Det næste punkt på dagsordenen er:

21) 1. behandling af lovforslag nr. L 193:

Forslag til lov om ægtefælleskifte m.v.

Af justitsministeren (Lars Barfoed).

(Fremsættelse 15.04.2011).

Forhandlingen er åbnet. Fru Karen Jespersen som ordfører for Venstre. Der står hr. Kim Andersen på mine papirer, men velkommen til.

Lovforslaget drejer sig om regler for skilsmisser i de tilfælde, hvor parterne ikke kan blive enige om at dele boet. Det er jo heldigvis sådan, at de fleste selv finder ud af at dele boet, når de bliver skilt eller separeret, men der er jo tilfælde, hvor man ikke kan blive enige og har brug for hjælp udefra.

De regler, man har i dag, stammer helt tilbage fra 1874 og er blevet justeret nogle enkelte gange, de er desuden ret uklare og meget begrænsede, så de har givet anledning til en del kritik gennem årene. Derfor er der blevet nedsat et udvalg, der har afgivet en betænkning, og lovforslaget her bygger på den betænkning. Det betyder, at der nu kommer klare regler på hele det her område, og det er bestemt en god idé, som Venstre kan støtte.

Der er også gennemgående ret positive høringssvar. Jeg vil lige pege på tre områder, hvor der sker en forbedring. Man kan sige for det første, at der kommer en mere klar ansvarsfordeling. Det bliver tydeligere, at skifteretten står for de grundlæggende beslutninger, mens den person, der hedder bobehandleren, tager sig af den løbende afvikling af det fælles bo, hvor det er påkrævet.

Det andet princip er, at det skal gå hurtigt. Der er så vidt muligt nogle klart afgrænsede tidsforløb, og der er et økonomisk incitament til parterne om ikke at trække sagen i langdrag.

Endelig er der for det tredje lagt op til mere smidige regler, dvs. at den offentlige bistand også kan gives til en del af boet, og ugifte og ægtepar med særeje får nu også samme muligheder. Så man kan sige, at det her alt i alt er en forbedring af regler for mennesker, der står i en vanskelig situation, og det kan Venstre støtte.

Tak til fru Karen Jespersen. Så er det fru Lise von Seelen som ordfører for Socialdemokratiet.

Tak. Lovforslaget her bygger jo, som det også lige blev nævnt, på den betænkning, som Ægtefælleskifteudvalget er kommet med. Det er jo en meget, meget grundig gennemgang af det nuværende regelsæt. At der er brug for det, når det regelsæt, vi bruger i dag, bygger på en lovgivning helt tilbage fra 1874 med enkelte justeringer, er jo soleklart, når vi tænker på, hvordan måden, vi lever med hinanden på, har ændret sig i den periode.

Der er flere forbedringer i forslaget, som vi kan glæde os over i de tilfælde, hvor parterne ikke kan blive enige, og forslaget bygger jo også på, at det stadig væk er forventningen, at de fleste selvfølgelig, når de skal skilles eller separeres, opnår en enighed om det. Men i de tilfælde, hvor det desværre ikke sker, og man behøver hjælp udefra, synes vi, at der er klare forbedringer her. Vi opfatter det som en klar fordel, at bodelingen kan ske, uden at der er så store udgifter for parterne, og at der er en klar opdeling i opgaver, og hvordan de fordeles imellem og bobehandleren og skifteretten.

Vi oplever også, at det er en god idé, at bobehandlerne er autoriserede og skal indgå i et samarbejde med skifteretten, men vi er meget optaget af, at valg af bobehandler er et valg, borgeren skal gøre sig, at borgeren er bekendt med, hvilke omkostninger der er forbundet med det allerede ved det første møde med bobehandler, og vi er noget optaget af at få afdækket, hvis parterne på det møde ikke er enige, om man som den borger, der står og skal have hjælp, så kan lave et nyt valg.

Høringssvarene er jo i virkeligheden meget positive. Der er enkelte områder, som bliver nævnt, som man skal fokusere på. Lovforslaget rummer jo den mulighed, at ministeren kan træffe beslutninger om, at bodeling skal ske i Danmark, hvis alene en af parterne er tilknyttet det danske. Der finder vi, at det er meget, meget vigtigt, at vi lever op til samarbejdet, som vi har både internationalt og europæisk, og at vi er i samklang med vores omverden.

