Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 (1. samling)
L 211 Bilag 5
Offentligt
NOTATDato:Kontor:10. juni 2011Kontoret forIntegrationspolitikJ.nr.:Sagsbeh.:Fil-navn:11/44420ALUHøringsnotat
Notat om de indkomne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring afintegrationsloven og repatrieringsloven (Styrket kommunal vejledningspligt ogindførelse af resultattilskud i forbindelse med repatriering m.v.) – L 2111. IndledningIntegrationsministeriet har ved e-mail af 30. maj 2011 hørt en række myndigheder og organi-sationer over udkast til forslag til lov om ændring af integrationsloven og repatrieringsloven(Styrket kommunal vejledningspligt og indførelse af resultattilskud i forbindelse med repatrie-ring m.v.).Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærkninger til udkastet til lovforsla-get:Dansk Flygtningehjælp, Dansk Socialrådgiverforening, Jobrådgivernes Brancheforening,Kommunernes Landsforening, Rådet for Etniske Minoriteter og Ægteskab Uden Grænser.Følgende myndigheder og organisationer har ikke haft bemærkninger til lovforslaget:Ankestyrelsen, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Regioner, Datatilsynet og Rigsrevisio-nen.Følgende myndigheder og organisationer har pr. dags dato ikke afgivet bemærkninger til lov-forslaget:Advokatrådet, Amnesty International, AOF-Danmark, ATP, Børne- og Kulturchefforeningen,Dannerhuset, Dansk Erhverv, Danske Handicaporganisationer, Dansk Industri, Dansk Op-lysningsforbund, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors, Det Centrale Handicapråd,Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, FOF’s Landsorganisation,Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Frivil-ligrådet, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Landsorganisationen iDanmark, Liberalt Oplysningsforbund, Lærernes Centralorganisation, NETOP – Netværk foroplysning, Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, Retssikkerhedsfonden, Rå-det for Socialt Udsatte, Uddannelsesforbundet og UNHCR.
I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne høringssvar samt Integrationsmini-steriets bemærkninger hertil. Integrationsministeriet kan for en fuldstændig gennemgang afsamtlige indsendte synspunkter henvise til høringssvarene, som er sendt til Folketingets In-tegrationsudvalg.2. Bemærkninger til udkastet til lovforslag2.1. Generelle bemærkningerRådet for Etniske Minoriteter anerkender som udgangspunkt repatriering som et godt in-strument og lægger i den forbindelse stor vægt på, at repatriering er udtryk for et frivilligt øn-ske hos den enkelte.Dansk Flygtningehjælp finder, at det er overordentlig vigtigt og meget gavnligt, at der er mu-lighed for at yde individuel rådgivning og økonomisk støtte til flygtninge og indvandrere, derfrivilligt ønsker at vende tilbage til deres hjemland.Dansk Flygtningehjælp peger endvidere på, at støttemulighederne som hovedregel har væ-ret en helt nødvendig forudsætning for, at flygtninge og indvandrere har kunnet træffe be-slutning om at vende tilbage til hjemlandet og for at sikre en vellykket reintegration, og at deti den forbindelse naturligvis er vigtigt at sikre, at flygtninge og indvandrere har kendskab tilde eksisterende støtte- og rådgivningsmuligheder. Der foregår derfor en betydelig informati-onsvirksomhed på området fra kommunernes, Integrationsministeriets og Dansk Flygtninge-hjælps side.2.2. Pligt til at give vejledning om repatriering (lovforslagets § 1, nr. 1)Dansk Flygtningehjælp støtter som udgangspunkt, at kommunerne skal inddrage repatrie-ringsaspektet som en integreret del af integrations- og beskæftigelsesindsatsen, hvilket efterDansk Flygtningehjælps erfaring allerede sker i mange kommuner i de tilfælde, hvor det errelevant. Dansk Flygtningehjælp fremhæver i den forbindelse, at det er helt afgørende, atvejledningen om støtte til at vende tilbage til hjemlandet – på linje med de øvrige vejled-ningsområder - sker på et fagligt grundlag og på en respektfuld måde - og uden at der læg-ges pres på borgeren for at træffe en beslutning om at forlade Danmark.Dansk Flygtningehjælp bemærker, at der vil være mange tilfælde, hvor repatrieringsaspektetkun i meget begrænset omfang er relevant – f.eks. i forhold til flygtninge, der har fået op-holdstilladelse inden for de seneste år, og hvor der ikke er sket afgørende ændringer i hjem-landet i den mellemliggende periode. Disse borgere kan ikke vende hjem, og her bør andrevejledningsområder prioriteres.Dansk Flygtningehjælp konstaterer i øvrigt med tilfredshed, at det i bemærkningerne til lov-forslaget fremhæves, at repatrieringsloven hviler på den forudsætning, at tilbagevenden skalske på et frivilligt grundlag, og at kommunerne ikke kan pålægge en udlænding at benyttesig af repatrieringslovens muligheder.
