L 169 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 13: Materiale til foretræde den 18/5-11 fra Dansk Selskab for Retsmedicin.

1. IndledningFormålet med denne skrivelse er at opfordre Indenrigs- og Sundhedsministeriet til at fastsætte regler, som gør det muligt atanvende biologisk arkivmateriale udtaget i forbindelse med retslægelige obduktioner til forskning og vidensformidling.Anvendelse af biologisk arkivmateriale fra retslægelige obduktioner er et af de bærende elementer for at kunne løfte denevidensbaserede vidensformidling til samfundet, der er de Retsmedicinske Institutters kerneopgave.

Vi vil tillade at udtrykke vores undren over, at embedsmænd i det foreliggende lovforslag på forhånd kan fratage devidenskabsetiske komiteer kompetencen til at vurdere om et konkret retsmedicinsk forskningsprojekt kan gennemføres uden at derindhentes samtykke fra pårørende. Denne beslutning synes at bero på en generel embedsmandsvurdering af værdien af al fremtidigretsmedicinsk forskning ved at anføre, at denne ikke har et tilstrækkeligt forskningspotentiale; et udsagn som der ikke erholdepunkter for (eksemplificeret neden for).

Vi vil fra Dansk Selskab for Retsmedicin gerne bidrage konstruktivt til det foreliggende lovforslaga)Vi foreslår, at en videnskabsetisk komite, efter vurdering af et konkret retsmedicinsk forskningsprojekt, kan givetilladelse til at såvel allerede eksisterende væv (arkivmateriale) som væv udtaget ved fremtidige obduktioner kananvendes uden at der skal indhentes et supplerende samtykke.b) Vi foreslår, at der ved indhentning af informeret samtykke til foretagelse af retslægelige obduktioner, anvendes entilsvarende form for samtykke som gør sig gældende for Sundhedsstyrelsens neonatale screening for medfødtesygdomme (”hælblodprøven”): Prøven opbevares på Statens Serum Institut og kan anvendes i fremtidigeforskningsprojekterudenat der indhentes supplerende samtykke til de konkrete projekter, blot projektet er godkendt afen videnskabsetisk komite. Det betyder, at lader man sit barn undersøge, vil prøvematerialet efterfølgende bliveopbevaret og muligvis anvendt til forskningmedmindreman aktivt gør opmærksom på at man enten ikke ønsker prøvenopbevaret eller at man ikke ønsker prøven anvendt i forskningsøjemed (en såkaldtopt-outordning).De følgende afsnit er en uddybende redegørelse for ovennævnte undren og forslag

2. Organisation af retsmedicin i DanmarkI Danmark udføres retsmedicinske undersøgelser af de retsmedicinske institutter ved Københavns, Syddansk og AarhusUniversitet. Institutterne varetager for nærværende overvejende opgaver for justitsvæsenet, som med de retsmedicinske institutterstilknytningsforhold til universiteterne, sikres at undersøgelser og anbefalinger er baseret på et forskningsbaseret, objektivt oguafhængigt grundlag.FormandProfessor, Vicestatsobducent, ph.d.Jytte BannerRetsmedicinsk Institut, Retspatologisk AfdelingAarhus Universitete-post:[email protected]tlf.: +45 8942 9802KassererOverlægeMichael Hardt-MadsenAfdeling for Klinisk Patologi, OUHSvendborg Sygehuse-post:[email protected]tlf.+45 2621 5802SekretærAfdelingslederDorte RollmannRetsmedicinsk Institut, Retskemisk Afdeling,SDUe-post:[email protected]tlf. +45 6550 3008

3. Eksisterende biologisk materiale fra retslægelige obduktionerDe retsmedicinske institutter opbevarer biologisk materiale (små vævs- og blodprøver) fra retslægelige obduktioner (arkivmateriale).Materialet opbevares af hensyn til muligheden for genoptagelse af uopklarede straffesager, muligheden for senere afklaring afdødsårsager ved udvikling af nye diagnostiske metoder samt arbejdet med Rigspolitiets dna-register. Det vil som nedenfor beskrevetvære af yderste vigtighed, at der er mulighed for forskning på det eksisterende biologiske materiale.

4. Retsmedicinske obduktionerMennesker som obduceres retslægeligt, er oftest yngre og i forvejen raske personer, der typisk dør ved ulykker, drab, selvmord,behandlingsfejl eller alvorlig og ikke-erkendt sygdom, som ofte præsenterer sig ved pludselig uventet død.Hver eneste obduktion afsluttes med en retsmedicinsk vurdering og konklusion omkring dødsfaldets omstændigheder, herunderdødsårsagen og dødsmåden (naturlig død, drab, ulykke eller selvmord). Den retsmedicinske rådgivning er, og skal være, baseret påsystematisk indsamlede oplysninger om hvad der er normalt, og hvilke særlige forhold, der gør sig gældende i forskellige grupperaf befolkningen, for på den måde at være i stand til at give en passende rådgivning i hver enkelt, konkret sag.

