resultatet blev »Grøn Vækst«-aftalen, og det lovforslag, vi behandler i dag, er udmøntningen af et af elementerne i »Grøn Vækst«-aftalen, så derfor er der jo ikke tale om, at vi skal indlede nye forhandlinger om »Grøn Vækst«, eftersom der er et politisk flertal for aftalen.

Så er det jo en kendt sag, at når man kommer med miljøtiltag og i det hele taget initiativer på det her område, som handler om Danmarks natur og om Danmarks landbrug, jamen så er der altid det her evindelige krydspres mellem på den ene side et erhverv, som ønsker udviklingsmuligheder, og på den anden side en miljøbeskyttelse, og lige præcis det krydspres skal findes, og det findes ofte ved, at man i virkeligheden oplever, at to parter, som har modsatrettede interesser, ender med at være lige utilfredse, og så har man nok ramt det perfekte krydspres, altså den perfekte balance. Det er sådan set det, der ligger i det.

Så jeg vil blot sige ganske kort: Nej, der bliver ikke inviteret til nye forhandlinger om »Grøn Vækst«, men alene det, at et lovforslag gennemgår tre lovbehandlinger og kommer i udvalgsbehandling, er jo for mig at se i virkeligheden også et udtryk for, at man debatterer elementerne i forslaget. Så det er jeg naturligvis rede til at stille op til, og jeg er også rede til at svare på, hvad der måtte være af spørgsmål på det her område.

Fru Mette Gjerskov.

Jeg må have et fuldstændig klart svar fra regeringen. Altså, vi har en ordfører fra Venstre, som siger: De her ting i lovforslaget kan vi da tale om, kan vi drøfte, kan vi forhandle om – de kan ændres. Samtidig har vi en minister, som meget smart siger: De fremkomne bemærkninger har ikke givet anledning til ændring af lovforslaget. Og nu siger ministeren, at man ikke kan forhandle.

Jeg kan ikke bruge en drøftelse med regeringen til noget, hvis ikke den kan flytte noget. Der er jo ikke nogen grund til at sidde og ævle løs på hver sin side af bordet, hvis der alligevel overhovedet ikke kan flyttes et komma, så jeg har brug for at få at vide, om der kan flyttes kommaer her, om der kan flyttes andet end kommaer, og om det overhovedet kan betale sig for os at bede om at få en reel drøftelse med ministeren.

Ministeren.

Det er jo meget prisværdigt, den måde, som fru Mette Gjerskov får det til at lyde som om, at det her nu er en ny forhandling af hele den politiske aftale omkring »Grøn Vækst«. Det er det ikke. Det her er en lovforslagsbehandling. Det er et lovforslag – et lovforslag, som gennemgår en demokratisk proces: Det handler om en første, anden og tredje behandling. Og der er jo en grund til, at vi i dette demokrati har tre behandlinger af et lovforslag, for tre behandlinger af et lovforslag giver altid mulighed for at stille opklarende spørgsmål, og det er jo før set, at der er blevet ændret kommaer.

Men jeg har fremsat det her lovforslag og forventer, at der er 90 mandater bag det. Det er et udtryk for en politisk aftale, der er indgået med Dansk Folkeparti, og der er rigtig mange gode og fornuftige elementer i det. Men jeg forstår godt oppositionens frustration, i forhold til at man faktisk ikke er en del af »Grøn Vækst«-aftalen, men at man gerne havde været det. Men vi må også erkende, at når man står i nogle fuldstændig modsatrettede positioner, og den ene vil have 100, og den anden kun vil have 10, kan det meget ofte være svært at blive enige. Derfor er det jo ofte sådan, at forhandlinger slutter, og derfor er oppositionen ikke en del af den politiske aftale, der hedder »Grøn Vækst«.

Men det ville da være rart, om der kunne opstå et bredt flertal, for det er jo blevet sagt i dag og bekræftet af flere fra oppositionen, at der faktisk er rigtig mange elementer i det her, man er tilfreds med – eksempelvis når vi taler om drikkevandsbeskyttelse, og når vi taler om planloven osv. Så det ville klæde oppositionen at gå aktivt ind i det her.

Der er også en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Man kan også vælge at opfatte det, miljøministeren siger – nu, når hun er afvisende over for at lave noget rigtigt om i det her lovforslag – som at vi ikke i forhold til det her lovforslag skal forvente, at der kommer nye spændende indrømmelser til de landboorganisationer, som klager. Her kan vi altså være sikre på, at miljøministeren siger, at det er sådan her, det ender med at blive. Når jeg siger det på den måde, er det jo, fordi vi har set, at lovforslag er blevet ændret undervejs efter en grundig behandling i Venstres folketingsgruppe og blandt dem, som Venstres folketingsgruppe nu drøfter den slags med.