Datatilsynet fortæller os, at når en af parterne forsøger at være passiv i processen og ikke vil indgive oplysninger, så kan skifteretten hente disse oplysninger, og der er det vigtigt, at man hele tiden har proportionalitetsprincippet inde, sådan at personfølsomme oplysninger ikke leveres på en måde, så det kommer til skade for retssikkerheden for den enkelte.

Så er der en ting, som undrer os, og det er, at man jo i bemærkningerne redegør for, at man forventer, at der vil være et stigende antal behandlinger både hos skifteretten og eventuelt byretten, og derfor forbavser det os meget, at man siger, at det her ingen omkostninger har, hvis man ikke vil acceptere, at fristerne forlænges for behandling, og da vi jo ser hele lovforslaget som et ønske om, at sagsbehandlingen også skal gå hurtigt, hvilket vi synes er rigtigt, fordi de problemer, der findes i de her områder, bestemt ikke vinder ved, at de trækkes i langdrag, så vi er lidt undrende over for, hvordan vi kan gennemføre det her, uden at det har nogle omkostninger overhovedet.

Så vi Socialdemokrater vil gerne støtte forslaget, men med baggrund i de sidste tre bemærkninger, som vi synes der er grund til at holde øje med, vil vi gerne have indført, at vi laver en opfølgningsbestemmelse efter 3 år for at se, om man rammer rigtigt, og om man faktisk får rammet de her ting præcist nok ind. Ellers synes vi, at der mange forbedringer i det, som vi gerne vil støtte.

Tak til fru Lise von Seelen, og så er det hr. René Christensen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Til lovforslaget om det her med ægteskabsskifte må vi sige, at vi jo tit her i Folketinget bliver beskyldt for, at vi hele tiden laver lovgivningen om, at det er bureaukratisk, og at det er svært at følge med i. Her har vi så en lovgivning, der går tilbage til 1874, og sidst vi rigtig fik kigget på den, var i 1963. Nu står vi i 2011, og nu reviderer vi den endnu en gang. Så man kan sige, at her er der i hvert fald en lovgivning, som ikke hele tiden har været oppe og er blevet vendt.

Når vi læser lovforslaget igennem, må vi sige, som de tidligere ordførere også har sagt, at det er nogle positive ændringer, der kommer her, til glæde for de familier, hvor man jo desværre er kommet i den situation, at man skal gå fra hinanden efter et ægteskab.

Det, som vi har hæftet os meget ved, er, som den tidligere ordfører fra Socialdemokratiet også nævnte, økonomien. Der står bl.a., at man forventer, at det vil gå fra 800 sager i dag op til det dobbelte, nemlig 1.600 sager fremadrettet. Samtidig skriver man i forslaget i forbindelse med den fri proces, at i skiftesager omfatter fri proces også advokatbeskikkelse, således at salæret i første omgang betales af statskassen, medmindre den fri proces undtagelsesvis begrænses, således at den ikke omfatter advokatbeskikkelse. Der er vi meget enige med Socialdemokratiets ordfører i, at vi grundlæggende ser det her som en stor forbedring.

Vi har jo også set sager her på det sidste – der er desværre mange – med folk, som var ude at købe dyre boliger, inden boligboblen brast. Efterfølgende er økonomien så faldet fra hinanden, og man står i en situation, som er svær at komme ud af. Vi forventer ikke, at folk skal blive sammen på grund af dårlig økonomi og udsætte hinanden for det, så derfor er vi glade for, at der nu bliver mulighed for at få sagsbehandlingstiderne ned. Men vi vil også meget gerne holde fast i, at det ikke er skatteborgerne, der skal betale for, at folk har valgt at have et dårligt ægteskab og derfor vælger at gå ind i en skilsmisse. Så vi vil meget gerne i udvalgsbehandlingen tage op, hvordan vi får lagt en revisionsbestemmelse ind.

Jeg kan høre, at Socialdemokraterne allerede nu har lagt op til, at det eventuelt kunne være om 3 år. Vi har ikke lagt os fast på, om det lige skal være om 2 eller 3 år, men det synes jeg vi skal tage i forbindelse med udvalgsarbejdet, så vi kan holde fast i den del.