5. Forskellen på sundhedsvidenskabelige og retslægelige obduktionerDer skal bruges reel viden fra de retslægelige obduktioner for at løfte de retsmedicinske opgaver. Det er desværre en udbredtmisforståelse, at man kan udføre retsmedicinsk forskning på biologisk materiale fra afdøde, som bliver obduceret ihospitalsvæsenet. Det er imidlertid ikke muligt, da de afdøde ved hospitalsobduktioner overvejende er døde af naturlige årsager ogsåledes altovervejende er ældre og/eller alvorligt syge personer.Når sagen drejer sig om ’ung mand falder pludselig død om på gaden’ er retsmedicinerens opgave en ganske anden endpatologens, ved den sundhedsvidenskabelige obduktion, hvor det typisk drejer sig om ’gamle damer, der er døde af cancer påhospitalet’ (den sundhedsvidenskabelige obduktion).Hvor den sundhedsvidenskabelige obduktion altovervejende søger at skaffe svar på for eksempel undertype, udbredelse ogudviklingsgrad af en (diagnosticeret) kræftform og virkningen af en behandlingsform, skal den retslægelige obduktion kunneredegøre for om døden skyldtes en ikke-erkendt sygdom, misbrug, kriminelle forhold, tilskadekomst eller behandlingsfejl.På samme måde som man for tiden er særdeles opmærksom på brugen af ”voksen-medicin” til børn og unge, vil de flesteformentligt finde det problematisk hvis man forsøger at bruge viden om ældre medborgeres medicinforbrug til at udtale sig omomfanget og farligheden af nye rusmidler, narkotika eller medicinbivirkninger blandt yngre mennesker.

Det er således nødvendigt, at der til stadighed indsamles viden om fundene ved de retslægelige obduktioner og at denne videngøres til genstand for systematisk analyse. Endvidere er det nødvendigt konstant at forbedre og udvikle metoder til at påvisedødsårsager i forbindelse med nye adfærdsformer som kan medføre døden. Misbrug af rusmidler og illegale stoffer er et stadigtstigende problem; de retslægelige obduktioner giver i den sammenhæng god mulighed for at vurdere effektiviteten afFormandProfessor, Vicestatsobducent, ph.d.Jytte BannerRetsmedicinsk Institut, Retspatologisk AfdelingAarhus Universitete-post:[email protected]tlf.: +45 8942 9802KassererOverlægeMichael Hardt-MadsenAfdeling for Klinisk Patologi, OUHSvendborg Sygehuse-post:[email protected]tlf.+45 2621 5802SekretærAfdelingslederDorte RollmannRetsmedicinsk Institut, Retskemisk Afdeling,SDUe-post:[email protected]tlf. +45 6550 3008

6. Det stedfortrædende samtykke ved retslægelige obduktionerDet er vigtigt at huske, at retslægelige obduktioner sker med de pårørendes samtykke: Forud for den retslægelige obduktioninformerer politiet om – og indhenter samtykke til – den retslægelige obduktion. I enkelte tilfælde modsætter pårørende sigretslægelig obduktion, hvorefter politiet som hovedregel vælger af afstå fra at få udført en retslægelig obduktion. Et forbud kanforelægges for en dommer. Domstolenes praksis er at efterkomme de pårørendes ønsker, med mindre der er tvingende grunde tilretslægelig obduktion (kriminalsager). I tilfælde hvor der ikke foreligger samtykke til retslægelig obduktion, men hvor denneudføres på rettens foranledning, bliver det manglende samtykke naturligvis respekteres og biologisk materiale vil ikke bliveanvendt i forskningsprojekter.

De retsmedicinske institutter har udarbejdet informationsfoldere (vedhæftet) som politiet udleverer til de pårørende når retslægeligobduktion kan komme på tale. I folderen er der redegjort for, hvad en retslægelig obduktion indebærer, herunder at der udtages”små vævsprøver fra organerne, som bliver undersøgt yderligere.”

