L 211 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 1: Brev om lovforslaget og lovudkast

§1I lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.1062 af 20. august 2010, som ændret ved § 2 i lov nr. 1543 af 21. december 2010, og § 1 ilov nr. 462 af 18. maj 2011, foretages følgende ændringer:1.Efter § 20 a indsættes før overskriften før § 21:”§20 b.Kommunalbestyrelsen har pligt til som led i integrationsprogrammet at vejledeudlændingen om mulighederne for repatriering efter repatrieringsloven. Vejledningen omrepatriering skal gives i forbindelse med den løbende opfølgning på integrationskontraktenefter § 20, stk. 1.”§2I repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 369 af 6. april 2010, som ændret ved § 17 i lovnr. 429 af 28. april 2010, foretages følgende ændringer:1.§ 3, stk. 1,affattes således:”Loven gælder for flygtninge m.v., familiesammenførte udlændinge til flygtninge m.v. ogandre familiesammenførte udlændinge, jf. stk. 2-4. Loven omfatter endvidere udlændinge,som er meddelt opholdstilladelse i Danmark før udlændingeloven af 1983, eller som er fødther i landet som efterkommere af disse.”2.I§ 13indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:”Stk. 2.Staten yder et resultattilskud på 25.000 kr. til kommunalbestyrelsen for hverudlænding med bopæl i kommunen, som repatrierer med støtte i medfør af loven. ”Stk. 2 bliver herefter stk. 3.3.I§ 14indsættes efter stk. 2 somstk. 3:”Stk. 3.Det beløb, der er nævnt i § 13, stk. 2, er fastsat i 2011-niveau og reguleres fra ogmed 2012 en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om ensatsreguleringsprocent.”

Indholdsfortegnelse1. Indledning1.1. Lovforslagets baggrund og formål1.2. Lovforslagets hovedindhold2. Gældende regler om repatriering3. Lovforslagets indhold3.1. Pligt til at give vejledning om repatriering3.2. Indførelse af resultattilskud til kommunerne3.3. Udvidelse af den personkreds, der umiddelbart er omfattet af repatrieringsloven4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet6. Administrative konsekvenser for borgerne7. Miljømæssige konsekvenser8. Forholdet til EU-retten9. Hørte myndigheder m.v.10. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

1. Indledning1.1. Lovforslagets baggrund og formålRepatrieringsloven har til formål at give herboende udlændinge mulighed for at opnå støtteog rådgivning i forbindelse med tilbagevenden til hjemlandet eller til et tidligere opholdsland.Loven hviler på den forudsætning, at udlændingens tilbagevenden sker på frivilligt grundlagog med det formål at tage varig bopæl i hjemlandet eller det tidligere opholdsland.Den 12. november 2009 indgik regeringen og Dansk Folkeparti som led i aftalen omfinansloven for 2010 en aftale om en styrket repatrieringsindsats. Aftalen blev udmøntet vedlov nr. 369 af 6. april 2010 og medførte blandt andet en udvidelse af personkredsen og enmarkant forhøjelse af støttebeløbene. Tiltagene har haft en tydelig effekt på antallet af

