Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 211:

Forslag til lov om ændring af integrationsloven og repatrieringsloven. (Styrket kommunal vejledningspligt og indførelse af resultattilskud i forbindelse med repatriering m.v.).

Af integrationsministeren (Søren Pind).

(Fremsættelse 30.05.2011).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er Venstres ordfører, og det er hr. Troels Christensen.

Som det var tilfældet ved det forrige lovforslag, kan vores integrationsordfører heller ikke være til stede ved behandlingen af dette lovforslag, og det beklager jeg, men jeg læser hermed hans tale op:

I Venstre mener vi, det er vigtigt at have fokus på at hjælpe og forbedre vilkårene for udlændinge, der ønsker at flytte tilbage til deres hjemland eller tidligere opholdssted. Vi mener, at forpligtelsen ligger hos kommunerne. Det er kommunerne, der er de nærmeste til at varetage opgaven med vejledning om mulighederne for økonomisk støtte ved repatriering. Med lovforslaget her sikrer vi jo, at alle udlændinge får de samme rettigheder og muligheder, fordi alle kommuner hermed forpligtes til allerede i deres integrationsprogrammer at inddrage vejledning om mulighederne for repatriering.

Til at sikre, at alle kommuner stræber efter at opfylde loven, indføres der samtidig sådan en, kan man godt kalde det, gulerod i form af et resultattilskud på – det er ikke så meget – 25.000 kr. pr. person, altså pr. udlænding bosiddende i en kommune, der finder hjem.

Vi mener, loven er nødvendig for at sikre mod de situationer, hvor udlændinge, der ønsker at repatriere sig, føler, at de forhindres heri, fordi de ikke selv har økonomisk formåen, og fordi den pågældende kommune forsømmer at vejlede om den pågældende udlændinges ret og muligheder. Det skal understreges, at der alene er tale om en ret og en mulighed for dem, som ønsker at vende hjem. Der er således på ingen måde tale om en forpligtelse for eller form for pression mod udlændinge, der er velintegrerede og ønsker at blive i landet, og som i øvrigt opfylder betingelserne for det.

Endvidere skal det bemærkes, at repatrieringsloven udvides til også at gælde udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse i Danmark inden udlændingeloven af 1983, og deres efterkommere. På den måde udvides personkredsen af de udlændinge, der kan opnå økonomisk støtte til frivillig repatriering.

Tallene viser, at der siden lovens ikrafttræden har været et stigende antal udlændinge, der ønsker at benytte sig af tilbuddet om repatriering. Det er derfor tydeligt at se, at der er mange, der frivilligt – frivilligt – ønsker at vende tilbage til deres hjemland. Vi mener, at lovforslaget er nødvendigt og velegnet til at sikre, at alle udlændinge får en ensartet vejledning og mulighed for hjælp til at vende hjem.

Jeg skal på den baggrund meddele, at Venstre støtter forslaget.

Der er en kort bemærkning fra fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Jamen som fru Line Barfod også har peget på i den tidligere debat, synes jeg faktisk, at det er direkte uforskammet, at Venstre og regeringen gør alt, hvad de kan for at tromle og jappe den her lovgivning igennem, og så er de alligevel ikke i stand til at stille med en ordfører i forbindelse med de her tre lovforslag. Så vidt jeg husker, har Venstre altså 46 medlemmer af Folketinget. Altså, det er da for pinligt.

Fordi vi opfører os, som vi plejer, betyder det jo, at man ikke kan stille indholdsmæssige spørgsmål til Venstres ordfører, som er ordfører for det største regeringsparti; vi ikke får lov til at stille spørgsmål om indholdet af den her lovgivning.

Kan ordføreren ikke se, at det er at vise en total mangel på respekt for alle os andre, at man kræver og tromler en lovgivning igennem? Det vil sige, at den skal hastebehandles, og vi får jo slet ikke en lovgivningsproces, som er rimelig. Og så er man ikke engang i stand til stille med ordføreren i Folketingssalen.

Så er det ordføreren.

Jeg vil bare kort sige, at som i alle andre partier kan en ordfører blive ramt af forfald. Jeg har trods alt været herinde i nogle år og har derfor også ved mange lejligheder oplevet, at Enhedslisten og andre partier har været i lignende situationer. Det er jo de vilkår, der nu engang er i forbindelse med et travlt folketingsarbejde.

Så er det fru Johanne Schmidt-Nielsen for yderligere en kort bemærkning.

Så vidt jeg kan forstå, er det ikke på nogen måde sygdom, der er årsagen til, at Venstres ordfører ikke er til stede i salen i dag.

Det er da fuldstændig rigtigt, at der kan være situationer, hvor man sender andre ordførere, men nu er vi bare i den situation, at Venstre har krævet at få det her hastebehandlet, har krævet, at vi får en sjusket lovgivningsproces i forbindelse med tre meget afgørende lovforslag. Så kan vi så bare konstatere, at man ikke er villig til at stille med en ordfører, som vi kan stille spørgsmål til.

Jeg synes, at det er pinligt, og det undrer mig da egentlig, at Venstres vikarordfører ikke også synes det.

Så er det ordføreren.

Jeg har ikke yderligere kommentarer.

Der er ikke flere korte bemærkninger, men jeg vil godt som fungerende formand og præsidiemedlem sige, at jeg håber, den fungerende ordfører vil tage det med tilbage til Venstres gruppe. Det er rigtigt, at det sker indimellem, men med et så vigtigt lovforslag og i en så stor gruppe burde man have kunnet finde en, som kunne svare på Venstres vegne. Det er en ubehagelig situation, som man sætter Folketinget og den fungerende ordfører i. Det var min bemærkning som præsidiemedlem.

Så går vi videre i ordførerrækken, og så er det hr. Henrik Dam Kristensen.

Det er endnu en afledt virkning af forringelserne af efterlønnen, som vi nu skal behandle her. Det har hele dagen sådan set båret præg af, nemlig at specielt Dansk Folkeparti, som jo på alle måder har svigtet, her har fået en række lovforslag til behandling, som ikke har noget at gøre med 2020-forhandlingerne. Men det er det, der ligesom skal være diskussionsemnet.

Jeg vil gerne starte med at sige, at Socialdemokratiet er for repatrieringsordningen. Vi synes, det er en god ordning, og den startede i øvrigt tilbage under SR-regeringen. Vi var for, hvad er det, halvanden til to år siden enige i, at beløbet blev hævet, det syntes vi var fornuftigt. Vi er også enige i det lovforslag, som ligger her, og som udvider personkredsen. Vi har den holdning, at repatriering, som er frivillig, kan være til gavn for de mennesker, som vælger at tage imod det. De kan komme hjem til deres oprindelige land og måske få en bedre tilværelse. Det er det, der er målet med det.

Det, vi ikke forstår, er, at her skal man så ind og belønne kommunerne for i realiteten at leve op til det, som de skal i forvejen. Det var ikke rigtigt, som Venstres fungerende ordfører sagde, nemlig at kommunerne nu skal belønnes, fordi de ikke kan leve op til tingene. Det er jo lidt mærkeligt. Hvis det er sådan, at man har konkrete eksempler på, at der er kommuner, der ikke lever op til god forvaltningsskik, nemlig at oplyse borgerne om konkrete forhold, så er det kommunerne, man skal gå efter.

