Velkommen til 2010-udgaven af ForsvaretsEfterretningstjenestes risikovurdering. Rappor-ten indeholder en aktuel efterretningsmæssigvurdering af forhold i udlandet af betydningfor Danmarks sikkerhed og henvender sig til enbred kreds af læsere. I årets udgave af risiko-vurderingen har vi udvidet forordet med afsnitom sprog og metode i efterretningsanalyse.Forsvarets Efterretningstjeneste udarbejdernormalt rapporter, som er klassificerede afhensyn til beskyttelsen af vores kilder, res-sourcer og samarbejdspartnere. Denne risiko-vurdering er imidlertid skrevet med henblik påoffentliggørelse. Det betyder, at der i oplysnin-gerne og vurderingerne er taget hensyn til det-te. Det har selvfølgelig betydning for formule-ringerne i rapporten, for omfanget af detaljerog for skarpheden af visse analyser. Risikovur-deringen udtrykker alligevel en efterretnings-

mæssig vurdering af strategiske og regionaleforhold af betydning for Danmarks sikkerhed.Det ligger i sagens natur, at fokus i en efter-retningsmæssig risikovurdering er rettet modtruende eller potentielt negative udviklinger.Forsvarets Efterretningstjenestes opgave er atindsamle, bearbejde og formidle informationerom forhold i udlandet af betydning for Dan-marks sikkerhed, herunder for danske enhe-der mv. i udlandet. Det gælder informationerom militære, politiske og økonomiske forholdsamt informationer om transnationale forhold,herunder international terrorisme og spred-ning af masseødelæggelsesvåben. Vi fokusererprimært på områder med udsendte danske en-heder, på terrornetværk i udlandet, som truerDanmark og danske interesser, herunder voresudsendte styrker, samt på konflikt- og krise-områder i verden.

Sprog og metode i efterretningsanalyseNogle af formuleringerne i risikovurderingenafspejler den særlige metode, der anvendes iefterretningsanalyser. For at lette læsningenfølger her en kort beskrivelse af vores særligeformuleringer og arbejdsmetode.Når analytikerne modtager en oplysning, skalde validere dem, dvs. afgøre kildens pålide-lighed og adgang. Dernæst skal oplysningenvurderes for at afgøre dens troværdighed ogsandsynlighed. Vi tager således stilling til fireforhold i forbindelse med kilder og oplysninger:

Pålidelighed:

Hvor pålidelig har kilden værettidligere? Hvor godt kender kilden til det emne,som oplysningen drejer sig om?

Adgang:

Hvor tæt har kilden været på begi-venhederne? Er det kildens egne oplevelser, el-ler stammer oplysningen fra andre?

Troværdighed:

Kommer oplysningen fra ennormalt pålidelig kilde med god adgang? Pas-ser den ind i analytikernes øvrige erfaringer?

Sandsynlighed:

Hvor sandsynligt er det, atdet omtalte vil ske eller er sket? Det afhængerbåde af kildens pålidelighed, kildens adgang,oplysningens troværdighed, og hvordan oplys-ningerne passer med analytikerens erfaring ogøvrige oplysninger.Når vi har taget stilling til alle disse spørgsmål,har vi forvandlet den rå oplysning til en efter-5

retning, der kan indgå i den videre analyse.Normalt røber vi ikke vore kilder, men hvis deti en konkret sammenhæng er formålstjenligt,bruger vi vores sprogpolitik, der fastlægger,hvordan vi skal formulere os, hvis vi vil karak-terisere en kildes pålidelighed og adgang tiloplysninger.Som hovedregel anfører vi derimod vores vur-dering af oplysningens troværdighed og sand-synlighed. Det kan styrke troværdigheden overfor læserne, hvis vi røber noget om, hvor vi harvore oplysninger fra, men behovet for trovær-dighed må nøje afvejes med den mulige konse-kvens, at kilden bliver røbet.Det er kun sjældent, at vi kan give en vurde-ring, uden at der er elementer af tvivl i den.Derfor forsøger vi at gøre det klart for læser-ne, hvor sikre vi er i vores vurdering. Sagenkompliceres af, at vi ikke bare er i tvivl, men atvi oftest har svært ved præcist at angive, hvorstor tvivlen eller usikkerheden er. Dertil kom-mer, at det har vist sig, at læserne opfatter desamme ord om sandsynlighed forskelligt, nårde læser vore vurderinger.Hvis læserne skal forstå efterretningsvurderin-ger korrekt, er det nødvendigt, at vi udtryk-ker os på en standardiseret måde og bruger desamme vendinger. Det gælder f.eks., når vi vilgive udtryk for den samme kildevurdering ellergrad af sandsynlighed.Vi bruger derfor kun de standardiserede for-muleringer i den Efterretningsmæssige risiko-vurdering. Når det drejer sig om sandsynlig-hed, ligger der bag formuleringerne en femdeltskala fra 0 over 25, 50 og 75 til 100 %. Yder-punkterne er de nemmeste at have med atgøre, men ikke de mest brugte. I praksis stillesanalytikeren oftest over for kravet om at vur-

Skalaen måler ikke præcise forskelle, som etcentimetermål ville gøre det. Den fortællerblot, om noget er mere eller mindre sandsyn-ligt end noget andet. Eller sagt på en andenmåde: Denne skala viser, om vi vurderer, at vo-res sikkerhed i vurderingen ligger tættere påf.eks. 25 % end 50 %. På denne måde forsøgervi at opnå en bedre overensstemmelse mellemanalytikerens vurderinger og kundernes opfat-telser.Hvis ikke vi gør dette, overlader vi arbejdetmed at fortolke oplysningerne til læserne, også opstår der let den situation, at de får enfornemmelse af, at analysen svarer til den vi-den, de allerede har fra de åbne medier. Der-til kommer, at analytikeren bliver tvunget tilat overveje, hvor sikker han er i sin vurdering.Selv om formuleringernes sproglige form kandiskuteres, er de med til at give læseren enekstra værdi i form af større præcision og til atgøre opmærksom på, at der er gennemført ennøje analyse og vurdering. De særlige formule-ringer, der er anvendt i denne risikovurdering,er anført under afsnittet ”Definitioner”.Oplysninger om Forsvarets Efterretningstje-neste kan i øvrigt findes på vores hjemmesidewww.fe-ddis.dk.Redaktionen er afsluttet den 11. august 2010.

Sikkerhedssituationen i Afghanistan er fortsatalvorlig, og antallet af angreb er steget. Det ersandsynligt, at effekten af styrkelsen af deninternationale sikkerhedsstyrke og de afghan-ske sikkerhedsstyrker tidligst vil slå igennemomkring årsskiftet 2010-11. Statsinstitutio-nerne er fortsat svage. Staten vil både på kortog mellemlangt sigt få vanskeligt ved at opnåfolkelig anerkendelse. I Helmand-provinsen harguvernøren gjort en indsats for at bekæmpenarkotika og korruption og for at udbrede godregeringsførelse i provinsen. På disse områderer der sket visse fremskridt i provinsen.Store dele af de pakistanske områder, dergrænser op til Afghanistan, er reelt uden forregeringens kontrol, og al-Qaida, Afghansk Ta-liban og andre militante sunniekstremister an-vender området som fristed. Pakistan har gen-nem de seneste år været udsat for kraftigtstigende islamistisk vold. Det har medført engenerel ustabilitet i hele landet. Samtidig for-søger regeringen at bekæmpe de omfattendesunniekstremistiske terrornetværk, men det erikke sandsynligt, at landets ledelse på kort sigtønsker at slå ned på de dele af ledelsen af Af-ghansk Taliban, der opholder sig i Pakistan.Al-Qaidas evne til selv at forberede og gen-nemføre terrorangreb er svækket, men orga-nisationen har succes med at påvirke andregrupper til at kombinere deres kamp mod re-geringerne i deres hjemlande med angreb modvestlige mål. Hjemmelavede bomber vil ogsåpå langt sigt være det terrorvåben, som udgørden største trussel.Indsatsen mod terror har betydet, at en rækkeplanlagte angreb i Europa er blevet afværget,mens et antal angreb er mislykkedes. Det ermeget sandsynligt, at militante sunniekstremi-

ster også på langt sigt vil planlægge angreb iEuropa. Den væsentligste terrortrussel i Euro-pa kommer fra militante sunniekstremister, derhar gennemført træning uden for Europa. Stør-stedelen af de europæiske ekstremister, derønsker at komme i kamp eller modtage træ-ning, søger mod grænseområdet mellem Paki-stan og Afghanistan, Yemen og i stigende gradSomalia.Truslen fra spredning af masseødelæggelsesvå-ben er voksende. Det er i nogen grad sandsyn-ligt, at en række stater i modstrid med interna-tionale traktater arbejder på at kunne udvikleog fremstille masseødelæggelsesvåben. Dennetendens vil fortsætte, og det er i nogen gradsandsynligt, at der opstår en nuklear trusselmod NATO’s territorium på langt sigt.Truslen fra pirateri er steget gennem de sene-ste år og er især en trussel ud for Somalia. Detvil fortsætte, så længe der ikke er fungerendemyndigheder i Somalia. Det er ikke sandsyn-ligt, at der eksisterer væsentlige økonomiskeforbindelser mellem pirater og terrornetværki Somalia. Der er ingen faste forbindelser mel-lem piraterne og al-Shabaab, men det er sand-synligt, at der er kontakt mellem enkeltperso-ner som følge af klanforbindelser.Den israelsk-arabiske konflikt og Irans magtam-bitioner dominerer situationen i Mellemøsten.Trods nystartede indirekte forhandlinger mel-lem Israel og palæstinenserne er væsentligfremgang i fredsprocessen ikke sandsynlig påkort sigt.Situationen på grænsen mellem Libanonog Israel er spændt. Våbenstilstanden mel-lem Hizbollah og Israel hviler ikke på gensi-dige interesser. Den er udtryk for en skrøbe-9

lig magtbalance, og en fejlvurdering fra en afparterne kan medføre, at situationen hurtigteskalerer til krig.Iran gør til stadighed teknologiske fremskridtpå det nukleare område og har øget sin ind-flydelse i Mellemøsten i de senere år, selv omuroligheder og intern magtkamp efter præsi-dentvalget i 2009 har udhulet styrets magt-grundlag.Klimaændringerne fører til øget interesse forde arktiske områders energiforekomster ogsøtransportruter. Det skaber risiko for diplo-matiske kriser, men det er usandsynligt, at detvil føre til militære konflikter.Globaliseringen medfører, at tyngden i ver-densøkonomien forskydes fra USA og Europamod Kina og Indien. Selv om USA’s globale do-minans vil blive svækket, vil USA forblive denstærkeste magt på meget langt sigt.Samtidig med at den økonomiske vækst i Asienpå langt sigt vil give regionen større tyngde iverdensøkonomien, foregår der en militær op-bygning. Der er potentiale for konflikter, mendet er ikke sandsynligt, at de vil udvikle sig tilkrig mellem de involverede parter.Efter sænkningen af et sydkoreansk orlogsfar-tøj i marts 2010 er situationen omkring DenKoreanske Halvø blevet yderligere skærpet.Det er meget sandsynligt, at Nordkorea fort-sat vil forsøge at provokere Sydkorea med be-grænsede militære aktioner.

Kinas politiske system vil komme under presfor at finde en ny vækstmodel. Flere modsæt-ninger i det kinesiske samfund vil komme op tiloverfladen, men det er sandsynligt, at den nu-værende politiske og økonomiske kurs vil blivefastholdt.Indien er på vej til at manifestere sig som enaf verdens stormagter, og det er sandsynligt,at landet på langt sigt vil styrke sin udenrigs-politiske indflydelse på grund af sin voksendeandel af verdensøkonomien.Rusland blev hårdt ramt af den verdensom-spændende økonomiske krise, men har klaretsig gennem vanskelighederne. Rusland er slåetind på en mere pragmatisk udenrigspolitik, derbl.a. afspejler sig i forholdet til USA, men hardog stadig anstrengte relationer til flere nabo-lande. For EU og USA vil Rusland i mange inter-nationale spørgsmål forblive en selvhævdendeog egenrådig aktør.Efter valget af ny præsident er Ukraine rykkettættere på Rusland, og det er ikke sandsynligt,at Ukraine på mellemlangt til langt sigt vil søgeom optagelse i NATO. Ukraine vil dog fortsætteet pragmatisk samarbejde med NATO.Konflikterne i Afrika kræver fortsat stor tilste-deværelse af fredsbevarende styrker. HverkenFN eller Den Afrikanske Union kan med den nu-værende kapacitet udfylde deres mandater oghåndtere kontinentets fremtidige kriser. Denglobale økonomiske krise har haft markan-te negative konsekvenser, og de økonomiskeproblemer kan føre til uro i de svageste afri-kanske lande.