Men det, jeg ville spørge ministeren om, er, at hun siger, at det her med, at man kan blande flere energiafgrøder inden for 150-meters-sø- og åbeskyttelseslinjen, ikke fører til, at vi får de her massive beplantninger langs åer og andre vandløb, for der har man 10-meters-beskyttelsen. Men nu har jeg jo også behandlet det lovforslag, og der fremgår det jo klart, at man kan gå tættere på, hvis det er i tilknytning til noget, som er etableret. Så hvis man vedtager det her lovforslag og fødevareministerens lovforslag, har man vel netop skabt forudsætningen for, at vi kan få det, som ministeren mente var en sådan særlig socialdemokratisk udgave af et helvede for naturen.

Ministeren.

Nu er der jo forskel på, hvordan det lige præcis udlægges, og hvordan man opfatter den mulighed, der nu skabes her, for fra Socialdemokraternes side blev der skabt et billede af, at det ville være langs ethvert vandløb i hele det ganske danske land, der nu ville komme til at stå energiafgrøder. Det må jeg bare på det kraftigste afvise, for det bliver altså ikke tilfældet.

Jeg er glad for, at hr. Per Clausen alt andet lige sagligt redegør for, at det netop er i forbindelse med, at man har et markareal, der er dyrket, at man kan få lov at gå helt ned til beskyttelseslinjen eller kanten dernede. Og det, der er meget, meget vigtigt at få sagt i den her diskussion og i forbindelse med den bekymring, der er omkring muligheden for at dyrke og producere energiafgrøder, er, at det jo er sådan, at de almindelige naturbeskyttelsesregler fortsat vil gælde, altså både naturbeskyttelseslovens § 3 og visse fredninger inden for sø- og åbeskyttelseslinjen – blot for lige at få præciseret det og dermed jo også få manet det her fuldstændig utrolige skræmmebillede, som Socialdemokraterne gav udtryk for, til jorden.

Hr. Per Clausen.

Det vil sige, at det, ministeren siger nu, er, at i fredede områder kan det ikke lade sig gøre, i § 3-beskyttede områder kan det ikke lade sig gøre, og ellers kan det lade sig gøre der, hvor ejeren har lyst til det. Det må også være meningen med at fremsætte det her lovforslag, for tidligere har kommunerne jo kunnet give dispensation, og vi har jo to høringssvar fra kommuner, som mig bekendt har gode Venstrefolk som borgmestre, som klart siger, at de sådan set ville foretrække, at det var sådan, at de fremover kunne give dispensation, når de syntes, det var relevant. Og hvad der ikke overrasker mig er, at de også rigtig tit giver dispensation. Det kunne jo godt være, at jeg ville mene noget om det, hvis jeg boede i Ringkøbing, men det gør jeg ikke, så det har jeg ingen mening om.

Pointen er bare, at gode Venstreborgmestre i kommunerne siger, at de faktisk godt kan håndtere det her sådan, at der tages hensyn til naturen på den ene side og muligheden for produktion på den anden side.

Ministeren.

Jeg skal gerne præcisere det, for det er lige præcis det, der ligger i lovforslaget. Altså, den her lempelse vil – og det synes jeg også at man skal huske fra oppositionens side, når man også taler varmt for energiafgrøder – fremme landbrugets muligheder for at levere grøn energi, og de eventuelt landskabelige eller andre effekter vil være begrænsede, fordi de almindelige naturbeskyttelsesregler fortsat vil gælde inden for sø- og åbeskyttelseslinjen. Det vil sige, at det f.eks. ikke vil være tilladt at tilplante i Natura 2000-områder, og tæt på Natura 2000-områderne kan der kun tilplantes, hvis kommunen vurderer, at det ikke skader området.

Så med den her præcisering håber jeg i høj grad, at oppositionen også er blevet beroliget, i forhold til hvad det er for muligheder, der ligger i lovforslaget.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Steen Gade.

Tak. Jeg vil fortsætte den diskussion. Det, jeg synes ministeren mangler at forklare, er, hvorfor den eksisterende tilstand ikke er god nok, hvorfor man ikke skal foretage en konkret vurdering, sådan at man f.eks. i Ringkøbing-Skjern kan sige: Her har vi en ådal, og den ønsker vi bevaret, som den er.

Det, ministeren hindrer, er jo, at man foretager sådan en konkret vurdering. Det forekommer mig underligt, at hun gør det, men jeg synes også, at vi må have en forklaring: Hvorfor er det, at den ordning skal ændres? For det kan jo ikke være for miljøet og naturens skyld, som ministeren siger.