udlændinge, der vælger at repatriere til deres hjemland eller tidligere opholdsland. Såledesrepatrierede i alt 129 udlændinge i 2009, mens der repatrierede 355 i 2010. I løbet af de fireførste måneder af 2011 er 169 udlændinge repatrieret.Det er dog regeringens, Dansk Folkepartis og Kristendemokraternes opfattelse, at frivilligrepatriering vil være en god løsning for langt flere udlændinge.Den 19. maj 2011 har regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne indgået aftaleom skærpede udvisningsregler og kommunalt fokus på repatriering.Aftalen indeholder tiltag, der har til formål at styrke kommunernes indsats i forhold til aktivt atvejlede herboende udlændinge om mulighederne for at vende tilbage til deres hjemland ellertidligere opholdsland med økonomisk støtte efter repatrieringsloven. Dette kan navnlig værerelevant for udlændinge, der er dårligt integreret på arbejdsmarkedet – og i mange tilfældetillige dårligt integreret i det danske samfund i det hele taget – og for hvem repatriering kanudgøre en mulighed for at etablere en bedre tilværelse.1.2. Lovforslagets hovedindholdLovforslaget indeholder forslag om at forpligte kommunerne til som led i integrations- ogbeskæftigelsesindsatsen at vejlede herboende udlændinge, der er omfattet afrepatrieringsloven, om mulighederne for at repatriere til deres hjemland eller tidligereopholdsland med støtte efter repatrieringsloven. Der henvises til afsnit 3.1.Med henblik på at styrke det kommunale fokus på repatriering indeholder lovforslaget forslagom indførelse af et resultattilskud på 25.000 kr. til kommunalbestyrelserne for hverudlænding med bopæl i kommunen, der repatrierer. Der henvises til afsnit 3.2.Ovennævnte forslag gennemfører initiativerne vedrørende repatriering i aftalen. Desudenindeholder lovforslaget forslag om, at udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse iDanmark inden udlændingeloven af 1983, jf. lov nr. 226 af 8. juni 1983, og dissesefterkommere skal være umiddelbart omfattet af repatrieringsloven. Der henvises til afsnit3.3.2. Gældende regler om repatrieringRepatrieringsloven indeholder en regulering af herboende udlændinges muligheder for atopnå økonomisk støtte og rådgivning i forbindelse med frivillig tilbagevenden tiludlændingens hjemland eller et tidligere opholdsland, jf. repatrieringslovens § 1.Kredsen af udlændinge, der kan modtage støtte og rådgivning efter repatrieringsloven, ernærmere fastsat i lovens § 3.Lovens personkreds omfatter således flygtninge m.v. og familiesammenførte til flygtningem.v. Lovens personkreds omfatter endvidere andre familiesammenførte udlændinge. Andrefamiliesammenførte udlændinge omfatter udlændinge med opholdstilladelse som følge af enSide 3

familiemæssig tilknytning til en herboende person, som ikke er flygtning m.v. Den herboendeperson kan således være dansk statsborger eller udlænding.Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan efter ansøgning beslutte, at enudlænding, der har opholdstilladelse på andet grundlag, skal anses for omfattet. Det kannavnlig være relevant for udlændinge, der har fået opholdstilladelse inden udlændingelovenaf 1983, herunder for udlændinge, der har opnået ophold her i landet førindvandringsstoppet i 1973, eller er født her i landet som efterkommere af sådanneudlændinge.Der kan ydes økonomisk støtte i form af hjælp til repatriering efter § 7 (engangsydelse), ogreintegrationsbistand, der er en løbende månedlig ydelse, jf. § 10.Kommunalbestyrelsen vejleder i forbindelse med den særlige integrationsindsats efterintegrationsloven, eller når der i øvrigt er anledning dertil, udlændinge om mulighederne forat modtage hjælp til repatriering, jf. repatrieringslovens § 5. Der henvises i øvrigt tilvejledningsforpligtelsen i forvaltningslovens § 7.Det henhører under kommunalbestyrelsen at træffe afgørelse om, hvorvidt en udlænding erberettiget til hjælp til repatriering og reintegrationsbistand, jf. repatrieringslovens §§ 7 og 10,og det er kommunen, der afholder udgifterne til støtte til repatriering. Staten refundererkommunernes udgifter til hjælp til repatriering og reintegrationsbistand, jf. lovens § 13.3. Lovforslagets indhold3.1. Pligt til at give vejledning om repatrieringAftalen om skærpede udvisningsregler og kommunalt fokus på repatriering indebærer, atkommunerne som en integreret del af integrations- og beskæftigelsesindsatsen skal vejledeudlændinge, som modtager introduktionsydelse, kontant- eller starthjælp eller dagpenge ommulighederne for at få økonomisk støtte til at repatriere.Det vurderes, at der blandt herboende udlændinge, der er omfattet af repatrieringslovenspersonkreds, og som ikke har kunnet finde fodfæste på det danske arbejdsmarked, er endel, der ikke har evne eller reel vilje til at blive en integreret del af det danske samfund, ogfor hvem repatriering til hjemlandet eller det tidligere opholdsland vil kunne medføre enbedre tilværelse. En del af disse er ikke afklarede med, om de skal blive i Danmark, eller omde skal vende tilbage til deres hjemland eller tidligere opholdsland. Dettehjemlandsperspektiv kan i sig selv blive en barriere for integrationen i Danmark.Efter repatrieringslovens § 5 vejleder kommunerne i forbindelse med den særligeintegrationsindsats efter integrationsloven, eller når der i øvrigt er anledning dertil, ommulighederne for repatriering.Det vurderes, at der er behov for at tydeliggøre og udvide denne vejledningsforpligtelse. Detforeslås derfor, at der i integrationsloven indføres en bestemmelse om, at kommunerne somSide 4