AfghanistanSikkerhedssituationen i Afghanistan er fortsat alvorlig, og antallet af angreb er steget. Det ersandsynligt, at effekten af en styrkelse af den internationale sikkerhedsstyrke og de afghanskesikkerhedsstyrker tidligst vil slå igennem omkring årsskiftet 2010-11.Militært set har den internationale sikkerheds-styrke (ISAF) i vinteren 2009-10 intensiveretpresset på oprørerne. ISAF har fået tilført etstørre antal styrker fra især USA, men det ersandsynligt, at effekten heraf tidligst slår igen-nem ved årsskiftet 2010-11. Sikkerhedssituati-onen i Afghanistan er derfor fortsat alvorlig, ogantallet af angreb er steget.ISAF har bl.a. øget presset på oprørerne gen-nem større operationer i Helmand- og Kanda-har-provinserne, hvor oprørernes indflydelsepå sikkerhedssituationen i Afghanistan er stor.Særligt har den såkaldte operation Moshtaraki Helmand søgt at fjerne oprørernes indflydel-se fra distrikterne Nad-e Ali og Marjah i dencentrale del af Helmand. Operation Moshta-rak har foreløbig begrænset oprørsgruppernesbevægelsesfrihed og lokale indflydelse, menhar ikke afgørende svækket deres vilje ellerevne til at kæmpe.ISAF’s målrettede angreb på centrale ledere in-den for de enkelte oprørsgrupper har i nogengrad reduceret oprørernes evne til at planlæg-ge og gennemføre større koordinerede opera-tioner. Oprørsgruppernes evne til at operereselvstændigt betyder dog, at de alligevel for-mår at gennemføre et stigende antal angreb,så presset på ISAF og de afghanske sikker-hedsstyrker fastholdes. Angreb med improvi-serede sprængmidler, især vejsidebomber, vilfortsat udgøre den største trussel.

ForsoningsprocessenTaliban og andre oprørsgrupper har i store deleaf Afghanistan et solidt greb om lokalbefolk-ningen. Dette greb er primært baseret på in-timidering af de lokale indbyggere. Et væsent-ligt aspekt er Talibans skyggeforvaltning, derfungerer som Talibans lokale myndighedsper-soner. Skyggeforvaltningen fungerer paral-lelt med de officielle myndigheder og har oftestørre indflydelse end disse. Kontrollen medlokalbefolkningen er et vigtigt element i finan-sieringen af oprørskampen.Militsledere og andre lokale, uformelle magt-havere har meget stor indflydelse i Afghani-stan og har typisk større betydning end bådede officielle myndigheder og oprørsnetværke-ne. Disse uformelle ledere kæmper for at fast-holde deres magtbaser og står i mange tilfæl-de i vejen for stabilitet, sikkerhed og udvikling.En samlet forsoningsaftale mellem ledelsenaf Taliban-bevægelsen og den afghanske re-gering er på kort sigt ikke sandsynlig. Det eri nogen grad sandsynligt, at præsident HamidKarzais strategi er at forsøge at splitte Talibanog de øvrige oprørsgrupper ved at forhandlemed individuelle moderate oprørere, der stillermindre krav til en forsoning. Repræsentanterfor lederen af oprørsbevægelsen Hezb-e Islami(HIG), Gulbuddin Hekmatyar, har i begyndelsenaf 2010 for første gang ført forhandlinger di-rekte med Karzai i Kabul om forsoning. Det er inogen grad sandsynligt, at en fredsaftale medHezb-e Islami kan motivere moderate medlem-mer af Taliban til at lade sig forsone.

Statens legitimitetOpbygningen af den afghanske stat og densevne til at nå ud til lokalbefolkningen er afgø-rende for at bekæmpe oprørerne. De formel-le institutioner og rammer for statens virke erpå plads, men statens institutioner savner forstørstedelens vedkommende indhold og legiti-mitet i forhold til befolkningen.De svage statsinstitutioner betyder, at statenbåde på kort og mellemlangt sigt vil få vanske-ligt ved at opnå folkelig anerkendelse. Central-regeringens forsøg på at udbrede sin magt tilprovinserne skrider kun langsomt frem. Man-gel på kvalificerede embedsmænd, korruptionog modstand fra etablerede lokale magtstruk-turer vil også fremover hæmme opbygningenaf provinserne og dermed centralregeringensmuligheder for at sætte sig igennem over forprovinserne.Siden oktober 2009 har den afghanske hærhaft en ledende rolle i hovedparten af de ope-rationer, den har deltaget i. Det er dog ikkesandsynligt, at hele den afghanske hær vilvære i stand til at operere selvstændigt før tid-ligst i 2014, hvor det er sigtet, at de afghan-ske sikkerhedsstyrker selv skal kunne varetagesikkerheden i hele landet. Det afghanske politier i langt højere grad end den afghanske hærpræget af omfattende ineffektivitet og kor-ruption. Der er iværksat flere initiativer for atafhjælpe dette, bl.a. generelle lønforhøjelser.Det er dog ikke sandsynligt, at en væsentligdel af det afghanske politi på mellemlangt sigt12

Nahr-e Saraj i det centrale Helmand, hvor dedanske styrker og rådgivere er koncentre-ret. Talibans står fortsat stærkt nordøst forGereshk by.Mens volden mod ISAF og de afghanske myn-digheder primært bliver begået af Taliban, stårlokale militser og kriminelle netværk bag stør-steparten af den øvrige vold. Oftest er der taleom forskellige grupper, der bekriger hinanden,og situationen bidrager til at skabe generelusikkerhed, både i landområderne og i Gereshkby. Lokalbefolkningen må derfor dagligt forhol-de sig til mange forskellige lokale magthavere,hvis langsigtede indflydelse på hverdagen oftelangt overstiger ISAF’s, regeringens og Talibans.

PakistanStore dele af de pakistanske områder, der grænser op til Afghanistan, er reelt uden for regerin-gens kontrol, og al-Qaida, Afghansk Taliban og andre militante sunniekstremister anvender om-rådet som fristed. Pakistan forsøger at bekæmpe de omfattende sunniekstremistiske terrornet-værk, men det er ikke sandsynligt, at landets ledelse på kort sigt ønsker at slå ned på de dele afledelsen af Afghansk Taliban, der opholder sig i Pakistan.Pakistan har gennem de seneste par år væ-ret udsat for kraftigt stigende islamistisk voldi form af terrorbombninger, likvideringer ogangreb med håndvåben på både civile mål oganlæg, der tilhører landets sikkerhedsstyrker.Det har medført en generel ustabilitet i helelandet. Pakistans erklærede deltagelse i krigenmod terror har fra starten i 2001 været megetupopulær i Pakistan og medført stor modstandfra islamister over hele landet.Siden har Pakistans militær sat ind over for Pa-kistansk Taliban i adskillige provinser. I mod-sætning til Afghansk Taliban angriber Paki-stansk Taliban mål inden for Pakistans grænser.Derfor skelner Pakistans militær klart mellemdisse to grupper. Indsatsen mod Pakistansk Ta-liban har igen medført en spredning af konflik-ten til de større byer i Punjab-provinsen, hvorder har været adskillige markante angreb i desidste to år.På overfladen skyldes ustabiliteten en udbredtanti-amerikanisme, der får næring af Pakistansvestorienterede udenrigspolitiske kurs. Dertilkommer sympati med de pashtunske afghanere.Der er ca. 25 millioner pashtunere på den pa-kistanske side af grænsen og 10-15 millionerpå den afghanske side. Under overfladen ul-mer der dog en dybere konflikt mellem de deleaf den pakistanske befolkning, som ønsker etmoderat samfund med et overvejende verds-ligt styre, og den mere konservative del afsamfundet, som ønsker, at Pakistan udviklersig i en mere islamistisk retning.Denne fundamentale konflikt udmønter sig påpolitisk niveau som en magtkamp mellem enverdslig regering og en opposition, der ankla-ger regeringen for at være Vestens skødehundpå bekostning af islamiske værdier. Regeringenmå derfor værne om sit islamiske image og ikkese ud, som om den løber Vestens ærinde i sinkamp mod islamisk ekstremisme. I dette spilhar hæren en afgørende rolle, fordi den ser sigselv som opretholder af den pakistanske statog flere gange har benyttet sig af nødretslovetil at tage magten, hvis den vurderede, at detvar nødvendigt for landets sikkerhed. Dennekomplicerede magtbalance modvirker, at Paki-stan entydigt udvikler sig til et demokrati, enislamisk stat eller et permanent militærdiktatur.

Pakistans rolle i AfghanistanPakistan spiller en nøglerolle i krigen mod ter-ror i Afghanistan. Hovedårsagen er, at Pakistansiden Afghanistans kamp mod Sovjetunionenfra 1979 har givet massiv og mangeartet støt-te til afghanske talibangrupper. Pakistans målmed støtten er politisk indflydelse i et Afghani-stan, som efter Pakistans opfattelse kan bliveen del af den indiske indflydelsessfære.Hertil kommer, at Pakistan ønsker et venligt-sindet styre i Afghanistan, som kan dæmmeop for eventuelle separatistbevægelser blandtafghanske pashtunere, der er vendt mod sty-ret i Pakistan. Af samme grund tillader denpakistanske hær og efterretningstjenesten,at afghanske talibangrupper har relativt fritspillerum i de såkaldte stammeområder i detnordvestlige Pakistan, hvor store områder i deprovinser, der grænser op til Afghanistan, re-elt er uden for regeringens kontrol. Disse pa-kistanske fristeder giver næring til oprørskam-pen i Afghanistan fordi de afghanske oprørererelativt uhindret kan rekruttere krigere, om-gruppere, indsamle penge og organisere op-rørskampen i Afghanistan.

al-Qaidas ledelse opretholdes.Ud over al-Qaida vil der på langt sigt stadigvære en række militante sunniekstremisti-ske grupper til stede i Pakistan. Det er megetsandsynligt, at en stor del af disse grupper vilhave tilknytning til al-Qaida og udgøre en trus-sel mod pakistanske og vestlige mål i og udenfor Pakistan. Andre af grupperne vil rette de-res angreb mod religiøse mindretal eller foku-sere på konflikterne i Kashmir og Afghanistan.Det er sandsynligt, at den primært Kashmir-orienterede organisation Lashkar-e-Tayyibah(LeT) i 2009 planlagde angreb på danske måli København i samarbejde med personer medtilknytning til al-Qaida og den tidligere Kash-mir-orienterede organisation Harakat-ul-Jihadal-Islami. Det er i nogen grad sandsynligt, atLashkar-e-Tayyibah på såvel kort som mellem-langt sigt fortsat vil rette hovedparten af sineangreb mod militære og civile mål i Indien, menat dele af dens ledelse er villige til at planlæggeangreb mod vestlige mål i og uden for Sydasien.

Pakistansk TalibanPakistansk Taliban er et strategisk og ideo-logisk fællesskab med en vis grad af opera-tiv koordinering. Gruppen har i stigende gradudviklet en revolutionær ideologi og ønsker atkæmpe for at islamisere den pakistanske stat.Det er sandsynligt, at gruppen samarbejdermed al-Qaida. Pakistansk Taliban har været un-der pres i 2009 og i den første del af 2010,men har formået at fortsætte sin angrebskam-pagne mod den pakistanske regering og denpakistanske hær.Pakistansk Talibans strategiske fokus har si-den 2007 udvidet sig fra en kamp om kontrolover specifikke dele af stammeområderne i detnordvestlige Pakistan til en kamp for islami-sering af hele Pakistan. Det er sandsynligt, atgruppen på kort sigt fortsat vil prioritere an-greb mod pakistanske militære og civile målhøjere end indsatsen til støtte for oprørskam-pen i Afghanistan.Pakistansk Taliban og dens samarbejde medandre pakistanske oprørs- og terrorgrupperog al-Qaida har udviklet sig til en trussel modden pakistanske stats sikkerhed. Siden 2009

Al-Qaida og andre sunniekstremis-tiske terrornetværk i PakistanDet er sandsynligt, at stammeområderne i detnordvestlige Pakistan på kort og mellemlangtsigt fortsat vil udgøre et fristed for al-Qaida ogandre militante sunniekstremister.Fortsatte luftangreb i det nordvestlige Paki-stan mod især centrale medlemmer af al-Qaidaog deres nære allierede begrænser midlertidigtde militante sunniekstremisters muligheder forat kommunikere og bevæge sig frit. Det er inogen grad sandsynligt, at især udenlandskeekstremister med tilknytning til al-Qaida påkort sigt vil flytte til andre dele af stamme-områderne for at undgå luftangrebene.En række medlemmer af al-Qaidas ledelse erblevet dræbt siden 2008 ved luftangrebenei det nordvestlige Pakistan. Udskiftningen afledere og truslen om yderligere tab gør al-Qaidas ledelse sårbar, og det er sandsynligt,at al-Qaidas muligheder for at uddanne ter-rorister er blevet hæmmet og fortsat vil væredet på kort sigt, hvis det militære pres på14

re sin overordnede fokusering på en potentielkonflikt med Indien som den primære trusselmod Pakistans eksistens.Det er sandsynligt, at de pakistanske militærekontrolsystemer med landets kernevåben er såeffektive, at våbnene ikke vil falde i hændernepå terrorgrupper.Pakistans forhold til USA er båret af gensidignødvendighed snarere end enighed og for-ståelse. Pakistan er afhængigt af amerikanskøkonomisk støtte og amerikansk forståelse forPakistans problematiske forhold til Indien. ForUSA vil Pakistan fortsat være en kompliceretpartner i bekæmpelsen af Taliban og i støttentil operationerne i Afghanistan. Den generellemistillid i Pakistan til USA gør sig også gælden-de i dele af den pakistanske hær.

