Det sidste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 23:

Forslag til lov om ændring af lønsumsafgiftsloven, momsloven, registreringsafgiftsloven og forskellige andre love. (Fremrykning af forhøjelse af lønsumsafgift for finansielle virksomheder, lønsumsafgiftsfritagelse for undervisning på professionshøjskoler, ændring af reglerne om renten af registreringsafgift ved bl.a. forholdsmæssig betaling i forbindelse med leasing).

Af skatteministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 06.10.2010).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er Venstres ordfører, hr. Mads Rørvig.

Danmark er et landbrugsland. Her i København mærker vi måske ikke så meget til det, men når vi kommer ud i landet, fornægter vores arv og identitet sig ikke. Landbruget gav os i mere end en forstand brød på bordet. Det var landbruget, der satte gang i industrialiseringen, og landbruget vil også i den grad sikre både vækst, arbejdspladser og kapital langt ud i fremtiden. Hvis nogen skulle være i tvivl, taler statistikken sit tydelige sprog. 150.000 arbejder inden for landbrugs- og fødevaresektoren, en sektor, der eksporterer for mere end 100 mia. kr. årligt. Vores landbrug er afgørende for vores økonomi og vores velstand. Sådan er det i dag, og det ønsker vi at holde fast ved.

Derfor var Venstre med til at lancere »Grøn Vækst 2.0« i foråret. Med »Grøn Vækst« hjælper vi erhvervet gennem en økonomisk svær tid og ruster samtidig landbruget, så det kan være med til at tage teten i arbejdet for at skabe vækst. De fleste tænker sikkert på smør og bacon, når vi taler fødevareeksport, men vores landbrug er meget mere end det. Havde det ikke været for vores produktion af kød, kager og mejeriprodukter, havde vi i dag måttet undvære en række store højteknologiske virksomheder – virksomheder der er med helt fremme på deres felt, og som i flere tilfælde er længder foran deres konkurrenter.

Her tænker jeg især på en bestemt gruppe virksomheder, nemlig de virksomheder, der i sin tid lagde ud med at producere ingredienser til fødevaresektoren. I dag er flere af dem førende inden for udvikling og produktion af enzymer, der revolutionerer vores liv og verden. Det er virksomheder som disse, der sammen med bryggerier, slagterier og mejerier sikrer arbejdspladser og eksportindtægter. Det er også denne type virksomheder, der er med helt fremme i udviklingen af nye brændselskilder, der gør os i stand til at lægge kul, olie og gas på hylden i 2050.

Derfor er dansk landbrug meget mere end Morten Korch og Madam Blå. Dansk landbrug står for eksport af høj kvalitet, højt specialiserede arbejdspladser og en del af løsningen på fremtidens klimaudfordringer. »Grøn Vækst« sikrer den rette udvikling, og derfor kan Venstre støtte dette lovforslag, der udmønter dele af finansieringen af »Grøn Vækst 2.0«. Provenuet fra den forhøjede lønsumsafgift er en vitaminindsprøjtning til vores landbrug og dermed til vores fremtid.

Dette lovforslag rummer også en række andre elementer. Jeg vil ikke nævne dem alle, men blot fremhæve et. Leasing af privatbiler har de seneste år nydt fordel sammenlignet med privatejede biler. Ved leasing betales der forholdsmæssig registreringsafgift i leasingperioden, og afgiften opgøres inklusive et rentetillæg. Dette tillæg har ligget langt under den typiske lånerente i et pengeinstitut.

Som en del af aftalen om genopretning af dansk økonomi blev det besluttet at fastsætte denne rentesats til det maksimalt mulige, hvilket giver et merprovenu på 25 mio. kr. i 2011 og 2012. Foruden det ekstra provenu udligner ændringen samtidig den utilsigtede konkurrencefordel, leasingordningen har haft sammenlignet med privatejede biler. I Venstre går vi ind for fair konkurrence, og vi er stærke fortalere for ændringer, der kan skabe en mere hensigtsmæssig afgiftsstruktur. Vi kan derfor støtte denne ændring.

