Sundhedsudvalget 2010-11 (1. samling)
L 171 Bilag 1
Offentligt
Indenrigs- og SundhedsministerietEnhed:Sagsbeh.:Sags nr.:Dok. Nr.:Dato:SygehuspolitikSUMJVB100546547785922. marts 2011
Høringsnotat til Sundhedsudvalget vedr. forslag L 171 til Lov omændring af Sundhedsloven(Udvidet adgang til offentlige registre og elektro-niske patientjournaler m.v.)
GenereltNotatet behandler de væsentligste høringssvar.
Bemærkninger til de enkelte forslag
1. Udvidelse af adgangen for sundhedspersoner til elektroniske helbredsoplys-ninger m.m.
Hvilke faggrupper skal omfattes af udvidelsenSamtlige høringsparter, herunder såvel myndigheder som fag-, interesse- og pati-entorganisationer samt flertallet i Det Etiske Råd, dog med undtagelse af Landsfor-eningen af nuværende og tidligere psykiatripatienter (LAP), har tilkendegivet, at derbakkes op om en udvidelse af kredsen af sundhedspersoner, som i fornødent om-fang kan indhente historiske og aktuelle oplysninger om patienten, når det er nød-vendigt i forbindelse med aktuel behandling af denne. Der er forståelse for, at deter til gavn for patientsikkerheden og behandlingsresultaterne, at sundhedspersonermed et sagligt behov kan gøre sig bekendt med patientens sygdomshistorik. Udvi-delsen betragtes som en forudsætning for, at de nuværende systemer kan anven-des endnu mere effektivt i forhold til behandlingen af patienterne.Lægeforeningen har bemærket, at den foreslåede afgrænsning af personkredsenfindes relevant og mener ligeledes, at muligheden for indenrigs- og sundhedsmini-steren til at kunne udvide den omhandlede personkreds er en hensigtsmæssigfremtidssikring af bestemmelsen.Dansk Sygeplejeråd og Jordemoderforeningen har bemærket, at den foreslåedeudvidelse imødekommer et behov, som disse organisationer har gjort opmærksompå allerede ved vedtagelse af den nugældende § 42 a i sundhedslovens. Der op-fordres dog til, at der udarbejdes en vejledning, som i et mere tilgængeligt sproggør rede for det nye regelsæt, hvilket for Dansk Sygeplejeråd navnlig gør sig gæl-dende i forhold til værdispringsreglen i lovens § 42 a, stk. 6.
2Danske Regioner har bemærket, at udvidelsen bør omfatte alle autoriseredesundhedspersoner og ikke blot udvalgte faggrupper. Regionerne anfører i den for-bindelse, at navnlig autoriserede psykologer, som arbejder i sygehusvæsenet, sy-gehusansatte fysio- og ergoterapeuter samt bioanalytikere bør sidestilles med defaggrupper, som er foreslået omfattet af § 42 a, stk. 1, omend dette vil kunne skepå bekendtgørelsesniveau ved udnyttelse af bemyndigelsesbestemmelsen i § 42 a,stk. 1, 2. pkt.Danmarks Apotekerforening har bemærket, at man også bør udnytte farmaceuter-nes lægemiddelekspertise og lade denne faggruppe været omfattet af udvidelsen.Det er blandt andet anført, at det vil være relevant for apoteksfarmaceuten at haveadgang til visse laboratoriedata såsom patientens blodtryk, og at indhentning afsamtykke fra patienten vil være en besværlig barriere for vidensdeling mellem pati-entens egen læge og det pågældende apotek. Apotekerforeningen foreslår derfor,at sundhedslovens regler om videregivelse indrettes således, at en sådan udveks-ling bliver mulig uden forudgående samtykke fra patienten.Pharmadanmark har bemærket, at det findes bemærkelsesværdigt og ikke i over-ensstemmelse med reglerne om opslag i medicinoplysninger, at sygehusansattekliniske farmaceuter ikke inddrages i den tiltænkte udvidelse af sundhedslovens §42 a. Det er endvidere anført, at i et godt patientforløb er der tale om et samlet bil-lede, og det er svært og begrænsende at trække så klare skel mellem, hvem der erbetydende for et godt patientforløb, og hvem der kan udelades, og derfor ikke kananses som tilstrækkeligt betydende, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet læggerop til. Hvis de kliniske farmaceuter tillige har adgang til den elektroniske patient-journal, vil de gennem kendskabet til patientens oplysninger kunne bidrage til denaktuelle behandling af patienten.Datatilsynet har i forhold til den foreslåede udvidelse af § 42 a, stk. 5, anført, atnødvendighedskravet i persondatalovens § 7, stk. 5, ikke ses at være en forudsæt-ning i bemærkningerne i forhold til de grupper af sundhedspersoner, som foreslåsomfattet af bestemmelsen, hvorfor der ikke findes at være en reel saglig begrun-delse for udvidelsen.