led i integrationsprogrammet har pligt til at vejlede udlændingen om mulighederne forrepatriering efter repatrieringsloven. Hermed præciseres det, at der skal ske vejledning omrepatriering som led i den konkrete opfølgning på integrationskontrakten efter § 20, stk. 1.Vejledningspligten vil også gælde over for udlændinge, der er omfattet af lov om en aktivbeskæftigelsesindsats. Der vil således i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsatsblive indført en bestemmelse om, at jobcentrene skal vejlede udlændinge, der er omfattet afrepatrieringslovens personkreds, om mulighederne for repatriering. Ændringen afbekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. bekendtgørelse nr. 482 af 19. maj2011, vil ske med hjemmel i § 21, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.lovbekendtgørelse nr. 1428 af 14. december 2009, som senest ændret ved § 4 i lov nr. 462af 18. maj 2011, og træde i kraft samtidig med dette lovforslag.Den foreslåede bestemmelse i integrationsloven og den påtænkte ændring afbekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats medfører, at mulighederne forrepatriering fremover vil indgå som en fast del af kommunernes vurdering af den enkelteledige udlændings integrations- og beskæftigelsesmuligheder.Det bemærkes, at repatrieringsloven hviler på den forudsætning, at udlændingenstilbagevenden sker på frivilligt grundlag, og kommunerne kan således ikke pålægge enudlænding at benytte sig af repatrieringslovens muligheder.Der henvises til lovforslagets § 1.3.2. Indførelse af resultattilskud til kommunerneDet følger af aftalen om skærpede udvisningsregler og kommunalt fokus på repatriering, atder skal indføres et resultattilskud til kommunerne på 25.000 kr. for hver person, derrepatrierer.Det følger af repatrieringsloven, at kommunalbestyrelsen afholder udgifterne til hjælp tilrepatriering og til reintegrationsbistand. Efter repatrieringslovens § 13, stk. 1, refundererstaten en kommunes udgifter til hjælp til repatriering efter repatrieringslovens §§ 7 og 8 samtreintegrationsbistand efter § 10.Efter regeringens opfattelse er kommunernes indsats central i forhold til, at udlændinge,som står uden for arbejdsmarkedet og er dårligt integrerede i det danske samfund i det heletaget, får den rette vejledning om repatriering, som kan medvirke til afklaring af denpågældendes situation og bane vej for etablering af en bedre tilværelse i hjemlandet.Med henblik på at tilskynde kommunerne til en styrket indsats foreslås det, at der indføres etresultattilskud til kommunerne på 25.000 kr., der ydes for hver udlænding med bopæl ikommunen, der repatrierer med støtte efter repatrieringsloven.Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2 og 3.

3.3. Udvidelse af den personkreds, der umiddelbart er omfattet af repatrieringslovenEfter repatrieringslovens § 3, stk. 7, kan udlændinge, som har opholdstilladelse på et andetgrundlag end det, der er nævnt i lovens § 3, stk. 1, jf. stk. 2-4, det vil sige flygtninge m.v.,familiesammenførte til flygtninge m.v., samt andre familiesammenførte udlændinge, ansøgeom at blive omfattet af loven. Integrationsministeren træffer beslutning herom.Det fremgår af bemærkningerne til repatrieringslovens § 3, stk. 7, jf. lovforslag nr. L 190 af25. februar 1999 (Folketingstidende 1998/1999, Tillæg A, s. 4491), at bestemmelsen erindsat med henblik på at sikre, at der kan ydes hjælp til repatriering til andre udlændinge enddem, der uden videre er omfattet af loven, hvis der efter en konkret vurdering må antages atvære behov herfor, hvilket eksempelvis kan være relevant for udlændinge, der er meddeltopholdstilladelse inden udlændingeloven af 1983, jf. lov nr. 226 af 8. juni 1983. Dette gælderblandt andet udlændinge, der er rejst ind i Danmark som gæstearbejdere før 1973, eller somer født her i landet som efterkommere af disse. Efter fast praksis anses gæstearbejdere ogandre udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse i Danmark før udlændingeloven af 1983,som omfattet af repatrieringslovens personkreds.Integrationsministeriet har det seneste år som følge af regeringen og Dansk Folkepartisaftale om en styrket repatrieringsindsats af 12. november 2009, der blev udmøntet ved lovnr. 369 af 6. april 2010, oplevet en markant stigning i antallet af tidligere gæstearbejdere, deransøger ministeriet om at blive omfattet af repatrieringsloven. Integrationsministeriet harsåledes alene i 2011 (pr. 24. maj) behandlet over 80 ansøgninger omfattende 108 personerfra tidligere gæstearbejdere om at blive omfattet af repatrieringsloven. Samtlige disseudlændinge er, i overensstemmelse med fast praksis, blevet anset for omfattet afrepatrieringsloven.Det er efter regeringens opfattelse ikke hensigtsmæssigt, at udlændinge, der haropholdstilladelse i Danmark som gæstearbejdere, som har boet i Danmark i mange år, ogsom ønsker at vende tilbage til deres hjemland, skal søge om at blive omfattet afrepatrieringsloven og afvente Integrationsministeriets afgørelse om dispensation, før de kangå videre med deres repatrieringsplaner.Det foreslås på den baggrund at udvide personkredsen, der umiddelbart er omfattet afrepatrieringsloven, til ligeledes at omfatte udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse iDanmark før udlændingeloven af 1983, eller som er født her i landet som efterkommere afdisse.Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regionerStyrkelse af den kommunale vejledningspligt om mulighederne for repatriering efterrepatrieringsloven vil indgå i de samtaler, der allerede i dag afholdes som en fast del afintegrations- og beskæftigelsesindsatsen. Integrationsministeriet vil desuden udarbejde