Side 2
Rådet for Etniske Minoriteter udtrykker bekymring for, at sammenkoblingen mellem kommu-nens pligt til at vejlede den enkelte om muligheden for repatriering og den almindelige inte-grationsindsats kan medføre, at borgeren mister tilliden til kommunen.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at det allerede i dag fremgår af repatrieringslo-ven, at kommunerne som led i den særlige integrationsindsats skal vejlede udlændinge ommulighederne for repatriering.Integrationsministerietskal endvidere bemærke, at repatrieringsloven bygger på den forud-sætning, at udlændingens tilbagevenden sker på frivilligt grundlag. Det er endvidere en for-udsætning, at den enkelte kommune varetager sin rådgivningsopgave på et sagligt og objek-tivt grundlag, og således i den forbindelse tager højde for, at repatriering beror på den enkel-te udlændings frivillige beslutning herom.Integrationsministerietskal hertil endvidere bemærke, at den enkelte udlændings afklaringom, hvorvidt fremtiden ligger i Danmark eller eventuelt i hjemlandet, er et vigtigt element iforhold til integrationsindsatsen, herunder den enkelte udlændings succesfulde integration idet danske samfund. For at udlændingen kan opnå denne afklaring er det altafgørende, atden pågældende er fuldt ud informeret om sine fremtidsmuligheder i Danmark samt om sinemuligheder for at vende tilbage til hjemlandet, således at den enkelte udlænding har debedst mulige forudsætninger for at tage stilling til og eventuelt træffe beslutning om at repa-triere.Dansk Socialrådgiverforening er af den opfattelse, at det vil øge bureaukratiet og svækkesamarbejdet om integrationen, hvis Jobcentrene skal vejlede om repatriering. Dansk Social-rådgiverforening peger i den forbindelse på, at udvidelsen af repatrieringslovens person-kreds til at omfatte udlændinge, der kom til Danmark før udlændingeloven af 1983, betyder,at sagsbehandlerne i jobcentrene også skal rådgive såkaldte gæstearbejdere, som rejste tilDanmark før 1973, eller som er meddelt opholdstilladelse før 1983 samt deres efterkommereom muligheden for repatriering. Dansk Socialrådgiverforening finder, at det er et mærkeligtog fjendtligt signal at sende som sagsbehandler i et jobcenter, at man efter forslaget skalsupplere vejledningen om jobsøgning mv. med en vejledning om at tage hjem.Dansk Socialrådgiverforening bemærker endvidere, at det bør overvejes, hvordan man vilkvalificere jobcentermedarbejderne til at vurdere, om repatriering vil sikre udlændingene enbedre tilværelse.Dansk Socialrådgiverforening påpeger endelig, at lovforslaget ikke er proportionalt, idet mål-gruppen for rådgivningsindsatsen er forholdsvis stor, hvorimod den forventede effekt er lille,idet lovforslaget forventes at koste ca. 10 mio. kr. om året, hvilket svarer til, at der repatriereromkring 400 personer om året.Integrationsministerietskal til Dansk Socialrådgiverforenings bemærkning om, hvordansagsbehandlerne skal kvalificeres til at varetage rådgivningsopgaven, bemærke, at kommu-nerne vil blive forsynet med relevant vejledningsmateriale om repatrieringsordningen.
