I mandags var vi til forhandlinger om finansloven ovre hos finansministeren, og jeg gjorde i den anledning opmærksom på, at Enhedslisten jo stemmer for nogle af de indtægtsforslag, regeringen kommer med; f.eks.
var vi de eneste ud over VKO, der stemte for forslaget om en lille afgift på de allerallerstørste pensionsformuer, og nogle andre forslag, som også giver store indtægter til statskassen, og som jeg regner med kommer fra skatteministeren her inden for kort tid, vil vi også stemme for.
Jeg sagde, at vi på den baggrund syntes, at når vi stemmer for indtægter, bør vi også kunne være med til at bestemme udgifter efter det gode gamle princip, at de, der er med til at finansiere musikken, også er med til at bestemme, hvad der skal spilles.
Det tog ca.
16 minutter, fra jeg kom ind i lokalet, til jeg var ude igen med den besked, at sådan hang tingene ikke sammen.
Det gjorde de måske nok, men i det her tilfælde skulle jeg ikke regne med noget, sagde finansministeren.
Så det blev så også den sidste forhandling i den runde.
Jeg synes, det er lidt arrogant, at man gerne tager imod vores hjælp, når der skal findes nogle penge, men overhovedet ikke vil høre bare det mindste om noget.
Der kunne jeg så ud fra det sige, at jeg måske skulle lade være med at stemme for det her forslag, men jeg vil sige, at jeg ikke kan dy mig for at stemme for et forslag, der altovervejende går ud på, at den finansielle sektor skal bidrage med noget mere til samfundshusholdningen.
Det vil være mig komplet umuligt at stemme imod et sådant forslag.
Derfor tror jeg, medmindre der dukker noget op under udvalgsbehandlingen, at vi vil ende med at stemme for, at den finansielle sektor skal bidrage med noget mere, end den gør i dag.
Jeg er så enig med andre i, at pengene bliver brugt fuldstændig forrykt og jo oven i købet kun betyder, at landbrugets jordpriser igen vil stige, hvilket er det, der kommer ud af alle tilskud, der gives til landbruget; for øvrigt udløser alle tilskud, der gives til jord og fast ejendom, prisstigninger, og det er vi lodret imod.
Det er så noget andet.
Men altså, det vil også fremgå under udvalgsbehandlingen, at vi er imod anvendelsen af pengene til endnu en gang – endnu, endnu, endnu en gang – at give støtte til landbruget.
Jeg ser sådan på det, at flertallet her i Folketinget skifter om ikke så lang tid, og så er jeg sikker på, vi kan finde flertal for, at de penge, der kommer ind, beholder vi i statskassen, men vi vil bruge provenuet på en anden måde end den, der er lagt op til i dag.
Det her er lidt arrogant, og jeg kigger igen på Dansk Folkeparti, som bare stemmer for, at pengene skal gå til landmændene.
Altså, når der gennemføres nedskæringer på nedskæringer ude i kommunerne, så de ikke har råd til velfærd, så de ikke har råd til ordentlige folkeskoler og en ordentlig behandling af de ældre, vil jeg sige, at de her 400 mio.
kr.
godt kunne bruges til noget andet og bedre end det bare at give dem til landmændene oven i det, de har fået.
Det er jo ikke så længe siden, vi gav dem et milliardbeløb.
Så vi stemmer for forslaget, medmindre der dukker noget op, men vi vil også sørge for, at anvendelsen bliver ændret så hurtigt, som det er muligt, til fordel for velfærd.