Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 26:

Forslag til lov om ændring af lov om hold af dyr. (Uddannelseskrav til pelsdyravlere m.v., egenkontrol ved gruppevis levering af slagtesvin og forenkling af gebyropkrævning).

Af fødevareministeren (Henrik Høegh).

(Fremsættelse 07.10.2010).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Erling Bonnesen som ordfører for Venstre.

Tak for det. Lovforslaget, som vi behandler i dag, indeholder tre dele.

Den første del omhandler regler om uddannelseskrav til pelsdyravlere, nærmere bestemt minkholdere. Uddannelseskravet til minkholdere er et af forslagene i den rapport, som Fødevarestyrelsens arbejdsgruppe har fremlagt, om initiativer til øget kontrol af dyresundhed og dyrevelfærd hos pelsdyr. I rapporten anbefaler arbejdsgruppen, at nye minkavlere får et kursus med et 4-dages grundforløb og en efteruddannelse af 1 dags varighed for alle minkavlere hvert tredje år. Formålet er at medvirke til at styrke det faglige niveau og være med til at sikre nyttiggørelse af den nyeste viden inden for dyrevelfærd og dyresundhed.

Den anden del af lovforslaget omhandler egenkontrol i svinebesætninger og hos transportører ved transport af slagtesvin, der transporteres til slagteri uden individuel mærkning. Flere slagtesvineproduktioner er i dag så store, at de alene kan fylde en hel lastbil til slagteriet. Når det er tilfældet, er det både spild af tid og ressourcer og unødig stress af dyrene at mærke dem individuelt. For at opretholde fødevaresikkerheden er det imidlertid nødvendigt at sikre sig, at kravene til gruppevis levering af slagtesvin overholdes, eksempelvis at svinene transporteres direkte fra besætningen til slagteriet. At indføre egenkontrol af svinebesætninger og transportører er med til at sikre, at kravene efterleves, og at det løbende kan dokumenteres.

Som det sidste skal vi kigge på en ændring af gebyrbestemmelserne. Det foreslås at forenkle gebyradministrationen, således at det bliver muligt at opkræve gebyrer for en kontrol samlet, selv om der kontrolleres inden for to lovområder. Det vil eksempelvis betyde, at når Fødevarestyrelsens veterinære afdelinger foretager veterinærkontrol og salmonellakontrol i en fjerkræbesætning, vil det være muligt over for fjerkræavleren at opgøre gebyrbetaling for henholdsvis veterinær- og salmonellakontrol samlet set. Det vil spare administrativt arbejde for veterinærafdelingerne og gøre regnskabet mere enkelt for fjerkræavleren.

Lovforslagets tre dele vil samlet set være med til at styrke dyrevelfærden, forbedre fødevaresikkerheden og give erhvervslivet enklere og bedre arbejdsvilkår. Det kan Venstre absolut støtte op om. Venstre støtter forslaget.

Hr. Bjarne Laustsen for en kort bemærkning.

Tak. Som det står i lovforslaget, er det konstateret, at der er behov for, at dem, der har ansvaret for pelsproduktionen her i landet, skal have noget uddannelse. Det er vi enige i. Men reelt set kan det jo sagtens være medhjælperne, der passer minkene, og ikke ham, der er ansvarlig i henhold til lovgivningen.

Jeg vil gerne spørge Venstres ordfører: Hvorfor skal de folk, der arbejder med minkene i det daglige, ingen uddannelse have?

Ordføreren.

Jamen jeg synes, det er en god idé, at man starter det her kompleks med at begynde med den, der er ansvarlig for området, nemlig driftslederen – fra vores drøftelser forud for det her tror jeg også, at spørgeren er helt med på det – kort og godt starter med den, der er ansvarlig. Det er et godt sted at starte. Og kan det løse – hvad skal vi sige – det behov, der nu er for rådgivning, er det jo fint, så er der ikke nogen grund til at iværksætte yderligere tiltag.

Men skulle det vise sig, at der måtte være behov for mere end det, rummer lovforslaget her, under forudsætning af at den vedtages, også, at man selvfølgelig kan gå videre. Så det kan ikke udelukkes ud fra det, der står i teksten, men jeg synes ikke, at man skal starte med at skyde gråspurve med kanoner.

Hr. Bjarne Laustsen.

Tak for svaret. Når man siger, at der er konstateret et behov for, at driftslederen skal have uddannelse, kan jeg simpelt hen ikke forstå, at der er sket den kortslutning, at man kun overvejer, om andre også skal have det, for det er jo reelt set andre, der passer minkene.

Derfor vil jeg gerne spørge: Hvad skal der til, for at Venstres ordfører, hr. Erling Bonnesen, synes, at der er behov for, at den ministerbemyndigelse, der ligger her, skal føres ud i livet? Hvad skal der til, for at man synes, at de andre, der passer minkene, dem, der faktisk passer dem i virkeligheden, også skal have noget uddannelse?

Ordføreren.

Jamen nu har jeg som udgangspunkt stor tillid til avlerne, også minkavlerne. Langt de fleste gør et rigtig godt job. Så kan der være nogle enkelte så at sige brodne kar i branchen. Men samlet set må vi generalisere med hensyn til lovgivningen.

Jeg synes, at det rigtige sted at starte er med lederne, for det er jo dem, der har ansvaret for tingene, dem, der sørger for tilrettelæggelsen, der sørger for det daglige tilsyn i produktionen og skal stå på mål for, hvad der foregår i deres bedrift. Det er det rigtige sted at starte. Kan det så ligesom løse det, synes jeg, at det er måden at gøre det på.

Så der er ingen grund til at starte med så at sige at skyde gråspurve med kanoner, hvis vi kan nøjes med at gøre det på den her passende måde med de kursusforløb, som der er lagt op til nu. Men der er den bagstopper, at skulle det mod forventning vise sig ikke at være nok, er der mulighed for at gå videre. Hvad der så præcis skal til, er en konkret vurdering, men jeg har tillid til, at man når frem til en vurdering af, at det her vil løse det på en god måde.