Side 3
Integrationsministerietkan i den forbindelse henvise til, at ministeriet i juni 2010 udgav enopdateret vejledning til repatrieringsloven, hvori kommunale sagsbehandlere samt andre kanfinde en udførlig vejledning om repatrieringsloven, herunder hvem, der er omfattet af denpersonkreds, der kan modtage støtte efter loven. Ministeriet skal endvidere bemærke, at hvisen udlænding, der er vejledt om mulighederne om repatriering, udtrykker ønske om yderlige-re information eller eventuelt om at repatriere, kan vedkommende henvises til en individuelog uddybende rådgivning hos Dansk Flygtningehjælp, der i dag varetager rådgivningsopga-ven for Integrationsministeriet.For så vidt angår bemærkningen om, at udlændinge, der har fået opholdstilladelse før ud-lændingeloven af 1983 nu omfattes af repatrieringslovens personkreds, hvorved målgruppenog dermed vejledningsforpligtelsen udvides, bemærkes, at denne gruppe udlændinge allere-de i dag kan ansøge om at blive anset for omfattet af loven, hvorfor denne gruppe udlændin-ge også i dag har ret til at modtage vejledning om repatriering.For så vidt angår Dansk Socialrådgiverforenings bemærkning om, at lovforslaget ikke erproportionalt, da alene et begrænset antal udlændinge repatrierer, bemærkes, at vejledningom repatriering er af betydning for ikke bare udlændinge, der ender med at repatriere, menogså for en lang række andre udlændinge, for hvem vejledningen er en væsentlig del af denpersonlige afklaringsproces. Målgruppen er således væsentligt større end det af Dansk So-cialrådgiverforening anførte.Jobrådgivernes Brancheforening finder, at det bør præciseres, om vejledning om repatrieringsom led i opfølgning på integrationskontrakten, også kan overdrages til anden aktør i forbin-delse med hel eller delvis myndighedsoverdragelse, eller om denne forpligtelse altid vil liggehos kommunen, idet det efter Integrationslovens § 20 stk. 1, er kommunalbestyrelsen, derhar pligt til at følge op på en udlændings integrationskontrakt.Jobrådgivernes Brancheforening finder endvidere, at det er en forudsætning for opfyldelse afvejledningsforpligtelsen, at aktøren på forhånd underrettes om, hvilke borgere i forløb hosden pågældende aktør, der er omfattet af repatrieringslovens målgruppe. JobrådgivernesBrancheforening påpeger desuden, under henvisning til at repatrieringsloven beror på frivil-lighed, at en anden aktørs rolle i givet fald udelukkende kan bestå i at orientere om mulighe-den for at repatriere og bede borgeren om selv at rette henvendelse til kommunen, såfremtvedkommende ønsker yderligere informationer og eventuelt ønsker at benytte repatrierings-ordningen.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at det følger af integrationslovens § 5, stk. 3, aten kommunalbestyrelse kan bemyndige en organisation, forening m.v. til at forestå opgaverog træffe afgørelse om integrationsprogrammer for udlændinge, jf. lovens kapitel 4. Be-stemmelsen giver således hjemmel til, at en kommunalbestyrelse som led i gennemførelsenaf integrationsprogrammet efter kapitel 4 kan overlade opgaver, hvor der træffes afgørelser,til private foreninger, organisationer, virksomheder m.v. Som eksempel herpå kan nævnesafgørelser om indholdet af en integrationskontrakt, jf. § 19, om indkaldelse til samtaler, jf. §20, om henvisning til danskuddannelse, jf. § 21, og om aktive tilbud som led i introduktions-programmet, jf. § 23. En organisation eller en forening m.v., der er bemyndiget til at varetageSide 4