Så jeg må sige, at den tilføjelse om, at man skal ud og give kommunerne en belønning, hver gang de får en – i citationstegn – sendt hjem, som Dansk Folkeparti har udtrykt det, synes jeg er urimelig, og derfor vil vi stemme imod lovforslaget. Men det er udelukkende, fordi der er det her belønningselement i det. Vi er for repatrieringsordningen.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Tak. Jamen jeg har forstået på de umiddelbare tilkendegivelser, som der var i medierne, efter at aftalen var indgået, at Socialdemokraterne jo sådan set så positivt på det; selvfølgelig var der en lille hage i forhold til det her område, men man så grundlæggende positivt på de lovforslag, som udmøntede udlændingeaftalen. Jeg kan også godt røbe for hr. Henrik Dam Kristensen, at nogle af de meldinger, vi får fra nogle af vores lokale folk ude i kommunerne, jo bl.a. er, at socialdemokraterne i de socialdemokratisk styrede kommuner er lidt tilbageholdende med f.eks. at indgå i budgetforhandlinger og lignende, hvor der kan proppes en klar forpligtelse fra forvaltningen ind om at vejlede om mulighederne for repatriering, altså at man fra Socialdemokraternes side dér stejler lidt.

Så jeg forstår ikke helt, hvorfor man fra Socialdemokraternes side, hvis man nu synes, at det er en fin ordning, og at der skal vejledes om de her muligheder, så ikke siger, at man også vil give en tilskyndelse til, at det rent faktisk sker.

Så er det ordføreren.

Det er meget typisk for den måde, Dansk Folkeparti arbejder på: Nu står ordføreren her i salen og kommer med antydninger om, at der er socialdemokratiske kommuner, som ikke lever op til den forpligtigelse, de har, om at give deres borgere en ordentlig information. Jeg vil sige til hr. Martin Henriksen, at man ikke kan sige sådan noget, uden at man efterfølgende – ved den næste mulighed, man har for at få ordet – kommer med eksempler på, hvad det konkret er for nogle kommuner. Det er helt urimeligt på den måde generelt at sige, at socialdemokratiske kommuner nok ikke lever op til at behandle deres borgere på en ordentlig måde. Hvis det skal være noget, der bare ligner anstændighed, så kommer der nogle konkrete navne på kommuner, som ikke gør det.

Der er yderligere en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Jamen jeg er sikker på, at vi nok kan finde nogle lokale folk fra Dansk Folkeparti, der har lyst til at indgå i den diskussion. Jeg synes bare, det er relevant, at Socialdemokratiet, når man nu står herinde på Folketingets talerstol og har en ambition om, at der er flere, der skal benytte sig af repatrieringsmulighederne – sådan har jeg i hvert fald forstået det – og synes, det er en god ordning, så også sørger for, at det er noget, der bliver fulgt op på ude lokalt.

Altså, når vi fra Dansk Folkepartis side har været med til at vedtage nogle af de lovforslag, der omhandler repatriering – og forhåbentligt bliver det her også vedtaget – så lægger vi selvfølgelig også vægt på, at man følger det op ude lokalt. Og så kunne jeg godt tænke mig at høre, om den socialdemokratiske ordfører også vil sende en lignende appel ud til sine lokale byrødder om, at det her er noget, som man tager op lokalt og sørger for at følge hele vejen til dørs, når man nu ikke vil være med til at vedtage lovforslaget herinde.

Så er det ordføreren.

Jo, men der er bare en himmelvid forskel imellem hr. Martin Henriksen og mig. For jeg har faktisk den klare opfattelse, at kommunerne, deres politikere, deres embedsmænd, lever op til loven. Og der er jo ingen tvivl om, at god forvaltningsskik siger, at en kommune skal give oplysning til borgerne om, hvad der er godt og rigtigt i en given situation, og hvis repatriering er en ordning, der kan bruges, er det op til kommunerne, så er det deres forpligtelse at give den. Jeg vil i øvrigt sige, at man, hvis man sådan kigger økonomisk på det, så vil se, at det også er en stor fordel for kommunerne. Jeg vil også gerne understrege, at det, jeg sagde her, var, at vi synes, at repatrieringsordningen er en god ordning, som der er mange der har glæde af. Men det er selvfølgelig noget, der skal foregå frivilligt.

Så må jeg bare endnu en gang konstatere, at hr. Martin Henriksen endnu en gang insinuerer kraftigt i forhold til nogle bestemte kommuner – socialdemokratiske kommuner – uden bare at komme i nærheden af at kunne nævne f.eks. en enkelt kommune ved navn. Det er en kraftig insinueren, som jeg ikke synes er rimelig.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste er ordføreren for Dansk Folkeparti, og det er netop hr. Martin Henriksen.

Tak for det. Det kommer nok ikke som en stor overraskelse, at vi i Dansk Folkeparti kan støtte lovforslaget. Det er jo sådan, at mange udlændinge, der har været i Danmark i mange år, aldrig er kommet i arbejde eller på anden måde er faldet til i det danske samfund. Derfor sikrede regeringen og Dansk Folkeparti i 2010 en forbedring af ordningen med støtte til frivillig repatriering. Ordningen er udvidet, så den omfatter flere udlændinge, og støttebeløbet er blevet øget væsentligt.

Med dette lovforslag indfører man en bestemmelse i integrationsloven og i lov om aktiv beskæftigelsesindsats om, at kommunerne som en del af integrations- og beskæftigelsesindsatsen skal vejlede om mulighederne for repatriering. Der indføres også et resultattilskud til kommuner på 25.000 kr. for repatrieringen, og det vil sammen med de forhøjede refusionssatser øge kommunernes tilskyndelse til at styrke deres repatrieringsindsats.

Der er i Danmark desværre en lang række områder, hvor man oprigtig kan blive tvivl om, hvorvidt man befinder sig i Danmark eller ej. Disse områder udgør sproglige og kulturelle huller i vores land – sproget er ikke dansk, kulturen er en anden, og tit er arbejdsfrekvensen lav. Forudsætningerne for at blive en del af Danmark er desværre små. Der lever i disse områder personer og grupper, som både mentalt og kulturelt befinder sig et helt andet sted. De får et tilbud om at leve deres liv dér, hvor de helst vil leve det, og kommunerne får et incitament til at vejlede og oplyse disse personer og grupper om de muligheder, der er for hjemsendelse.

I Dansk Folkeparti roser vi og anerkender de udlændinge, som vil Danmark, og som på trods af social kontrol og modstand, bl.a. i parallelsamfundene, formår at tage det danske til sig. Skal vi give det en plads, skal vi samtidig turde tale åbent om de hjemsendelsesmuligheder, der er, og som kommer med dette lovforslag. Egentlig kan man betragte lovforslaget som en venlig handling over for de velintegrerede udlændinge såvel som over for dem, der føler sig dårligt tilpas her, eller som måske blot vil føle sig bedre tilpas i deres hjemland.

Med lovforslaget sikrer vi, at udlændinge, der egentlig hellere vil bo i deres hjemland, og som ikke har fodfæste på arbejdsmarkedet, kan komme tilbage. I de tilfælde er det bedst for de omtalte udlændinge, og det er bedst for Danmark. Dette lovforslag er et skridt i den rigtige retning.

Dansk Folkeparti støtter som sagt lovforslaget, og vi håber og tror på, at dette er endnu et bidrag til at sikre, at Danmark også om mange år kan hænge sammen økonomisk, socialt og kulturelt.

Tak til ordføreren. Så er det fru Astrid Krag som ordfører for SF.