Kommentar:Der er ved den foreslåede ændring af, hvilke grupper af sundhedspersoner som ef-ter sundhedslovens § 42 a, stk. 1, i fornødent omfang kan indhente aktuelle såvelsom historiske helbredsoplysninger m.v. om patienter i elektroniske systemer, nårdet er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af en patient, taget ud-gangspunkt i Sundhedsstyrelsens sundhedsfaglige vurdering af, hvilke grupper derhar et velbegrundet og reelt behov for at blive omfattet af den foreslåede udvidel-se.Det er ikke fundet hensigtsmæssigt at udvide bestemmelsen i en sådan grad, at al-le autoriserede sundhedspersoner – uanset uddannelsesmæssig baggrund – omfat-tes, idet der er tale om følsomme oplysninger om patienter. Der kan være stor for-skel på arbejdsgangene på de enkelte behandlingssteder. Af samme årsag har le-delsen på behandlingsstedet mulighed for efter § 42 a, stk. 4, til at tildele adgangtil enkelte eller grupper af sundhedspersoner, der har et behov for at kunne foreta-ge opslag efter stk. 1 med henblik på at varetage deres funktioner og opgaver. In-denrigs- og sundhedsministeren vil desuden efter det foreslåede bestemmelse kun-
3ne tildele hele grupper af sundhedspersoner en sådan adgang, såfremt det på etsenere tidspunkt måtte vise sig at være hensigtsmæssigt.
For så vidt angår den foreslåede udvidelse af § 42 a, stk. 5, bemærkes, at det foralle sundhedspersoner, som efter denne bestemmelse indhenter helbredsoplysnin-ger m.v. i elektroniske systemer, er et krav efter bestemmelsen, at indhentningener nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væ-sentlige hensyn til patienten, herunder en patient, der ikke kan varetage sine inte-resser, sundhedspersonen eller andre patienter. Akutberedskabet er således i dagbaseret på, at også andre end læger, fx ambulancebehandlere med særlig kompe-tence, skal kunne indhente elektroniske helbredsoplysninger om en patient, der ek-sempelvis på grund af bevidstløshed, er ude af stand til at varetage sine interesser.Høringssvarene giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget. Indenrigs-og Sundhedsministeriet vil dog være indstillet på at overveje at udfærdige en vej-ledning som foreslået af Jordemoderforeningen og Dansk Sygeplejeråd.
DatasikkerhedFlere høringsparter, herunder Datatilsynet, Danske Regioner, Danske Handicapor-ganisationer og Forbrugerrådet har bemærket, at det er vigtigt, at de personføl-somme oplysninger, der findes i journaler m.v., fortsat beskyttes bedst muligt indenfor rammerne af den udvidede adgang. Der bør derfor fastsættes regler om privatedataansvarliges logningspligt, loggens indhold, opbevaring og sletning, jf. § 42 c,stk. 1, ligesom der bør fastsættes regler om borgerens adgang til oplysninger hosoffentlige og private dataansvarlige om, hvem der har foretaget opslag i patientenselektroniske patientjournal, og på hvilket tidspunkt, jf. § 42 c, stk. 2.Det Etiske Råd har udover at understrege vigtigheden af patienternes ret til privatlivog mulighed for at afgive et såkaldt negativt samtykke til elektronisk indhentning, jf.§ 42 a, stk. 7, foreslået, at sundhedspersonalet skal lære at anvende systemernepå den korrekte måde.Forbrugerrådet foreslår en teknisk løsning, som sikrer, at kun de relevante data til-går den relevante sundhedsperson.Dansk Institut for Menneskerettigheder har bemærket, at der bør foretages over-vågning af, hvilke persongrupper, der anvender helbredsoplysningerne, samt i hvil-ket omfang værdispringsreglen vil blive anvendt, og om det ønskede formål kanopnås på en mindre indgribende måde.Ældremobiliseringen har bemærket, at man er positivt indstillet over for udvidelsenaf § 42 a, stk. 1, men savner bestemmelser, der tager hånd om sikkerhed og kon-trol med eventuelt misbrug, hvorfor det ikke findes betryggende, at man blot formo-der, at stikprøvekontrol er en del af regionernes sikkerhedsforanstaltninger.