opgaver, handler på den delegerendes kommunalbestyrelses vegne. Den bemyndigende or-ganisation eller forening m.v. skal varetage opgaven i overensstemmelse med de krav, dergælder for kommunalbestyrelsens egen varetagelse af opgaven.Vejledning om mulighederne om repatriering som led i opfølgning på integrationskontrakten,jf. lovforslagets § 1, nr. 1, kan således efter de almindelige regler i integrationslovens § 5 de-legeres til andre aktører, der skal varetage opgaven i overensstemmelse med de krav, dergælder for kommunalbestyrelsens egen varetagelse af opgaven. Da vejledning om mulighe-derne for repatriering efter repatrieringsloven skal gives som led i opfølgningen på integrati-onskontrakten efter integrationslovens § 20, stk. 1, vil denne opgave således efter de almin-delige regler kunne delegeres til en anden aktør. Tilsvarende gælder for opgaver, der over-lades til andre aktører i medfør af kapitel 2 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.Til bemærkningen om at aktøren på forhånd skal underrettes om, hvilke borgere i forløb hosden pågældende aktør, der er omfattet af målgruppen, bemærkes, at andre aktører på ligefod med kommunerne via kommunerne forudsættes at blive gjort bekendt med relevant vej-ledningsmateriale om repatrieringsordningen.Integrationsministerietkan i den forbindelsehenvise til, at ministeriet i juni 2010 udgav en opdateret vejledning til repatrieringsloven,hvori kommunale sagsbehandlere samt andre kan finde en udførlig vejledning om repatrie-ringsloven, herunder hvem, der er omfattet af den personkreds, der kan modtage støtte efterloven. Ministeriet skal endvidere bemærke, at hvis en udlænding, der er vejledt om mulighe-derne om repatriering, udtrykker ønske om yderligere information eller eventuelt om at repa-triere, kan vedkommende henvises til en individuel og uddybende rådgivning hos DanskFlygtningehjælp, der i dag varetager rådgivningsopgaven for Integrationsministeriet.2.3. Udvidelse af den personkreds, der umiddelbart er omfattet af repatrieringsloven(udkastets § 2, nr. 1)Dansk Flygtningehjælp ser meget positivt på de foreslåede ændringer.Dansk Socialrådgiverforening finder det positivt, at også gæstearbejdere og deres efter-kommere i lovforslaget får mulighed for at få repatrieringsydelse mv., hvis de ønsker at repa-triere, omend det kraftigt må anfægtes, at efterkommere, som er født og opvokset i Dan-mark, måske i to generationer, kan have et ”andet hjemland” at rejse til.Dansk Socialrådgiverforening finder lovforslagets formuleringer om, at der blandt herboendeudlændinge, som er omfattet af repatrieringslovens personkreds, og som ikke har kunnetfinde fodfæste på det danske arbejdsmarked, er en del, der ikke har evne eller reel vilje til atblive en integreret del af det danske samfund, betænkelige, idet evnen til at blive integreretreelt kan svækkes kraftigt af tortur og andre traumatiserende oplevelser. Dansk Socialrådgi-verforening bemærker, at viljen til at blive integreret ikke kan aflæses nogen steder, og det ersåledes ren spekulation, at der er mennesker, som flytter til Danmark uden at ville leve op tilde løfter, de allerede har underskrevet både i integrationserklæringen og – kontrakten.Ægteskab Uden Grænser finder, at det i forhold til udvidelsen af repatrieringslovens person-kreds til også at omfatte børn af indvandrere, der kom til Danmark før 1983,forekommer mis-Side 5
visende at tale om repatriering af personer, der er født i Danmark eller er kommet hertil somsmå børn.Ægteskab Uden Grænser peger i den forbindelse på, tankegangen bag repatrieringslovenmå være, at hjælpe personer, der som voksne er flyttet er flyttet til et andet land, med at flyt-te tilbage til deres hjemland, f.eks. i tilfælde hvor den pågældende ikke længere er truet afforfølgelse, eller fordi et ægteskab er gået i opløsning, idet vedkommende alt andet lige måantages at have bedre forudsætninger for at klare sig og skabe sig en god tilværelse i sithjemland end i det land, som han eller hun er flyttet til.