De øvrige ændringer vil jeg som nævnt ikke komme nærmere ind på, men afslutningsvis vil jeg blot understrege, at dette lovforslag er med til at skabe nogle forudsætninger for et sundere Danmark. Det gælder såvel de brede linjer som de små detaljer, og derfor kan Venstre støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Og den næste ordfører er hr. Klaus Hækkerup som ordfører for Socialdemokraterne.

Som Venstres ordfører var inde på, indeholder det her lovforslag en række forskellige ændringer i en række forskellige love: stort og småt, henstillinger fra EU, at vi skal følge EU-direktiver, der skal implementeres osv. Alle de detailændringer kan Socialdemokratiet støtte. Lovforslaget indeholder også en forhøjelse af lønsumsafgiften, og som Venstres ordfører var inde på, er det tanken, at det provenu, der kommer ind ved den forhøjelse, skal gå til at finansiere »Grøn Vækst«. Socialdemokratiet er ikke en del af aftalen om »Grøn Vækst«, og vi kan selvfølgelig heller ikke støtte, at provenuet anvendes på den måde. Vores ønske havde været, at provenuet i stedet blev anvendt til den forbedring af folkeskolen, vi har lagt op til i »Fair Forandring«.

Vi vil stemme for lovforslaget i sin helhed, men vi vil i et betænkningsbidrag præcisere, at vi ikke er enige i den anvendelse af provenuet, der kommer ind helt overvejende ved forhøjelsen af lønsumsafgiften for finansielle virksomheder, og vi vil på den måde tilkendegive vores stillingtagen.

Jeg vil godt sige, at jeg, da jeg hørte Venstres ordførertale, til at begynde med troede, at det her var et lovforslag om landbruget i Danmark, og jeg skulle jo et stykke hen i ordførertalen, før det gik op for mig, at det faktisk var det her lovforslag, ordføreren holdt sin ordførertale om. Men all right, jeg har tilkendegivet vores stilling. Som sagt betragter vi det her på den måde, at vi ikke hermed tager stilling til anvendelsen af provenuet.

Tak til ordføreren. Og den næste ordfører er Dansk Folkepartis ordfører, hr. Mikkel Dencker.

Lovforslaget her er jo en, kan man sige, blandet landhandel af mange forskellige elementer inden for skatte- og afgiftslovgivningen. Men det består af nogle ganske fornuftige elementer, som jeg efterfølgende her skal komme ind på.

Nogle af elementerne er aftalestof mellem regeringen og Dansk Folkeparti, og det er jo så meget naturligt, at vi støtter dem. Noget af det, som udmøntes her, er f.eks. den aftale om »Grøn Vækst 2.0«, som Venstres ordfører også var inde på, og hvor formålet i det store og hele er at støtte landbruget, som jo har været noget nødlidende som branche. Og med det formål er der indgået den her aftale om »Grøn Vækst« tilbage i april i år, som indebærer, at man bl.a. sænker grundskylden på landbrugsjord. De penge kommer så i kassen, ved at man fremrykker den forhøjelse af lønsumsafgiften for finansielle virksomheder, som i forvejen var aftalt mellem regeringen og Dansk Folkeparti i forbindelse med aftalen om forårspakken, som blev indgået tilbage i 2009. Den forårspakke gik bl.a. ud på, at lønsumsafgiften for finansielle virksomheder blev forhøjet fra 9,13 pct. til 10,5 pct. fra 2013, og med »Grøn Vækst«-aftalen er det så aftalt, at den forhøjelse allerede træder i kraft i 2011. Så det støtter vi naturligvis.

I aftalen mellem Dansk Folkeparti og regeringen om genopretningspakken indgår det også som et element, at den rente, man betaler ved en forholdsmæssig betaling af registreringsafgift ved leasing, fremover skal følge markedsrenten, i modsætning til hidtil, hvor den har ligget et stykke under markedsrenten. Hidtil har det jo så givet incitament til i højere grad at lease biler frem for at købe dem og dermed betale den fulde registreringsafgift på en gang. Derfor er det aftalt, at man laver renten om, så den følger markedsrenten, sådan at man ikke med rentepolitikken over for dem, som betaler registreringsafgiften på rette vis, kommer til at favorisere leasing. Så det er også et element, som Dansk Folkeparti støtter.