7. Retsmedicinerens pligt overfor samfundetDer kan ikke herske tvivl om at retsmedicinerne har pligt til at indsamle al den information der overhovedet er muligt i forbindelsemed de retslægelige obduktioner, dels af hensyn til den aktuelle sag og den tilhørende efterforskning af omstændighederne ogefterfølgende juridiske vurdering, dels af hensyn til samfundet – faktisk forpligter læger sig til dette når Lægeløftet afgives, idetman lover at ”lade det være mig magtpåliggende […] at anvende mine kundskaber med flid og omhu til samfundets og minemedmenneskers gavn”.Denne pligt må også gælde det at indføre nye, forbedrede undersøgelsesmetoder i retsmedicinen på et relevant retsmedicinskbiologisk materiale efterhånden som de nye metoder bliver tilgængelige, således at kvaliteten og hastigheden forbedres til gavn formyndighedsrådgivningen.

8. Eksempler på retsmedicinske forskningsprojekter og deres betydningVuggedødVuggedød er et eksempel på at mange hypoteser er blevet afprøvet før det endelig viste sig at det mest sandsynligt drejer sig omoverophedning bl.a. udløst af maveleje. Denne viden førte til ændring af Sundhedsstyrelsens anbefalinger i 1991, hvorefterforekomsten af vuggedød faldt betydeligt.For at komme de sidste tilfælde af vuggedød til livs er det nødvendigt at fortsætte forskningen, herunder at være i stand til atgennemgå allerede indsamlet biologisk materiale efterhånden som der opstår ny viden eller nye analysemetoder på området.Kampen mod vuggedøden førte, blandt andet på grundlag af dansk retsmedicinsk forskning, til opdagelsen af en række medfødte,potentielt dødelige stofskiftesygdomme.Alle nybagte forældre tilbydes at deres nyfødte undersøges for flere alvorlige sygdomme ved ”hælblodprøven” (PKU-kortet). Endel af de analyser Statens Serum Institut laver i dag, er for netop de sygdomme der blev opdaget som led i den retsmedicinskeforskning.FormandProfessor, Vicestatsobducent, ph.d.Jytte BannerRetsmedicinsk Institut, Retspatologisk AfdelingAarhus Universitete-post:[email protected]tlf.: +45 8942 9802KassererOverlægeMichael Hardt-MadsenAfdeling for Klinisk Patologi, OUHSvendborg Sygehuse-post:[email protected]tlf.+45 2621 5802SekretærAfdelingslederDorte RollmannRetsmedicinsk Institut, Retskemisk Afdeling,SDUe-post:[email protected]tlf. +45 6550 3008

Pludselig, uventet hjertedød blandt yngre menneskerPludselig, uventet død blandt yngre på grund af uerkendt hjertesygdom er en anden gruppe, hvor forskning på de retslægeligtobducerede døde kan gavne de levende. Heri ligger store muligheder for kortlægning af årsager til mange forskelligehjertelidelser, hvis debutsymptom ofte er pludselig død – en kortlægning, der vil kunne forbedre de diagnostiske muligheder iklinikken, til gavn for overlevende slægtninge og befolkningen generelt. Hvis der skal laves forskning af tilstrækkelig høj kvalitet,herunder for eksempel genetisk udredning, kræver det et stort materiale i form af prøver fra mange individer. Ved at inddrageallerede eksisterende vævsprøver vil det i sagens natur være langt hurtigere at efterprøve nye hypoteser.

Psykisk sygeFejl-, over- og multimedicinering er andre problemstillinger, som vil kunne overvåges ved forskning på retslægeligt obducerede.Især er der behov for forskning vedrørende psykisk syge, der har en betydelig overdødelighed i forhold til den øvrige befolkning.Netop denne gruppe af dødsfald har gennem den seneste tid fået stor bevågenhed fra mange sider, blandt andet sundhedsministerBertel Haarder, Sundhedsstyrelsen, patientforeninger og i befolkningen generelt.Ved at anvende arkiverede vævs- og blodprøver indsamlet ved de retslægelige obduktioner vil det forholdsvist hurtigt kunne ladesig gøre at klarlægges, hvilke følgevirkninger medicineringen har, en viden der er nødvendig for fremtidig behandlingspraksis ogsundhedsplanlægning.Potentialet ved en sådan forskning kan eksemplificeres ved blandt andet afskaffelsen af sovemidler af barbiturat-typen her iDanmark, da retsmedicinske kredse gjorde opmærksom på at stofferne ofte gav anledning til dødelige ulykker med overdoseringeller blev anvendt ved selvmord. Det samme gør sig gældende for stoffet dextropropoxifen, hvor reglerne for udskrivning af detteefterfølgende blev strammet.

Ansvarspådragende forholdDet er meget vigtigt, at man kan udforske mekanismer ved traumer med dødelig udgang. Den opnåede viden kan bruges tilforebyggelse af trafik-, arbejds- og andre ulykker og til vurdering af farligheden af traumer hos ofre for vold. Lige så vigtigt er det,at man kender alle de mulige andre årsager til dødsfald i forbindelse med traumer af hensyn til retssikkerheden.