L 211, som vi behandler nu, er et forslag, som isoleret set handler om en ordning, hvor udlændinge kan få støtte til at bosætte sig i deres hjemland – en god ordning, som bl.a. også Rådet for Etniske Minoriteter og Dansk Flygtningehjælp roser i deres høringssvar, og som det også er mit indtryk at mange borgere har været glade for at benytte sig af. Men den store sammenhæng er jo selvfølgelig, at det her er endnu en del af Dansk Folkepartis meget lave pris for at forringe efterlønnen og folkepensionen.

Jeg kan høre, at partiets ordfører gør alt for at få forslaget til at lyde af noget i den sammenhæng, men som ved det forrige forslag er det meget svært at se den nøje sammenhæng med de økonomiske forhandlinger, Dansk Folkeparti har taget del i. Jeg kan f.eks. ikke se, hvad kommende efterlønnere og pensionister i Danmark får ud af, at kommunerne bliver pålagt bestemte rådgivningsforløb om repatriering.

Kommunerne har allerede i dag pligt til at rådgive om relevante ordninger, og vi har ikke nogen grund til at tro, at de ikke gør det. Tværtimod hører vi fra vores lokale folk, at mange er glade for ordningen, men at det netop kræver en kvalificeret rådgivning fra kommunens side, som man så prioriterer at give til de borgere, hvor det er relevant.

Jeg vil da gerne høre ministeren, om man fra ministerens eller regeringens side har en oplevelse af, at kommunerne ikke har taget deres rådgivningsopgave til sig. Ministeren behøver ikke at svare her i dag. Jeg kan bebude, at der kommer en række konkrete spørgsmål i udvalgsbehandlingen fra SF om, hvordan ordningen fungerer i dag. Vi undrer os nemlig såre over behovet for at ændre en ordning, som efter vores oplysninger fungerer rigtig godt rundtomkring i kommunerne.

Vi var med, da ordningen blev udvidet i 2009 – det var nemlig en entydig forbedring. Og vi var glade for, at Danmarks socialrådgivere ikke blev pålagt at løbe efter alle med en anden hudfarve med foldere om repatriering. Det er desværre et stykke hen ad vejen det, som det her lovforslag lægger op til. Her blander Folketinget sig i, hvornår rådgivningen skal finde sted, ved at pålægge kommunerne at gøre det til en del af opfølgningen på integrationskontrakten.

Jeg ved, at respekten for det kommunale selvstyre kan ligge på et meget lille sted hos regeringsblokken, men dels er sådan et krav bare endnu et bureaukratiserende tiltag, dels får man mig ikke til at tro på, at vores kommunale fagfolk ikke magter at løfte rådgivningsopgaven uden at have Dansk Folkeparti og regeringen til at svinge taktstokken over sig. Jeg bemærker mig også, at Dansk Socialrådgiverforening advarer mod bureaukratisering i deres høringssvar.

Et vellykket repatrieringsforløb er en succes, men dem kommer der ikke flere af med det her forslag. Det bliver derimod en meningsløs begrænsning af socialrådgivernes faglige skøn, og en bonus til kommunerne for repatriering, som de selv finansierer over bloktilskuddet, vel at mærke, giver heller ikke mening.

Det er bestemt relevant, at regeringen i fællesskab med kommunerne tager hånd om det, hvis oplevelsen er, at man mangler ressourcer for at kunne give den kvalificerede rådgivning, som borgerne har ret til. Men at vi skulle begynde at belønne, at der tilfældigvis er en række beboere i kommunen, som ønsker at flytte tilbage til deres oprindelsesland, er helt ude i hampen. At lave sådan en ordning, der i offentligheden hurtigt fik tilnavnet skrub af-bonus, sender et helt forkert signal om en ellers flot ordning, der giver vores ældre borgere med minoritetsbaggrund mulighed for at vælge den seniortilværelse, der passer dem bedst. Jeg bemærker mig også, at kommunernes egen organisation, KL, i høringssvaret frabeder sig den særlige tilskudsordning, der lægges op til, da man mener, at det kan skade tilliden til den kommunale vejledning.

Så for at konkludere: Forslaget her forbedrer ikke ordningen. Det skaber mere administration og snævrere rammer for kommunerne og sender nogle trælse signaler om en ellers flot ordning. Det gavner ingen, og SF kan ikke støtte lovforslaget.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Tak. Ordføreren sagde på et tidspunkt, at SF var glade for, at socialrådgiverne ikke er blevet pålagt at løbe efter andre med en anden hudfarve. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad fru Astrid Krag bygger det på. Det er jo noget mærkeligt noget at rende rundt og sige. Så kunne jeg også godt tænke mig at høre, om ordføreren, fru Astrid Krag, er enig med hr. Henrik Dam Kristensen, som i øvrigt vil stemme imod lovforslaget, som sagde, at der sådan set var god økonomi i repatrieringsmulighederne.

Så er det ordføreren.

For at tage det sidste først giver det vel sig selv, at der i nogle tilfælde er god økonomisk fornuft i en repatrieringsordning, ikke kun for den ældre borger, der får et tilskud til at etablere sig i sit tidligere hjemland, men også for kommunerne, der vil have færre udgifter. Det er helt klart, men det er jo ikke det, det her forslag handler om. Det her forslag handler om at give en eller anden vilkårlig bonus til de kommuner, der nu tilfældigvis har mange borgere boende, som er interesseret i at benytte sig af en repatrieringsordning. Og det er da fuldstændig ødelæggende både for ordningen og for tilliden til den kommunale sagsbehandling, at man laver sådan en bonus. Det siger ikke bare jeg, det siger kommunerne også selv, og de frabeder sig faktisk sådan en særlig tilskudsordning, og der skal immervæk noget til, før kommunerne siger, at de ikke vil have penge for at løfte en opgave, de ellers er blevet pålagt af regeringen. Det synes jeg også må gøre indtryk på Dansk Folkepartis ordfører.

Så vil jeg bare sige, at jeg jo synes, at det her med, at man fra Folketingets side skal gå ind og blande sig i, præcis hvornår rådgivningen skal finde sted, ved at man kobler det sammen med opfølgning på integrationskontrakten, er en detailindblanding, som ikke hører nogen steder hjemme. Når hr. Martin Henriksen selv peger på, at kommunerne allerede i dag har et incitament, fordi der i nogle tilfælde ville være rigtig god økonomisk sund fornuft i det for begge parter, hvis man kan få indgået den her aftale, så virker det fuldstændig håbløst, at man nu i forbindelse med integrationskontrakten, der jo også gælder folk, der lige er kommet hertil og har fået ophold som flygtninge, skal begynde at vejlede om repatriering. Det er bureaukratisering, det er overadministration, og det er indblanding.

Tak for det. Så er det hr. Martin Henriksen for en kort bemærkning.

Tak for det. Så kan jeg konstatere, at selv om Socialdemokratiet og SF synes, at der er god økonomi i, at flere repatrierer, altså vender hjem til deres hjemlande, så vil man ikke tage yderligere initiativer for at sikre, at det sker, o.k.

Så vil jeg gerne bede fru Astrid Krag om at svare på det første spørgsmål, jeg stillede, og som fru Astrid Krag ikke svarede på, nemlig om at SF skulle være glade for – det var det, fru Astrid Krag sagde i sin ordførertale – at socialrådgiverne ikke er blevet pålagt at løbe efter andre med en anden hudfarve. Det synes jeg bare er en mærkværdig udtalelse. Jeg ved ikke, hvad fru Astrid Krag bygger den udtalelse på. Jeg synes, det er noget mærkeligt noget, at man forsøger at snige ind i debatten, at der er nogle, der skulle have en interesse i, at nogle med en bestemt hudfarve skal sendes et eller andet bestemt sted hen. Det er jo slet ikke det, som lovforslaget handler om. Så hvor har fru Astrid Krag de der ting fra?