I øvrigt er der også en del andre mindre elementer af meget, meget teknisk karakter i lovforslaget, bl.a. noget momslovgivning, men også nogle definitioner på forskellige former for tobak, og det skal jeg ikke trætte Folketingets medlemmer eller tilhørerne med, idet det er meget tekniske forslag.

Men jeg skal sige, at Dansk Folkeparti støtter lovforslaget her.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er SF's ordfører, fru Malene Søgaard-Andersen, og det er så hendes debut her på Folketingets talerstol. Velkommen til, det er ikke så slemt, som det måske føles.

Jeg er stedfortræder for hr. Jesper Petersen, som jo normalt er skatteordfører for SF, og derfor er det i dag mig, der skal holde ordførertalen om L 23.

Grundlæggende finder vi i SF, som de andre ordførere også har givet udtryk for, at der er en masse positive tanker her i lovforslaget. Det meste handler om at lukke nogle huller og tilpasse lovgivningen, og det er af meget teknisk karakter. De ting støtter vi generelt.

Det er f.eks. positivt, at lovforslaget tilpasser dansk lovgivning til vedtagne EU-direktiver. SF finder det ligeledes positivt, at lønsumsafgiftsloven ændres, sådan at professionshøjskoler fritages for lønsumsafgift, hvilket var en utilsigtet konsekvens af tidligere lovgivning. Ændringen af registreringsafgiftsloven, således at den forholdsmæssige betaling af registreringsafgift, f.eks. i forbindelse med leasing af biler, i højere grad kommer til at følge markedsrenten, finder SF ligeledes positivt. Så der er en del positive tiltag i lovforslaget.

I sig selv finder vi det ligeledes positivt, at reguleringen af lønsumsafgiften fremrykkes, således at den får virkning pr. 1. januar 2011. SF er enig i, at finanssektoren skal løfte en større andel af byrden, hvilket sker ved den foreslåede fremrykning af lønsumsafgiften. SF så dog hellere, at afgiften blev lagt på den finansielle sektors overskud. Vi har bemærket, at Finansforbundet i deres høringssvar har samme holdning. SF ser ikke positivt på, at det provenu, der fremkommer ved lovforslaget, bruges til at lempe jordskatten på landbrugsjord. Vi mener, at de penge burde bruges på et løft til folkeskolen frem for at være ineffektive landbrugsstøttekroner. At landbruget har sine problemer i øjeblikket, nægter vi ikke, men dette er ikke den rigtige måde at støtte det på.

Til daglig arbejder jeg som lærer på en folkeskole i Fredericia Kommune, og jeg har derfor personligt oplevet, hvor meget regeringens og Dansk Folkepartis vedtagelse af nulvækst i kommunerne betyder for det kommunale serviceniveau. Det er dybt nødvendigt med et stort økonomisk løft til folkeskolen, også for fremtidens samfund.

SF ser frem til udvalgsbehandlingen, hvor problematikken om jordskattelempelser kan blive belyst yderligere, og under udvalgsbehandlingen vil SF gerne vende lønsumsafgiften.

SF er overvejende positivt indstillet over for lovforslaget, men afventer udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Og den næste ordfører er hr. Mike Legarth som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Tak, hr. formand, og tillykke med debuten til min forgænger på talerstolen.

Allerede i forårspakke 2.0 fra 2009 indgår der en forhøjelse af lønsumsafgiften for finansielle virksomheder fra 9,13 pct. til 10,5 pct. med virkning fra 2013. Som led i aftalen om »Grøn Vækst 2.0« fra april i år er parterne imidlertid blevet enige om, at indfasningen af forhøjelsen af lønsumsafgiften fremrykkes til den 1. januar 2011 og dermed bidrager til finansieringen af jordskattelettelserne for landbruget.