Den globale terrortrussel stammer hovedsage-ligt fra al-Qaida og andre militante sunnieks-tremistiske netværk. Denne trussel er omfat-tende, og det er sandsynligt, at den ikke vilblive reduceret væsentligt på kort til mellem-langt sigt.Det er sandsynligt, at al-Qaidas topledelse, derskjuler sig i Pakistan, også på mellemlangt sigtvil spille en afgørende rolle for terrortruslenmod vesterlændinge. Det skyldes bl.a. tople-delsens involvering i angrebsplanlægning modvestlige mål, herunder f.eks. angrebet på dendanske ambassade i Pakistan den 2. juni 2008.Det skyldes dog også i høj grad topledelsensevne til at få en række andre militante sun-niekstremistiske grupper til at kombinere de-res kamp mod regeringerne i deres hjemlandemed angreb mod vestlige mål. Et eksempel pådette var det mislykkede bombeattentat modet passagerfly på vej til Detroit i USA juledag2009. En yemenitisk-saudisk gruppe, der kal-der sig Al-Qaida på Den Arabiske Halvø, og somhar forbindelser til selve al-Qaida, erklærede,at den stod bag angrebsforsøget.Siden 2008 er en række medlemmer af al-Qaidas ledelse blevet dræbt ved luftangreb idet nordvestlige Pakistan. Det er sandsynligt,at tabene har tvunget al-Qaida-ledelsen til atændre sine kommunikations- og sikkerheds-procedurer, og at det på kort sigt vil hæmmeal-Qaidas muligheder for at planlægge og gen-nemføre angreb, også i Vesten. Al-Qaida stillerstadig uddannelsesmæssige ressourcer til rå-dighed for både lokale og udenlandske grup-per i det nordvestlige Pakistan, men det ersandsynligt, at al-Qaidas muligheder for at ud-danne terrorister er blevet reduceret og fort-sat vil være det på kort sigt, hvis det militærepres på al-Qaidas ledelse opretholdes.16

Samarbejde med andreterrorgrupperAl-Qaida kan påvirke andre militante sunni-ekstremistiske grupper gennem samarbejdeog fusioner. Den somaliske gruppe al-Shaba-ab tilnærmer sig f.eks. tydeligvis al-Qaida, ogtrusler mod vestlige mål er en del af den stra-tegi. Grupperne kan drage fordel af al-Qaidaspropaganda i forbindelse med rekruttering ogtiltrækning af ressourcer. Al-Qaida har såle-des opnået en kolossal gennemslagskraft så-vel på ekstremistiske hjemmesider på inter-nettet som i almindelige nyhedsmedier verdenover. Ud over at forsøge at skræmme sine fjen-der benytter al-Qaida typisk propaganda til atstøtte militante sunniekstremisters kamp modlokale regeringer og samtidig opfordre til an-greb på Vesten og Israel.

Terrorisme uden for al-QaidaskerneområderI en række lande i Nordafrika og Mellemøsten,hvor den militante sunniekstremisme i man-ge år har stået stærkt, og hvor al-Qaida harsine rødder, har især myndighedernes effek-tive terrorbekæmpelse i de seneste år med-ført, at terrortruslen i et vist omfang er mind-sket, om end den stadig er betydelig i landesom Algeriet, Irak og Libanon. Til gengæld erterrortruslen øget i en række lande i udkantenaf eller uden for Nordafrika og Mellemøsten,såsom Mali, Somalia, Yemen, Afghanistan ogPakistan. Desuden er det muligt for militantesunniekstremister at træne og operere i en visfrihed i dele af disse lande samt i visse palæ-stinensiske flygtningelejre i Libanon. Det skyl-des, at regeringerne ikke har fuld kontrol medderes territorier.

Militante sunniekstremistiske netværks operationsmådeMilitante sunniekstremister planlægger terrorangreb mod såvel menneskemasser som symbolskemål. Hjemmelavede bomber vil også på langt sigt være det terrorvåben, som udgør den størstetrussel.Militante sunniekstremisters valg af mål harændret sig i takt med udviklingen i myndighe-dernes sikkerhedsbevidsthed og beskyttelses-foranstaltninger siden angrebene den 11. sep-tember 2001. I årene omkring årtusindskiftetvar målene for transnationale sunniekstremi-sters terrorplaner hovedsageligt stærkt sym-bolske og ofte meget spektakulære, men sidenhar myndighedernes indsats gjort det sværereat ramme højt profilerede mål.Derfor er angrebsplaner nu ofte rettet modmenneskemasser med henblik på at opnå såstore tab som muligt. Militante sunniekstre-mister planlægger dog også ofte angreb modsymbolske mål som diplomatiske repræsentati-oner, FN-bygninger og lignende samt ubeskyt-tede eller let beskyttede mål med et klart sym-bolsk eller politisk sigte. Desuden har militantesunniekstremistiske grupper øje for, at økono-miske interesser kan være attraktive mål.Det er meget sandsynligt, at hjemmelavedebomber også på langt sigt vil være det terror-våben, som udgør den alvorligste trussel.Bortførelser vil fortsat blive anvendt somterror våben. De fleste bortførelser foretagesdog af økonomiske grunde. Risikoen for, at ve-sterlændinge bortføres af militante sunnieks-tremister, er størst i Mauretanien, Mali og Ni-ger samt Irak, Somalia, Yemen, Afghanistan ogPakistan.

Mulighed for udvikling og anven-delse af masseødelæggelsesvåbenAl-Qaida og personer med tilknytning til al-Qaida har forsøgt at udvikle simple biologiskeog kemiske kampstoffer, men de har kun i me-get begrænset omfang været i stand til det.Det er sandsynligt, at militante sunniekstremi-ster igen vil forsøge at udvikle sådanne stoffereller forsøge at gennemføre angreb med gif-tige kemikalier. Det er imidlertid ikke sandsyn-ligt, at de vil kunne gennemføre angreb, dermedfører flere tab end angreb med hjemmela-vede bomber.Det er i nogen grad sandsynligt, at militantesunniekstremister vil forsøge at anvende radio-aktivt materiale i et terrorangreb, idet risiko-en for radioaktiv forurening af mange opfattessom særligt skræmmende. Det er ikke sand-synligt, at strålingen vil medføre tab, men eneventuel sprængladning beregnet til at spredematerialet kan være dræbende. Det er sand-synligt, at selv et våben med radioaktivt mate-riale med en meget lille stråling vil have en væ-sentlig skræmmeeffekt. Det er usandsynligt, atmilitante sunniekstremister vil kunne skaffe sigkernevåben, heller ikke på langt sigt.

Militante sunniekstremisters propaganda og kommunikationMilitante sunniekstremister benytter i stort omfang internettet både til propagandaformål ogforberedelser af terrorangreb.Militante sunniekstremister benytter sig i stortomfang af internettet. Brugen kan deles op itre kategorier. Den første er den almindeligeproduktion og distribution af propaganda. Denanden er indsamling af oplysninger om konkre-te mål. Den tredje er privat og til tider operativkommunikation, hvor de militante sunniekstre-mister gør brug af de fleste tilgængelige mulig-heder for at kommunikere.Al-Qaida har siden 2005 i stadig stigende gradprofessionaliseret sin offentlige kommunika-tion. Det har resulteret i udsendelsen af flereerklæringer, hurtigere reaktioner på internati-onale begivenheder samt centraliseret produk-tion og distribution af al-Qaidas propaganda-materiale.Erklæringer fra al-Qaidas topledelse opridserikke blot al-Qaidas verdensbillede, men ud-stikker også de strategiske linjer for al-Qaidaskamp. Topledelsen har derigennem mulighedfor at påvirke tilknyttede grupper. I nogle til-fælde, bl.a. ved angrebet på den danske am-bassade i Islamabad i juni 2008, har der væreten direkte sammenhæng mellem al-Qaidas of-fentlige erklæringer og konkrete terrorangreb.Det er sandsynligt, at al-Qaida på kort og mel-lemlangt sigt vil fortsætte sin hidtidige praksisog benytte distributionsnetværk på de sunni-ekstremistiske internetfora. I efteråret 2008blev de førende militante sunniekstremisti-ske internetfora lukket, og det forårsagedeen midlertidig svækkelse af al-Qaidas propa-gandadistribution. I løbet af 2009 retableredeal-Qaida sine kanaler til at sprede propagandaved at bruge andre militante sunniekstremisti-ske internetfora.

Terrortruslen i EuropaIndsatsen mod terror fra militante sunniekstremister har betydet, at en række planlagte terroran-greb i Europa er blevet afværget, mens et antal angreb er mislykkedes. Det er meget sandsynligt,at militante sunniekstremister også på langt sigt vil planlægge angreb i Europa.Den væsentligste terrortrussel i Europa kom-mer fra militante sunniekstremister, der hargennemført træning uden for Europa. Der harværet flere eksempler på, at personer, der hargennemgået uddannelse i træningslejre medtilknytning til al-Qaida, senere har været invol-veret i angrebsplaner mod mål i Europa. I fleretilfælde har der været tale om planlægning, derudsprang fra al-Qaidas topledelse, men truslenudgår også fra grupper, der blot har forbindel-se til eller er inspireret af al-Qaida.Størstedelen af de europæiske militante sunni-ekstremister, der ønsker at komme i kamp ellermodtage træning, søger mod grænseområdetmellem Pakistan og Afghanistan, Yemen og istigende grad Somalia.Lokale celler af militante sunniekstremister iEuropa, der er inspireret af al-Qaidas ideologi,udgør også en terrortrussel. Det vil dog væreyderst sjældent, at de på egen hånd formår attilegne sig den fornødne operative erfaring ogevne til at gennemføre terrorangreb af en viskompleksitet.Den omfattende indsats mod terror, der ud-føres i mange lande, har betydet, at en ræk-ke planlagte terrorangreb er blevet afværget,mens et antal angreb er mislykkedes. Det ermeget sandsynligt, at militante sunniekstremi-ster også på langt sigt vil planlægge angreb iEuropa. Det er sandsynligt, at enkelte angrebvil blive gennemført, enten som angreb af envis kompleksitet som angrebet mod tre under-grundstog og en bus i London i 2005 eller somsimple angreb, herunder angreb på fremtræ-dende enkeltpersoner.

Masseødelæggelsesvåben er en fælles beteg-nelse for kernevåben, biologiske våben og ke-miske våben. Af de tre typer er kernevåben istand til at anrette langt de største ødelæggel-ser. Biologiske og især kemiske våben er til gen-gæld relativt lette at fremstille, dog afhængigtaf den valgte type kampstof og den ønskedekvalitet af våbnet. Relevante fremføringsmid-ler, især ballistiske missiler, bliver ofte udvikletparallelt med masseødelæggelsesvåben.En række lande er i stand til at udvikle masse-ødelæggelsesvåben. Et program til udvikling ogfremstilling af masseødelæggelsesvåben er såkrævende, at det forudsætter, at landets le-delse har taget en beslutning om det. Der kanvære forskellige tegn på en sådan beslutning.Det kan være et ambitiøst program til udvik-ling og fremstilling af ballistiske missiler, da detikke er rationelt at fremføre konventionellesprængstoffer med så kostbare og komplek-se fremføringsmidler. Det kan også være etab-lering af kernekraft i et olierigt land, der ikkeråder over nævneværdige uranressourcer, menalligevel ønsker at producere sit eget reaktor-brændsel.Hvis et land vil fremstille masseødelæggelses-våben, skal det råde over en omfattende tek-nologisk viden, særlige råstoffer og en udvikletindustri, der kan fremstille det øvrige nødven-dige udstyr.

Globalisering ogmasseødelæggelsesvåbenGlobaliseringen har bidraget til at øge denteknologiske udvikling og samhandlen i ver-den. Det har medført, at den teknologi og deprodukter, som er nødvendige for at udviklemasseødelæggelsesvåben, i stigende grad ertilgængelige for stater, der har de nødvendi-ge finansielle og organisatoriske ressourcer.Denne tendens vil fortsætte, og det er sand-synligt, at den vil accelerere. Endvidere er detmuligt for et land, der ønsker at udvikle mas-seødelæggelsesvåben, at hente vigtig know-how fra eksempelvis universiteter i udlandet.Her kan der være tale om at indhente viden omstøtteprocesser i forbindelse med udvikling afmasseødelæggelsesvåben og ballistiske missi-ler. Flere og flere stater vil derfor råde over denødvendige midler og knowhow til at fremstil-le masseødelæggelsesvåben og disses fremfø-ringsmidler.Stater, der ønsker at fremstille masseødelæg-gelsesvåben og tilhørende fremføringsmidler,har ofte behov for at anskaffe råstoffer ogkomponenter i andre lande, også i den vest-lige verden. For at omgå den gældende eks-portkontrol anvender de sindrige systemerved deres indkøb, bl.a. dækfirmaer, for at sløreden reelle slutbruger af produkterne, ligesom19

de forsøger at hemmeligholde transporter ogbetalinger. Tilsvarende forsøger de som regelat gennemføre en sådan kapacitetsopbygningi det skjulte og gerne i en eksisterende indu-striel infrastruktur. Der er ofte tale om tekno-logi og produkter, der både kan anvendes civiltog militært.Det er især evnen til at fremstille kernevåben,der giver anledning til bekymring i Vesten, mender er også fokus på kemiske våbenprogram-mer, og der er stigende fokus på biologiskevåbenprogrammer, fordi biologiske våben kanlægge hele samfund øde. Det er vanskeligt atpåvise kapacitetsudvikling på det biologiskeområde, da et biologisk våbenprogram nemtkan skjules i en civil bioteknologisk industri.