Ellers er vi overvejende positive over for, at det bliver smidiggjort til glæde for de personer, som desværre er kommet i den situation, at de skal skilles, men vi mener ikke, det er skatteborgerne, der skal betale for den eventuelt kommende merudgift. Så vi ser frem til, at vi får kigget på, hvordan vi kan få lagt en revisionsbestemmelse ind i lovgivningen.

Tak til hr. René Christensen. Så er det fru Meta Fuglsang som ordfører for SF.

Det er jo rigtigt, at når det gælder den her sag, så gør vi i hvert fald ikke noget overilet. Der er gået lang tid, siden der sidst blev kigget på det her, men vi betragter det i SF som et stort fremskridt, at vi får det her lovforslag om ægtefælleskifte. Det er et område, hvor mange må have følt sig retsløse, når de har stået med problemer i forbindelse med den økonomiske deling efter separation eller skilsmisse. Det er ikke en ønskelig situation for borgerne, at de føler sig retsløse på et område som det økonomiske, hvor man er så følsom, som man er i en situation under opbrud fra et ægteskab.

Man kan diskutere, om det er en privat eller offentlig opgave at lave den her bodeling, men det, der er vigtigt, er i hvert fald, at der er mulighed for at få hjælp til dem, der ikke kan komme videre på andre måder. Og når vi har besluttet, at der skal være en mulighed for at få noget offentlig hjælp til det her, og at det er værd at gøre, så kan vi lige så godt gøre det ordentligt og sørge for, at den lov, vi så får lavet, i hvert fald bliver en lov, som fungerer, og som bliver holdbar.

Det, vi lægger vægt på, er nogle af de samme ting, som de tidligere ordførere har lagt vægt på, nemlig at der bliver en klar opgavefordeling, og at der bliver nogle klare regler for, hvordan vi gør. Det, vi har lagt vægt på, er også, at det er godt, at man fremskynder grænsen for en skæringsdag, altså at man fastsætter en skæringsdag på et tidspunkt, hvor man prøver at lukke den mulighed, der er for at spekulere i at trække skæringsdagen for at få nogle fordele ud af det – den ene eller den anden part.

Vi synes også, at det er vigtigt, at der er nogle handlemuligheder, en lang række differentierede handlemuligheder for bobestyrer og for skifteret i det her, så man ikke kommer ud i et spil, hvor man chikanerer eller trækker det i langdrag, ved at man får bodelingen hen i en situation, hvor der ikke er nogen, der kan handle og faktisk få sagen i skred. Vi er meget tilfredse med, at man har de handlemuligheder i det lovforslag, der ligger her.

Det er rigtigt, at der er kommet nogle bemærkninger i de høringssvar, der ligger. Der er f.eks. det fra Datatilsynet, hvori man spørger om forholdet til databeskyttelsesdirektivet. Jeg kan se på det høringsnotat, der ligger på sagen her, at man har forholdt sig til det i ministeriet, og at man ikke mener, at det er intentionen, at det skal være i strid med databeskyttelsesreglerne, men vi synes da det er vigtigt under behandlingen i udvalget, at vi sikrer os, at det ikke er i strid med noget, og at man i hvert fald gennemfører den intention om, at det skal være i overensstemmelse med alle databeskyttelsesregler.

Så er der nogle bemærkninger om den faglige del af det, som for en del også er imødegået i det notat, der ligger. Det er klart, at der kan komme nogle spørgsmål under udvalgsbehandlingen, hvor vi får de indsigelser, der er i høringsnotatet, helt præciseret, men grundlæggende synes vi det er et godt lovforslag, der ligger, som vi gerne vil støtte op om, og så må vi se på, om der skal foretages nogle justeringer, eller om vi skal have afklaret nogle ting vedrørende nogle spørgsmål/svar, mens sagen bliver behandlet i udvalget.

Jeg vil også gerne bakke op om en eller anden revisionsbestemmelse eller et eller andet ønske om at kigge på det her igen, når vi har set, hvordan loven bliver brugt, så vi er sikre på, at vi har fat i den rigtige ende af de her regler, og så det i hvert fald ikke ligger i 50 år til, før vi næste gang får anledning til at kigge på det, hvis der er noget, der ikke virker.