Ægteskab Uden Grænser finder ikke, at samme forhold gør sig gældende i forhold til perso-ner, der er født i Danmark af udenlandske forældre eller er kommet hertil som små børn, ogsom efterfølgende har tilbragt det meste af deres liv i Danmark. Sådanne personer måtværtimod normalt formodes at have lettere ved at klare sig i Danmark end i det land, somderes forældre kommer fra.Hvis sådanne personer alligevel tilbydes støtte til såkaldt ”repatriering”, der i denne situationnærmere må betegnes som udvandring, er der efter Ægteskab unde Grænsers opfattelsetale om diskrimination imod de borgere, der ikke kan få økonomisk støtte til at udvandre,hvilket primært vil sige danske statsborgere, hvilket efter Ægteskab Uden Grænsersvurdering er i strid med diskriminationsforbuddet i de internationale menneskerettighedskon-ventioner, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at repatrieringsloven har til formål at give herbo-ende udlændinge mulighed for at opnå støtte og rådgivning i forbindelse med tilbagevendentil hjemlandet eller til et tidligere opholdsland. Loven forholder sig ikke til, hvilken tilknytningen herboende udlænding har til sit hjemland – det vil sige det land, hvor vedkommende erstatsborger – eller til Danmark, eller hvilken alder udlændingen har haft, da den pågældendeflyttede til Danmark.Integrationsministerietskal endvidere bemærke, at der ikke som sådan er tale om, at repa-trieringslovens personkreds udvides til at omfatte en ny gruppe, der ikke tidligere har kunnetmodtage støtte efter loven, idet gruppen, der med forslaget nu umiddelbart omfattes af repa-trieringslovens personkreds, allerede i dag kan ansøge ministeriet om og efter fast praksisfår tilladelse til at blive omfattet af loven. Det fremgår således af bemærkningerne til repatrie-ringslovens § 3, stk. 7, jf. lovforslag nr. L 190 af 25. februar 1999 (Folketingstidende1998/1999, Tillæg A, s. 4491), at bestemmelsen er indsat med henblik på at sikre, at der kanydes hjælp til repatriering til andre udlændinge end dem, der uden videre er omfattet af lo-ven, hvis der efter en konkret vurdering må antages at være behov herfor, hvilket ifølge be-mærkningerne eksempelvis kan være relevant for udlændinge, der er meddelt opholdstilla-delse inden udlændingeloven af 1983, jf. lov nr. 226 af 8. juni 1983. Det fremgår endvidere afforarbejderne, at det blandt andet gælder udlændinge, der er rejst ind i Danmark som gæ-stearbejdere før 1973, eller som er født her i landet som efterkommere af disse. Forslaget ersåledes primært begrundet i et ønske om at lette sagsgangen for disse udlændinge, idet deikke længere skal søge Integrationsministeriet om at blive anset for omfattet af loven.
Side 6
Til det af Ægteskab uden Grænser anførte om, at adgangen til støtte til efterkommere, derikke har dansk statsborgerskab, er udtryk for diskrimination over for danske statsborgere,bemærkes endvidere, at repatrieringsloven efter sit indhold – og i sagens natur – alene om-fatter udenlandske statsborgere.Integrationsministerietskal for så vidt angår Dansk Socialrådgiverforenings bemærkning omrepatrieringslovens personkreds understrege, at der ikke er tale om at målrette repatrierings-loven særligt i forhold til de udlændinge, der ikke er integreret i Danmark eller ikke har fundetfodfæste på det danske arbejdsmarked. Der er derimod tale om at henlede kommunernesopmærksomhed på, at repatriering i visse tilfælde kan udgøre et bedre alternativ end tilvæ-relsen i Danmark for nogle udlændinge.2.4 Indførelse af resultattilskud til kommunerne (udkastets § 2, nr. 2 og 3)Rådet for Etniske Minoriteter er bekymret for, at den gode relation mellem den enkelte bor-ger og kommunen lider skade ved, at borgeren mister tilliden til kommunen, når der bag denalmindelige integrationsindsats ligger et økonomisk incitament for kommunen til at få denpågældende til at rejse ud af landet.Rådet for Etniske Minoriteter anfører, at pengene og kræfterne i stedet bør bruges på at for-bedre den almindelige integrationsindsats og belønne de kommuner, der formår at løse deudfordringer, der fortsat findes på området.Dansk Flygtningehjælp udtrykker betænkelighed ved indførelsen af et resultattilskud tilkommunerne på kr. 25.000 for hver person, der repatrierer, idet en sådan ordning efterDansk Flygtningehjælps opfattelse vil sende et forkert signal til flygtninge og indvandrere iDanmark om, at de ikke er velkomne og dermed kan være skadelig for integrationsarbejdet.Dansk Flygtningehjælp anfører også, at der vil kunne sættes spørgsmålstegn ved uvildighe-den og fagligheden i kommunernes rådgivning og vejledning, hvis der udløses en kontantpræmie til