Irans nukleare programIrans nukleare program er fortsat omstridt in-ternationalt. Som underskriver af aftalen omikke-spredning af kernevåben har Iran ret tilat opbygge et civilt nukleart program. Imidler-tid har Iran gentagne gange i strid med ikke-spredningsaftalen hemmeligholdt aspekter aflandets nukleare program, der kan anvendestil et kernevåbenprogram. I 2002 blev det af-sløret, at Iran gennem flere år havde arbejdetmed opførelsen af et større anlæg til berig-ning af uran ved byen Natanz syd for Teheran.Anlægget er nu under overvågning af Det In-ternationale Atomenergiagentur. I september2009 blev det afsløret, at Iran havde bygget etanlæg til berigning af uran, der kun vanskeligtpasser ind i et civilt nukleart program. Detteanlæg ligger nær byen Qom, ligeledes syd forTeheran, og er nu også under overvågning afDet Internationale Atomenergiagentur.Iran udvikler fortsat landets nukleare kapaci-tet. Iran har i 2010 fremstillet uran med knap20 % berigning. Irans begrundelse er, at denneberigningsgrad er nødvendig til en lille reaktornær Teheran, hvor der fremstilles isotoper tilmedicinsk brug. Selv om det teknisk betragtessom lavt beriget uran, er uran beriget til knap20 % langt tættere på uran af våbenkvalitet(ca. 90 %) end det ca. 3,5 % berigede uran,som Iran hidtil har fremstillet.

Pirateri på verdensplan udgør fortsat en trus-sel mod den civile skibstrafik. Der blev i 2009registreret 406 tilfælde af pirateri og væbne-de overfald på skibe. Så høje tal er ikke setsiden 2003. 217 af disse overfald fandt stedud for Somalia. Ca. halvdelen af overfaldenefandt sted i Adenbugten og den anden halvdeli farvandet ud for Somalias østkyst. I løbet af2009 blev i alt 47 skibe med 867 besætnings-medlemmer kapret af somaliske pirater. Vedudgangen af juli 2010 tilbageholdt somaliskepirater 15 skibe med en samlet besætning påca. 350 mand.På trods af at den civile skibsfart har omlagtsine ruter, formår de somaliske pirater sta-dig at kapre skibe i farvandet omkring AfrikasHorn. Kapringerne sker nu ved brug af stør-re moderskibe, som kan operere på større af-stande fra Somalia end hidtil registreret. An-greb finder nu sted op til 2.000 kilometer fraden somaliske kyst.De somaliske pirater har angrebet så langtsydpå som i Mozambiquekanalen, og de hari 2010 angrebet skibe ud for Kenya, Tanza-nia, Seychellerne og Madagaskar. Mod nordblev der i juli 2010 også kapret et skib i DetRøde Hav, lige nord for Bab el-Mandeb-stræ-det. Mod øst er angrebene rykket tættere påden indiske kyst.Monsunen, der normalt rammer Det IndiskeOcean i løbet af perioderne december til be-gyndelsen af marts og fra juni til slutningen afseptember, medfører, at piraterne i disse perio-der forskyder deres operationer til den vestligedel af Adenbugten, farvandet ud for Omansøstkyst og til den sydlige del af Det Røde Hav.Piratangreb finder også sted andre steder end

ud for Somalia. Ved Vestafrikas kyst er truslenfra pirateri og væbnede overfald stadig høj.FE kendskab til, at der i 2009 blev bordet 21skibe, tre skibe beskudt og et skib kapret.I Indonesien har myndighedernes indsats forat bekæmpe pirateri på andet år vist en nedad-gående tendens i antallet af angreb. Der blevi 2009 registreret 15 angreb mod 28 i 2008.I Malaccastrædet er tendensen ligeledes fal-dende med to registrerede tilfælde af piraterii 2009. Det lave antal overfald i farvandet om-kring Indonesien og i Malaccastrædet kan til-lægges kystlandenes øgede overvågning af ogpatruljering i området og de sikkerhedsforan-staltninger, som handelsskibene tager, indende gennemsejler området.I Singaporestrædet er der for andet år i trækregistreret en stigning i pirateri. I 2009 blevder rapporteret om ni tilfælde af pirateri sam-menholdt med seks tilfælde i 2008. Af de nitilfælde blev seks skibe bordet, mens tre skibeblev forsøgt kapret.I det Sydkinesiske Hav blev der i 2009 rappor-teret om 13 tilfælde af pirateri, hvilket er dethøjest registrerede antal inden for de sidstefire år. 11 skibe blev bordet, et skib blev for-søgt kapret, mens et skib blev kapret.I Bangladesh er der sket en lille stigning i an-tallet af angreb sammenlignet med 2008, idet17 skibe har været udsat for angreb. 14 skibehar været bordet og udsat for tyveri af lasten.De fleste tilfælde har fundet sted på reden vedChittagong.På det sydamerikanske kontinent er der ligele-des tale om en stigning i pirateriet. Her er der i2009 meldt om 37 tilfælde af pirateri sammen-21

Puntland-regionen i Somalias nordøstlige hjør-ne spiller en vigtig rolle for pirateri i Somalia,fordi mange angreb udgår derfra. Provinsensinstitutioner er svage og kan manipuleres vedhjælp af piraternes løsesummer.I 2009 og 2010 har Puntlands regering gjortsmå fremskridt i kampen mod pirater. Den harvedtaget en antipirateri-plan og har gennem-ført en radiokampagne i Puntland for at vendelokalbefolkningen mod piraterne. Tiltagene erblevet fulgt op af enkelte arrestationer af pi-rater. Disse indsatser viser en vis vilje til at be-kæmpe pirateri fra regeringens side, men indtilvidere har de ikke haft nogen effekt på pirate-riet. Det er præsidentens topprioritet at sty-re Puntland fri af den borgerkrig, der herskeri det sydlige Somalia. Det er ikke sandsynligt,at der vil ske en væsentlig yderligere tilførselaf Puntlands begrænsede sikkerhedsmæssigeressourcer til indsatsen mod pirateri.

Situationen ud for SomaliaPiratoverfald har en mangeartet karakter. I far-vandet ud for Somalia har overfaldene væretkendetegnet ved, at et mindre antal små hur-tigtgående både i samarbejde med et moder-skib forsøger at stoppe et langsomtgåendehandelsskib. Efterfølgende bordes skibet, ogpiraterne overtager kontrollen. Det kapredeskib og besætningen sejles derefter ind i soma-lisk territorialfarvand, hvor der forlanges løse-penge for at frigive besætning, skib og last.Piraterne har i det første kvartal af 2010 haftsucces med at kapre et større antal traditionel-le fragtskibe, såkaldte dhows. Formålet medkapringerne har primært været at skaffe mo-derskibe til brug for piraternes længerevaren-de operationer i Det Indiske Ocean.At pirateriet ud for Somalia relativt ofte resul-terer i kapringer, hænger sammen med fravæ-ret af fungerende myndigheder i landet. So-malia er desuden præget af næsten 20 årsborgerkrig, som har resulteret i en situation,hvor de økonomiske muligheder, der er forbun-det med pirateri, virker tillokkende på mange.

Den internationale indsatsOmkring 30 internationale flådeenheder for-søger at hindre pirateriet ud for Somalia. BådeNATO og EU gennemfører operationer i om-rådet. De internationale flådestyrkers pri-mære fokusområde er fortsat skibstrafikken iAdenbugten og i en vis udstrækning beskyt-telse af handelsskibe, der leverer forsyningertil flygtninge i Somalia. Den internationale flå-detilstedeværelse begrænser piraternes akti-vitet, men piraternes store operationsområdeog flådeenhedernes begrænsede antal gør detusandsynligt, at truslen fra pirater kan elimi-neres til havs. Pirateriet vil fortsætte, indtilder bliver etableret fungerende myndigheder iSomalia, herunder politi og kystvagt.

Mellemøsten strækker sig fra Ægypten i vesttil Iran i øst og er meget forskelligartet. Der erstore forskelle mellem landenes statsopbyg-ning, økonomi, politiske systemer og socialestruktur. Også internt i de enkelte lande er derstore variationer, da befolkningerne er opdeltlangs etniske, religiøse, sproglige og politiskeskel.Til trods for store forskelle knyttes regionensammen af den dominerende religion i om-rådet, islam, og af en fælles politisk historie.Også mange af de sociale og politiske proble-mer, som de enkelte stater står over for, går påtværs af hele regionen.I hovedparten af Mellemøsten har de politiskesystemer kun begrænset folkelig opbakning. Debærende statsinstitutioner er magtapparatet,særligt de væbnede styrker og sikkerhedstje-nesterne. Arrestation af oppositionspolitikere,kritiske journalister og menneskerettigheds-forkæmpere er udbredt. Mellemøsten vil der-for i de kommende år være præget af spæn-dinger, og potentialet for konflikter er stort.Manglende økonomisk udvikling, stor befolk-ningstilvækst og urbanisering vil desuden ud-gøre destabiliserende faktorer.Regionens regeringer har i en årrække væretunder internationalt pres for at gennemføreøkonomiske og politiske reformer. Flertallet aflandene har gennemført visse reformer, menstørsteparten har været på det økonomiskeområde. Statslederne har i vidt omfang søgtat begrænse politiske reformer af frygt for atstyrke den islamistiske opposition.De islamistiske bevægelsers dagsorden er forstørstepartens vedkommende orienteret mod

nationale forhold. De profilerer sig på socialbevidsthed og retfærdighed og udbredelse afislamiske styreformer i de enkelte stater. Deudfordrer dermed de lokale regeringers politi-ske legitimitet. De politiske magthavere forsø-ger som en reaktion på dette og på grund afbevægelsernes folkelige appel at styrke deresegen islamiske profil.Magtbalancen i regionen har i de seneste årværet kendetegnet ved stigende iransk indfly-delse, men Israel er fortsat den domineren-de militære magt. Iran søger at konsolideresin position og bruger bl.a. Hamas og Hizbol-lah som løftestang. Særligt Saudi-Arabien ogÆgypten søger at modvirke denne udvikling,hvilket medfører et til tider spændt forholdmellem disse lande og Iran. Ingen af landeneer dog interesseret i åben konfrontation.Tyrkiet er slået ind på en mere aktivistisk po-litik i Mellemøsten i et forsøg på at udvide sinindflydelse, bl.a. i den dominerende israelsk-arabiske konflikt. Tyrkiet har desuden forbed-ret forholdet til Iran og arbejder på at spilleen mæglerrolle i centrale konflikter. Det gæl-der bl.a. i spørgsmålet om Irans nukleare pro-gram. Tyrkiets udenrigspolitik i området har di-stanceret landet fra Israel, hvilket har gjort detsværere for Tyrkiet at genoptage sin rolle sommægler mellem Israel og Syrien.Der er i mange muslimske lande fokus på Dan-mark på grund af tegningerne af profetenMuhammed. Især Den Islamiske Samarbejds-organisation og Saudi-Arabien opretholdergennem forskellige initiativer et politisk fokuspå forsvaret for islam og bidrager dermed tilat opretholde et negativt fokus på Danmark iregionen.