Tak til ordføreren. Hr. Bjarne Laustsen som socialdemokratisk ordfører.

Tak. Jeg tror, jeg vil starte der, hvor hr. Erling Bonnesen slap, for der er jo, som der også er blevet redegjort for, tre elementer i det her forslag. I sidste samling havde vi et beslutningsforslag fremsat af Socialdemokratiet til behandling, som netop handlede om en række elementer, bl.a. om det her med uddannelse. Vi så, hvordan en branche kan blive tvunget ud i at skulle gøre en hel masse ting, fordi der i en fjernsynsudsendelse sættes spot på en bestemt produktionsform. Der synes jeg at det er klogt, hvad regeringen nu kommer og siger, nemlig at der er behov for at komme noget uddannelse på.

Altså, generelt, i forhold til alt hvad vi beskæftiger os med, er uddannelse ikke en dårlig ting, så jeg synes, det er positivt, at vi her mener – ligesom på andre områder med hold af dyr – at man skal have noget uddannelse. Det er godt.

Det, der sker i virkelighedens verden, er, at der kommer rigtig meget udenlandsk arbejdskraft til Danmark, der næsten ikke kan et ord dansk, og vi har også set, hvordan vikarbureauer siger, at de er 20 kr. billigere i timen, hvis de kun kan deres hjemlands sprog. Når de går ude og passer vores dyr – og vi er jo enige om, at vi vil have en god dyrevelfærd, og at man skal kunne forstå tingene – så kan jeg simpelt hen ikke forstå, at man ikke vil være med til allerede nu at sige, at det skal være obligatorisk, at dem, der rent faktisk passer minkene, som minimum skal have et 4-dages kursus og 1 ekstra dag til noget opfølgning.

Det synes jeg er et positivt skridt. Jeg synes bare, at man skal tage konsekvensen fuldt ud. Hvis nu det viser sig på sigt, at der kommer til sidde en minister i stolen, der ikke har så meget rygrad som den nuværende, og som kunne finde på ikke at bruge den beslutning, efter at det var indført, så er det jo sådan med en ministerbemyndigelse, at det er noget, der kan køre frem og tilbage efter forgodtbefindende.

Vi hørte jo også, at hr. Erling Bonnesen ikke var i stand til at svare på, hvad der skal til, for det er en konkret vurdering. Ja, det er jo netop det, og der er vi altså kommet frem til at synes, at uddannelse er godt. Det vil vi gerne være med til at sige, ikke bare på det her område, men også på andre områder. Så der skal som et minimum ske noget på det her område, og det håber jeg at en kreds af ordførere vil give udtryk for her i dag, altså at de vil være med til at arbejde for, at det kommer til at ske.

Så drejer det sig om øremærkning og skinketatovering. Det er i sig selv nogle besynderlige udtryk, men det drejer sig jo om, hvorvidt vi kan lave et system, hvor der er styr på dyrene og de bliver kørt direkte fra producenten, fra svinefarmen, ind på slagteriet, hvis vi ellers kan få en garanti for, at der ikke er mulighed for at omgå det, sådan at det er behæftet med plat og svindel; det har vi haft rigelig af, og det ønsker vi ikke her.

Man må også som minimum feje det til side, som fremgår af høringssvaret fra Landbrug & Fødevarer, der siger, at det ikke er nødvendigt med egenkontrol, hvis man laver det her. Jo, der skal netop sættes noget andet i stedet, hvis det her skal lykkes og Socialdemokraterne skal sige ja til det.

Det er jo lidt af det samme i forhold til gebyrmodellen og egenkontrollen, nemlig at vi ikke vil afvise, at det kan være udmærket, for vi skal selvfølgelig kigge på, at der er en enkel struktur. Det har vi sagt ja til på fødevareforligsområdet, og det kan være fornuftigt nok. Men egenkontrol skal være et minimum, hvis producenten slipper for øremærkning og skinketatovering, for det skal være sådan, at vi har sporbarhed på de produkter ved sygdomme osv., og derfor skal vi vide og have et nøjagtigt billede af, hvad der er sket, og det kan vi kun få, hvis der er kontrol af det. Og som minimum skal der selvfølgelig – hvis man siger ja til den her model – laves et egenkontrolprogram.

Samlet set kan Socialdemokratiet støtte det her, hvis der kommer nogle forbedringer, og vi vil selvfølgelig støtte de små bitte skridt, der er heri – det er også kun det, det er. Så derfor vil vi selvfølgelig håbe på, at vi under udvalgsarbejdet kan få samlet et flertal, der kan bore det her lidt mere specifikt ud, sådan at vi får reelle forbedringer på det her område.

Vi synes, det er godt, at der kommer folk her til landet og arbejder – og for min skyld gerne fra udlandet med et andet sprog og alle de her forskellige ting – men generelt set synes vi altså, at der er behov for, at det her område får et løft, og det kan vi som et minimum gøre med det, der bliver foreslået her. Det skal bare være obligatorisk for alle dem, der har med mink at gøre. Det håber vi at der kan samles et flertal for. Tak.

Hr. Erling Bonnesen for en kort bemærkning.

Tak. Det er fair nok, at man under lovbehandlingen og udvalgsbehandlingen vil prøve at kigge lidt på de forskellige hjørner, for det er jo lige præcis det, man har udvalgsbehandlingen til, men så kunne det også være godt lige at få kridtet banen en anelse tættere op i forhold til det med mink.

Men jeg vil sige tak for de bemærkninger, der er faldet indtil nu. Jeg forstår det som udgangspunkt sådan, at Socialdemokraterne og hr. Bjarne Laustsen godt kan støtte det, der ligger nu, og helt præcis det med, at det i første omgang er rådgivning og kurser til dem, der har ansvaret. Og det var så dér, der var en afbøjning over mod, om det så skulle omfatte alle, der passer mink.

Så jeg vil godt lige spørge den socialdemokratiske ordfører, om det er en betingelse for Socialdemokraterne, at det her lovforslag så også udvides til at omfatte alle, der passer mink, ikke kun de ansvarlige, men alle, der passer mink, for at man kan støtte det her, når der sådan set ikke er et åbenlyst behov for det nu.