Som pårørende,der pludselig oguventet har mistet en ægtefælle, søn, dat-ter, far, mor eller anden nærtstående fami-liemedlem, kan det være svært at rummetanken om obduktion. Men samtidig erdet måske en trøst at vide, at en obduk-tion kan være med til at afklare, hvorfordødsfaldet er indtruﬀet.Det er også vor erfaring, at denne videnkan være en vigtig oplysning i processenmed at komme over et uventet tab og enhjælp, når sorgen skal bearbejdes.Vi vil med denne pjece fortælle, hvordandet foregår, når Retsmedicinsk Institutgennemfører en obduktion.

Hvem beslutter om derskal ske en retslægeligobduktionVed det retslægelige ligsyn, som er en ydre un-dersøgelse af den afdøde, vil politiet i samarbejdemed embedslægen afgøre, om der skal foretagesen retslægelig obduktion.Politiet vil forud for ligsynet have informeret depårørende om, at der muligvis kan blive foretageten obduktion.Som pårørende kan man modsætte sig en obduk-tion. Men hvis politiet fastholder, at der skal ske enretslægelig obduktion, skal spørgsmålet fore-lægges retten inden 24 timer. Her vil en dommerafgøre, om der skal gennemføres en obduktion.Politiet kan også på vegne af Arbejdsskadestyrel-sen m.v. anmode om en obduktion.

Hvad er formåletFormålet med den retslægelig obduktion er så vidtmuligt at ﬁnde frem til dødsårsagen.Ved obduktionen kan retslægerne vurdere, hvor-dan forandringer og læsioner på afdøde kan væreopstået. Dette kan være med til at afgøre, om derligger et strafbart forhold bag dødsfaldet.Ved formodede arbejdsskader kan obduktioneneksempelvis afklare, om der kan blive tale omudbetaling af erstatning.

Hvorforetages obduktionenDen retslægelige obduktion ﬁnder sted på Rets-medicinsk Institut, Aarhus Universitet. Den afdødebliver derfor kørt med Falck til Århus efter detretslægelige ligsyn.Obduktionen vil som hovedregel ﬁnde sted dagenefter det retslægelige ligsyn, og afdøde vil blivekørt tilbage til hjem-sygehuset efter obduktionen.

Hvordan foregår en retslægeligobduktion1. Lægen foretager først en ydre undersøgelse afafdøde, hvor han/hun undersøger for læsioner,sygdom m.v.2. Derefter undersøger lægen de indre organer ibrysthule, bug og kranie. Ved mistanke om brudeller sygdom undersøges også skelettet.De indre organer tages ud af kroppen ogundersøges enkeltvis af lægen. Lægen tagerprøver fra væv, som bliver undersøgt yderligere.Dette væv vil blive opbevaret for altid påRetsmedicinsk Instituts laboratorium.De indre organer vil, med mindre der skalforetages yderligere undersøgelser, blive lagttilbage i afdøde, som herefter bliver gjort pænt istand.3. Tilsidst bliver afdøde tildækket med et ligklæde.Hvis de pårørende ønsker det, er der hereftermulighed for at tage afsked med afdøde.

Hvordan får pårørendeoplysninger om resultatetaf obduktionenResultatet af obduktionen, sendes med brev tilpolitimesteren i den politikreds, hvor døden erindtrådt. Der sendes samtidig en kopi af brevet tilembedslægen.Pårørende kan kontakte politiet eller embedslæ-gen for at få oplysninger om, hvad obduktionenhar vist, og hvad døden skyldes.Det er også muligt, hvis politiet og embedslægener indforstået hermed, at kontakte RetsmedicinskInstitut og her tale med den læge, som har haftansvaret for obduktionen.Pårørende kan også henvende sig hos egen læge,som kan hjælpe med at skaffe resultatet af obduk-tionen.

Hvad sker der, hvis politietafgør, at der ikke skal væreen retslægelig obduktionI så fald vil der ikke blive udført retslægelig obduk-tion. Men det vil da i nogle tilfælde være muligt atfå foretaget en obduktion på hospitalet.En sådan obduktion vil blive gennemført på denpatologiske afdeling, på det nærmeste sygehus.Undersøgelsen vil blive gennemført af en special-læge i patologisk anatomi.Der bliver altså ikke automatisk udført en ob-duktion på sygehuset – man skal som pårørendeudtrykkeligt fremsætte et ønske herom.En sådan anmodning om obduktion skal fremsæt-tes umiddelbart efter det retslægelig tilsyn.Bedemanden og/eller egen læge kan hjælpe medat få lavet aftale om en obduktion på sygehuset.