Tak til fru Meta Fuglsang. Så er det hr. Tom Behnke som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Det er jo lidt interessant, at vi her har at gøre med en lov, som blev til i 1874 og egentlig har fungeret godt og hensigtsmæssigt helt frem til 1963, som jo også er ved at være et par dage siden, hvor man så lavede en ændring og en tilpasning til datiden. Nu er tiden så gået yderligere, og det har været et udtalt ønske, om ikke man kunne prøve at gøre det her på en lidt mere smart måde. Derfor bad man så Ægtefælleskifteudvalget om at kigge på, om man kunne gøre det på en bedre måde, der svarede mere til nutiden.

Udvalget kom så med en betænkning, som jo er grundlaget for, at vi i dag har et lovforslag på bordet, som vi fra konservativ side støtter. Forslaget er jo egentlig meget teknisk og også noget omfangsrigt med hensyn til detaljeringsgraden, som jeg ikke skal dykke meget ned i her i dag, men jeg vil forholde mig til, at når vi kigger alle paragrafferne igennem, står der på bundlinjen, at vi her altså får en lov, der gør det mere enkelt og mere smidigt at skifte i forbindelse med ophævelse af ægteskab, sådan at vi får en nemmere adgang til det, og at det som sagt bliver enklere og smidigere. Dermed vil det også gå hen at blive billigere for parterne at få løst eventuelle stridspunkter, hvis der skulle være sådan nogle.

Heldigvis er det jo sådan, at langt de fleste skilsmisser går gnidningsfrit, så man ikke behøver nogen hjælp til at få skiftet, men der, hvor der er behov for at få hjælp, skal der så også være en mulighed for, at man kan få det, og at det kan være hurtigt, nemt og enkelt.

Med forslaget bliver det så foreslået, at man sætter egentlige bobehandlere til at behandle selve sagerne. Det skal altså ikke være skifteretten, der skal sidde og behandle sagerne, men der skal udpeges bobehandlere, som kan stå for at lave den egentlige sagsbehandling. Det er jo så dér, hvor parterne betaler for den assistance, de får, og derfor tror jeg ikke, som nogle har været inde på, at det her forslag vil medføre merudgifter – men det kan vi jo selvfølgelig se på under udvalgsbehandlingen. Det tror jeg ikke det vil gøre.

Jeg tror også, at der vil ligge en besparelse i, at man ikke fremover som i dag – hvis der er et stridspunkt om noget af det fælles bo – behøver at have hele skiftet forelagt skifteretten. Hvis man er enige om, hvordan man skal dele 80-90 pct., men at der er lige er 10-20 pct. tilbage, som man er uenige om, hvordan skal deles, kan man altså med den her lov nøjes med at lade skifteretten se på det, som er selve stridspunktet, og ikke hele det samlede skifte. Det vil også gøre det nemmere, enklere og hurtigere for skifteretten at forholde sig til stridspunktet, som det er, frem for at skulle kigge på hele sagen. Det er der jo heller ikke nogen grund til. Hvis parterne i øvrigt er enige om det meste, så behøver man jo ikke at sidde og diskutere det en gang til.

Så vi er glade for, at vi med betænkningen har fået et lovforslag, som gør, at det her i fremtiden bliver enklere og smidigere, og vi tror også på, at det bliver billigere. Det kan vi i hvert fald se det vil blive i langt, langt de fleste sager.

Tak til hr. Tom Behnke. Så er det hr. Morten Østergaard som ordfører for Det Radikale Venstre.

Da Det Radikale Venstres retsordfører, fru Lone Dybkjær, ikke kan være til stede under førstebehandlingen, skal jeg på vores vegne meddele følgende:

Vi er som udgangspunkt positive over for L 193, og det er vi, fordi vi synes, det ser ud til at være en god modernisering, hvor hovedreglen fortsat er, at det er ægtefællerne selv, som står for delingen af fællesboet ved en skilsmisse, men at der så bliver lavet nogle hensigtsmæssige ændringer i de tilfælde, hvor der er nødt til at være offentlig bistand.

Vi hæfter os ved, at skiftet kan indledes og afsluttes tidligere, og at det dermed også mindsker risikoen for, at der kan ske misbrug af de dele af boet, som man råder over. Vi synes også, det er fornuftigt, at der bliver en mulighed for at få offentlig bistand til kun en begrænset del af skiftet for på den måde at effektivisere processen. Og vi synes egentlig også, det er ganske rimeligt at kigge på den ordning, der lægges op til, altså om man ikke kan give mulighed for, at hvis den ene ægtefælle obstruerer, ja, så kan det ikke kun få betydning for retsafgiften, men det kan også gøre, at eventuelle omkostninger i højere grad påhviler den ægtefælle, som har givet anledning til dem ved at håndtere boet på en uforsvarlig måde.