vejledningsmateriale til brug for kommunerne. Forslaget forventes således ikke at medføremerudgifter for det offentlige.Merudgifterne ved indførelse af et særligt resultattilskud til kommunerne på 25.000 kr. pr.repatrieret vil afhænge af, hvor mange der fremover gør brug af repatrieringsordningen. Veddet nuværende aktivitetsniveau skønnes lovforslaget at medføre en merudgift for staten påca. 10 mio. kr. årligt. De statslige merudgifter til resultattilskud vil efter gældende regler blivereguleret i det samlede kommunale bloktilskud. De økonomiske konsekvenser skalforhandles med de kommunale parter.Lovforslaget forventes samlet at medføre, at flere udlændinge årligt vil vælge at repatriere.De statslige merudgifter vil i den forbindelse blive modsvaret af en statslig mindreudgift tiloverførselsindkomster.Lovforslaget forventes således samlet set ikke at medføre økonomiske konsekvenser for detoffentlige.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget medfører ikke erhvervsøkonomiske eller erhvervsadministrative konsekvenser.6. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslagets § 2, nr. 1, vurderes at medføre en administrativ lettelse for udlændinge, deromfattes heraf. Lovforslaget har ikke i øvrigt administrative konsekvenser for borgerne.7. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.8. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.9. Hørte myndigheder m.v.Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen i Folketinget sendt i høring hos følgendemyndigheder og organisationer:Advokatrådet, Amnesty International, Ankestyrelsen, AOF-Danmark, ATP, Børne- ogKulturchefforeningen, Dannerhuset, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, DanskFlygtningehjælp, Danske Handicaporganisationer, Dansk Industri, Dansk Oplysningsforbund,Danske Regioner, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors, DanskSocialrådgiverforening, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Dokumentations- ogRådgivningscentret om Racediskrimination, FOF’s Landsorganisation, Foreningen af Ledereved Danskuddannelser, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Frivilligrådet,Side 7

Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening,Kommunernes Landsforening, Landsorganisationen i Danmark, Liberalt Oplysningsforbund,Lærernes Centralorganisation, NETOP – Netværk for oplysning, Rehabiliterings- ogForskningscentret for Torturofre, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for SocialtUdsatte, Rådet for Etniske Minoriteter, Uddannelsesforbundet, UNHCR og Ægteskab UdenGrænser.10. Vurdering af konsekvenser af lovforslagetPositiveNegativekonsekvenser/mindreudgifter (hvis konsekvenser/merudgifter (hvisja, angiv omfang)ja, angiv omfang)ØkonomiskeForslagetomindførelseaf Forslaget om indførelse afkonsekvenser for resultattilskud skønnes at medføre resultattilskudskønnesatstat,kommuner en indtægt for kommunerne på ca. medføre en merudgift for statenpå ca. 10 mio. kr. årligt.og regioner10 mio. kr. årligt.AdministrativeIngenIngenkonsekvenser forstat,kommunerog regionerØkonomiskeIngenIngenkonsekvenser forerhvervslivetAdministrativeIngenIngenkonsekvenser forerhvervslivetMiljømæssigeIngenIngenkonsekvenserAdministrativeLovforslaget vurderes at medføre en Ingenkonsekvenser for administrativ lettelse for udlændinge,borgerneder omfattes heraf.Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.retten