IranUroligheder og intern magtkamp efter præsidentvalget i 2009 har udhulet styrets magtgrundlag.Iran gør til stadighed teknologiske fremskridt på det nukleare område og har øget sin indflydelsei Mellemøsten i de senere år. Dette er med til at øge modsætningsforholdet mellem Iran og desunniarabiske lande.Selv om sikkerhedsstyrkerne har formået atlægge låg på de folkelige protester efter præ-sidentvalget den 12. juni 2009, har urolighe-derne svækket det iranske styres legitimitet.Især de interne magtkampe i forbindelse medvalget er med til at undergrave fundamentetfor Den Islamiske Republik på langt sigt.Iransk indenrigspolitik har i flere år været præ-get af magtkampe og skiftende alliancer mel-lem forskellige konservative fraktioner. Refor-misterne har reelt stået uden for indflydelse.I de konservative magtkampe har Den Øver-ste Åndelige Leder, ayatollah Ali Khamenei,som regel balanceret mellem fraktionerne. Deter dog sandsynligt, at Khameneis direkte ind-blanding i det omstridte valg i 2009 har svæk-ket hans autoritet, da han selv er blevet en delaf magtkampen.Genvalget af præsident Mahmoud Ahmadine-jad og styrets håndtering af de efterfølgendeuroligheder har ikke kun fremkaldt kritik fra re-formisterne, men også fra både pragmatiskeog traditionelle konservative. Den iranske le-delse har i stigende grad lænet sig op ad sik-kerhedsapparatet, især Revolutionsgarden, påbekostning af reformfløjen og de konservative,herunder dele af den religiøse elite.Styret bygger nu på et mere spinkelt magt-grundlag. Det er dog ikke sandsynligt, at DenIslamiske Republik står over for et sammen-brud på kort sigt. Magtkampen foregår stadiginden for styret, og hovedaktørerne ønskerikke at ændre på grundvilkårene i Den Islami-ske Republik. Styret har vist, at det er parattil omfattende voldsanvendelse for at sikre sinoverlevelse. Samtidig har sikkerhedsstyrkernevist sig udpræget loyale over for styret.De iranske myndigheder har et stramt greb ombefolkningen. Dette greb er strammet sidenvalget i 2009. Ytringsfriheden er begrænset,især hvad angår kritik af den iranske ledelseog dens politik. Iransk politi og sikkerheds-24styrker slår jævnligt ned på demonstrationer,og medlemmer af oppositionen undertrykkesved hjælp af intimidering, arrestationer og til-bageholdelser uden retssag. Medier, der rap-porterer kritisk om ledelsen, pålægges restrik-tioner i deres formidling eller lukkes. Styretsundertrykkelse af oppositionskræfterne eren væsentlig årsag til, at oppositionen i Iraner splittet og mangler ledelse, organisation ogstrategi.

Økonomiske problemerDen iranske økonomi lider under store struk-turelle problemer i form af korruption, mas-siv subsidiering af varer, stærk afhængighedaf olieindtægter og en underudviklet finansielsektor. Inflationen var i 2009 på ca. 15 % ogarbejdsløsheden på ca. 13 %. Præsident Ah-madinejads regering er blevet skarpt kritiseretaf iranske økonomer for at føre en kortsigtet,populistisk økonomisk politik og for uklogt attære på Oliestabiliseringsfonden.Irans olieindtægter har hidtil sikret statensbudget. På grund af olieprisens lavere niveauog regeringens fortsatte ekspansive finanspo-litik skal staten finde alternativ finansiering afbudgettet. Regeringens plan om at gennemfø-re en større reformpakke er et forsøg på athåndtere den uholdbare økonomiske situation.Fuld implementering af reformpakken vil dogpå kort sigt bl.a. føre til øget inflation og der-med faldende købekraft. Det er sandsynligt, atstore dele af den iranske befolkning vil ople-ve fald i levestandarden, hvilket kan forstær-ke utilfredsheden med regeringen. Reformener flere gange blevet udskudt. Senest har re-geringen udskudt at gennemføre den til sidstekvartal af det iranske finansår, der udløber imarts 2011.Samtidig kan de multilaterale og unilateralesanktioner som følge af Irans nukleare politikmærkes tydeligere. Der er dog endnu ikke tegnpå, at befolkningen er parat til at kræve le-

Stigende iransk indflydelse iregionenIrans indflydelse i Mellemøsten er øget i desenere år, bl.a. som konsekvens af de politi-ske omvæltninger i Irak og Afghanistan. Iransøger at konsolidere denne stilling og brugerbl.a. støtte til parter i regionens konflikter somløftestang. Det lejlighedsvis spændte forholdmellem Iran og flere sunniarabiske lande, isærSaudi-Arabien og Ægypten, er i sin kerne enkamp om magt i regionen. Der er et stærkt po-litisk og kulturelt modsætningsforhold mellemdet shiitiske, persiske Iran og flertallet af regio-nens sunniarabiske lande. For de sunniarabiskestater er det et problem, at den shiitiske poli-tiske magt bliver styrket i regionen, hvilket deser som et resultat af Irans magtambitioner. Enåben sunnitisk-shiitisk konflikt er ikke i Irans in-teresse, da det bl.a. vil underminere Irans am-bition om at være den muslimske verdens lederog beskytter.

Atomsagen og det internationalesamfundDet er sandsynligt, at store dele af den iranskeledelse mener, at det ville tjene Irans interes-ser at besidde kernevåben. Det kan styrke le-delsens legitimitet i befolkningen, give størreudenrigspolitisk handlefrihed og styrke Iransstatus som regional stormagt. Den iranske le-delse er dog splittet i spørgsmålet om hånd-tering af atomsagen i international sammen-hæng. Ledelsen afvejer løbende fordele ogulemper både med hensyn til forhandlingstak-tik og endeligt mål.Som følge af disse overvejelser udvikler Iranfortsat sin teknologiske kapacitet på det nu-kleare område og fremmer muligheden for atudvikle kernevåben. Den iranske ledelse harreageret skarpt på vedtagelsen af resolution1929 i FN’s Sikkerhedsråd den 9. juni 2010.Resolutionen indeholder nye sanktioner, menIrans ledelse har erklæret, at den aldrig vil ind-stille sit nukleare program. Det er sandsynligt,at Iran vil forsætte sine aktiviteter inden foraftalen om ikke-spredning af kernevåben ogfortsætte samarbejdet med Det Internationale

Israel og dets naboerTrods nystartede indirekte forhandlinger mellem Israel og palæstinenserne er væsentlig frem-gang i fredsprocessen ikke sandsynlig på kort sigt. Stridighederne mellem Fatah og Hamas i depalæstinensiske områder blokerer for, at der kan opnås en forsoning. Syrien forsøger at forbedreforholdet til USA og EU uden dog at give afkald på relationerne til Hizbollah og Iran. Den politiskestabilitet i Libanon er skrøbelig, og det er usandsynligt, at Hizbollah bliver afvæbnet. Situationenmellem Hizbollah og Israel på grænsen mellem Libanon og Israel er spændt. Flygtningelejrene iLibanon er fristeder for militante sunniekstremister.

Den israelsk-palæstinensiske konflikt har af-gørende betydning for udviklingen i Mellem-østen. Konflikten, særligt under de periodiskevæbnede sammenstød, er årsag til lejligheds-vise folkelige protester i de arabiske lande oger dermed en destabiliserende faktor.Den israelsk-palæstinensiske fredsproces harvanskelige betingelser. Efter en lang periodemed mislykkede forsøg på at genstarte direk-te forhandlinger mellem Israel og palæstinen-serne er processen nu fortsat med indirekteforhandlinger. Forventningerne til processenog dens resultater er lave. Israel tvivler på denpalæstinensiske præsident Mahmoud Abbas’evner til at leve op til forpligtelser på sikker-hedsområdet, ikke mindst i lyset af splittelsenmellem Fatah og Hamas.Palæstinenserne på den anden side har en dybmistillid til Israels hensigter, navnlig i lyset afden bosættelsespolitik, som premierministerBenyamin Netanyahus regering fører på Vest-bredden og i Østjerusalem. Selv hvis anstren-gelserne for at få genetableret direkte for-handlinger bærer frugt, er der ikke udsigt tilen varig politisk løsning eller blot fungerendedelaftaler på kort sigt.Selv om Israel i august 2005 rømmede samt-lige bosættelser i Gaza-striben, vil en fuldkom-men israelsk opgivelse af kontrollen med Gaza-striben og eventuelt senere med Vestbreddentrække ud, blive omskiftelig og i sidste endekun delvis. Det er ikke sandsynligt, at Israel vilafgive en sådan grad af kontrol, at der kan ta-les om egentlig palæstinensisk suverænitet.

Derimod er det lykkedes Fatah at forbedre vil-kårene på Vestbredden. Det gælder både øko-nomisk og sikkerhedsmæssigt. Fatah står der-med stærkere i forhold til Hamas end i 2009.Den dybt forankrede mistillid mellem dem erårsag til en fastlåst politisk situation og bloke-rer for afholdelse af parlaments- og præsident-valg. Selv hvis parterne indgår en forsonings-aftale, vil den i bedste fald være midlertidig.Trods styrkelsen af Fatah er Hamas’ folkeligetilslutning så omfattende, at dens accept vilvære en forudsætning for at finde en holdbarpalæstinensisk aftale om fred og sikkerhed.Mangel på fremdrift i fredsprocessen, fortsat-te israelske operationer i de palæstinensiskeområder og en dårlig palæstinensisk økonomikan få en ny opstand til at blusse op.Siden 2006 har der været en stigende sunni-ekstremistisk aktivitet i De PalæstinensiskeSelvstyreområder, og flere militante sunnieks-tremistiske grupper har udtrykt støtte til al-Qaida. Det er ikke sandsynligt, at disse grup-per har kontakt til al-Qaida, selv om flere afdem hævder det.Det er ikke sandsynligt, at der findes velorga-niserede militante sunniekstremistiske grupperi Israel. Israel er imidlertid stadig et af de abso-lut højest prioriterede angrebsmål blandt sun-niekstremister, og det er sandsynligt, at derforegår kontinuerlig planlægning af simple ter-rorangreb mod landet med udgangspunkt i DePalæstinensiske Selvstyreområder og Libanon.

Magtbalancen i regionenIsraels dominerende militære rolle vil selv pålangt sigt være et forhold, som ikke bare palæ-stinenserne, men også de øvrige stater i Mel-lemøsten vil være nødt til at orientere sig efter.Det kan enten ske gennem tilpasning, om endkritisk, eller gennem fortsat konflikt. Regionaltvil Israel fortsat se iransk udvikling af kernevå-ben som sin hovedtrussel. Et atombevæbnetIran vil ikke kun styrke Irans magt i regionen,men vil også styrke Irans allierede i regionen.De palæstinensiske væbnede grupper vil endikke på langt sigt udgøre en militær trusselmod Israels eksistens. Libanesisk Hizbollah haren stadig stigende militær kapacitet til at trueIsrael med omfattende ødelæggelser, men vil

Libanons indenrigspolitiskesituationI Libanon er den skrøbelige indenrigspoliti-ske situation karakteriseret ved, at der bliversamarbejdet på tværs af de politiske skel, ogat fløjene deler et overordnet ønske om sta-bilitet. Parlamentsvalget den 7. juni 2009 gavikke en entydig sejr til en af fløjene. Efter ethalvt års forhandlinger blev der sammensaten bred koalitionsregering. Det parlamentari-ske dødvande i 2006-08 og især frygten for engentagelse af urolighederne i maj 2008, hvorLibanon var tæt på endnu en borgerkrig, harbanet vej for koalitionsregeringen. Hizbollahsmagtdemonstration i maj 2008 og ændrederegionale magtforhold har fået den tidligere såantisyriske 14. Marts-Koalition til delvis at gåi opløsning og være mere kompromissøgende.Hizbollah har trods en mindre fremtrædenderolle i regeringen reel vetoret i den nye sam-lingsregering. For Hizbollah er det primære målat bevare bevægelsens væbnede gren og ikkemindst kontrollen med den. Ønsket om afvæb-ning af Hizbollah vil igen blive rejst af dele af14. Marts-Koalitionen i en videreførelse af densåkaldte nationale dialog om Libanons for-svarsstrategi. En frivillig eller ufrivillig afvæb-ning af Hizbollah er usandsynlig, selv på langtsigt. I forlængelse heraf vil Hizbollah også bru-ge sin indflydelse til at modsætte sig en libane-sisk fredsslutning med Israel, endsige forhand-linger derom.

Syriens indflydelseSyrien opfatter en eventuel israelsk-palæ-stinensisk fredsaftale som en trussel, der vilsvække dets forhandlingsposition over for Is-rael. Syrien har ved flere lejligheder signaleretvilje til at indgå i fredsforhandlinger med Israel.Hvis fredsforhandlinger mellem Israel og Syri-en genoptages, er det sandsynligt, at Syrien vilfastholde et krav om tilbagelevering af Golan-højderne, inklusive strækningen ved breddenaf Tiberiassøen. Det er usandsynligt, at Israelvil imødekomme dette krav. Derfor er det ikkesandsynligt, at der opnås en aftale på kort sigt.Syriens præsident, Bashar al-Assad, har konso-lideret sin position efter faderens død. Det eri nogen grad sandsynligt, at den stagnerendeøkonomi kombineret med en hastigt voksen-de befolkning og etniske og religiøse spændin-ger på mellemlangt til langt sigt vil true styretsgreb om magten.Syriens overordnede udenrigspolitiske mål-sætninger er at få Golan tilbage, at fastholdeindflydelse i Libanon og at maksimere sin re-gionale indflydelse. Syrien arbejder på at få såmange diplomatiske og økonomiske fordele udaf EU, USA og regionale aktører som muligtuden at give indrømmelser i forhold til Israel,demokrati eller menneskerettigheder. Syrienhar et strategisk partnerskab med Iran, derikke er motiveret af ideologi, men pragmatiskbygger på de to landes fælles interesser. Syrienudgør ikke nogen stor militær eller økonomiskmagtfaktor i regionen. Landet opnår regionalindflydelse, f.eks. i Libanon, ved at kunne for-hindre andre aktører i at opnå resultater udensyrisk accept og ved gennem alliancer at dannemodvægt til andre aktørers indflydelse.Mange militante sunniekstremister rejste gen-nem Syrien til Irak i fra 2003 til 2008, mendenne trafik er blevet stærkt reduceret. Densyriske regering har desuden haft held til atbekæmpe de terrorgrupper, der tidligere ope-rerede i landet, og det er sandsynligt, at dettevil fortsætte.