Men vi har også noteret os, at der er nogle høringssvar, som rejser nogle kritiske røster, og det gør selvfølgelig, at vi i udvalgsbehandlingen meget nøje vil kigge dem efter i sømmene og bede ministeren om yderligere redegørelser, så vi kan være helt sikre på, at man, når man ændrer den her lov, der, som den konservative ordfører også har været inde på, altså ikke ændres særlig tit, så gør det klogt, også fordi det her jo er noget, som er af meget stor betydning for folk, som bringes i den situation, at ægteskabet må ophøre. Og derfor skal vi selvfølgelig sørge for, at de regelændringer, vi laver, også skaber en rimelig retstilstand for folk, der er kommet i den situation.

Men vi er som sagt grundlæggende positive over for forslaget.

Tak til hr. Morten Østergaard. Så er det fru Line Barfod som ordfører for Enhedslisten.

Hvis man er kommet i den smertelige situation, at man står midt i en skilsmisse, og man ikke kan snakke så godt sammen, at man kan få delt boet på mindelig vis, så er det godt, at der er nogle muligheder for at få truffet nogle klare afgørelser og for at få hjælp til at forstå, hvordan reglerne er i Danmark, og hvad de betyder i det konkrete tilfælde. Derfor synes vi også, det er positivt, at man får moderniseret reglerne for ægtefælleskifte; vi synes, som det også fremgår af alle høringssvarene, grundlæggende, at det, der lægges op til, er fornuftigt. Men som andre har været inde på, er der nogle ting, som vi mener man skal have belyst nærmere under udvalgsarbejdet. Først er der spørgsmålet om ressourcer.

Ministeren anfører i kommentarerne til høringssvarene, at man regner med, at der bliver dobbelt så mange sager, som der er i dag. Det kommer jo til at kræve nogle flere ressourcer hos domstolene, og hvis ikke der følger en bevilling med, betyder det, at den tid skal tages fra nogle andre sager, og derfor mener jeg altså, det er noget, vi er nødt til at få klarlagt under udvalgsarbejdet: Hvad forestiller ministeren sig helt konkret? Hvad er det for nogle andre sager, der så skal tage længere tid, eller som skal nedprioriteres, hvis vi skal have dobbelt så mange sager på det her område, især når der lægges op til, at man skal dele de boer, hvor der kun er gæld og så måske et hus eller andet, der skal sælges med tab? Det kan altså godt være noget af det, der er meget besværligt, og som tager lang tid. Der er det vigtigt at vi får afklaret, hvordan man sikrer, at det her ikke kommer til at gå ud over en lang række andre sager ved domstolene.

Det fører mig så over til det næste spørgsmål, som jeg håber vi også kan få afklaret, nemlig de tilfælde, hvor nogen sammen ejer en ejendom, og hvor den ene part ikke vil gå med til at skrive under på papirerne, enten fordi man fuldstændig har givet op i forhold til alting, eller fordi man ønsker at chikanere den anden så meget som muligt. Der har jeg ikke umiddelbart kunnet se ud af forslaget: Vil man her fra rettens side så kunne gå ind og træffe en afgørelse om, at ejendommen skal sælges, eller vil de stadig være nødt til at skulle sætte den på tvangsauktion, med det større tab, der så vil ligge i den situation? Det er desværre noget, der jævnligt sker, at der er nogen, der på den måde ikke vil være med til at få afsluttet ægteskabet på en ordentlig måde.

Så er der spørgsmålet om fri proces, som jo har stor betydning for de mange mennesker, der ikke har råd til at betale, og når man netop lægger op til, at der skal være en del flere sager, der bliver behandlet ved domstolene, også sager, hvor der ikke er noget overskud hos nogen af parterne, så vil der jo være flere, der har behov for at få noget hjælp. Og jeg forstod simpelt hen ikke bemærkningerne fra Dansk Folkepartis ordfører om, at man selv var skyld i det.

Altså, der er jo nogen, som f.eks. gifter sig med en, som de tror er verdens sødeste mand, og som under ægteskabet så viser sig at være enormt voldelig, eller som begynder at drikke eller andet. Der synes jeg altså ikke man kan sige, at de selv er skyld i det, hvis de så gerne vil ud af det og gerne vil have, at det bliver afsluttet på en ordentlig måde.