Ministeren.

Jamen det er der et ganske kort og klart svar på, som også fremgår af lovteksten i det hele taget: at den her lempelse alt andet lige og i det store hele også vil fremme landbrugets muligheder for at levere grøn energi. Og det har jeg meget, meget vanskeligt ved at forstå at en opposition ikke kan være med til – en opposition, som jo vitterlig bruger mange skåltaler på at tale om Danmark som grøn energi-leverandør.

Det er et område, hvor vi jo på lange strækninger taler om det samme og taler om det på samme måde, så det gælder altså om her at skabe rammerne for, at det kan lade sig gøre – og så netop med den præcisering i forhold til naturbeskyttelsesloven i det hele taget i forbindelse med de områder. Så den bekymring, der er blevet udtrykt i dag fra oppositionens side – og fra Socialdemokraternes side ligefrem et ønske om at skabe skræmmebilleder – håber jeg så sandelig at jeg har fået manet i jorden her ved at præcisere, hvad det her forslag går ud på.

Hr. Steen Gade.

Nu forstår jeg så, at grunden er, at landbruget skal kunne levere energi, men det er vi jo enige om. Det er jo ikke det, vi diskuterer i det her forslag. Vi diskuterer, om de regler, vi har vedrørende sø- og åbeskyttelseslinjen, skal ændres – ikke til fordel for naturen, men til ulempe for naturen. Det er jo det, ministeren foreslår, og jeg savner altså stadig en forklaring.

Jeg kunne så supplere det med at spørge ministeren, om hun kunne overveje noget, som også Ringkøbing-Skjern foreslår: at man skulle lave en kortlægning af områderne, sådan at kommunerne udpeger områder, hvor der kan plantes energiafgrøder uden dispensation. Det er jo sådan en slags mellemmodel. Kan ministeren overhovedet diskutere noget som helst her, eller blev det hele afgjort for 2 år siden, da fru Lene Espersen sad for bordenden for det projekt, der hedder »Grøn Vækst«, og som ikke er så grønt, som det lyder?

Ministeren.

Jeg kommer nok til at gentage mig selv i svaret på det spørgsmål, der nu stilles af hr. Steen Gade her i anden omgang, for det handler om, at produktionen af energiafgrøder jo alt andet lige fremmer bæredygtig energi, og »Grøn Vækst«-samleloven kommer altså samlet til at være et løft til naturen.

Der er tale om en lempelse, som vil fremme landbrugets muligheder, men der er selvfølgelig tale om, at de almindelige naturbeskyttelsesregler fortsat vil gælde. Så den her lempelse vil jo ikke være en lempelse, hvis vi skal ind at lave individuelle, konkrete vurderinger hver evig eneste gang, når man nu har de her generelle bestemmelser. Så det her handler altså om at skabe mulighederne for, at landbruget kan levere grøn energi. Så kort kan det siges, og det kan jeg sådan set kun håbe at man bredt i Folketinget kan bakke op om.

Der er en kort bemærkning mere fra hr. Johs. Poulsen.

Nu er det ikke sådan, at der ikke er nogen uden for den her Folketingssal, der godt kan se, at det kan lade sig gøre at fremme landbrugets muligheder for at producere grøn energi uden at gennemføre dette forslag, der betyder, at man vil f.eks. vil kunne plante energipil i store dele af det, vi i dag har som åbne landskaber i ådalene og lignende. Der er faktisk rigtig mange, der godt kan se, at den kombination kan opnås uden at gøre det på den måde, regeringen har foreslået.

Derfor vil jeg spørge, om ikke ministeren har tænkt over det forslag, som Kommunernes Landsforening har fremlagt om, at man kan give en udvidet lokal dispensationsmulighed, der svarer lidt til den, der allerede eksisterer for skovrejsning. Der går man ind og forholder sig til forskellige typer af landskaber og fastslår, at der er nogle steder, der er egnede til formålet, mens andre steder er meget uegnede. Og så lader man også mulighederne for økonomien spille ind der, således at hvad angår de steder, der er mest egnede, får den, der ønsker at rejse energiafgrøder, som det handler om i det her tilfælde – det kunne for den sags skyld også dreje sig om skovrejsning – mest ud af det, mens det modsatte gør sig gældende i forbindelse med steder, hvor man netop ud fra en lokal vurdering har fundet landskabet uegnet.

Det ville jo være at have respekt for det lokale og regionale kendskab til, hvordan landskaber er, og hvilken værdi de har og meget andet, og for den sags skyld også derfor ligge i forlængelse af det, som Ringkøbing-Skjern Kommune fremfører i sit høringssvar.

Er den tilgang ikke noget, ministeren kunne finde anledning til at overveje i stedet for?