Så er det ordføreren.

Jeg vil sige i forhold til den her kontante bonus, at jeg synes, der er to ting, der giver problemer ved den. Det gjorde jeg også rede for i min tale, men jeg skal nok lige genopridse det her. Jeg synes, at det at finde på en konkret bonus, der udløses, ikke hvis man indgår i det her rådgivningsforløb, men kun hvis man accepterer den slutkonklusion, som Dansk Folkeparti gerne vil have, nemlig at man accepterer og slutter med at beslutte sig for repatriering, er at ødelægge en ordning, der ellers er rigtig flot. Der var en grund til, at den her del af lovforslaget hurtigt fik tilnavnet skub af-bonus. Det synes jeg bare er rigtig ærgerligt, for jeg synes faktisk, at det her er et rigtig flot tilbud, vi burde kunne være stolte af.

Så kan jeg også bare se, at selv kommunerne – både socialrådgiverne og kommunerne – siger, at de ikke vil have den her særlige tilskudsordning. De mener, at det ødelægger tilliden til den kommunale vejledning. Der synes jeg da også bare at vi må tage meget alvorligt, hvis det her i virkeligheden er med til at underminere, at borgerne føler, at de kan have tillid til den rådgivningsindsats, der bliver givet i forhold til repatrieringsordningen.

I forhold til det der med hvem man skal løbe efter med en folder, er det jo sådan, at lige nu, når man i et lovforslag slår fast, at der skal ske vejledning om repatriering i forbindelse med integrationskontrakten og opfølgning på den, så betyder det, at alle, der kommer hertil og får ophold som flygtninge, fra den dag, de kommer til den kommune, hvori de skal være de 3 år, som er en del af deres integrationsprogram, skal vejledes om det her. Det synes jeg er spild af ressourcer. Jeg synes, at det ikke kun er at gøre grin med borgernes tid, men altså også de socialrådgiveres tid, der skal sidde og vejlede om det her. Jeg har faktisk fuld tillid til de skøn, man laver lokalt.

Tak for det svar. Når formanden rejser sig, er det, fordi taletiden er langt overskredet, og så betyder det, at man skal til at runde af – inden for sådan et kvarters tid eller deromkring.

Der er ikke flere korte bemærkninger til SF's ordfører. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er hr. Naser Khader som konservativ ordfører.

Med dette lovforslag gives de udlændinge, der går rundt her i Danmark og ikke har lyst til at være her, men som har et ønske om måske at vende tilbage til deres oprindelige hjemlande, de bedst mulige forudsætninger for at kunne tage stilling til repatriering og træffe den rette beslutning herom. Det kunne måske være et godt alternativ til deres hverdag her i Danmark.

Lovforslaget indeholder et forslag til ændring af integrationsloven, hvorved der indføres en pligt for kommunerne til i forbindelse med den løbende opfølgning på integrations- og beskæftigelsesindsatsen at vejlede udlændinge om mulighederne for at repatriere til deres tidligere lande. Kommunerne skal med andre ord aktivt gøre de udlændinge, som har integrationsvanskeligheder og lav tilknytning til arbejdsmarkedet, opmærksom på mulighederne for repatrieringsstøtte.

Det er vigtigt at understrege, at der ikke ændres på, at det skal bygge på frivillighed, dvs. at kommunerne ikke pålægges at pålægge de pågældende, der ikke ønsker integration, at tage imod tilbuddet. De skal bare have et ordentligt grundlag at tage udgangspunkt i. Jeg kan egentlig godt lide den del af forslaget, der handler om resultattilskud til kommunen. Hvis man gør en ekstra indsats, så synes jeg, at man skal belønnes. Det er jo det, hele integrationsloven bygger på. De kommuner, der gør en ekstra indsats i forhold til integration, sprogundervisning, beskæftigelse, bliver da belønnet, så princippet er der altså i forvejen. Derfor forstår jeg ikke, at nogle, blandt andre SF og Socialdemokratiet, er imod det princip.

Sidste element af forslaget går ud på, at ordningen også skal omfatte udlændinge, der kom til Danmark før 1983. I dag skal de søge om det, men fremover bliver de en del af den ordning. Så alt i alt fornuftige ændringer, som vi i Det Konservative Folkeparti støtter.

Der er en kort bemærkning fra fru Johanne Schmidt-Nielsen.

På side 8 i høringsnotatet fra integrationsministeren står der i fjerdesidste afsnit, at regeringen ønsker at belønne de kommuner, der gør en særlig indsats, også på repatrieringsområdet. Ministeren skriver, at det her resultattilskud indføres for at understrege betydningen af, at kommunerne medvirker til, at den enkelte udlændinges muligheder afklares, herunder muligheden for repatriering.

Men hvis målet virkelig er afklaring, hvorfor er det så kun den afklaring, der fører frem til, at man rejser ud af landet, der belønnes med 25.000 kr., det kan vel også være en afklaring, at man finder frem til, at man gerne vil være her i Danmark? Altså, jeg håber, at den konservative ordfører kan forstå mit spørgsmål, nemlig at når ministeren skriver, at man ønsker at belønne kommunerne for at hjælpe til afklaring, hvorfor er det så kun den afklaring, der fører til, at en udlænding forlader Danmark, der skal belønnes?

Så er det ordføreren.

Igen vil jeg sige, at jeg synes, at princippet om at belønne de kommuner, der gør en ekstra indsats i forhold til integrationsindsatsen, sprogundervisningen, beskæftigelsen, skal belønnes. På samme måde synes jeg, det er i orden, at man belønner de kommuner, der giver den pågældende, der ikke har lyst til at være i Danmark, den rette vejledning om, at der kan være et alternativ, at der er bedre et andet sted. Det bliver kommunerne belønnet for, og det har jeg altså ikke ondt af.

Der er yderligere en kort bemærkning fra fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Jamen altså, jeg vil sige til hr. Naser Khader, at det svar må kunne gøres bedre. Altså, helt ærligt, jeg spørger til, hvordan det kan være, at man skriver i høringsnotatet, at man vil give en belønning på 25.000 kr., hvis den enkelte udlænding hjælpes til afklaring. Men så er det altså kun den afklaring, der fører til, at man rejser ud af Danmark, der skal betales for; ikke den afklaring, der fører til, at man rigtig gerne vil det danske samfund. Hvis målet er afklaring, vil jeg spørge hr. Naser Khader, hvorfor er det så kun den afklaring, der fører til, at vedkommende forlader Danmark, der skal belønnes?

Så er det ordføreren.

Jeg kan simpelt hen ikke se, der er noget galt i, at en kommune giver vejledning til den udlænding, der ikke har lyst til at være her, der ikke har lyst til at blive integreret, som har svært ved at finde et arbejde, og som bare vil være et andet sted. Jeg forstår ikke, at man er imod en bonus til den kommune, der gør en ekstra indsats for at vejlede den pågældende, der ikke har lyst til at være her, så det ender med, at vedkommende tager til det oprindelige hjemland og måske får bedre forhold end i Danmark.

Så er der yderligere en kort bemærkning fra fru Astrid Krag.