Grænsen mellem Libanon og IsraelI det sydlige Libanon har der siden 2006 væretrelativt roligt, dog med et antal raketafskyd-ninger mod Israel i 2009. Der har desuden væ-ret et antal træfninger mellem de libanesiskeog israelske væbnede styrker i grænseområ-det. Den alvorligste fandt sted den 3. august2010, hvor tre libanesiske soldater, en libane-sisk journalist og en israelsk soldat blev dræbt.Træfningerne er dog forblevet isolerede og erikke eskaleret.Der hersker stadig et konfliktfyldt forhold mel-lem Israel og Hizbollah. FN’s fredsbevarendestyrkes (United Nations Interim Force in Le-banon, UNIFIL) tilstedeværelse har begrænsetHizbollahs muligheder i området, men det er27

sandsynligt, at Hizbollah vil anvende magt, hvisden mener, at UNIFIL går for aktivt til værksi f.eks. eftersøgningen af våben. Det er ikkesandsynligt, at Israel eller Hizbollah med over-læg vil indlede en krig på kort sigt. Våbenstil-standen mellem Hizbollah og Israel hviler dogikke på gensidige interesser. Den er udtryk foren skrøbelig magtbalance, der bygger på gen-sidige trusler om omfattende ødelæggelser.En fejlvurdering fra en af parterne kan derformedføre, at situationen hurtigt eskalerer tilkrig.Hizbollah støttes økonomisk af Iran og Syrien.Det er sandsynligt, at støtten vil fortsætte, sålænge der er et fjendtligt forhold mellem Is-rael på den ene side og Iran og Syrien på denanden.

læstinensiske flygtningelejre er uden for de li-banesiske myndigheders kontrol.Særligt flygtningelejren Ayn al-Hilwa i det sydli-ge Libanon er hjemsted for militante sunnieks-tremister. Det er sandsynligt, at nogle af demhar forbindelse til al-Qaida. Den ekstremistiskegruppe Asbat al-Ansar, som ikke selv udførerterrorangreb, kontrollerer flere dele af lejren,og det er sandsynligt, at den giver husly til ef-tersøgte terrorister.I 2007 nedkæmpede den libanesiske hær ter-rororganisationen Fatah al-Islam i flygtninge-lejren Nahr al-Barid nord for Tripoli. Organisati-onen har siden reorganiseret sig i Ayn al-Hilwaog har gennemført flere terrorangreb. Organi-sationen har dog også været udsat for tilbage-slag. Det er sandsynligt, at Fatah al-Islam påkort sigt vil søge at gennemføre angreb modFN’s fredsbevarende styrke, UNIFIL.En gruppe, der tilhører Abdallah Azzam-Briga-derne, har tre gange i løbet af 2009 hævdet atstå bag raketangreb fra Sydlibanon mod mål iIsrael. Gruppen vil fortsat søge at angribe Is-rael, og det er sandsynligt, at den vil søge atudvide sit operationsområde til andre lande iregionen og søge at ramme flere forskellige ty-per af mål.

Terrortrussel fra HizbollahDet er sandsynligt, at Hizbollahs eksterne sik-kerhedsorganisation (External Security Organi-sation, ESO), har kapacitet til at udføre terror-angreb i udlandet.Libaneseren Imad Mughniyeh, der gennemmange år var leder af ESO, blev i februar 2008dræbt ved et bilbombeangreb i Syrien. Det eri nogen grad sandsynligt, at drabet på ImadMughniyeh medførte en midlertidig svækkelseaf ESO. På langt sigt er det sandsynligt, at dra-bet ikke vil få betydning for Hizbollah og ESO’sinterne organisation og evne til at gennemføreoperationer.Det er i nogen grad sandsynligt, at Hizbollahstadig forbereder aktioner mod israelske el-ler jødiske mål som hævn for drabet på ImadMughniyeh, selv om en hævnaktion vil medføreen israelsk reaktion.Arrestationer af Hizbollah-tilknyttede perso-ner i Ægypten og Aserbajdsjan viser, at Hizbol-lah fortsat har aktiviteter uden for Libanonsgrænser.

GolfenIrak står over for store indenrigspolitiske udfordringer, og regeringsdannelsen efter parlaments-valget i marts 2010 får afgørende betydning for landets fremtid. Irak er stadig det sted i ver-den, hvor der gennemføres flest terrorangreb. Saudi-Arabien har problemer med at fastholde sinposition som ledende magtfaktor i Mellemøsten, men den interne situation er stabil. Terrorgrup-pen Al-Qaida på Den Arabiske Halvø er blevet styrket, og gruppen har vilje og evne til at udføreterrorangreb både i og uden for Yemen. Shiitiske oprørere i nord og separatistbevægelsen i sydudfordrer fortsat styret.Irak befinder sig politisk og sikkerhedsmæssigti en meget afgørende periode. I marts 2010blev der afholdt parlamentsvalg, og de po-litiske blokke forhandler fortsat om en sam-lingsregering. Iran søger indflydelse på irakiskpolitik og har en strategisk interesse i, at denirakiske regering forbliver shiitisk domineret.Regeringsdannelsen og den kommende rege-rings evne til at kontrollere sikkerhedssituatio-nen er en afgørende faktor for den fortsatteopbygning af den irakiske stat og for den plan-lagte tilbagetrækning af de amerikanske styr-ker. På mellemlangt sigt kan forholdet mellemden irakiske centralregering og det kurdiskeselvstyre udvikle sig til at blive Iraks størsteproblem. De omstridte områders tilhørsfor-hold, herunder Kirkuk, og fordelingen af olie-ressourcerne udgør væsentlige hindringer foret afklaret forhold.Irak er det sted i verden, hvor der gennemfø-res flest terrorangreb, selv om antallet er fal-det betydeligt, siden det var på sit højeste i2007. Faldet skyldes især øget civil modstandmod terrorbevægelserne i Irak.Det er sandsynligt, at den fortsatte amerikan-ske tilbagetrækning vil skabe et sikkerhedsva-kuum i Irak, som terrorgruppen Al-Qaida i Irakvil søge at udnytte. Terrorangrebene i Irak vilfortsætte på kort og mellemlangt sigt.

Saudi-Arabiens regionale rolleSaudi-Arabiens mål er at sikre sig positionensom regionens ledende magtfaktor. Denneposition udfordres af et potentielt atombe-væbnet Iran. Saudi-Arabien ser derfor også enmulig shiitisk domineret irakisk regering medtætte forbindelser til Iran som en trussel. Somet led i Saudi-Arabiens bestræbelser på at po-sitionere sig i regionen har landet forsøgt atspille en mere aktivistisk udenrigspolitisk rolle,men vil nøje overveje, hvilke konflikter det en-gagerer sig i, for ikke at tabe ansigt regionalt.Den nuværende amerikanske regering vil fort-sat arbejde for at styrke Saudi-Arabiens leden-de position.Indenrigspolitisk vidner kong Abdullahs refor-minitiativer om, at landet tager truslen om re-ligiøs radikalisering alvorligt. Det er dog ikkesandsynligt, at reformerne vil føre til omfat-tende ændringer i Saudi-Arabien på kort sigt.Kong Abdullah er 87 år, men arvefølgen erendnu uafklaret. Det er i nogen grad sandsyn-ligt, at den reformproces, som kong Abdullahhar sat i gang, ikke vil blive ført videre efter etmagtskifte.I Saudi-Arabien er de organiserede grupperaf militante sunniekstremister stort set ned-kæmpet. Der findes dog stadig en række løserenetværk af militante sunniekstremister, hvor-fra der også er forbindelser til bl.a. Al-Qaida29

Al-Qaida i Yemen og Al-Qaida påDen Arabiske HalvøAl-Qaida i Yemen blev styrket op til 2009 oggennemførte mange angreb i Yemen. Målenevar vestlige interesser, olieinstallationer og ye-menitiske sikkerhedsstyrker. I januar 2009 er-klærede gruppen, at den var blevet lagt sam-men med den saudiske gruppe Al-Qaida påDen Arabiske Halvø. Den sammenlagte gruppe,der ledes af yemenitter, hedder også Al-Qaidapå Den Arabiske Halvø, selv om det i realite-ten var Al-Qaida i Yemen, der indlemmede densaudiske gruppe, der var blevet stærkt svæk-ket af de saudiske myndigheder.Efter sammenlægningen er Al-Qaida på DenArabiske Halvø begyndt at angribe mål udenfor Yemen. I august 2009 udførte gruppenet selvmordsangreb i Saudi-Arabien mod densaudiske vice-indenrigsminister, som dog ikkeselv blev dræbt. Endvidere erklærede gruppensom nævnt ovenfor, at den stod bag et an-grebsforsøg mod et fly til Detroit juledag 2009.Ved dette angreb blev en ny type bombe udenmetal anvendt. Det er sandsynligt, at gruppenfortsat vil forsøge at gennemføre angreb modvestlige mål i og uden for Yemen, og at den vilvidereudvikle sine operationsmåder.Sideløbende med det øgede antal angreb er Al-Qaida på Den Arabiske Halvø også blevet mereaktiv på islamistiske internetfora, bl.a. ved atoffentliggøre flere erklæringer.Al-Qaida på Den Arabiske Halvø og den soma-liske militante sunniekstremistiske gruppe al-Shabaab har ved flere lejligheder udgivet støt-teerklæringer til hinanden. Det er sandsynligt,at de to grupper er i kontakt med hinanden ogønsker at opbygge et vist samarbejde.

YemenSituationen i Yemen er meget ustabil. Regerin-gen har indgået en våbenhvileaftale med deshiitiske oprørere i nord. Det har ført til en re-lativt rolig, men fortsat ustabil situation, dakonfliktens grundlag ikke er forsvundet. Tilgengæld er der sket en optrapning i konfliktenmed separatisterne i syd såvel som i konfliktenmed militante sunniekstremister. Det er ikkesandsynligt, at regeringen kan løse konflikter-ne gennem den igangværende konfrontation.Kombineret med de dybereliggende strukturel-le problemer i Yemen vil det betyde, at landetogså i fremtiden vil være præget af uro, derkan brede sig ud over landets grænser.Store dele af Yemen udgør derfor et attraktivtfristed for militante sunniekstremister. Sikker-hedssituationen er præget af, at sikkerheds-styrkerne kun har kontrol med de større byerog områder, hvor infrastrukturen er god. Påtrods af de seneste års øgede fokus på ter-rorbekæmpelse er indsatsen mod terrorisme iYemen ineffektiv.

Konflikterne i Afrika er hovedsageligt interne.De har væsentlige grænseoverskridende ele-menter, men i hvert fald på kort sigt er det ikkesandsynligt, at de vil inddrage stormagterne.Det er sandsynligt, at der fortsat vil være kon-flikter ved Afrikas Horn, navnlig i Somalia ogSudan. I Nordafrika er det primære sikkerheds-problem terrorisme.I det centrale Afrika er det sandsynligt, at derfortsat vil være konflikt i Den DemokratiskeRepublik Congo (DR Congo).I det vestlige Afrika er det ikke sandsynligt, atkonflikterne i Sierra Leone og Liberia vil blivegenoptaget, så længe det robuste internatio-nale engagement fortsætter. Situationen i El-fenbenskysten er særdeles skrøbelig.Det er ikke sandsynligt, at Sahel-landene, Mau-retanien, Mali, Niger og Tchad, selv på langtsigt vil opnå fuld kontrol over deres store terri-torier. Den politiske situation i Mauretanien ogNiger er ustabil.Det sydlige Afrika er den mest stabile regionpå kontinentet. I Zimbabwe er vold og konfliktdog sandsynlig, men det er ikke sandsynligt, atder vil opstå væbnede konflikter internt ellermellem de øvrige lande i regionen på kort sigt.Konflikterne i Afrika kræver fortsat stor tilste-deværelse af fredsbevarende styrker. HverkenFN eller Den Afrikanske Union (AU) kan medden nuværende kapacitet udfylde deres man-

dater og håndtere kontinentets kriser. Erfarin-gerne med AU-missioner i Burundi, Darfur ogSomalia viser, at der er lang vej igen, før (AU) eri stand til at planlægge, lede og opretholde enfredsstøttende operation med et robust man-dat i en længere periode. FN vil fortsat havebehov for veluddannede enheder, herunderafrikanske, for at kunne udfylde sine manda-ter i Afrika. Det forudsætter, at AU, de afri-kanske regionale organisationer og de enkelteafrikanske lande opbygger yderligere evne tilat håndtere kriserne.Den globale økonomiske krise har haft mar-kante konsekvenser for både energi- og vare-eksporterende lande i Afrika. Arbejdsløshedener steget, og staternes indtjening er kommetunder pres. Mange afrikanske lande har formå-et at ride stormen af ved låntagning og under-skud på statsbudgettet. Udfordringen bestårnu i at sikre vækst, mens gælden afdrages, ogden sociale og politiske stabilitet opretholdes.Den høje befolkningstilvækst på kontinentetmedfører, at økonomierne skal vokse markantfor at opsuge tilgangen af arbejdskraft og ska-be fremgang. Det er sandsynligt, at de økono-miske problemer fortsat kan føre til uro i desvageste afrikanske lande på kort sigt.De interne konflikter og svage stater giver mili-tante sunniekstremister med forbindelse til al-Qaida mulighed for at operere i dele af Nord-,Vest- og Østafrika, primært Somalia, Algerietog Mali. Dette medfører en potentiel terror-trussel mod Europa.