Ordføreren.

Jeg vil gerne åbenbare over for Venstres ordfører, at der er behov for, at der bliver taget nogle flere skridt på det her område. Regeringen har jo selv fastsat en 100-procents-kontrol, og det er i sig selv bemærkelsesværdigt, at en bestemt produktionsform bliver udsat for en 100-procents-kontrol. Når vi har de erfaringer og har set, hvad der kommer tilbage – er man i stand til at overholde reglerne, er der grund til kritik, skal der laves nogle ting om? – kan det godt være, at der er behov for, at vi kigger yderligere på det her område. Men vi synes generelt, det er godt, at der er uddannelse på området, og derfor synes vi, at det også skal gælde for dem, der reelt passer minken til hverdag.

Til det billede af, at der er en ejer, der kører rundt i en firehjulstrækker, vil jeg sige, at det sådan set ikke gør mig noget, at han gør det, for det, der er vigtigt, er, at dem, der passer minkene i det daglige, ved, præcis hvad de har med at gøre, uanset om de kommer fra Ukraine eller Nordjylland eller Fyn.

Hr. Erling Bonnesen.

Tak. Men i forhold til det med, om man så skal udvide det fra, at det kun er dem, der har ansvaret for minkproduktionen, det konkrete produktionssted, og så helt ud til, at det er alle, kan man spørge: Hvad nu, hvis det viser sig, at man her i første runde får løst de problemstillinger, der er – for vi er i Venstre sådan set også enige i, at der har været nogle konkrete tilfælde, vi skal have taget hånd om, for ellers var vi jo ikke kommet med det her lovforslag, det siger sig selv, så der anerkender vi på den måde, at vi skal tage hånd om det her – ved alene at målrette det mod dem, der er ansvarlige, hvorfor er det så, at Socialdemokraterne vil udvide det til at omfatte alle? For man kan jo den anden vej rundt sige, at det jo faktisk er dem, der har ansvaret, der også er ansvarlige for at sørge for at få uddannet deres medarbejdere. Det behøver vi jo ikke at lovgive om.

Ordføreren.

Venstres ordfører modsiger sig selv, for det, det drejer sig om her, er, at hvis man skulle følge den terminologi, skulle man selvfølgelig lave alle kontrolbesøgene færdige hos de 1.500 minkfarmere, vi har i landet, og bagefter skulle vi sætte os ned og se på, hvad der var behov for. Regeringen kommer jo med det her forslag, fordi de mener, at der er behov for, at det i hvert fald som minimum skal være sådan, at driftslederen ved noget om det her.

Jeg kan jo godt se, at alle andre har sagt, også i de her høringssvar, at ministeren slet ikke skal have den mulighed, altså at de sidste, der passer minken, også skal have det. Venstre opretholder det, fordi det ser pænt ud på papiret, men vi vil gerne tage det skridt videre og sige, at vi synes, det er godt, at folk, der passer vores dyr, også som minimum har et 4-dages-kursus, og derfor synes vi, at det både skal gælde driftslederen og de ansatte.

Man kan sige, at vi er lidt længere fremme i skoene, end Venstre er, men det er jo ikke første gang i historien.

Hr. Tage Leegaard for en kort bemærkning.

Jeg kunne godt tænke mig, at hr. Bjarne Laustsen præciserede, hvad det er for nogle arbejdsopgaver, han forestiller sig at man skal gå på kursus for at varetage på en minkfarm. Og jeg kunne også godt tænke mig at høre, om ordføreren kunne fortælle mig, om der var nogle arbejdsopgaver, som der ikke var grund til at sende folk på kursus for at varetage.

Ordføreren.

Se, i dette land har vi det sådan, at når det drejer sig om uddannelse, har vi kloge folk til at kigge på, hvad der skal indgå i et uddannelsesforløb, og det synes jeg også, vi skulle gøre her.

Uanset hvad vi kan blive enige om, står der jo det spørgsmål tilbage, om det er pelsbranchen, der skal lave et kursus til sine egne folk, eller om vi skal have undervisningsministeren med faglig ekspertise til at komme og sige: Vi synes, at det er de og de ting, der skal lægges ind i en uddannelse. Det gør man på alle andre områder, og det synes jeg faktisk ville være rimeligt her, for så er vi sikre på, at der er en videnskabelig dokumentation, der tager sigte på, at de her folk får den mest optimale undervisning, at det indgår i et pensum.

Hvad angår arbejdsopgaverne, kan det være ensidigt, gentaget og trivielt arbejde at gå og passe mink osv., men det korte af det lange er jo, at det er et rigtig godt område at sætte ind på, både med hensyn til folk, vi får hertil, og folk, der allerede arbejder inden for branchen, så de lærer noget grundlæggende om pelsproduktion. Det viser sig jo også, at de dygtigste er i stand til at få en højere afregningspris, des bedre de er til ikke bare at fodre mink, men også til at passe mink. Og det er det sidste, vi skal bestræbe os på at opnå.

Hr. Tage Leegaard.

Tak. Nu synes jeg ikke, jeg fik et ordentligt svar på mit spørgsmål, men jeg kan så præcisere det. Inden for minkavl er der nogle sæsonopgaver, som presser sig på, specielt når der bliver pelset, og der har jeg da svært ved at se, at der er grund til at uddanne folk i at passe mink for at flå pelsen af dem.

Nu har man i det her lovforslag fulgt den arbejdsgruppes anvisninger på, hvordan man skulle gribe det her an, så jeg vil også godt lige spørge ordføreren: Er det nu også galt? Hr. Bjarne Laustsen har jo tidligere klandret os for, at vi ikke fulgte nogen arbejdsgruppes anvisninger – det gør vi så denne gang, og nu er det altså også forkert. Så hvor er det egentlig lige, at Socialdemokratiet er henne i det her spil?

Ordføreren.