Jamen jeg bliver nødt til at fortsætte lidt i samme spor, for jeg vil også sige, at for mig ville det være logisk – hvis man mener det, man i lovforslaget skriver man vil – hvis man sagde, at det, vi vil sikre, er, at kommuner tilbyder et rådgivningsforløb af den høje kvalitet, som jeg også har forstået på vores lokale folk er nødvendigt. Det er en stor beslutning at træffe, så det er vigtigt, at man kan få den rådgivning, der er brug for.

De, der udbyder de rådgivningsforløb – i øvrigt sammen med de organisationer, der hjælper med det – skal have støtten. Det afgørende skal ikke være, om man tilfældigvis har X antal borgere, der ender med at ønske at blive repatrieret, for det er jo meget vilkårligt, hvor de borgere bor, og hvilke kommuner der har de muligheder. Det her er jo ikke vilkårligt, for det er et spørgsmål om, at vi gerne vil have, at kommunerne giver den rådgivning, der er nødvendig.

Så rammer man ikke forkert, når bonussen alene udløses for dem, hvor borgerne vælger at sige ja tak til repatriering, mens kommunerne intet får for de kvalificerede rådgivningsforløb, de laver, hvis borgerne vælger at sige, at de helst vil leve deres seniortilværelse i Danmark?

Så er det ordføreren.

Jeg kan ikke se den store forskel. Det er jo også det, der gør sig gældende, når vi taler sprogundervisning og beskæftigelse. De kommuner, der får flere igennem de forskellige sprogprøver, bliver også belønnet for det. De kommuner, der får flere i arbejde, bliver også belønnet for det. Jeg kan ikke se problemet i det.

Der er yderligere en kort bemærkning fra fru Astrid Krag.

Men her er der vel tale om den grundlæggende forskel, at det her er en ordning, som skal være frivillig. Og det blev jo også fastholdt, at der er tale om, at det her skal være frivilligt. Kommunerne har jo dermed ikke nogen mulighed for at presse – og de skal forhåbentlig heller ikke have den mulighed – borgere til at tage imod det her tilbud.

Altså, hr. Naser Khader må vel give mig ret i, at der er en meget stor vilkårlighed i, hvilke kommuner der ender med at have en gruppe borgere, der faktisk siger ja, og hvilke kommuner der ender med at have borgere, der faktisk siger nej. Dermed stiller man kommuner, der har borgere, der ender med at sige, at de gerne vil have deres seniortilværelse i Danmark – det har de jo også ret til, for det er frivilligt, det her – meget, meget ulig de andre kommuner.

Hvis den her bonus skulle leve op til de hensigter, man beskriver i lovforslaget, skulle det være en bonus, der blev udløst for hvert gennemgået kvalificeret rådgivningsforløb. Den skulle også udløses, hvis udfaldet ikke blev, som nogle partier drømmer om det skulle blive.

Så er det ordføreren.

Jamen igen gør det sig også gældende for sprogundervisning og beskæftigelse. De kommuner, der får flere igennem de der sprogprøver, bliver belønnet. De, der får flere ind på arbejdsmarkedet, bliver også belønnet. Når fokus på samme måde sættes på dem, der ikke har lyst til at være her, ender det hele med, at kommunerne giver rådgivning til folk, der ikke har lyst til at være i Danmark.

Folk bliver ikke tvunget til at rejse ud af landet. Kommunerne får bare en pligt til at give den vejledning, der skal til. Og hvis det ender med, at de rejser, så får kommunerne en bonus. Hvad er problemet?

Der er yderligere en kort bemærkning fra hr. Henrik Dam Kristensen.

Når jeg har et spørgsmål, er det, fordi at jeg blev lidt nysgerrig. Jeg tror gerne, at hr. Naser Khader er betydelig bedre inde i lovgivningen, end jeg er. Men vil hr. Naser Khader ikke lige forklare mig, hvordan kommuner bliver belønnet for at få folk igennem sprogtest, i beskæftigelse osv.? Hvilke belønningsmekanismer, som jeg har overset, findes der i lovgivningen?

Så er det ordføreren.

Hele integrationsloven bygger på, at de kommuner, der gør en indsats for integrationen, bliver belønnet for den ekstra indsats med hensyn til sprog eller beskæftigelse. Der er en belønning i det for kommunerne. Det kan vi undersøge bagefter.

Der er yderligere en kort bemærkning fra hr. Henrik Dam Kristensen.

Skal jeg forstå hr. Naser Khader på en sådan måde, at for hver person, der eksempelvis kommer igennem en sprogtest, får kommunerne i dag en konkret kontant belønning? Er det den måde, systemet fungerer på? Jeg spørger, fordi jeg synes, at jeg har prøvet at følge med på det her område, og jeg var sådan set ikke klar over, at man har det her princip i mange andre sammenhænge inden for integrationsområdet. Er det sådan, det rent faktisk hænger sammen?

Så er det ordføreren.

Der er et princip om, at de kommuner, der gør en ekstra indsats for bedre at integrere folk – det gælder sprog og beskæftigelse – bliver belønnet. Det sker ikke på samme måde som med tilskudsordningen i forbindelse med repatriering. Men princippet om bonus gør sig også gældende for andre typer af integrationsindsats. Det gør det.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er den radikale ordfører, fru Marianne Jelved.

Tak. 25.000 kr. i præmie for en udrejst udlænding – det minder mig næsten om en cowboyfilm. Og hr. Naser Khader kalder det en ekstra indsats, der giver bonus for et resultat. Men i virkeligheden taler vi jo om, at de medarbejdere, der er ansat i kommunerne og har med integrationsindsatsen og beskæftigelsesindsatsen at gøre, får løn for det arbejde, de laver i forvejen. Nu stiger de altså i løn – eller rettere, det er desværre ikke dem, der stiger i løn, det er kommunerne, der får udbytte af deres medarbejdere på en helt ny måde. Det er godt nok et nyt økonomisk incitament, vi har fået ind her. Det kunne man godt have glæde af at brede lidt længere ud: Alle de lærere, som sørger for, at deres elever får over 7, får en eller anden bonus til kommunen. Det var måske et nyt initiativ til den nye undervisningsminister, når nu den gamle undervisningsminister er så ked af, hvordan det går i folkeskolen. Ja, ja, man skal lære hele tiden.

Det, der er problemet, er, at der er noget etik i det her; der er noget med tilliden til de mennesker, som skal vejlede en, og de interesser, som de varetager samtidig. Og derfor er der altså i virkeligheden en meget stor forskel på rollerne i den situation, hvor man sidder og samtaler med en udlænding, som har skrevet under på en integrationsaftale, og som skal hjælpes igennem et forløb, og samtidig giver vejledning i, hvordan vedkommende kan repatrieres. Det er altså ikke den mest tillidsskabende situation at være i, når man er sårbar og fremmed i landet. Og hvordan vil regeringen kontrollere at det sker? Skal vi så, næste gang vi skal have den her sag på bordet, kontrollere, hvordan det sker, fordi antallet af bonusser på 25.000 kr., der leveres til kommunerne, ikke stiger, sådan som Dansk Folkeparti forudsætter det gerne skulle? Det her kan man virkelig kalde revylovgivning, hvis ikke det var så alvorligt.