SomaliaI Somalia har oprørs- og terrorgruppen al-Shabaab udvidet sit operationsområde. Al-Shabaab øn-sker at tilnærme sig al-Qaida, og udenlandske militante sunniekstremister trænes i Somalia. Derer på kort sigt ikke sandsynligt, at den somaliske overgangsregering kan gennemtvinge en endepå borgerkrigen.Al-Shabaab er den mest velorganiserede ogbedst finansierede oprørsgruppe i Somalia. Udover at føre oprørskamp er det sandsynligt, atal-Shabaab med udgangspunkt i sin base i Syd-somalia fortsat vil rette terrorangreb mod såvellokale som internationale mål i Somalia. Grup-pen står bag flere drab på vesterlændinge. Deter også sandsynligt, at bortførelser af vester-lændinge i Somalia primært udføres af militsereller stammefolk uden forbindelse til terroris-me og som et middel til økonomisk vinding.Den 11. juli 2010 blev der gennemført to ter-rorangreb med i alt 74 dræbte på to offentligesteder i Ugandas hovedstad, Kampala. Den 12.juli 2010 blevendnu et terrorangreb forsøgtgennemført mod en bar i Kampala. Al-Shabaabhar erklæret, at angrebene var hævn for Ugan-das militære tilstedeværelse i Somalia.Al-Shabaab har omfattende forbindelser tilEuropa, Mellemøsten og Asien. Siden 2008har al-Shabaab nærmet sig al-Qaidas netværki Østafrika og bejlet til al-Qaidas topledelse iPakistan. Selv om al-Qaidas netværk i Østafri-ka er kraftigt reduceret i forhold til 1990’erne,har netværket såvel vilje som evne til at udføreangreb mod vestlige mål i og uden for Somalia.Det er sandsynligt, at al-Shabaab er til stedei Kenya og har vilje og evne til at gennemføreterrorangreb i landet.Det er meget sandsynligt, at Somalia fortsatvil udgøre et fristed for militante sunnieks-tremistiske netværk. Al-Shabaab og al-Qaida-medlemmer i Østafrika styrer træningslejre forudenlandske sunniekstremister.at der tegner sig to overordnede fraktioner ial-Shabaab. Den ene fraktion udgøres af lede-re, hvis ideologiske ambitioner primært gælderden lokale kamp inden for Somalias grænser.Den anden fraktion har nære relationer til per-soner tilknyttet resterne af al-Qaidas netværki Østafrika. Denne fraktion orienterer sig modal-Qaida og den globale hellige krig.

Overgangsregeringen er ivanskelighederDet er ikke lykkedes Somalias overgangsrege-ring at gennemføre en forsoningsproces medoppositionen og forbedre sikkerhedssituatio-nen i landet. Overgangsregeringen kontrollererkun en lille del af Mogadishu og enkelte pro-vinsbyer. Resten af det sydlige og centrale So-malia kontrolleres af al-Shabaab og en rækkemindre militser. På kort sigt er der hverken ud-sigt til, at overgangsregeringen vil kunne ud-vide sit territorium eller gennemtvinge en endepå borgerkrigen i Somalia.Det er al-Shabaabs ambition at tvinge over-gangsregeringen fra magten med militæremidler, og i 2009 og 2010 har gruppen udvi-det sit operationsområde. Gruppens offensi-ver mod regeringen og andre oprørsgrupperunderstreger dens position som den militærtstærkeste oprørsgruppe i Somalia. Al-Shabaablader sig ikke inddrage i langvarige kampe forat opretholde kontrol med en by eller et om-råde, og derfor er det sandsynligt, at al-Shaba-ab-kontrollerede områder vil komme til at skif-te hænder flere gange i løbet af 2010.Al-Shabaab har også fornyet sit fokus på Punt-land og Yemen. Det er dog ikke sandsynligt, atal-Shabaab på kort sigt vil forsøge at erobreterritorium i Puntland.

SudanDet er sandsynligt, at Sydsudan løsriver sig i 2011, enten ved en folkeafstemning eller en ensidiguafhængighedserklæring. Trods fremdrift i fredsforhandlingerne for Darfur er det ikke sandsyn-ligt, at konfliktens parter vil indgå en bred fredsaftale på kort sigt.Folkeafstemningen om uafhængighed i Sydsu-dan i 2011 er bestemmende for den politiskeudvikling i Sudan det kommende år. Mistillidenmellem regeringspartnerne, Sudan People’s Li-beration Movement fra Sydsudan og NationalCongress Party fra Nordsudan, er øget yderli-gere det seneste år. Den demokratiske proces,som skulle kulminere i afholdelse af nationa-le valg, er udeblevet, og politiske spændingerefter valget i april 2010 truer med at desta-bilisere navnlig Sydsudan. Sudan People’s Li-beration Movement mangler kapacitet til atkontrollere sikkerhedssituationen i syd, og deter med til at undergrave fredsprocessen. Deter sandsynligt, at tiden op til folkeafstemnin-gen i januar 2011 bliver præget af lokale kon-frontationer.Blandt Sydsudans befolkning er der stadigstørre opbakning til løsrivelse. Det er sand-synligt, at Sydsudan løsriver sig i 2011, entenefter en folkeafstemning eller ved en ensidiguafhængighedserklæring. National CongressParty søger at svække Sudan People’s Liberati-on Movement ved at trække implementeringenaf fredsaftalen i langdrag frem mod folkeaf-stemningen. Det er sandsynligt, at situationenvil være ustabil, så længe der ikke foreliggeren aftale om forholdene efter den sandsyn-lige uafhængighed, som tilfredsstiller Nordsu-dan, herunder det uløste spørgsmål om delingaf olieindtægterne.Den splittede opposition er en af de væsent-ligste barrierer for at opnå fred i Darfur. Fle-re af oprørsgrupperne har politisk og militærtforsøgt at positionere sig i forhold til hinan-den for at underminere deres rivaler og dissesadgang til fredsforhandlinger. Den væbnedeoprørskamp er primært blevet ført af oprørs-gruppen Justice and Equality Movement. Grup-pen har brugt fredsprocessen i Qatar til atetablere sig som den dominerende bevægelsei Darfur. Andre oprørsbevægelser som Abd alWahid Nurs fraktion af Darfurs Sudan Libera-tion Movement deltager ikke i fredsprocessen,men nyder især opbakning i Fur-stammen. Påtrods af en vis fremdrift i fredsforhandlingernei Qatar er det ikke sandsynligt, at konfliktensparter på kort sigt vil indgå en fredsaftale forDarfur, der omfatter alle de vigtigste oprørs-grupper.

Nord- og VestafrikaDet er sandsynligt, at organisationen Al-Qaida i de Islamiske Maghreb-lande stadig vil havetræningslejre i Algeriet og Mali på kort og mellemlangt sigt. Gruppen planlægger kontinuerligtterrorangreb mod både vestlige og ikke-vestlige mål i Algeriet, Mauretanien, Mali og Niger.Nordafrika er præget af en markant militantsunniekstremistisk tilstedeværelse. Den oprin-deligt algeriske gruppe Al-Qaida i de IslamiskeMaghreb-lande (AQIM) udgør den største trus-sel mod både de lokale myndigheder og modvestlige mål. AQIM opererer primært i Algeriet,men udgør også en væsentlig trussel i Mau-retanien, Mali og Niger samt i områder i Libyenog Tunesien tæt på disse landes grænse medAlgeriet.AQIM’s aktivitetsniveau i Algeriet er faldet si-den 2007. Faldet skyldes øgede beskyttelses-foranstaltninger omkring Algier og andre stør-re byer snarere end en egentlig svækkelse afAQIM’s kapacitet. Det er meget sandsynligt, atAQIM på kort og mellemlangt sigt fortsat vilanvende al-Qaidas operationsmetoder, herun-der i høj grad selvmordsbomber og bortførel-ser af vestlige statsborgere.AQIM’s aktiviteter i Sahel-landene Maureta-nien, Mali og Niger er blevet optrappet siden2007. Gruppen har bl.a. stået bag en rækkebortførelser af vesterlændinge. Det har gavnetAQIM både økonomisk og propagandamæs-33

sigt. I august 2009 foretog AQIM sit førsteselvmordsangreb i Sahel, da en ung maureta-nier uden held forsøgte at angribe den franskeambassade i Nouakchott. Det er sandsynligt,at AQIM på kort sigt vil opbygge en evne til atforetage mere komplekse angreb i Sahel-lan-dene. Det er i nogen grad sandsynligt, at endel af AQIM’s ledelse på mellemlangt sigt ogsåvil flytte til Sahel-landene. Det er dog sandsyn-ligt, at AQIM også på langt sigt vil bevare sitprimære fokus på kampen i Algeriet.Det er sandsynligt, at AQIM på kort og mellem-langt sigt vil opretholde træningslejre i bådeAlgeriet og Mali. AQIM vil fortsat forsøge at ud-vide og forbedre sine støttenetværk i regionenfor dermed at kunne brede sit operationsom-råde ud til resten af Maghreb. Det er i nogengrad sandsynligt, at AQIM kan opnå operativkapacitet i Marokko, Tunesien og Libyen påmellemlangt sigt, og sandsynligt, at AQIM påkort sigt vil forsøge at udvide sit netværk tilandre vestafrikanske lande og i særdeleshedNigeria.Det er ikke sandsynligt, at AQIM har en ope-rativ evne i Europa. AQIM har dog fortsat en

klar vilje til at oprette celler i Europa. Det er inogen grad sandsynligt, at gruppen med ud-gangspunkt i den eksisterende støttestruktur iEuropa på mellemlangt sigt vil kunne opbyggeen evne til at foretage angreb i Europa af envis kompleksitet.AQIM planlægger løbende terrorangreb modbåde vestlige og ikke-vestlige mål i Algeriet ogi Sahel-området. AQIM er en af de bedst orga-niserede militante sunniekstremistiske grupperi verden.Militante sunniekstremistiske grupper i Marok-ko er fortsat aktive, selv om der er konstateretet fald i deres operative kapacitet. I Nigeria harisær den militante sunniekstremistiske gruppeBoko Haram udvidet sin kontakt med AQIM, ogdet er sandsynligt, at Boko Haram på kort sigtvil forsøge at opbygge en operativ evne medhjælp fra AQIM.De svage stater og porøse grænser i Sahel-området medfører, at det er sandsynligt, atlandene også i fremtiden bliver brugt som op-holdssted for terrorister og som transitlandefor f.eks. narko- og menneskesmugling.

RuslandRusland blev hårdt ramt af den verdensomspændende økonomiske krise, men har klaret sig gen-nem vanskelighederne. Det politiske og økonomiske system er så konsolideret, at præsidentDmitriy Medvedyev og premierminister Vladimir Putin også i fremtiden vil forme landets udvik-ling. Rusland er slået ind på en mere pragmatisk udenrigspolitik, der bl.a. afspejler sig i forholdettil USA, men har dog stadig anstrengte relationer til flere nabolande. For EU og USA vil Rusland imange internationale spørgsmål forblive en selvhævdende og egenrådig aktør.Efter ti års høj vækst og økonomisk genrejs-ning var Rusland i 2008 blandt de lande, derblev hårdest ramt af den globale økonomiskekrise, men flere positive økonomiske nøgletalpeger på, at Rusland er kommet gennem detværste af krisen. På kort sigt vil Rusland opnåpositiv vækst, som dog vil ligge under vækstra-terne før krisen. Ruslands bruttonationalpro-dukt vil tidligst i 2011 nå samme niveau somfør krisen. Det vil på kort og mellemlangt sigtgive betydelige økonomiske og sociale udfor-dringer i form af stigende arbejdsløshed, storeunderskud på statens finanser og problemer ifinanssektoren.Finansieringen af Ruslands statsbudget er me-get afhængig af olieprisen og dermed af ud-viklingen i verdensøkonomien. Hvis olieprisenbliver liggende på sit nuværende niveau, kanunderskuddene i de vedtagne statsbudgetterfor perioden 2010-12 ikke dækkes af de op-sparede olieindtægter i oliefondene.På grund af den økonomiske krise er Ruslandsstore finansielle reserver blevet brugt til øko-nomisk krisestyring og ikke til at modernisereog udvikle økonomien, sådan som den politi-ske ledelse tidligere havde lagt op til. Det bety-der, at landet stadig tynges af byrder, som pålangt sigt vil svække den økonomiske vækst.Korruption, et upålideligt juridisk system,faldende folketal og en ensidig økonomi med35

store og råstofafhængige virksomheder erblandt de vigtigste hindringer for, at landet kanudnytte sit potentiale.På trods af de betydelige økonomiske udfor-dringer er Rusland så politisk og økonomiskkonsolideret, at styret kan forme landets vi-dere udvikling og fremtidige politiske system.Det er meget sandsynligt, at præsident DmitriyMedvedyev vil vige fra præsidentposten i 2012,hvis den nuværende premierminister VladimirPutin og partiet Forenet Rusland kræver det.Uanset hvilke topposter de to nøglepersonerindtager efter 2012, vil det nuværende cen-traliserede styre fortsætte. Det vil betyde, atvestlige demokratiers parlamentariske og rets-lige normer samt en række internationale nor-mer fortsat delvis vil blive afvist.