Socialdemokratiet står der, hvor det drejer sig om, at vi, når vi har ansvaret for nogle dyr, så passer dem ordentligt. Det hjælper i øvrigt også erhvervet bedst. Der har været utrolig meget negativ fokus på en lang række af de produktionsformer, vi har herhjemme. Vi vil gerne være med til at stå på mål for, at vi skal have minkproduktion i Danmark, men vi skal have det under ordentlige forhold. Og derfor skal vi selvfølgelig sikre os, at både de tekniske ting, der ligger i de krav, der stilles til minkproduktionen i dag, de fysiske rammer og det med strøelse og alle mulige ting i det forløb, der er på en minkfarm hele året igennem, indgår som elementer i det at passe mink, og at det ikke bare består i at fodre dem, for det er der rigtig mange, der kan finde ud af, det er jeg helt enig i.

Men hvis vi skal sørge for, at tingene fungerer derude, og at der er en ordentlig dyrevelfærd, så synes jeg, at det som minimum er en rigtig, rigtig god ting at give uddannelse til de folk, der arbejder med det. Jeg kan simpelt hen ikke finde et eneste område, hvor det ikke er godt at tilbyde uddannelse; lige meget om det drejer sig om rengøring, om man er maskinpasser eller noget andet, så er det godt at vide, hvad man har med at gøre, og hvad det er for nogle krav, man skal leve op til.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Mikkel Dencker som ordfører for Dansk Folkeparti.

Da hr. René Christensen, som er Dansk Folkepartis ordfører på området her, ikke kan være i salen på nuværende tidspunkt, skal jeg på hans vegne fremføre det følgende:

Uddannelseskrav til pelsdyravlere hilser Dansk Folkeparti meget velkommen. Vi har desværre set, at ikke alle, der beskæftiger sig med pelsdyravl, har udvist det, som vi bare kunne forvente i Danmark i forhold til dyrevelfærd. Derfor foreslås det, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bliver bemyndiget til at fastsætte regler om uddannelseskrav til personer, der beskæftiger sig med landbrugsmæssigt hold af pelsdyr.

Generelt er vi ikke tilhængere af at give disse bemyndigelser, men i det her tilfælde forventer vi, at ligegyldigt hvem der er minister, vil denne kunne følge udviklingen og løbende forbedre uddannelsen, hvis det er nødvendigt.

Pelsdyravl i Danmark omfatter primært avl af mink, ræv og chinchilla, hvor minkavl udgør langt størstedelen. Danske minkavlere producerer omkring 14 millioner mink årligt på ca. 1.500 minkfarme, og der omsættes årligt for omkring 5 mia. kr. på danske pelsauktioner.

Fødevarestyrelsen nedsatte i december 2009 en arbejdsgruppe, som skulle se på, hvordan dyrevelfærden kan hæves i erhvervet. Arbejdsgruppens opgave var bl.a. at udarbejde et forslag til en model for uddannelse af minkavlere. På baggrund af arbejdsgruppens arbejde har Fødevarestyrelsen i maj 2010 udarbejdet en rapport, hvoraf det fremgår, at arbejdsgruppen anbefaler en uddannelsesmodel bestående af en grunduddannelse af 4 dages varighed for nye minkavlere, hvor minkavleren opnår et såkaldt kørekort, og en efteruddannelse af 1 dags varighed for alle minkavlere hvert tredje år, hvor det her kørekort fornys.

Dansk Folkeparti vil gerne gøre opmærksom på, at vi ønsker, at det skal gælde for alle, som har med pelsdyr at gøre, og ikke kun for pelsdyravleren. Ligeledes er dette oplæg efter vores opfattelse et minimum for uddannelse, og vi vil fremadrettet følge udviklingen tæt.

Det, vi så på tv tilbage i 2009 i TV 2-udsendelsen »Operation X«, var chokerende billeder, og det, de viste, ønsker vi ikke at udsætte dyr for. Jeg tror også, at udsendelsen var og er et udtryk for, at ikke al billig arbejdskraft fra Østeuropa har den kvalitet og etik, som vi kunne ønske os, når der tales om en produktion med levende dyr. Den dyrevelfærd, som vi med rette kan forvente i Danmark, skal ikke sættes til side i kampen for at nedsætte omkostningerne.

Som sagt hilser vi lovforslaget velkommen og håber, at det kan forhindre den misrøgt, vi desværre har været vidner til. Vi håber, at det kan medvirke til, at alle får et kursus.

Men der er mere i det her forslag. Identifikation af svin er hidtil sket i Danmark ved øremærkning og skinketatovering, men flere svineproduktioner i Danmark er nu så store, at landmanden selv kan fylde en hel lastvogn med svin til slagteriet. Derfor bør det gøres muligt for landmænd og slagterier at indgå aftale om, at slagtesvin transporteres direkte fra gården til et slagteri i Danmark uden øremærkning eller skinketatovering.

Sporbarheden skal selvfølgelig fortsat kunne opretholdes, og der fastsættes regler om, at landmanden og transportøren for egen regning skal gennemføre egenkontrol med transport af slagtesvin. Ministeren bemyndiges til at udfærdige disse.

Ligeledes kan ministeren fastsætte regler om, at betaling, hvor der udføres kontrol og tilsyn, og hvor der opkræves betaling for kontrollen, efter både lov om fødevarer og lov om hold af dyr bliver mere smidig og dermed forenkler gebyropkrævningen. Det kan vi ligeledes støtte.

Det var hele tre ting på en gang, og Dansk Folkeparti kan hermed støtte lovforslaget i sin helhed.

Hr. Bjarne Laustsen for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne kvittere over for den assisterende ordfører, hr. Mikkel Dencker, for den klarhed, der lå i det synspunkt, som jeg selv plæderede for, nemlig at det her ikke bare skal være en mulighed, som ministeren får, men noget generelt og obligatorisk, altså at alle, der passer mink i Danmark, skal have uddannelse. Og derfor er jeg jo glad for, at vi tilsyneladende kan finde hinanden under udvalgsarbejdet og få udmøntet det, der skal til, og sørget for, at vi får en uddannelse i gang, der indeholder de ting, der skal til. For der er jo enighed om, at vi skal have mink, at vi skal have pelsproduktion, men det skal også være under ordentlige forhold. Så ud over at Dansk Folkeparti kan støtte lovforslaget, går jeg også ud fra, at der var en accept af, at hvis der kommer et ændringsforslag – det er den måde, vi er blevet enige om at gøre det på – så vil der være opbakning til, at vi kvalificerer det her forslag lidt i retning af, at det skal være et obligatorisk krav, at alle, der passer mink, også som minimum skal have uddannelse.