Så vedtog Folketinget i 2008 en ændring af loven, og dengang var vi ikke opmærksomme på, at der findes et par professionshøjskoler, hvor de studerende via egenbetaling er med til at dække dele af institutionernes udgifter. Og det vil altså sige, at de pågældende institutioner vil få de penge, de har indbetalt forkert, tilbage fra SKAT, altså når det her lovforslag er vedtaget.

Så omhandler lovforslaget også et element om registreringsafgift, hvor man ændrer renten for i højere grad at tilpasse den til markedsrenten, og formålet er ganske enkelt at sikre, at markedet for køb og leasing af biler ikke forvrides som følge af renteniveauet ved leasing, der afviger fra markedsrenten.

Så er der et tredje element, og man kunne spørge, hvad det betyder, at Post Danmark ikke længere er nævnt i momsloven som fritaget for moms. Umiddelbart betyder det ikke så meget. Så længe Post Danmark er den eneste postoperatør i Danmark, der opfylder postbefordringspligten, vil ændringen ikke have nogen betydning. Men den her ændring af bestemmelsen om fritagelse for moms af postale ydelser betyder, at andre virksomheder, såvel offentlige som private, altså også kan levere ydelser omfattet af postbefordringspligten og dermed være fritaget for at opkræve moms af de ydelser.

Det skulle være det hele, og Det Konservative Folkeparti støtter forslaget.

Tak for det. Og den næste ordfører er den radikale ordfører, hr. Niels Helveg Petersen.

Ved første gennemlæsning af ministerens forelæggelsestale forstod jeg simpelt hen ikke en lyd af, hvad det her handler om. Det var først ved den tredje gennemlæsning, at det blev klart for mig, hvad det her egentlig var for et sammensurium.

Jo, det handler om, at vi nu fremrykker en lønsumsafgift i 2 år for at finansiere dårlige konjunkturer i landbruget. Der indkommer ved det to gange 400 mio. kr., 400 mio. kr. i det ene år og 400 mio. kr. i det andet år, og jeg kunne i første omgang slet ikke forstå, hvad det egentlig havde med landbrugskrisen at gøre. Jeg ved jo, at landbrugets problemer ligger Venstre og ikke mindst måske også skatteministeren stærkt på sinde, og at de er lydhøre over for dem, men realiteten i dette forslag er jo, at bankernes kunder – og hvad vil de sige? – helt præcis skal betale for dårlige konjunkturer i landbruget, dårlige konjunkturer og uforsigtig ledelse i landbruget, hvor landbruget har gældsat sig og jobbet jordpriserne højt op. Og nu skal bankkunderne altså betale for det.

Jeg vil derfor stille det spørgsmål: Hvis nu det begynder at gå bedre for landbruget – ja, det forbyde selvfølgelig Venstre – så de også skal til at betale noget skat, skal vi så lempe lønsumsafgiften? Er det således, at vi nu indfører et princip om, at konjunkturerne i landbruget er det, der bestemmer lønsumsafgiftens højde? Ja, jeg spørger ministeren, og jeg mener det faktisk alvorligt. Det er jo et fuldstændig absurd princip, man her indfører, og hvad bliver det næste – at bestemte skatter skal sættes til side til afholdelse af bestemte udgifter? Det er jo et princip, vi plejer fuldstændig at afvise. Momsen skal så måske bruges til skolerne og indkomstskatten til socialvæsenet og arbejdsmarkedsbidraget til andre ting. Altså, princippet om, at bestemte skatter skal bruges til bestemte formål, plejer vi rationelt fuldstændig at afvise, og det gør jeg også på mit partis vegne. Sådan kan man altså ikke føre skattepolitik.

Sandheden er jo, at i en sen nattetime, hvor man var i budgetnød for at gøre noget for landbruget, fandt man på, at nu kunne man så fremrykke lønsumsafgiften i den finansielle sektor, og det er så dette lovforslag – totalt principløst. Radikale Venstre kan godt støtte, at man fremrykker lønsumsafgiften, men vi kan ikke anerkende, at bestemte skatter skal bruges til bestemte formål, og vi kan slet ikke anerkende, at der er nogen logisk sammenhæng mellem lønsumsafgifter og en konjunkturkrise i landbruget.