Kommentar:Indenrigs- og Sundhedsministeriet er opmærksomt på behovet for fornøden sikker-hed omkring patienternes personfølsomme data. Som ligeledes angivet i lovforsla-get og i forlængelse af den forudgående redegørelse om de praktiske erfaringer
4med indhentningsreglerne har ministeriet til hensigt at undersøge de økonomiskemuligheder for at udnytte bemyndigelsesbestemmelserne i § 42 c.
Hertil kommer, at patienterne allerede i dag via funktionen ”min log” på hjemmesi-den www.sundhed.dk med digital signatur eller NemID har en elektronisk adgangtil - i det omfang regionerne tilbyder det - at efterse, hvem der har foretaget opslagi blandt andet den elektroniske patientjournal og Den Personlige Elektroniske Medi-cinprofil. Det bemærkes endvidere, at Datatilsynet i praksis i dag har stillet betin-gelse om logning i forhold til private sygehuse (men ikke har mulighed for at gøredette i forhold til andre private dataansvarlige).Som det ligeledes nævnes i lovforslaget viser de praktiske erfaringer, at der i til-strækkeligt omfang gives eller snart vil blive givet systematisk information om ret-ten til at frabede sig elektronisk indhentning, jf. § 42 a, stk. 7.Den mere specifikke indretning af de tekniske sikkerhedsforanstaltninger på detenkelte behandlingssted findes fortsat bedst placeret lokalt eller regionalt.Høringssvarene giver således ikke anledning til ændringer i forslaget.
2. Præcisering af sundhedspersoners adgang og pligt til at videregive oplys-ninger om en afdød patients sygdomsforløb til pårørende og behandlendelægerDer er fra flere høringsparter, herunder navnlig patientorganisationerne, givet ud-tryk for opbakning til den foreslåede præcisering af de pårørendes ret til oplysnin-ger om den afdødes sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde.Lægeforeningen har bemærket, at der er tale om en forbedring. Det er samtidig udfra et læringsperspektiv en væsentlig forbedring, at det bliver obligatorisk efter an-modning at videregive samme oplysninger til afdødes egen læge eller den læge,som havde patienten i behandling.Danske Regioner har bemærket, at præciseringen ikke får betydning i praksis, idetreglerne allerede i dag administreres i overensstemmelse med ministeriets og Fol-ketingets Ombudsmands fortolkning af reglen.
Kommentar:Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i forslaget.
3. Bemyndigelse til indenrigs- og sundhedsministeren til (også) at fastsætteregler om privathospitalers it-anvendelseLægeforeningen har bemærket, at den er positivt indstillet over for, at der mednærværende forslag stilles de samme krav til it-anvendelsen for de private så velsom de offentlige aktører.
Kommentar:Sygehuspolitisk center finder det positivt, at de få bemærkninger til forslaget omændring af § 193 a er positive, og særligt at repræsentanterne for det sundheds-faglige miljø ser en værdi i, at ministerens bemyndigelse udvides til at gælde forprivathospitalerne.Høringssvarene giver således ikke anledning til ændringer i forslaget.