Så sker der også det, at målgruppen for repatriering udvides til nu også at gælde børn af indvandrere, der er kommet til Danmark før 1983. Mange af dem er født i Danmark, har gået i skole her og har ikke skrevet under på nogen integrationsaftale. Hvordan skal kommunens medarbejdere nu rende rundt i kommunen for at finde dem, som de ikke møder i øvrigt, for at vejlede dem i, hvordan de lykkeligt kan repatrieres, så de kan få penge med oven i købet? Det synes jeg er en interessant betragtning. Der er stort set ikke nogen mennesker i dette land med et fremmed navn – et, der ikke klinger dansk – som ikke er udset til at kunne repatrieres. Jeg har i hvert fald ikke fået øje på dem – bortset fra dem, der er blevet statsborgere. De er så uheldigvis kommet i en gruppe, som ikke giver bonus. Det her er et beklageligt lovforslag.

Tak til den radikale ordfører. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er så Enhedslistens ordfører, fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Der er to store problemer ved det her lovforslag. For det første, at kommunerne skal belønnes med en check på de her 25.000 kr., hvis det lykkes dem at få et menneske til at forlade landet, hvilket jo i øvrigt bare finansieres af kassen i forvejen, og for det andet, at man med den her check på de 25.000 kr. sender et signal til udlændinge i Danmark om, at de ikke er velkomne. Altså, regeringen vil faktisk så gerne af med udlændinge, at man giver økonomisk belønning til kommunerne, hvis det lykkes at få nogle til at forlade Danmark. Selv om beløbet ikke er særlig stort, for det er jo ikke afgørende i en kommunekasse, om man får en check på 25.000 kr., sender det jo et klart signal til kommunerne om, at man hellere vil have dem til at arbejde for at få udlændinge til at forlade Danmark end arbejde for en vellykket integration.

Det undrer mig, som jeg forsøgte at få hr. Naser Khader til at svare på, at man på side 8 i høringsnotatet fra integrationsministeren skriver i fjerdesidste afsnit, at regeringen ønsker at belønne de kommuner, der gør en særlig indsats på repatrieringsområdet, og man skriver, at det her resultattilskud på de 25.000 kr. indføres for at understrege betydningen af, at kommunerne medvirker til, at den enkelte udlændings muligheder afklares, herunder muligheden for repatriering. Som jeg sagde til hr. Naser Khader – og jeg fik aldrig noget, der mindede om et svar – at hvis målet virkelig var afklaring, hvorfor er det så kun den beslutning, der fører til, at man forlader Danmark, der bliver belønnet med 25.000 kr. Det er vel i lige så høj grad et udtryk for afklaring, at man finder ud af, at man rigtig gerne vil leve i det danske samfund, være en del af det danske samfund.

Det andet store problem ved det her lovforslag er, at man forpligter jobcentrene til at vejlede om repatriering. Det mener jeg faktisk er direkte skadeligt. For det første betyder det, som bl.a. Dansk Socialrådgiverforening påpeger i deres høringssvar, at der skrues endnu mere op for bureaukratiet. I høringssvaret fra Dansk Socialrådgiverforening skriver man, at det er svært at forestille sig, at det her ikke vil blive fulgt af en eller anden form for krav om dokumentation.

For det andet kan man jo ikke sætte hvem som helst til at vejlede om repatriering. Medarbejderne på de danske jobcentre ved rigtig meget om det danske arbejdsmarked, uddannelsesmuligheder, men ikke nødvendigvis noget som helst om mulighederne for f.eks. en sikker tilbagevenden til Afghanistan. Så der følger altså også en efteruddannelsesopgave, hvis man virkelig mener, at medarbejderne på de danske jobcentre skal kunne give en kvalificeret vejledning om repatriering til alle dem, der kommer derind.

For det tredje risikerer vi jo, at der opstår mistillid til medarbejderne, for når man dukker op på jobcentrene og beder om at få hjælp til at finde et arbejde, bliver man pludselig præsenteret for muligheden for, at man også bare kunne forlade Danmark og få en check på 100.000 kr. med til det, hvis man altså bliver væk så længe, at den danske opholdstilladelse udløber.

Det er da noget underligt noget. Jeg kan godt forstå, at man som borger kan tænke, at den der medarbejder på jobcenteret da nok ikke vil hjælpe mig i arbejde. Det virker da, som om han eller hun bare gerne vil have mig ud af Danmark, og som Dansk Socialrådgiverforening skriver i deres høringssvar: Forslaget vil bestemt ikke styrke jobindsatsen, men bare øge bureaukratiet og svække samarbejdet om integrationen. Altså helt ærligt, det svarer nogenlunde til, at et ungt menneske dukker op hos studievejlederen og siger: Jeg vil gerne være pædagog. Så siger studievejlederen: Jamen det er fint, hvis du vil være pædagog, kan du gøre sådan og sådan, men du kan også vælge at repatriere og forlade Danmark i stedet for at tage en uddannelse. Det giver altså ikke mening.

Enhedslisten støtter ikke forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Simon Emil Ammitzbøll, som ordfører for Liberal Alliance.

For den skarpe iagttager, der har fulgt med i offentligheden, vil det ikke være nogen overraskelse, at Liberal Alliance egentlig ikke synes, at L 211 er noget særlig godt lovforslag. Vi synes faktisk, at det er et rigtig dårligt lovforslag, som kun har en effekt, og det er øgede offentlige udgifter.

Derfor vil det måske komme som en overraskelse, at Liberal Alliance stemmer for det pågældende lovforslag, men det gør vi for til gengæld at have lavet en asylaftale med regeringen og Dansk Folkeparti, der sikrer, at en række asylbørn kan komme ud af lejrene på et tidligere tidspunkt end ellers. Når man ved, at disse børn har det dårligt med at være i disse lejre, så synes vi sådan set, at det er en udmærket aftale. Hermed har vi jo så også fået afkræftet fordommene om, at Liberal Alliance kun går op i penge, for her stemmer vi for et udgiftskrævende forslag for til gengæld at afbøde nogle lidelser for nogle konkrete mennesker.

Der er et par korte bemærkninger. Det er først fru Astrid Krag.

Jeg kvitterer da for ærligheden og klarheden om den tankegang, der får Liberal Alliance til at stemme for det her forslag.

Jeg skal bare lige spørge, om ordføreren ikke deler min opfattelse af, at det ud over at være et forslag, der øger de offentlige udgifter – jeg forstår, at det er hele 10 mio. kr., der skal tages over bloktilskuddet, men det er nok ikke det, der gør den store forskel, men det har vi faktisk også spurgt ind til – er det et forslag, der set med Liberal Alliances øjne, er et bureaukratiserende forslag. Det er jo faktisk en del af den kritik, der bl.a. kommer fra Dansk Socialrådgiverforening og fra jobcentrene, at det her øger bureaukratiseringen og går i modsat retning af det, man ellers i populær tale kalder for væk med bøvlet. Er det ikke en bekymring, der også ligger på Liberal Alliances skuldre, når nu de skal støtte det her lovforslag?

Så er det ordføreren.

Hele lovforslaget ligger på vores skuldre, når vi stemmer for det.

Der er yderligere en kort bemærkning fra fru Astrid Krag.

Det, jeg bare gerne vil have ordføreren til at bekræfte, er, at ud over at ordføreren synes, at det her er noget skidt, fordi det øger de offentlige udgifter, er ordføreren også enig i de kritikpunkter, der er rejst i høringssvarene, der går på, at det her også er en øget bureaukratisering. Jeg ved, at partiet, som ordføreren repræsenterer, godt kan lide at snakke meget om, hvorledes vi skal afbureaukratisere den offentlige sektor. Derfor vil jeg bare lige have bekræftet af ordføreren, at man ved at stemme for det her forslag også er med til at øge bureaukratiseringen og bøvlet i den offentlige sektor.