Ordføreren.

Jeg vil gerne kvittere for, at vi er enige om, at vi gerne vil sikre et højt dyrevelfærdsniveau og en ordentlig etik i produktionen. Så jeg kan da sige, at der virker det som om vi er enige.

Med hensyn til det konkrete ændringsforslag, som hr. Laustsen går ind for og sandsynligvis påtænker at stille, vil jeg nok overlade det til vores ordfører, hr. René Christensen, at tage stilling til det. Så det tror jeg at ordføreren og hr. René Christensen kan få en god samtale om i løbet af udvalgsarbejdet.

Tak til ordføreren. Fru Pia Olsen Dyhr som SF's ordfører.

Da SF's ordfører, hr. Kristen Touborg, ikke har mulighed for at være i salen i dag, skal jeg fremføre SF's holdninger til lovforslaget.

Det er et skridt i den rigtige retning, at der bliver indført obligatorisk uddannelse af personer, der er ansvarlige for landbrugsmæssigt hold af mink, men kravet om det i forbindelse med andre personer, der er beskæftiget med pelsdyrhold, hvis der måtte opstå behov herfor, er for slapt beskrevet i lovforslaget. Det er tydeligt, at der er behov for, at alle, der beskæftiger sig med produktionsdyr, har et rimeligt kendskab til, hvordan man behandler dyr. I lovforslaget fremhæves det, at der er konstateret behov for øget fokus på dyresundhed, dyrevelfærd, dyreadfærd og håndtering, for så vidt angår den driftsansvarlige person. Vi mener, at der er samme behov for uddannelse hos de personer, der i praksis håndterer dyrene.

Dansk Pelsdyravlerforening anfører i deres høringssvar til lovforslaget, at et sådant krav om uddannelse til den driftsansvarlige vil være mere vidtgående end de krav, der stilles i forhold til andre sammenlignelige former for husdyrbrug. Det er jo helt korrekt, men i stedet for at have en lav fællesnævner, bør overliggeren løftes. Det vil sige, at vi ønsker, at kravet gælder for alle. Sagen er jo, at husdyrproduktionen i Danmark ikke længere foregår efter det princip, at der er et individuelt dagligt tilsyn af hver enkelt dyr; vi taler i stedet for om en masseproduktion og den dertil hørende risiko for, at syge enkeltdyr overses. Der er derfor behov for, at alle, der håndterer dyr, har en vis indsigt i forholdene.

SF vil være aktive i udvalgsarbejdet og derigennem søge om at få lovforslaget forbedret i ovennævnte retning.

Tak til ordføreren. Hr. Tage Leegaard som konservativ ordfører.

Tak. I Det Konservative Folkeparti hilser vi det altid velkommen, når forholdene for danske produktionsdyr kan forbedres, og når det så samtidig kan gavne landbrugets vilkår, ja, så kan man jo kun støtte forslaget.

Det er rigtig godt, at der nu træffes bestemmelse om, at de ansvarlige for pelsdyrhold skal gennemgå et kursusforløb, så de er i stand til at håndtere dyrene på en forsvarlig måde. Kravet om yderligere uddannelse er stillet på baggrund af en ekstraordinær kontrolkampagne, der viste en række kritisable forhold på danske minkfarme, og en nedsat arbejdsgruppe har så på baggrund af det arbejde, der blev lavet på det tidspunkt, fundet frem til, at det er en rigtig ting at sende de ansvarlige på kursus. Og det støtter vi selvfølgelig op om.

I den her forbindelse synes jeg også der er god grund til at rose pelsdyrbranchen for viljen til samarbejde for at få klarlagt og løst de problemer, der er, og som det er blevet afdækket at der er, så man stadig er i stand til at beholde den førertrøje, man har på verdensmarkedet, og som man har slidt sig til på dygtig måde.

Lovforslaget omhandler endvidere svinesektoren, hvor der stilles forslag om øget egenkontrol hos besætningsejere. Der bliver mulighed for, at ejerne kan indlevere slagtedyr i grupper, så dyrene ikke skal udsættes for øremærkning og skinketatoveringer. Der vil stadig med dette lovforslag være mulighed for at spore dyrene, så eventuelle uregelmæssigheder kan efterspores, og det er selvfølgelig også nødvendigt.

Den omtalte egenkontrol, som er nødvendig, skal gennemføres på en måde, så eksisterende kontrolsystemer stadig kan anvendes, og så det bliver så lidt bureaukratisk for landmændene og så let tilgængeligt som muligt, men så det stadig væk er effektivt.

På gebyrområdet er der lagt op til omlægninger, da den hidtidige gebyrstruktur har været alt for kompleks, ubalanceret og uigennemskuelig. Så det er også en rigtig god ting, at man får sat ind med afbureaukratisering på det område.

Alt i alt er det et godt lovforslag, som Det Konservative Folkeparti kan støtte.

Hr. Bjarne Laustsen for en kort bemærkning.

Nu kan jeg forstå på den konservative ordfører, at det at give folk noget uddannelse og viden ikke er noget, man prioriterer særlig højt hos De Konservative. Det er jo deres problem. Men jeg kan forstå, at den konservative ordfører synes, at det er fint, at en minister til enhver tid – for sådan må det jo være – får mulighed for at sige, at alle, der passer mink, skal have det kursus, som også den driftsansvarlige har. Hvad skal der til, for at man kommer derhen, hvor man synes, det er o.k., at en minister siger, at nu skal alle vide noget om mink? Hvad er det for nogle ting, der skal afsløres, hvis hr. Tage Leegaard skal synes, det vil være en god idé at give en minister mulighed for at gøre noget, som han i dag ikke vil gøre?