kommunerne ved valg en bestemt løsningsmodel.Kommunernes Landsforening (KL) bemærker, at KL generelt set ikke er tilhænger af knop-skydninger i det kommunale finansieringssystem i form af særlige tilskudsordninger, med-mindre der er gode grunde hertil, hvilket KL ikke finder er tilfældet i denne sag, idet noglekommuner efter KL’s opfattelse ”belønnes” for et resultat, som ikke beror på kommunensindsats, men afhænger af den enkelte udlændings frie valg.KL påpeger i den forbindelse, at det i praksis vil være kommuner med forholdsvis få perso-ner, der repatrierer, der i høj grad kommer til at betale for tilskuddet til kommuner, hvor man-ge personer repatrierer, idet resultatstilskuddet modregnes i bloktilskuddet, og at antallet afpersoner, der repatrierer, vil være stærkt afhængig af, hvor mange udlændinge, der er bosati kommunen, og af disses nationalitet.KL bemærker endvidere, at ordningen med resultattilskud kan indebære en risiko for, at ud-lændinge ikke vil have tillid til kommunens vejledning men snarere opfatte den som et forsøgSide 7
på at lægge pres på dem, når kommunen kan tjene penge på at sende borgere ud af kom-munen og landet.KL forudsætter endelig, at økonomiske konsekvenser forhandles med KL efter de sædvanli-ge principper, såfremt kommunerne i øvrigt pålægges nye og udvidede vejledningsopgaver.Dansk Socialrådgiverforening bemærker, at der med lovforslaget indføres en pligt til at vejle-de om muligheden for repatriering i forbindelse med fremmøde i jobcenteret, og at DanskSocialrådgiverforening vanskeligt kan forestille sig, at sådan en pligt ikke også vil blive fulgtaf en kontrolfunktion, hvorfor det må forventes, at der skal bruges mere tid til selve samtalen,samt mere tid til dokumentation af, at vejledningspligten er fulgt. Endelig vil der være om-kostninger forbundet med at sikre, at jobcentrenes medarbejdere er i stand til at vejlede omrepatrieringsmuligheden og i stand til at vurdere, hvilke personer, der kan have gavn af repa-triering.Integrationsministerietskal fremhæve, at repatrieringsloven bygger på den forudsætning, atudlændingens tilbagevenden sker på frivilligt grundlag. Det er endvidere en forudsætning, atden enkelte kommune varetager sin rådgivningsopgave på et sagligt og objektivt grundlag,og således i den forbindelse tager højde for, at repatriering beror på den enkelte udlændingsfrivillige beslutning herom.Integrationsministerietskal endvidere bemærke, at vejleding om mulighederne for repatrie-ring er en forudsætning for, at den enkelte udlænding har et grundlag for at kunne tage stil-ling til og eventuelt træffe beslutning om at repatriere. Hvis en udlænding, der af kommunener vejledt om mulighederne for repatriering, ønsker yderligere information og rådgivning, kanvedkommende henvises til Dansk Flygtningehjælp. Der henvises til Integrationsministerietsbemærkninger under afsnit 2.2.Integrationsministerietskal desuden bemærke, at det er regeringens ønske at belønnekommuner, der gør en særlig indsats – hvilket også gælder på repatrieringsområdet. Resul-tattilskud indføres således for at understrege betydningen af kommunernes indsats for atmedvirke til afklaring af udlændinges muligheder, herunder repatriering.Integrationsministerietskal herudover bemærke, at den foreslåede styrkelse af den kommu-nale vejledningspligt om mulighederne for repatriering efter repatrieringsloven forudsættes atindgå i de samtaler, der allerede i dag afholdes som en fast del af integrations- og beskæfti-gelsesindsatsen. Forslaget forventes således ikke at medføre merudgifter for det offentlige.Integrationsministerietskal for så vidt angår Socialrådgiverforenings bemærkning om, at detvil være omkostninger forbundet med at sikre, at jobcentrenes medarbejdere er i stand til atvejlede om repatrieringsmulighederne, henvise til det under pkt. 2.2. anførte.Integrationsministerietskal endelig bemærke, at ministeriet hurtigst muligt efter lovforslagetsvedtagelse vil drage omsorg for, at der bliver udsendt en orientering til kommunerne medvejleding om lovændringen.
Side 8
