Vedrørende forslag (189) til Lov om ændring af lov om skibes besætning, lov om be-

skatning af søfolk, sømandsloven, lov om Handelsflådens Velfærdsråd og lov om

sikkerhed til søs

Bilfærgernes Rederiforening, der repræsenterer rederier, der udfører ca. 80 pct. af passa-gerer og godstransport med passagerskibe via danske havne ser positivt på en justering afmuligheden for at tillade, at skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS)kan føres af én person, som ikke har dansk indfødsret eller er omfattet af EU/EØS-reglerne om fri bevægelighed, etablering af et udenrigsfradrag for visse danske søfarende,økonomisk beskyttelse af efterladte søfarende og gennemførelse af ændringsprotokollentil SUA-Konventionen m.v. Vi henviser i den forbindelse til Rederiforeningernes hø-ringssvar af 16. februar 2011. Bilfærgernes Rederiforening er part i dette høringssvar.Imidlertid har danske passagerskibe, der besejler dansk havn ikke gavn af de nævnte for-slag, allerede fordi fleksibiliteten omkring skibsføreren alene vedrører DIS-registreredeskibe. Danske skibe, der transporterer passagerer mellem danske havne kan ikke registre-res i DIS og nyder derfor ikke de konkurrencemæssige fordele, der udspringer herfra.Endvidere gør sprogkrav – særligt de danske særregler – at det næppe er realistisk, at an-sætte en ikke EU-borger som skibsfører i et DIS-registreret passagerskib, der sejler mel-lem en dansk og en udenlandsk havn.Endvidere driver medlemmer af Bilfærgernes Rederiforening ikke passagerskibe underfremmed flag uden for EU området, hvorfor den forbedrede konkurrencesituation fordanske søfarende ikke har betydning for medlemmerne, men vi er positive overfor demuligheder, det giver danske søfarende i øvrigt.Lovforslagets eneste elementer, der reelt vedrører dansk færgefart, er overtagelse af sta-tens bidrag til hhv. Handelsflådens Velfærdsråd og Søfartens Arbejdsmiljøråd. I den for-bindelse henledes opmærksomheden på, at Velfærdsrådets service ikke er rettet mod fær-gefart på dansk havn, hvor de ansatte efter endt arbejde om bord i de fleste tilfælde tager

hjem til deres bopæl. Andre ansatte er kun om bord i en meget kort periode - ofte 3 dagead gangen.Det er derfor naturligt, at der ikke gives velfærdsservice til de søfarende om bord på fær-ger, der anløber dansk havn mange gange om dagen, besejler havne mellem landsdeleneeller varetager betjeningen af de mange danske ø-samfund. Disse søfarende har stort setsamme adgang til nyhedsformidling m.v. som andre arbejdstagere, der arbejder i hold-drift. De bruger derfor ikke Velfærdsrådets service.Imidlertid betaler både private og kommunale færgerederier til Handelsflådens Velfærds-råd og ofte forholdsmæssig mere end de øvrige skibe i Handelsflåden. Det skyldes, atfærgerne betaler fuldt bidrag for hver søfarende, der gør tjeneste om bord i samme stil-ling. Det betyder, at der betales en fuld ydelse for den søfarende, der møder på morgen-vagten, fuld ydelse for den søfarende, der møder på aftenvagten og fuld ydelse for densøfarende der møder på nattevagten uanset, at de kun er om bord når de er på arbejde –f.eks. 8 timer.Endvidere har vi observeret, at der sågar opkræves for søfarende ansat på færger uanset,at de ikke har været om bord. I den øvrige del af Handelsflåden betales kun bidrag for sø-farende, der er om bord. Der er således behov for en præcisering af bidragsreglerne.Det kan i den forbindelse foreslås at bruge samme parameter som ved opkrævning af bi-drag til Ulykkesforsikring, hvor der alene betales bidrag for den enkelte søfarende i for-hold til det antal timer den pågældende er på sin arbejdsplads om bord.Det er på baggrund af færgefartens minimale træk på Velfærdstjenesten og den skævefordeling af bidragsbyrden for både redere og søfarende i forhold hertil, at Rederiforenin-gerne i vores fælles høringssvar mener, at den nuværende fordeling af betalingen på re-derside bør ændres. Den øgede betaling på rederside foreslås således betalt ved, at meraf-giften, svarende til Statens faktiske betaling, alene betales for søfarende forhyret på dan-ske skibe i udenrigsfart. Dette kriterium kendes og benyttes i forvejen i Sygesikrings-bekendtgørelsen.Vi håber på Erhvervsudvalgets velvillige behandling af sagen, og står selvsagt til rådig-hed såfremt der ønskes yderligere informationer.Med venlig hilsenBILFÆRGERNES REDERIFORENING