Tak til ordføreren. Så er det Enhedslistens ordfører, hr. Frank Aaen.

I mandags var vi til forhandlinger om finansloven ovre hos finansministeren, og jeg gjorde i den anledning opmærksom på, at Enhedslisten jo stemmer for nogle af de indtægtsforslag, regeringen kommer med; f.eks. var vi de eneste ud over VKO, der stemte for forslaget om en lille afgift på de allerallerstørste pensionsformuer, og nogle andre forslag, som også giver store indtægter til statskassen, og som jeg regner med kommer fra skatteministeren her inden for kort tid, vil vi også stemme for.

Jeg sagde, at vi på den baggrund syntes, at når vi stemmer for indtægter, bør vi også kunne være med til at bestemme udgifter efter det gode gamle princip, at de, der er med til at finansiere musikken, også er med til at bestemme, hvad der skal spilles. Det tog ca. 16 minutter, fra jeg kom ind i lokalet, til jeg var ude igen med den besked, at sådan hang tingene ikke sammen. Det gjorde de måske nok, men i det her tilfælde skulle jeg ikke regne med noget, sagde finansministeren. Så det blev så også den sidste forhandling i den runde.

Jeg synes, det er lidt arrogant, at man gerne tager imod vores hjælp, når der skal findes nogle penge, men overhovedet ikke vil høre bare det mindste om noget. Der kunne jeg så ud fra det sige, at jeg måske skulle lade være med at stemme for det her forslag, men jeg vil sige, at jeg ikke kan dy mig for at stemme for et forslag, der altovervejende går ud på, at den finansielle sektor skal bidrage med noget mere til samfundshusholdningen. Det vil være mig komplet umuligt at stemme imod et sådant forslag.

Derfor tror jeg, medmindre der dukker noget op under udvalgsbehandlingen, at vi vil ende med at stemme for, at den finansielle sektor skal bidrage med noget mere, end den gør i dag. Jeg er så enig med andre i, at pengene bliver brugt fuldstændig forrykt og jo oven i købet kun betyder, at landbrugets jordpriser igen vil stige, hvilket er det, der kommer ud af alle tilskud, der gives til landbruget; for øvrigt udløser alle tilskud, der gives til jord og fast ejendom, prisstigninger, og det er vi lodret imod. Det er så noget andet. Men altså, det vil også fremgå under udvalgsbehandlingen, at vi er imod anvendelsen af pengene til endnu en gang – endnu, endnu, endnu en gang – at give støtte til landbruget.

Jeg ser sådan på det, at flertallet her i Folketinget skifter om ikke så lang tid, og så er jeg sikker på, vi kan finde flertal for, at de penge, der kommer ind, beholder vi i statskassen, men vi vil bruge provenuet på en anden måde end den, der er lagt op til i dag.

Det her er lidt arrogant, og jeg kigger igen på Dansk Folkeparti, som bare stemmer for, at pengene skal gå til landmændene. Altså, når der gennemføres nedskæringer på nedskæringer ude i kommunerne, så de ikke har råd til velfærd, så de ikke har råd til ordentlige folkeskoler og en ordentlig behandling af de ældre, vil jeg sige, at de her 400 mio. kr. godt kunne bruges til noget andet og bedre end det bare at give dem til landmændene oven i det, de har fået. Det er jo ikke så længe siden, vi gav dem et milliardbeløb.

Så vi stemmer for forslaget, medmindre der dukker noget op, men vi vil også sørge for, at anvendelsen bliver ændret så hurtigt, som det er muligt, til fordel for velfærd.

Tak til ordføreren. Så er det skatteministeren.

Tak for de tilkendegivelser, der er kommet fra de forskellige partier her i Folketingssalen, til det lovforslag, vi behandler i dag, som består af en lang række delelementer.

Jeg noterer mig, at der er et bredt flertal, der støtter lovforslaget, dog med forskellige begrundelser, og det må jo være op til partierne selv, med hvilke begrundelser man støtter lovforslaget.