5
4. Udvidelse af kommunalbestyrelserne og regionernes adgang til, efter nærme-re af indenrigs- og sundhedsministeren fastsatte regler, at indhente og be-handle persondata fra offentlige registre om patienters modtagelse af sund-hedsydelser - til brug for tilrettelæggelse og planlægning af deres indsatserpå sundhedsområdet og på tværs af sektorer
Afvejning af forslagets formål og oplysningernes karakter over for risiko formisbrug af dataÆldresagen bemærker, at det er positivt, at kommuner og regioner kan hente datatil brug for planlægning af sundhedsindsatsen, men at der er behov for at fastsættenærmere regler for, hvilke registre der kan gives adgang til.KL bemærker, at den udvidede adgang til data vil optimere kommunernes mulighedfor at tilrettelægge og planlægge indsatsen på sundhedsområdet og styrke det ind-byrdes samarbejde på tværs af sektorer. Danske Regioner bemærker, at lovforsla-get åbner op for, at særdeles personfølsomme oplysninger bliver givet videre til enanden myndighedsenhed. Danske Regioner mener, at kommunernes behov for da-ta til planlægning kan imødekommes ved, at regionerne leverer de data til kommu-nerne, der i det konkrete tilfælde er brug for. Danske Regioner anfører på den an-den side, at regionerne har behov for en tilsvarende mulighed for at kunne rekvirerekommunale data til konkrete planlægnings- og analyseformål.Lægeforeningen bemærker, at kommunernes behov for data med henblik på plan-lægning, evaluering og forbedring af den kommunale indsats må kunne tilgodesespå anden måde end ved at give kommunerne en generel adgang til at indhente pa-tientoplysninger fra behandlingssektoren. En generel adgang til patientdata er forvidtgående i forhold til formålet. Tilsvarende bemærker Forbrugerrådet, at den ud-videde adgang til data strider mod proportionalitetsprincippet.Datatilsynet henleder opmærksomheden på, at det på nogle punkter bør præcise-res, at lovforslaget ligger inden for persondatalovens rammer, herunder at dataudelukkende må indhentes og behandles i statistisk øjemed.Danske Regioner anfører, at en generel adgang til videregivelse af personfølsom-me oplysninger til en anden myndighed skaber en øget risiko for misbrug af oplys-ningerne samt risiko for, at nogen kan finde på at fravælge behandling for at undgåspredning af de personfølsomme oplysninger. Ældresagen anfører, at det bør præ-ciseres, at data ikke må indgå i den individuelle sagsbehandling. Danske Handi-
6caporganisationer bemærker, at der med løbende mellemrum bør følges systema-tisk op på, at den udvidede dataadgang ikke bliver misbrugt.Forbrugerrådet bemærker, at kommunernes og regionernes behov for at følge be-stemte, individuelle patientforløb bør imødekommes ved brug af it-systemer, dergør det muligt at udnytte data, samtidig med at den enkelte borger bevarer sin ano-nymitet.
Kommentar:Ifølge lovforslaget fastsætter ministeren nærmere regler for, hvilke registre og per-sonoplysninger der kan gives adgang til.For at kunne imødekomme patienternes stigende forventninger til sammenhæn-gende behandlingsforløb og høj behandlingskvalitet og patientsikkerhed på tværsaf sektorer er det nødvendigt, at kommunerne og regionerne i højere grad delerderes viden om borgernes modtagelse af sundhedsydelser. Så kan de optimere de-res tilrettelæggelse og planlægning af deres sundhedsindsatser og skabe øgetsammenhæng mellem det regionale sundhedsvæsen og de kommunale sundheds-og plejeopgaver. Dette understøttes med lovforslaget, som indebærer, at de cen-trale sundhedsmyndigheder vil kunne stille oplysninger til rådighed, som i forvejenfindes hos disse myndigheder.Anonymiserede patientdata vil ikke altid kunne imødekomme kommunernes behov,da cpr-nummeret skal bruges til at koble data i forbindelse med tværsektorielleanalyser.Høringssvarene har givet anledning til præciseringer i lovforslagets bemærkninger,som bl.a. foreslået af Datatilsynet. Det er således præciseret, at de oplysninger, derindhentes i medfør af bestemmelsen alene må anvendes i overensstemmelse medpersondatalovens § 10. Det er præciseret, at de personoplysninger, kommunerneog regionerne indhenter i medfør af den foreslåede bestemmelse, udelukkende måbehandles i statistisk øjemed. Det er endvidere præciseret, at behandlingen af op-lysningerne - ud over at denne må begrænses til relevante personer - også skalske på en måde, der i it-teknisk henseende er adskilt fra kommunernes/regionernesalmindelige administrative sagsbehandling, samt at oplysninger i videst muligt om-fang behandles i en form, hvor de ikke er umiddelbart personhenførbare, f.eks. så-ledes at de opbevares i krypteret form eller under et løbenummer i stedet for underpersonnummer.