Her mener jeg det er rimeligt at man har en mulighed for at få fri proces og også til at få en advokat, som kan hjælpe en. Og derfor er det også noget af det, som vi gerne vil have belyst under udvalgsarbejdet, nemlig hvordan det egentlig er, ministeren forestiller sig, at det kommer til at fungere i praksis, og få nogle praktiske eksempler på muligheden for fri proces, eventuelt også til en egen advokat.

Tak til fru Line Barfod. Så er det justitsministeren.

Jeg vil gerne takke ordførerne for en, synes jeg, positiv modtagelse af lovforslaget. Det er glædeligt, synes jeg, at det ser ud til, at der kan blive en bred opbakning til at få gennemført den her tiltrængte revision af reglerne om ægtefælleskifte. Jeg har naturligvis noteret mig, at der vil blive rejst nogle spørgsmål under udvalgsarbejdet. Det synes jeg er helt naturligt, og det er også et omfattende og på nogle områder teknisk komplekst lovforslag, vi taler om, og derfor er det klart, at vi under udvalgsarbejdet selvfølgelig er til rådighed for at besvare de spørgsmål, der måtte være, også under indtryk af de bemærkninger, der er kommet fra forskellige høringsparter i forbindelse med lovforslagets fremsættelse.

Lovforslaget bygger jo grundlæggende på en betænkning fra Ægtefælleskifteudvalget og indeholder jo en helt ny lov om ægtefælleskifte, som skal erstatte og udbygge de mere sparsomme bestemmelser i den gældende lov om fælles boskifte, som jo stammer helt tilbage, som flere har været inde på, fra 1874. De gældende regler har været kritiseret fra flere forskellige sider for at være for sporadiske, for at de ikke giver skifteretten de nødvendige redskaber til at sikre et hurtigt og effektivt skifte, og Ægtefælleskifteudvalget fik derfor til opgave at overveje reglerne samlet.

Lovforslaget tager udgangspunkt i, at det stadig væk er hovedreglen, at ægtefællerne selv står for delingen af fællesboet efter separation eller skilsmisse, men at der er behov for en hensigtsmæssig bistand til de ægtefæller, der ikke selv kan blive enige om delingen af boet. Det skal bl.a. ske gennem en mere smidig proces, hvor en autoriseret bobehandler varetager selve bobehandlingen og vejledningen af ægtefællerne.

Forslaget indebærer også mere fleksibilitet på den måde, at ægtefæller, der i øvrigt skifter privat, vil kunne få skifterettens hjælp f.eks. til at få fremlagt bestemte dokumenter, og endelig indebærer forslaget, at udgifterne til skiftebehandling generelt vil påvirkes af, om ægtefællerne medvirker konstruktivt og begrænser stridspunkterne. Der bliver altså mulighed for at begrænse det offentlige skifte og dermed også omkostningerne til den del af boet og skiftet, som ægtefællerne reelt er uenige om, og der ligger jo så en betydelig effektivitet og fleksibilitet i de regler, der nu lægges op til.

Der bliver også bedre mulighed for at pålægge en ægtefælle, som på en uforsvarlig måde giver anledning til øgede boomkostninger, at afholde en større del af omkostningerne, og endelig ændres økonomien ved offentligt skifte fra de gældende høje skifteafgifter til en betaling af vederlag til bobehandleren og generelt mere beskedne afgifter.

Det er et vigtigt lovforslag. Det vil forbedre tilbuddet til de borgere, der har brug for det offentliges bistand til at dele deres fællesbo efter en separation eller en skilsmisse, og det er jo også det, jeg opfatter at der er tilslutning til generelt i Folketingssalen, og som er det, der vil blive resultatet af lovforslaget. Så må vi se på de konkrete spørgsmål, som er stillet under behandlingen her i salen i dag, og som er blevet rejst af høringsparterne, og som vil blive stillet under udvalgsbehandlingen. Jeg vil selvfølgelig se frem til en velvillig behandling af lovforslaget i Retsudvalget, hvor jeg vil stå til rådighed for at besvare de spørgsmål, der måtte være.

Tak til justitsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er sket.

Jeg skal her udsætte mødet. Mødet genoptages i dag kl. 13.00.

Mødet er udsat. (Kl. 11:48).