Jeg vil gerne slå fast, at det her lovforslag kommer til at betyde, at regeringens aftaler med Dansk Folkeparti om »Grøn Vækst 2.0« og genopretningsplanen nu selvfølgelig bliver efterlevet. Det er to aftaler, som er vigtige for også at styrke opdriften i dansk økonomi og sikre, at vi fortsat kan være konkurrencedygtige.

Med »Grøn Vækst 2.0« forbedrer vi vækstvilkårene for landbruget og fødevaresektoren og bidrager til at sikre en fremdrift i landbruget og i fødevaresektoren og i følgevareindustrierne. Det er selvfølgelig afgørende, at vi også sikrer de mange arbejdspladser, som desværre under krisen har været under hårdt pres.

Med genopretningsplanen gennemfører vi med dette lovforslag en justering af reglerne om renten af registreringsafgiften ved bl.a. forholdsmæssig betaling i forbindelse med leasing.

Lad mig så til sidst også sige, at der er en lang række mindre tekniske justeringer, som også den socialdemokratiske ordfører var inde på, og det er helt korrekt, at der er det. Jeg vil ikke ridse dem alle op her, men blot sige, at det er noget, vi så retter op på med baggrund i nogle af de ting, som er sket, og det er sund fornuft.

Men alt i alt glæder jeg mig meget til debatten, og jeg håber også, at lovforslaget her kan vedtages, og jeg er i hvert fald glad for, at jeg nu som skatteminister kan indfri de aftaler, som regeringen har indgået.

Så er det hr. Niels Helveg Petersen for en kort bemærkning. Jeg kan samtidig sige, at i det nye avancerede system, der er installeret der, hvor man trykker, når man ønsker en kort bemærkning, vil hr. Niels Helveg Petersen samtidig se, at når talen starter, tæller uret ned fra 60 sekunder til 0 sekunder, så man kan følge med i, hvor lang taletid man har tilbage.

Så er det hr. Helveg Petersen, værsgo.

Ja tak. Det er første gang, jeg tager det nye avancerede udstyr i brug. Det ligger nok lidt over min forståelse, men nu prøver jeg.

Jeg vil gerne spørge skatteministeren, om det er sådan, at lønsumsafgiften nu skal sættes ned, hvis konjunkturerne i landbruget bliver bedre? Hele argumentationen er, at nu sætter vi lønsumsafgiften op, bankkunderne skal betale under en landbrugskrise. Hvis det nu skulle gå hen og gå sådan, at det blev bedre i landbruget, hvad så med lønsumsafgiften?

Så er det skatteministeren.

Til ganske almindelig oplysning kan jeg sige, at lønsumsafgiften jo i 2013 indgår som en finansiering af regeringens skattereform, og derfor er der ikke nogen planer om at lave om på det. At lave en fremrykning er sådan set for at sikre, at vi også giver nogle af de erhverv, som har haft meget hårde tider, mulighed for at få bedre vækstvilkår.

Så er det hr. Niels Helveg Petersen for yderligere en kort bemærkning.

Så er begrundelsen for forhøjelsen af lønsumsafgiften jo altså også meget tynd. Hvordan kan det være, at man kæder det så nøje sammen med landbrugets situation? De to ting har jo intet med hinanden at gøre. Det kommer ærlig talt til at se ud som en meget kunstig sammenkædning af to ting, der intet har med hinanden at gøre. Vil ministeren kommentere på det?

Så er det skatteministeren.

Jeg ved ikke, om de to ting ikke har noget med hinanden at gøre, for der er da en lang række landmænd, der i hvert fald har ret mange lån i de danske banker, og derfor tror jeg sådan set også, at bankerne er interesserede i, at dansk landbrug har gode muligheder for at overleve, ikke kun dansk landbrugs primære del, men også fødevareindustrien, som også beskæftiger rigtig, rigtig mange mennesker i Danmark og er med til at generere store valutaindtægter til Danmark.

Tak til skatteministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingerne sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.