Nu kunne jeg næsten have tænkt mig at bruge den taletid, som de andre ordførere ikke brugte, men jeg skal ikke forlænge debatten så meget her i dag.
Jeg vil bare sige, at jeg tror, at det var Charles de Gaulle, der engang sagde om Frankrig:
Hvordan skal man kunne regere et land, som har 246 forskellige slags oste?
Jeg vil hellere spørge:
Hvordan skal man kunne regere et land, der har de her 615,5 mio.
kr.
som det afgørende omdrejningspunkt i alle politiske debatter?
Mit parti, som er det største i Færøerne, støtter ikke forslaget.
Vi accepterer selvfølgelig, hvis der er et flertal på Færøerne, der stadig væk ønsker det her afhængighedsforhold, men vil til stadighed anbefale, at man også fra dansk side er villig til at optage forhandlinger om en civiliseret afvikling af dette beløb.
Jeg har begrundet det flere gange.
Jeg kan helt kort sige, at vi jo alle sammen ved, at det beløb, der behandles her hvert år, egentlig bare er en betaling.
Set fra et færøsk synspunkt er det et beløb, der betales for vores egen uselvstændighed.
Det skaber afhængighed.
Det skaber ikke solidaritet i Færøerne, for det går til de stærkeste grupper, og det har samme effekt i den færøske økonomi, som finanskapitalen har haft i hele verden de seneste år.
Det er nemlig et beløb, som ikke har nogen forbindelse til den produktion og til de politiske afgørelser, der træffes i et land, men er et beløb, som kommer ind uden nogen forbindelse til resten af økonomien.
Det kommer til at blæse økonomien op, det bliver en slags sæbebobleøkonomi, og det har vi endnu en gang set.
Fra dansk side er det, som jeg har sagt – og det har jeg kvitteret for flere gange – en genial måde, kan man sige, at fastholde det danske riges territorium på.
Det er en meget billig måde at gøre det på.
615,5 mio.
kr.
svarer til ca.
1 promille eller lidt mindre af den danske finanslov, hvis ikke jeg regner forkert.
Denne ene promille af den samlede danske finanslov er altså med til at fastholde Færøerne i et afhængighedsforhold til Danmark, som jeg ikke på nogen måde synes er givende for nogen af parterne i et moderne samfund i 2010.
Hr.
Kristen Touborg var inde på det, og det, vi trods alt kan glæde os over, er jo, at i 2001 vedtog en majoritet i Færøerne, at nu skulle man altså til at afvikle det her tilskud.
Man reducerede tilskuddet med ca.
400 mio.
kr.
og fastlåste tilskuddet på det samme kronebeløb.
Det vil sige, at det ikke bliver reguleret efter pris- og lønudviklingen osv.
Det betyder altså, hvis ikke vi havde gjort det i 2001, at det beløb, vi behandler her i dag, hvis bare det havde været pristalsreguleret, ville være kommet op på ca.
1,5 mia.
kr.
Så kan folk jo begynde at spekulere over, hvad der var sket i den færøske økonomi, hvis man hvert år havde pumpet ca.
1 mia.
kr.
mere ud i en overophedet økonomi, som vi har set de seneste år.
Så er jeg sikker på, at det færøske samfund i dag var gået fuldstændig fallit, det er der ingen tvivl om.
Igen:
Det her er fra dansk side et meget lille beløb.
Fra færøsk side betyder det altså, at det, vi har sagt nej til de sidste 10 år, svarer til et beløb, som efter dansk målestok ville svare til, at det danske parlament sagde nej tak til et beløb på ca.
150 mia.
kr.
på sin finanslov om året.
Det er proportionerne i det her.
Derfor er det jo for nogle mærkeligt, at et parti som vores, der går ud og siger, at stem på os, for så siger vi nej tak til 150 mia.
kr., alligevel har været det største parti i Færøerne de sidste 10 år.
Det er vi egentlig stolte over, for det viser, at der er en vilje i det færøske folk til at komme ud af det her afhængighedsforhold, at komme til et punkt, hvor man har en selvbærende økonomi, og hvor der ikke er, kan man sige, det her mærkelige beløb på den danske finanslov, der finansierer ekspansive partiers valgløfter på Færøerne, og det er jo realiteten.
Det mener jeg også det danske parlament og den danske regering har et ansvar for.
Så vores anbefaling bliver selvfølgelig, at man sætter sig ned ved et bord og forhandler om det på en civiliseret måde, så man kommer ud af det her afhængighedsforhold.