Så er det ordføreren.

Det er ikke det, vi har været særlig optaget af i forbindelse med vores modstand mod det pågældende lovforslag. Jeg skal bare sige, at det er klart, at fru Astrid Krag har ret i, at Liberal Alliance vel nok er det parti i Folketinget, som er mest optaget af at afbureaukratisere den offentlige sektor. Jeg kvitterer selvfølgelig for, at SF har bemærket det, og vi håber da, at vi på et tidspunkt kan få et flertal i Folketinget til at være med til et regelstop og et krav om løbende afregulering af det danske samfund, som vel må være et af de mest overregulerede samfund i hele verden.

Så vil jeg bare sige, at vores princip har været, at vi stemmer for det her lovforslag, fordi vi til gengæld har fået en asylaftale, som vi er morderlig glade for.

Der er en kort bemærkning fra hr. Naser Khader.

Jeg er glad for, at Liberal Alliance stemmer for.

Jeg vil gerne spørge til den del, der handler om at give kommunerne bonus for at gøre en ekstra indsats i forhold til vejledning. Da jeg var på talerstolen, blev jeg stillet et spørgsmål af den socialdemokratiske ordfører om, hvilke andre dele af integrationsloven der giver bonus. Nu har jeg fået fat i integrationsloven. Der står i § 45, stk. 8:

Kommunalbestyrelsen får ved introduktionsperiodens udløb 44.000 kr., hvis udlændingen inden for introduktionsperioden kommer i ordinær beskæftigelse og fortsætter i ordinær beskæftigelse. Kommunen får 44.000 kr. i bonus, hvis udlændingen inden for introduktionsperioden påbegynder et studium. Kommunen får 33.000 kr. i bonus, hvis udlændingen inden for introduktionsperioden indstiller sig til prøve i dansk og senest ved første prøvetermin efter introduktionsperiodens udløb består prøve i dansk på det niveau, der i samarbejde med udbyderen af danskuddannelse er fastsat som mål i integrationskontrakten

Er Liberal Alliance for eller imod den del, der handler om bonusordninger?

Tak. Det gælder også for hr. Naser Khader, at man skal overholde taletiden. Værsgo til ordføreren.

Jeg ved ikke helt, om spørgsmålet gjaldt de nugældende regler eller dem, vi tilføjer her.

Jeg vil i hvert fald sige, at en af de store fornøjelser ved at være ordfører for det i de fleste tilfælde sidste parti i ordførerrækken jo er, at man som i dette tilfælde, men det er ikke sjældent, bliver brugt som medie mellem forskellige ordførere fra andre partier, der ønsker at diskutere med hinanden, og det fik hr. Naser Khader så lejlighed til, og det synes jeg er fint.

Jeg skal oplyse, inden hr. Naser Khader får sin anden korte bemærkning, at forretningsordenen jo også tillader en anden omgang, hvor man har en taletid på op til 3 minutter, og der kan også være korte bemærkninger. Det er ikke nogen opfordring; det er bare en forbrugeroplysning.

Så er det hr. Naser Khader for en kort bemærkning.

Spørgsmålet er meget kort: Er Liberal Alliance for eller imod de bonusordninger, der er i forbindelse med en bedre integrationsindsats?

Så er det ordføreren.

Vi har ikke planer om at stille forslag om at ændre dem.

Tak til ordføreren ... Nej, undskyld, der er fru Marianne Jelved for en kort bemærkning.

Jeg hørte, at hr. Simon Emil Ammitzbøll i sit indlæg sagde, at Liberal Alliance vist nok var det parti, der var mest for afbureaukratisering, men alligevel ville stemme for det her. Sådan går det jo nogle gange. Men til gengæld havde Liberal Alliance fået en asylaftale, som partiet var meget glad for. Hvad går den ud på?

Så er det ordføreren.

Det var et meget konkret spørgsmål. Jeg vil gerne gå ind i det, det har også været offentliggjort på forsiden af Jyllands-Posten, så det kan jeg sådan set henvise til, hvis ikke der er svartid nok. Men jeg vil godt gå i gang. Det, det går ud på, er, at der for afviste asylansøgere skal gå maks. 18 måneder, efter at man har fået afslag, før man bliver hjemsendt. Hvis man ikke er hjemsendt efter 18 måneder, får man mulighed for, hvis man har børn, at bo uden for asylcentrene. Sådan er det i dag for folk fra, så vidt jeg husker, Somalia og Iran efter 3 år. Fremover vil det være alle nationaliteter og efter 18 måneder.

Så er det fru Marianne Jelved for yderligere en kort bemærkning.

Jeg skal bare lige høre, om jeg har hørt helt rigtigt. Det vil sige, at fra afgørelsen er truffet, kan asylansøgeren maks. være 18 måneder i et asylcenter. Hvis det er rigtigt forstået, kan asylansøgere have været her 18 måneder, inden de fik deres sag færdigbehandlet og fik deres afgørelse. Er det korrekt forstået? Og hvori består så den jublende glæde, Liberal Alliances sejr på det punkt?

Så er det ordføreren.

Det er korrekt forstået, at dette element er således. Nu ved jeg ikke, om der lige kan gå 18 måneder; der kan sikkert også gå kortere tid, skal man bare være klar over.

Men der er det at glæde sig over, at i dag er det sådan, at det for iranere og somaliere er 18 måneder længere, de skal være her, før de har mulighed for at flytte ud af asylcentrene, og for alle andre nationaliteter vil det være en mulighed, som der ikke er i dag. Så det synes jeg da er noget at glæde sig over. Jeg går ud fra, at fru Marianne Jelved kan bekræfte, at det er en forbedring i forhold til de nuværende forhold.

Det får fru Marianne Jelved ikke mulighed for at bekræfte, i hvert fald ikke i en kort bemærkning, da de er opbrugt. Tak til ordføreren. Så er det integrationsministeren.

Jeg tror på, at frivillig repatriering kan være en rigtig god løsning for mange flere. Det gælder både for flygtninge, hvor omstændigheder i deres hjemland nu gør, at de kan vende tilbage, fortsætte den tilværelse, de som følge af krig og forfølgelse blev tvunget til at afbryde, og det gælder for indvandrere, som har været mange år i Danmark, og som nu kan have et ønske om at tilbringe alderdommen sammen med familien i hjemlandet. Vi bør heller ikke være blinde for, at der i det danske samfund i dag er en restgruppe af udlændinge, som står uden uddannelse, uden job, uden for samfundet i øvrigt, og som enten ikke kan eller ikke har et ønske om at blive integreret og blive en aktiv del af det danske samfund. Også for dem kan en fremtid i hjemlandet udgøre et bedre alternativ frem for en fortsat tilværelse i yderkanten af det danske samfund. Det er derfor vigtigt, at kommunerne har øjnene åbne for de muligheder, som repatrieringsloven giver.