Ordføreren.

Nu synes jeg i første omgang, vi skal se, om ikke det her forslag, som er fremsat, om, at den ansvarlige får uddannelse, virker – og dermed følge de råd, som arbejdsgruppen har givet, og som regeringen så her følger. Lad os se, om ikke de virker.

Men jeg er altså også af den opfattelse, at der findes arbejdsområder på en minkfarm, specielt i pelsningsperioden, hvor man kan spørge, om der virkelig er grund til at sende folk på kursus i at pelse mink for at rulle dem i savsmuld, når de er pelset. Der synes jeg måske nok, at man skal tænke sig lidt om, inden man pålægger erhvervet alt for mange byrder.

Hr. Bjarne Laustsen.

Tak. Nu foregår der jo mange ting på en minkfarm ud over bare lige at pelse mink, hvilket foregår i en kort periode. Og det er jo alle de andre ting, der har været sat fokus på i forbindelse med hold og pasning af mink. Jeg kan simpelt hen ikke forstå, at den konservative ordfører ikke kan se, at med det fokus, der har været, vil det faktisk hjælpe branchen til selv at kunne dokumentere, at de har orden i sagerne, at de har en ordentlig regelefterlevelse og har nogle folk, der er uddannet til at gøre det, så der ikke er tvivl om noget som helst. Hvis ikke hr. Tage Leegaard kan sige noget som helst om, hvad der skal til, er det jo helt illusorisk at have sådan en ministerbemyndigelse til at stå, for hvis ikke den skal bruges, hvad er meningen så med at have den stående i det hele taget?

Ordføreren.

Jeg synes, vi skal se, om ikke det her virker. De samtaler, jeg har med branchen, viser, at der er rigtig stor vilje i branchen til at få det her gjort på en god og en ordentlig måde. Jeg kan også forstå, at en del af de kontrolbemærkninger, der er, når kontrollører er ude, går på, at der ikke er blevet skrevet ordentligt ned i en bog, eller at der har været et lille hul i et hegn, hvor det ikke decideret drejer sig om dyrenes velfærd, men hvor det drejer sig om nogle ganske andre ting, som ikke har noget med dyrevelfærd at gøre.

Der synes jeg nok, at man i første omgang skal se på, om ikke det, at den ansvarlige får et kursus i at få alle de her ting på plads, vil være med til at få tingene til at fungere på en god måde. Hvis ikke det gør det, må man jo kigge på det, og derfor synes jeg også, det er fint, at ministeren har fået en bemyndigelse til at sige, at hvis ikke det her skridt er nok, så tager vi skridt B.

Der er ikke nogen, der skal være i tvivl om, at vi i Det Konservative Folkeparti er optaget af, at dyr har det godt, men vi render heller ikke, hver gang der bliver vist en film i fjernsynet.

Tak til ordføreren. Så er det fru Bente Dahl som radikal ordfører.

Et lovforslag, der indeholder vidt forskellige temaer, gør mig altid lidt agtpågivende. Er der et af temaerne, der skal slippes med i slipstrømmen af de andre?

L 26 indeholder tre vidt forskellige forslag til ændringer. Jeg vil gerne spørge ministeren om, hvad den bagvedliggende logik er for at sætte netop disse tre emner sammen til ét lovforslag: uddannelseskrav til pelsdyravlere, egenkontrol ved transport af slagtesvin, ændringer i gebyrbestemmelser. Hvad er det lige, der er fællesnævneren for de tre, ud over at det er samme minister, det henhører under?

Så er der også det fælles for de tre, at det drejer sig om bemyndigelse. Alle tre punkter er bemyndigelser, som Folketinget skal give ministeren. En bemyndigelse til den til enhver tid siddende minister er jo en ret omfattende ting.

Men for nu at begynde bagfra: gebyradministrationen. Radikale Venstre er altid med på forenklinger, der gør ting mindre bureaukratiske. Det virker som en fornuftig sag, at ministeren bemyndiges til at fastsætte, at regler om betaling for kontrol findes i en lov i stedet for to love, nemlig med hjemmel i lov om hold af dyr.

Vedrørende det første punkt om uddannelseskrav til personer, som er ansvarlige for eller i øvrigt beskæftiget med landbrugsmæssigt hold af mink, er det relevant at kræve det. Det er vigtigt at sikre, at produktionsdyr, også mink, behandles ordentligt og forsvarligt. Det kræver uddannelse af alle, der beskæftiger sig med levende produktionsdyr, hvilket loven også giver mulighed for. Vi har jo desværre set nogle kedelige eksempler på, at ikke alle inden for erhvervet er i stand til for nuværende at opfylde de krav. Der var nogle brodne kar, der blev highlightet, som det hedder på nudansk, i det forgangne år.

Uddannelse er nødvendigt for at have en viden, der kræves til pasning af levende dyr. Erhvervet må også selv have interesse i at få fokus væk fra de brodne kar og over på tidens krav. Her vil et uddannelseskrav være med til at løfte fokus.

Endelig er der punktet om transport af slagtesvin. Slagtesvin skal kunne spores, sporbarhed er et krav. Besætningsejeren skal kunne dokumentere svinets oprindelse m.m. Sådan er det nu, men med det her forslag stilles der krav om en egenkontrol, som kombineres med stikprøvekontrol. Der henvises til erhvervets branchekoder.

Jeg er lidt spørgende over for, hvordan et sådan system vil kunne opfylde formålet og bl.a. sikre sporbarheden. Det kan sikkert opklares i udvalgsarbejdet. Derfor vil jeg meddele, at Radikale Venstre er positivt spørgende, og at vi vil tage endelig stilling i løbet af udvalgsarbejdet.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Per Clausen som ordfører for Enhedslisten.

Enhedslisten er i udgangspunktet positiv over for det lovforslag, der ligger her. Det er jo et lovforslag, hvis første punkt – forslaget om uddannelseskrav til personer, der er ansvarlige for landbrugsmæssigt hold af pelsdyr – tager afsæt i nogle af de ret omfattende problemer, der er blevet påvist med dyrevelfærden i forbindelse med hold af mink i Danmark.