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1.Med den foreslåede bestemmelse i integrationslovens§ 20 bindføres en forpligtelse forkommunerne til løbende at vejlede om mulighederne for repatriering efter repatrieringsloven.Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at navnlig udlændinge, der har svært vedat finde fodfæste på arbejdsmarkedet, har tilstrækkelig grundlag for at tage stilling til ogeventuelt træffe beslutning om at repatriere.Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kommunerne, som led i opfølgningen påintegrationskontrakten, jf. lovens § 20, stk. 1, forpligtes til at vejlede udlændingen ommulighederne for repatriering efter repatrieringsloven. Vejledningen om repatriering skalindgå som en fast del af kommunalbestyrelsens vurdering af den enkeltes muligheder.Dette vil navnlig være relevant for udlændinge, der ikke har opfyldt de mål, der er fastsat ideres integrationskontrakt, og hvor opfølgning derfor skal ske hver tredje måned, eller hvorsenere indtrådte begivenheder, såsom ledighed, medfører, at der på ny skal ske opfølgningpå integrationskontrakten, og hvor repatriering i visse tilfælde kan udgøre muligheden for atetablere en bedre tilværelse i hjemlandet eller det tidligere opholdsland.Det bemærkes, at Integrationsministeriet i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp i løbet af2010 og 2011 har gennemført en lang række informationsmøder for kommunale praktikeremed henblik på at orientere om mulighederne i repatrieringsloven. Ministeriet har endvidereudarbejdet en uddybende vejledning til repatrieringsloven samt let tilgængeligtinformationsmateriale, der vil kunne danne grundlag for den vejledning, som kommunerneefter forslaget vil skulle give. Det bemærkes endvidere, at kommunalbestyrelsen, jf.repatrieringslovens § 5, skal underrette Dansk Flygtningehjælp, der i dag varetager denindividuelle og generelle rådgivningsopgave for Integrationsministeriet, når udlændingeudtrykker ønske om at vende tilbage til deres hjemland eller tidligere opholdsland.Det bemærkes endvidere, at repatrieringsloven hviler på den forudsætning, at udlændingenstilbagevenden sker på frivilligt grundlag, og at kommunerne således ikke kan forpligte enudlænding til at benytte sig af repatrieringslovens muligheder.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.1.

Det følger af repatrieringslovens § 3, stk. 1, at loven gælder for flygtninge m.v.,familiesammenførte til flygtninge m.v. og andre familiesammenførte udlændinge, jf. stk. 2-4.Andre udlændinge kan søge om at blive omfattet af loven, jf. repatrieringslovens § 3, stk. 7.Med forslaget til den ændrede affattelse af§ 3, stk. 1,omfattes udlændinge, der er meddeltopholdstilladelse i Danmark før udlændingeloven af 1983 uden videre af repatrieringslovenspersonkreds og skal således ikke længere indgive ansøgning herom.Har den pågældende opnået dansk indfødsret, kan den pågældende ikke modtage støtteefter repatrieringsloven. Nordiske statsborgere og statsborgere i et andet EU/EØS-land erheller ikke omfattet af repatrieringsloven, repatrieringslovens § 3, stk. 6.Det bemærkes, at denne affattelse af reglerne om repatrieringslovens personkreds ikke vil fåadministrative konsekvenser for kommunerne, men alene forenkle procedurerne hos DanskFlygtningehjælp og Integrationsministeriet.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.3.Til nr. 2 og 3.Det følger af de gældende regler, at staten refunderer en kommunes udgifter til hjælp tilrepatriering efter repatrieringslovens §§ 7 og 8 samt reintegrationsbistand efter § 10, jf.repatrieringslovens § 13, stk. 1.Med det foreslåede§ 13, stk. 2,indføres et resultattilskud på 25.000 kr. tilkommunalbestyrelsen for hver udlænding med bopæl i kommunen, som repatrierer medstøtte i medfør af loven.Resultattilskuddet ydes, uanset om udlændingen senere vender tilbage til Danmark i medføraf udlændingelovens § 17 a (fortrydelsesretten). Det har endvidere ikke betydning, atkommunalbestyrelsen træffer beslutning om tilbagebetaling af hjælp til repatriering, jf.repatrieringslovens § 9.Beløbet foreslås reguleret én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efterlov om en satsreguleringsprocent, jf. lovforslagets § 2, nr. 3.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.2.