Der bliver ikke tale om en generel eller automatisk adgang til data for kommunerneeller regionerne. Derimod er der kun tale om en adgang for de medarbejdere, derskal anvende oplysninger om enkeltpersoners helbredsoplysninger m.v. med hen-blik på statistiske undersøgelser. De aggregerede ikke-personhenførbare oplysnin-ger vil herefter kunne anvendes til brug for planlægning og tilrettelæggelse af op-gaver på sundhedsområdet. Kommuner og regioner må således ikke bruge de ind-hentede personoplysninger til sagsbehandling i forhold til den enkelte borger.Der bliver for de nævnte medarbejderes vedkommende ikke tale om adgang til selvat foretage søgning i de nævnte offentlige registre. Det er den dataansvarligemyndighed for det register, oplysningerne ønskes indhentet fra, der skal tage stil-ling til, om regionen eller kommunen må indhente de pågældende oplysninger. Iden forbindelse må den dataansvarlige myndighed tage stilling til, om det til brugfor regionens eller kommunens generelle planlægning af sin sundhedsindsats er
7nødvendigt for regionen eller kommunen at modtage de pågældende oplysningerpå personniveau, eller om det vil være tilstrækkeligt alene at udlevere de pågæl-dende oplysninger i aggregeret form, jf. herved proportionalitetsprincippet i per-sondatalovens § 5, stk. 3. Regionen eller kommunen skal derfor over for den data-ansvarlige myndighed begrunde, hvorfor det er nødvendigt at modtage de pågæl-dende oplysninger på personniveau.
Som det fremgår af lovbemærkningerne, vil Indenrigs- og Sundhedsministerietfastsætte nærmere regler for opfyldelse af sikkerhedsbekendtgørelsen. De vilblandt andet indebære en begrænset systemadgang, og at alle dataudtræk skallogges, hvorved der vil kunne foretages kontrol af den enkelte medarbejders log-ning. Samtidig vil der blive fastsat krav til regionsrådene og kommunalbestyrelserneom at foretage jævnlige kontroller af loggen.
Samlet konklusionHøringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovteksten, men til præcise-ringer i lovforslagets bemærkninger om, at forslaget ligger inde for persondatalo-vens rammer.
8Hørte myndigheder og organisationer m.fl.Lovforslaget har været i høring hos nedenstående myndigheder og organisationer m.fl.De med fed markerede har afgivet høringssvar på tidspunktet for notatets udarbejdel-se.
Kommunale parter m.fl.Danske Regioner,Regionernes Lønnings- og Takstnævn ogKL.Faglige organisationer m.fl.:Dansk Sygeplejeråd,Den Almindelige Danske Lægeforening,Praktiserende Lægers Organisation,Dansk Psykiatrisk Selskab,Børne- og Ungdoms Psykiatrisk Selskab,FOA,Farmakonomforeningen,Dansk Farmaceutforening,Tandlægeforeningen,JordemoderforeningenPharmadanmarkTandlægernes Nye Landsforening.Patientforeninger m.fl.:Center for Små Handicapgrupper,Danske Handicaporganisationer,Danske Patienter,Dansk Handicapforbund,Dansk Selskab for Patientsikkerhed,Det Centrale Handicapråd,Forbrugerrådet,Hjerteforeningen,Hospice Forum Danmark,Kræftens Bekæmpelse,Patientforeningen i Danmark,Scleroseforeningen,ÆldreForum,ÆldremobiliseringenÆldresagen.Andre private foreninger og institutioner m.fl.Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker,Dansk IT - Råd for IT- og persondatasikkerhed,Danmarks Apotekerforening,Sankt Lukas Hospice,Diakonissestiftelsens Hospice,Sct. Maria Hospice Center,Rehabiliteringscentrene for traumatiserede flygtninge OASIS, RCT-Jylland ogRCT i København,Epilepsihospitalet i Dianalund,
9
Sclerosecentrene i Haslev og Ry,PTU’s Rehabiliteringscenter,Center for sundhed og træning i Middelfart,Center for sundhed og træning i Århus, Center for sundhed og træning iSkælskør,Rehabiliteringscenter for Muskelsvind,Vejlefjord,Center for Hjerneskade,KamillianerGaardens Hospice,Hospice Fyn,Arresødal Hospice,Hospice Sjælland,Hospice Sønderjylland,Anker Fjord Hospice,Hospice Limfjord,Hospice Sydvestjylland,Hospice Vendsyssel,Hospice Djursland ogKong Chr. X's Gigthospital i Gråsten.Statslige myndigheder m.fl.:Datatilsynet,Den Centrale Videnskabsetiske Komité,Etisk Råd,Institut for Menneskerettigheder,Rigsrevisionen,Grønlands SelvstyreogRigsombuddet på Færøerne.