Det var jo en sag, som startede med, at medierne bragte omtale af det. Det førte til, at man inden for branchen sagde, at man sådan set ikke mente, man havde nogen problemer. Det var på mirakuløs vis lykkedes et filmhold at filme ikkeeksisterende problemer.

Senere, da myndighederne – heldigvis for det – gennemførte en opsøgende virksomhed, hvor man gennemførte kontrol, viste det sig, at der altså faktisk var ret omfattende problemer i branchen, for man må sige, at de tal, man nåede frem til, i forhold til hvor mange steder der var problemer, ville have vakt opmærksomhed i sig selv, også selv om vi ikke havde haft et spektakulært indslag i tv inden. Så vi er helt enige med ministeren om, at der er brug for at gøre en særlig indsats her.

Vi har vel det samme synspunkt, som fru Bente Dahl gav udtryk for, nemlig at vi jo altid synes, at man må overveje, når man giver en bemyndigelseslov, om det nu er den rigtige måde at gøre det på. Jeg kan for så vidt godt medgive, at der kan være i hvert fald nogle elementer i reglerne om uddannelseskrav, som det kan være fornuftigt at gøre til et administrativt anliggende mere end et politisk anliggende.

Men med hensyn til spørgsmålet om, hvem der skal omfattes af uddannelseskravet, synes jeg på den anden side, at vi fra Folketingets side må slå fast, at det er en politisk afgørelse. Jeg mener, at det bør være sådan, at alle, der arbejder med mink, mens minkene er i live – for ligesom også at svare på det spørgsmål, som jeg tror den Konservative ordfører nævnte over for hr. Bjarne Laustsen, nemlig om de mennesker, der udelukkende har med mink at gøre, når de er døde – bør have en uddannelse af en eller en art.

Vi er meget indstillet på, også i det videre udvalgsarbejde, at gå ind at se på, hvad det er for nogle indholdsmæssige krav, man skal stille. Selvfølgelig kan det lyde tilforladeligt, at det er branchen selv, der står for det, men vi synes jo også, det er vigtigt, at man sikrer sig, at uddannelsen får en kvalitet og et indhold, som gør, at den også bliver alment accepteret. Vi mener sådan set grundlæggende, at det er en fordel, hvis vi i Danmark sikrer os, at de mennesker, som udfører arbejdet, bliver uddannet i tilknytning til det arbejde.

Så derfor synes vi, at det er en fornuftig ting, men vi har altså grundlæggende den samme opfattelse, som Socialdemokraterne og SF og Radikale Venstre har givet udtryk for, nemlig at kravet om uddannelse bør omfatte alle, som arbejder med mink. Det tror vi faktisk er en vigtig pointe. Vi mener også, at det handler om at hæve det generelle niveau i branchen og på den måde sikre, at der kommer en god kvalitet.

Hvad angår de andre elementer i forslaget vil jeg sige, at vi jo ikke kan have noget imod, at man laver forenklinger af gebyrbestemmelser. Jeg har ikke ved en første gennemlæsning af lovforslaget set nogen store problemer i det, så under forudsætning af at heller ikke anden eller tredje gennemlæsning – eller alternativt nogle af de forslag, som mine fremragende kollegaer vil stille i Folketinget i udvalgsarbejdet – afslører skumle ting, så kan jeg love, at det vil vi være meget positive over for.

Med hensyn til det andet, har vi det vel lidt, ligesom også andre har sagt, at vi vil være helt sikre på, at de forenklinger, som der vel også må være tale om at gennemføre her, ikke giver nogen problemer i forhold til sporbarhed og andre væsentlige elementer. I udgangspunktet er vi positive over for forslaget, fordi vi synes, det virker tilforladeligt og fornuftigt, men der vil vi nok tillade os at være lidt grundige i gennemgangen for at sikre os, at der ikke er negative effekter af forslaget.

Så alt i alt vil jeg sige, som også adskillige andre har sagt, at vi er positive og har en klar forventning om, at lovforslaget gennem udvalgsprocessen vil gennemgå den nødvendige forbedring og præcisering i forhold til uddannelseskravene, som gør, at vi også ved tredje behandling kan stemme for forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det fødevareministeren.

Tak for det. Allerførst tak til alle ordførere for gode indlæg. Jeg synes, at det tegner godt for lovforslaget. Jeg synes, der er en høj grad af enighed på de enkelte punkter.

Lad mig allerførst sige til fru Bente Dahl, at når vi tillader os at forenkle lovgivningsarbejdet lidt, kan vi jo i hvert fald holde alle tre punkter under overskriften: Lov om hold af dyr. Og så syntes vi egentlig, at det her havde et omfang og en størrelse, så vi godt kunne spare tre sagsbehandlinger og klare det hele i en omgang.

Der er i offentligheden især fokus på dyrevelfærd i landets ca. 1.500 pelsdyrbesætninger, og det er jo naturligt oven på den debat, der var sidste efterår, at der så også er fokus på velfærd i danske minkfarme. Derfor er jeg glad for, at også Dansk Pelsdyravlerforening har bidraget aktivt til at forme indholdet af den uddannelse, som nu er i støbeskeen, og hvor jeg skal være med til at sikre, at de ansvarlige avlere kender reglerne og ved, hvordan mink skal håndteres. Umiddelbart er det jo kutyme, at det er de ansvarlige, vi går til, at det er dem, der er ansvarlige for, at love og regler bliver overholdt, og at det er dem, vi henvender os til ved en kontrol. Så jeg synes, der er gode grunde til at holde det her i første omgang. Hvis det så ikke har den ønskede effekt, ja, så er jeg selvfølgelig den første til at gøre brug af den bemyndigelse, der ligger til også at inddrage andre.