Ministeren.

Jamen i virkeligheden ser jeg ikke de store modstridende argumenter i det, hr. Johs. Poulsen fremstiller her. For som jeg har redegjort for, så er det overordnede formål her altså stadig væk at fremme landbrugets muligheder for netop at levere grøn energi og at se på, hvordan det håndteres mest fleksibelt og fornuftigt ude i kommunerne.

Når jeg nu flere gange har understreget, at det her vil foregå på en måde, så de almindelige naturbeskyttelsesregler fortsat vil være gældende, så siger det jo også sig selv, at det jo netop ikke vil være tilladt at tilplante i Natura 2000-områder. Og da jeg tidligere redegjorde for det, sagde jeg også, at der tæt på Natura 2000-områder så kun kan tilplantes, hvis kommunen vurderer, at det ikke skader området.

Min konklusion er altså, at lige præcis det synspunkt om, at kommunerne stadig væk har en rolle at spille i det her, jo er til stede, når naturbeskyttelsesreglerne, som jeg her redegør for, altså stadig væk er gældende, men at det overordnet set handler om at skabe en lempelse for erhvervet, at det lige præcis handler om, at erhvervet skal levere grøn energi.

Hr. Johs. Poulsen.

Jeg synes jo, at det er fair nok, når ministeren flere gange meget rent ud siger, at det handler om at fremme landbrugets muligheder. Jeg ved så ikke, om det specielt er en miljøministers opgave, men det er så det – det må miljøministeren jo overveje med sig selv.

Men jeg synes, at miljøministeren bør tage en tur ud i det danske landskab, også uden for Natura 2000-områderne, for så vil hun se, at der er masser af danske landskaber med meget høj værdi, der også er udlagt som sådan i kommuneplaner og lignende, som ikke er bare i nærheden af at være Natura 2000-områder, men som er en meget karakteristisk del af det danske landskab. Det drejer sig bl.a. om de store lysåbne arealer, som ikke behøver være Natura 2000-områder.

Jeg kan jo forstå, at der med lovforslaget her rent faktisk lægges op til, at man har en ret til – og jeg citerer igen ministeren – at fremme landbrugets muligheder. Når man fremmer nogens muligheder, er det jo på bekostning af noget andet, og i det her tilfælde bliver det så på bekostning af vores landskabers karakter og i en række tilfælde altså også på bekostning af mulighederne for at øge biodiversiteten. For den sags skyld betyder det også, at det bliver på bekostning af at skaffe sig adgang. Det synes jeg jo ikke er regeringens opgave i denne sammenhæng.

Derfor spørger jeg igen: Når en lang række folk, der jo altså må siges at have rigtig meget forstand på det her, i deres høringssvar anfører de her ting, gør det så overhovedet ikke noget indtryk på miljøministeren?

Ministeren.

Lad mig starte med at takke for omsorgen fra Radikale Venstres side, med hensyn til hvad miljøministeren skal beskæftige sig med. Jeg er miljøminister for hele Danmark, og jeg er det lige præcis også, når vi diskuterer grøn vækst og grøn energi, og når vi diskuterer, hvad Danmark skal leve af i fremtiden.

Lige præcis på det punkt er produktionen af energiafgrøder altså et vigtigt element, og det kan vi kun lykkes med ved at skabe de rigtige rammer for, at det også kan lade sig gøre. Det hører jeg sådan set også at oppositionspartierne gang på gang taler om i de store skåltaler.

Nu står vi her med et konkret lovforslag, som faktisk har de her elementer, og det er vigtigt at holde sig for øje, at det her samlelovforslag jo har masser af elementer, som netop også giver naturen et løft. Så jeg synes selvfølgelig, det er trist, at vi kun har ensidig diskussion om energiafgrøderne, for produktionen af energiafgrøder inden for sø- og åbeskyttelseslinjen fremmer bæredygtig energi.

At der så også er et meget, meget stort og vigtigt element i det her lovforslag, som handler om beskyttelsen af vores drikkevandsboringer, har overhovedet ikke haft oppositionens opmærksomhed i dag. Det er nok, fordi regeringen lige pludselig kommer med et ret markant lovforslag, som rent faktisk seksdobler arealerne omkring vores drikkevandsboringer. Det har man så ikke ønsket at debattere, og det kan så være, fordi man lige om lidt kommer med et beslutningsforslag, som handler om at overbyde det i en eller anden grad.

Jeg synes afslutningsvis, at man skal holde sig for øje, hvad det her samlede lovforslag rent faktisk gør for at give naturen et løft og støtte bæredygtig energi.

Tak til ministeren. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingerne sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Planlægningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.