Det er heldigvis i dag sådan, at mange kommuner har blik for mulighederne her og vejleder udlændinge, både når de selv henvender sig og af egen drift. Men omvendt kan jeg forstå, at der er kommuner, som ikke er sig deres vejledningsforpligtelser bevidst, og hvor udlændinge er vendt tilbage til deres hjemland uden at få den støtte, som de efter loven har ret til, simpelt hen fordi hverken sagsbehandleren eller udlændingene selv kendte til muligheden for at få støtte hertil. Det skal vi gøre noget ved. Det er bl.a. derfor, der med lovforslaget foreslås indført tiltag, der skal styrke kommunernes indsats for aktivt at vejlede om mulighederne for at vende tilbage til hjemlandet med økonomisk støtte efter repatrieringsloven. Vejledning er relevant, for at den enkelte udlænding kan blive afklaret om, hvorvidt hans eller hendes fremtid ligger i Danmark eller i hjemlandet. Den afklaring er en vigtig forudsætning for, at integrationen kan lykkes. Men for at en udlænding kan stilling til, om repatriering er den rette løsning, kræver det, at vedkommende har det rigtige grundlag at træffe afgørelsen på, og det er derfor, kommunernes vejledning er så afgørende.

Vi har så dertil føjet et ønske om at belønne kommuner, som gør en særlig indsats. Det kan være en særlig indsats for at få ledige i arbejde, eller det kan være en særlig indsats for at lære udlændinge dansk og blive godt integreret. Det er kun naturligt, at kommuner, der gør en særlig indsats på repatrieringsområdet, også belønnes herfor. Vi ønsker med tilskuddet at signalere vigtigheden af, at kommuner yder udlændinge en god vejledning, der kan danne grundlag for den enkelte udlændings stillingtagen til repatriering og dermed hjælpe udlændingen med den afklaring, der er så vigtig for den enkelte og bredere set, for at integrationen kan lykkes.

Jeg synes, at vi i Danmark allerede har en rigtig god og veludbygget repatrieringsindsats. Det betyder ikke, at der ikke er rum for forbedringer, og med dette lovforslag synes jeg, vi er kommet endnu et langt stykke ad vejen for at optimere den brede indsats. Jeg vil derfor gerne benytte lejligheden til at takke for den livlige debat, og så glæder jeg mig til, at Danmark også fremadrettet kan bevare pladsen som foregangsland på repatrieringsområdet.

Der er par korte bemærkninger. Først er det fru Astrid Krag.

Jeg spurgte også om det i min ordførertale, og det er helt fair, hvis ministeren vil vente med at svare, til der kommer et skriftligt spørgsmål, men det ligger jo lidt antydet i forslaget, at man ikke mener, at kommunerne har løftet deres rådgivningsfunktion i forhold til borgerne godt nok i dag. Det er ikke min oplevelse, når jeg snakker med vores lokale folk.

Min oplevelse er, at det er rigtigt, at der medfølger et stort rådgivningsansvar, hvis man også vil få repatrieringsordningen til at blive en succes, men min oplevelse er samtidig, at den opgave har kommunerne taget på sig, og at de har taget den meget alvorligt. Derfor vil jeg bare høre, om det ikke er en opfattelse, som ministeren deler.

Så er det ministeren.

Det er helt givet, at der er en del kommuner, som gør det her rigtig fint, og som gør det, de skal. Men sådan, som det er blevet oplyst over for mig, er der også eksempler på det modsatte. Og når nu så mange i øvrigt har tilkendegivet, at man finder, at repatrieringen er et godt instrument, kan jeg ikke se, at der skulle være noget forgjort i at prøve på at styrke den indsats. Men det er helt klart noget, som jeg også vil glæde mig over at kunne vende tilbage til mere konkret under udvalgsbehandlingen.

Der er yderligere en kort bemærkning fra fru Astrid Krag.

Når jeg spørger ind til det, er det jo ikke bare, fordi jeg selv mener det, men jeg mener også at kunne se ud fra høringssvarene, at der er flere parter, der mener, at den her særlige tilskudsordning, den her bonus, faktisk vil være en ulempe og en svækkelse af den her ordning, bl.a. fordi det, som KL selv siger, kan skade tilliden til den kommunale vejledning. Derfor synes jeg, at der grundlæggende bør være nogle ting, man er utilfreds med, i den måde, ordningen varetages på i kommunerne nu, når man vil ændre det på den her måde. Og derfor ser jeg frem til et mere konkret skriftligt svar fra ministeren på, hvor det ikke fungerer.

Men jeg vil bare spørge ministeren, om det slet ikke gør indtryk, når både Dansk Socialrådgiverforening, der jo konkret repræsenterer de mennesker, der skal varetage og i dag sidder og varetager en del af den her rådgivning, og KL, som jo er kommunernes samlede talerør, siger, at med den måde, man har skruet den her bonus, den her særlige tilskudsordning, sammen på, kommer man på en måde til at underminere hele hensigten i det her lovforslag, fordi det kommer til at underminere tilliden til, at den kommunale vejledning, folk får, får de ud fra, hvad der er bedst for dem selv, og ikke ud fra, hvad der kan udløse en bonus til den pågældende kommune.

Så er det ministeren.

Jamen som ordføreren selv har sagt det, får vi jo rig lejlighed til at se på præcis det under udvalgsbehandlingen, så det vil jeg også se frem til.

Så er der en kort bemærkning fra fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Jeg vil gerne spørge ind til det, jeg også forsøgte at få et svar på fra hr. Naser Khader, nemlig at man på side 8 i fjerdesidste afsnit i høringsnotatet skriver, at det med de 25.000 kr. handler om at belønne kommunerne for at have gennemført eller sikret en afklaring for den enkelte udlænding. Så er det, at det undrer mig, at man kun vil give en bonus – eller et resultattilskud, som jeg tror ministerens eget ord er – på 25.000 kr., hvis afklaringen fører til, at vedkommende rejser ud af Danmark, og ikke, hvis afklaringen fører til, at man finder ud af, at man rigtig gerne vil leve i Danmark og være en del af det danske samfund.

Så hvis målet er afklaring, og hvis det, man gerne vil belønne, er afklaring, hvorfor er det så kun den afklaring, der fører til, at folk forlader Danmark, der udløser en check på 25.000 kr.?

Så er det ministeren.

Med den form for argumentation ville grænsen for de offentlige kasser vist være bundløs, kan man sige, for så skulle der udbetales penge i alle mulige sammenhænge.

Det, det her handler om, er selvfølgelig at sikre, at kommunerne finder det relevant at gøre det stykke arbejde, det er at tilrettelægge et repatrieringsforløb så godt som muligt for udlændinge, og det er det, vi har ønsket at signalere med det her forslag.

Der er yderligere en kort bemærkning fra fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Nu overlader man det jo faktisk ikke til kommunerne at lade dem vurdere, om de finder det relevant – man pålægger jobcentrene, at de skal vejlede om repatriering. Så det med at finde det relevant er vist ikke så passende i denne sammenhæng.

Men jeg synes egentlig ikke, ministeren svarede. Hvis det er rigtigt, hvad man skriver i høringsnotatet, er målet ikke at få flere til at forlade Danmark, men at få en afklaring. Og er det ikke fuldstændig korrekt, at en afklaring lige så godt kan føre til, at man finder ud af, at repatriering ikke er en mulighed?

Hvis målet er en afklaring, hvorfor er det så kun den afklaring, der fører til udrejse, der belønnes?

Så er det ministeren.

Nu er det jo ikke hensigten med det her lovforslag at skabe en mulighed for kommunerne til at spekulere i at tjene penge. Det her er en kombination af at skabe et fornuftigt repatrieringsforløb for en udvandrer, om jeg så må sige, samtidig med at kommunerne skal have et fornuftigt incitament til at foretage det. Den pengemaskine, som fru Johanne Schmidt-Nielsen vil etablere i kommunerne, tror jeg vi vil afstå fra at understøtte – det vil jeg i hvert fald.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingerne sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.