Jeg må i hvert fald som udgangspunkt, efter jeg har hørt debatten, sige, at hvis der kommer et lovforslag om det, vil det blive meget nødvendigt at afgrænse, hvad man mener med øvrige ansatte, for ellers kan det her få nogle voldsomme konsekvenser og komme til at koste mange et fritidsjob eller en mindre sideindtægt.

Så er der forslaget om holdvis levering af svin, som jeg faktisk kun hører rosende ord om. Jeg kan sige, at det ligger helt klart, at egenkontrollen skal sikre dokumentation for, at krav om identifikation og sporbarhed overholdes. Og det her indebærer egenkontrol fra leverandøren, altså fra svineproducenten, som kan garantere, at dyrene her er fra den samme produktion over transportør til slagteri. Alle skal sikre den her egenkontrol af dyrene, således at vi ikke overhovedet sætter spørgsmålstegn ved fødevaresikkerheden i den her sammenhæng.

Jeg mener, at vi med det her tager højde for strukturudviklingen i dansk svineproduktion, hvor stadig flere svineproduktioner er så store, at producenten kan fylde en hel lastvogn med slagtesvin, og dermed kan Danmark gå forrest med gruppevis levering i forhold til andre EU-medlemsstater. Vi kan faktisk indføre en innovativ løsning, der tilpasser den fremtidige svineproduktion her i landet.

Lad mig så bare lige til sidst bemærke, at skulle man have en chance for at spørge grisen, tror jeg bestemt, at grisen ville være glad for at slippe for to slag med tatovørhammeren, en på hver skinke, inden den skal af sted fra gården. Så jeg synes, der er rigtig mange gode grunde til at gennemføre det her forslag.

Med hensyn til ændringer af lovens gebyrbestemmelser, konkret at sammenlægge gebyrordningerne på fødevare- og veterinærområdet, er det jo sådan, at hvor betalingen i dag opkræves efter både lov om fødevarer og lov om hold af dyr, vil betalingen for kontrollen fremover alene kunne opkræves efter lov om hold af dyr. Jeg hører ikke en masse indvendinger her under lovbehandlingen, så jeg tror faktisk, at alle er enige om, at den forenkling her kan man være interesseret i. Så med disse ord ser jeg frem til udvalgsbehandlingen af forslaget og takker for debatten.

Men vi fortsætter debatten et øjeblik endnu, for der er en kort bemærkning fra hr. Bjarne Laustsen. Værsgo.

Ja, det måtte jo komme, det der med, at hvis man kan undgå skinketatovering, så er det også en forbedring af dyrevelfærden. Der er ikke nogen, der har prioriteret at bruge det endnu. Nu har vi jo haft diskussionen om, at grisene har fået slag, inden de nåede frem, eller mens de var på vej til slagteriet, så jeg deler sådan set den opfattelse, at der er det element af dyrevelfærd i det her, hvis de kan undgå at få de to klask bagi, inden de skal af sted. Men nok så vigtigt er det spørgsmål, vi har kredset mest intenst om, nemlig det der med regelefterlevelse inden for minkområdet. Jeg er helt med på, at der skal være en afgrænsning af, hvem det præcis er, men jeg mener, at det er dem, der passer minken i det daglige, der skal have uddannelse.

Når nu ministeren flot beder om at få sådan en bemyndigelse, vil ministeren jo også selv skulle sige, hvem der skal have den. Så kan ministeren ikke sige, hvem han synes det skal være? For hvis man giver ministeren den bemyndigelse, er det jo ude af Folketingets hænder, så kan ministeren jo gøre hvad som helst. Og dernæst: Hvad skal der egentlig til for, at ministeren vil bruge den bemyndigelse, han beder om?

Så er det ministeren.

Det, jeg beder om her, er ligesom for alle andre dyrearter at tage fat i den ansvarlige. Det er den ansvarlige besætningsejer, vi går til, når der er regler, der ikke bliver overholdt. Det er den ansvarlige besætningsejer, der må stå på mål for, hvordan de her mink bliver passet, og det er dér, at jeg synes, der er behov for uddannelse.

Der er rigtig, rigtig mange minkfarme, hvor det er minkavleren selv, der passer sine dyr. Det er nogle besætninger, hvor han så for kortere eller længere perioder har nogle til at hjælpe. Og der synes jeg at det er helt klart, at det er minkavleren, der er den ansvarlige, og som vi skal have på kursus. Det er ham, vi skal give den der boglige gennemarbejdning af, hvad reglerne og kravene er på det her område, hvad det er for stimuli, som minkene skal have, og så må han bringe det videre i de situationer, hvor han har nogle til at hjælpe sig med at gøre en del af arbejdet derude.

Der er yderligere en kort bemærkning fra hr. Bjarne Laustsen.

Tak. Men ministeren svarede ikke på spørgsmålet. Ministeren beder om at få en bemyndigelse til, at der er andre end driftslederen, der kan få uddannelse. Hvis Folketinget siger ja til det her lovforslag, får den til enhver tid siddende minister en mulighed for at sige, at alle, der passer mink, skal have uddannelse. Er det ikke korrekt? Det er det ene.

Det ser pænt ud på papiret, men så er det, jeg spørger: Hvad skal der egentlig til i minkbranchen, eller hvordan man definerer det, for at en given minister – hvis det nu er ministeren selv, der skal gøre det – vil bringe den mulighed, som Folketinget eventuelt giver, i anvendelse? Det er jo interessant. Det her er jo helt specifikt. Man beder om at få en bemyndigelse, som man ikke har planer om at bruge, men hvad skal der til, for at man eventuelt vil bruge den?

Så er det ministeren.

Der skal det til, at hvis den her uddannelse af den ansvarlige ikke har den ønskede effekt, nemlig at vi får færre dyrevelfærdssager ved kontrol af minkfarme, så går vi bredere ud, så er vi nødt til at tage flere med. Men hvis det her nu har den effekt, som vi ønsker, altså at vi får stimuli på plads, at vi får dyrevelfærdssagerne på plads på de enkelte minkfarme, ja, så vil ministeren ikke bruge sin bemyndigelse. Men hvis det ikke virker, har jeg i sinde at bruge den.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingerne sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.