Forholdet til USAUSA har sendt forsonende signaler til Rusland.I de seneste strategiske retningslinjer for for-svaret er omtalen af Rusland også positiv. Rus-land fremstår her ret entydigt som en partner,ikke en modstander. Ud over at en NATO-udvi-delse mod øst i praksis er lagt på is, har USA’sregering ændret konceptet for det strategiskemissilforsvar i Europa. I stedet for missilfor-svarsinstallationer i Polen og Tjekkiet, der varblevet en alvorlig knast i det russisk-amerikan-ske forhold generelt og ikke mindst for frem-driften i de strategiske nedrustningsforhand-linger, opbygger USA et nyt og mere mobiltmissilforsvarssystem, som vil være rettet modkort- og mellemdistancemissiler fra Iran.I april 2010 indgik USA og Rusland en ny ned-rustningstraktat om deres strategiske kerne-våben, New START. Den nye aftale indebærer,at hvert land må råde over 1.550 strategiskesprænghoveder og 700 fremføringsmidler. Deter dog sandsynligt, at Rusland vil være nødt tilat gennemføre endnu større nedskæringer afsine strategiske kernevåbenstyrker, end NewSTART påbyder, fordi et stort antal af Ruslandsinterkontinentale missiler er ved at være foræl-dede. Ruslands interesse i at reagere pragma-tisk og positivt på de amerikanske signaler erogså kommet til udtryk ved Ruslands accept afnye sanktioner mod det iranske nukleare pro-gram i juni 2010.Ud over at Rusland er det eneste land, der foralvor har kapaciteten til at rette et altødelæg-gende nukleart angreb mod det amerikanskefastland, har Rusland et betydeligt potentialetil at skabe militære og sikkerhedspolitiske van-skeligheder for USA. Rusland vil også i fremtidenudnytte dette potentiale til at pleje sine egneudenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser.

Udenrigs- og sikkerhedspolitiskudviklingRusland forfølger stadig stormagtsrollen, mendet sker på en mindre konfronterende måde,end det var tilfældet i især Vladimir Putins an-den præsidentperiode fra 2004 til 2008. Det ersandsynligt, at det skyldes, at den økonomiskebase for en aktivistisk og konfrontatorisk linjeer svundet ind under den globale økonomiskekrise, og at Rusland føler sig mindre trængt påsine politiske og sikkerhedsmæssige interes-ser, f.eks. i spørgsmålet om nye NATO-udvidel-ser og amerikanske missilforsvarsplaner. Detbetyder, at Rusland nu er i en position, hvordet over for udvalgte lande kan føre en merepragmatisk udenrigspolitik.Rusland har dog stadig anstrengte relationertil flere nabolande. Det skyldes bl.a. historiskeforhold og Ruslands ønske om at etablere inte-ressesfærer langs sine grænser i SNG-området.Rusland og de øvrige lande i SNG-området erpå mange måder dybt afhængige af hinanden.Infrastrukturen, herunder energiforsyningen,og de økonomiske bånd, primært samhandel,binder landene sammen i et net af gensidig af-hængighed. Rusland betragter EU’s naboskabs-politik og USA’s støtte til demokratiske bevæ-gelser i SNG-landene som store trusler mod sindominerende position i SNG-området.Med krigen i Georgien i august 2008 og denefterfølgende oprettelse af militærbaser i Abk-36

Det russiske forsvarRuslands væbnede styrker vil i de kommendeår kæmpe med alvorlige følger af den øko-nomiske krise. På trods af dette vil den rus-siske ledelse give høj prioritet til at moder-nisere det russiske forsvar. Der vil blive lagtvægt på professionalisering og opbygning afet moderne stormagtsforsvar med en kapaci-tet til at operere uden for Ruslands grænser.Den økonomiske krise vil dog alvorligt vanske-liggøre gennemførelsen af reformplanerne ogde nødvendige materielanskaffelser. I reform-perioden, der ikke kan undgå at medføre vissereduktioner i beredskabet, vil Ruslands nukle-are styrke få tillagt en relativt større betydningsom afskrækkelse.

målsætninger grundlæggende uændrede. Detbetyder bl.a., at Rusland fortsat vil bestræbesig på at håndhæve sin opfattelse af SNG-om-rådet som russisk interessesfære, og at Rus-land vil samarbejde med andre stormagter ogregionale magter som f.eks. Kina, Indien ogIran. Der vil ikke være tale om egentlige alli-ancer, men om samarbejdsmønstre, hvor inte-ressesammenfald og styrken af samarbejdetvil variere.Stormagtsambitionerne betyder, at Rusland iinternationale spørgsmål vil kræve øget ind-flydelse og aktivt pleje egne økonomiske, po-litiske og sikkerhedsmæssige interesser. Deter meget sandsynligt, at Rusland ikke vil ladesig påvirke af vestligt pres. For EU og USA be-tyder det, at Rusland vil forblive en selvhæv-dende og egenrådig aktør i mange internatio-nale spørgsmål.

UkraineEfter valget af Viktor Yanukovich til præsident er Ukraine rykket tættere på Rusland. Selv omUkraine ikke ukritisk vil orientere sig mod Rusland, er det ikke sandsynligt, at Ukraine på mellem-langt til langt sigt vil søge om optagelse i NATO. Ukraine vil dog fortsætte et pragmatisk samar-bejde med NATO.Ukraine indtager en særstilling i Ruslands po-litik over for NATO og SNG-området på grundaf sin størrelse, økonomiske vægt, geografiskeplacering mellem det centrale Europa og Rus-land og ikke mindst de mange forbindelser afhistorisk, kulturel, sproglig og religiøs karaktermellem de to lande.Ukrainsk indenrigspolitik præges af mangeårigsplittelse i parlamentet og i perioder også mel-lem parlamentet, regeringen og præsidenten.Denne splittelse er dels udtryk for en splittelsei den ukrainske befolkning, dels udtryk for atlandet endnu er et forholdsvis ukonsolideretdemokrati med en uklar fordeling af magtbe-føjelserne mellem parlament, regering og præ-sident. Ombytning af rollerne som præsident,premierminister og oppositionsleder i forbin-delse med præsidentvalget i 2010 vil ikke æn-dre grundlæggende på disse forhold.Ukraines udenrigspolitiske orientering er ken-detegnet ved en stadig pendulbevægelse mel-lem Vesten og Rusland. I hvilken retning pen-dulet bevæger sig, afhænger af, hvilke kræfterder dominerer regeringen. Valget af ViktorYanukovich i begyndelsen af 2010 som Ukra-ines præsident har allerede givet betydeligependuludsving. Det ses konkret af indgåelsenaf bilaterale aftaler med Rusland, herunder enforlængelse af aftalen om den russiske Sor-tehavsflådes tilstedeværelse i Sevastopol påKrim. Det vidner om, at Ukraine er rykket tæt-tere på Rusland i Yanukovichs første månederpå præsidentposten.Samtidig presser Rusland på for at styrke rela-tionerne til Ukraine og integrere det yderligerei SNG-området. Det er dog ikke sandsynligt, atUkraine ensidigt og ukritisk vil orientere sig iretning af Rusland og det øvrige SNG-område,men det er heller ikke sandsynligt, at Ukrainepå mellemlangt til langt sigt vil søge om opta-gelse i NATO. Det er dog sandsynligt, at Ukrai-ne vil fortsætte et pragmatisk samarbejde medNATO.37

BelarusBelarussisk udenrigs- og sikkerhedspolitik er rettet mod samarbejde med Rusland, men forholdetmellem de to lande er problemfyldt. Det er dog sandsynligt, at Belarus på mellemlangt til langtsigt vil bevare sin prorussiske sikkerhedspolitiske orientering.Belarus tillægger ikke samarbejde med deeuropæiske lande eller institutioner større be-tydning. Belarussisk udenrigs- og sikkerheds-politik er rettet mod samarbejde med Rusland.Det militære samarbejde mellem Belarus ogRusland fungerer stort set gnidningsfrit, isærpå luftforsvarsområdet. Belarus importereren meget stor del af sin olie og naturgas fraRusland. Til gengæld er Rusland afhængigt afBelarus som transitland til Central- og Vest-europa.Samarbejdet med Rusland er dog ofte proble-matisk, idet regeringen i Belarus forsøger atundgå russisk økonomisk og politisk dominans.Derfor forsøger Belarus at skabe en modvægttil Rusland gennem demonstrative kontaktermed f.eks. Venezuela og Iran og undertidenogså med antydninger af interesse for samar-bejde med EU og NATO. Den belarussiske rege-ring forsøger også at undgå fuldstændig rus-sisk dominans, f.eks. ved at komplicere salg afbelarussiske virksomheder og infrastruktur tilrussiske statsvirksomheder.Kun Rusland har reelt mulighed for at ændredet nuværende styre i Belarus. Det er sand-synligt, at den russiske ledelse ønsker etledelsesskifte i landet, men også at det bela-russiske styre er i stand til at udmanøvre-re potentielle kandidater, som det anser forstråmænd for Moskva. Det er sandsynligt,at det nuværende styre vil kunne regne medRuslands accept, så længe Rusland ikke er istand til at finde et egnet alternativ.Det er meget sandsynligt, at en eventuel nyledelse, der kommer til magten i Belarus påRuslands præmisser, fortsat vil knytte landettæt til Rusland. Det er dog i nogen grad sand-synligt, at et ledelsesskifte, især hvis det skeruden Ruslands direkte styring, kan fremkaldeen sådan dynamik i det belarussiske samfund,at et krav om en vis tilnærmelse til Europa kanvokse frem. Rusland vil imødegå en sådan ud-vikling ved at udnytte sine mange kontakter idet belarussiske stats- og sikkerhedsapparatog i de belarussiske væbnede styrker til at neu-tralisere krav om tilnærmelse til Europa.Da den nationale identitet i Belarus er svag,og da landets elite i vid udstrækning identifi-cerer sig med russiske interesser, er det sand-synligt, at Belarus på mellemlangt til langt sigtvil bevare sin prorussiske sikkerhedspolitiskeorientering.

MoldovaKonflikten om Transdnestr-regionen komplicerer udviklingen i Moldova og bremser integrationenmed Vesten.Moldova har bevæget sig væk fra SNG-sam-arbejdet og fra Rusland og arbejder nu på atopnå medlemskab af både EU og NATO. Moldo-va har hverken olie- eller naturgasreserver ogdækker meget store dele af sit energibehovmed import fra Rusland. Moldova er desudenstærkt afhængigt af Rusland som eksport-38marked for sine landbrugsprodukter.Samtidig komplicerer Transdnestr-konfliktenudviklingen i landet og bremser integrationenmed Vesten. Rusland er fortsat villig til at for-svare Transdnestrs interesser og særstatus.Rusland har en styrke på knap 1.500 mand sta-

KaukasusRusland vil ikke lade sin politik over for Georgien påvirke af vestlige krav og fordømmelser.Armenien er hjørnestenen i Ruslands strategiske rolle i regionen, og for Armenien er Ruslands op-bakning nødvendig for at fastholde besættelsen af Nagorno-Karabakh. Aserbajdsjan viser vilje tilat manifestere sig uafhængigt af Rusland, i vid udstrækning takket være indtægterne fra sinenergieksport.De tre lande i Kaukasus, Georgien, Armenienog Aserbajdsjan, udgør et strategisk nøgleom-råde mellem Rusland og Mellemøsten, mellemEuropa og Centralasien og mellem energifore-komsterne i Det Kaspiske Hav og forbrugernei Vesten.Rusland vil ikke lade sin adfærd i Georgien på-virke af vestlige krav og fordømmelser. Urolig-heder på den administrative grænse mellemAbkhasien, Sydossetien og det øvrige Georgi-en kan udløse russiske operationer ind i Geor-gien, men det er ikke sandsynligt, at Ruslandi den nuværende situation igen vil forsøge sigmed en egentlig militær intervention i det øv-rige Georgien.Oppositionen i Georgien er fortsat splittet.Det er derfor sandsynligt, at præsident MikhailSaakashvili kan overleve politisk på kort sigt.Rusland vil arbejde for at få indsat et prorus-sisk styre i Georgien, men det er ikke sandsyn-ligt, at Rusland iværksætter militære operati-oner mod Georgien med det formål fysisk atfjerne Saakashvili fra magten.

GeorgienGeorgien har valgt en konfrontatorisk og ud-fordrende linje over for Rusland og trådte efterkrigen med Rusland i august 2008 ud af SNG.Flertallet i den georgiske befolkning støtter-NATO-medlemskab, men støtten er vigende,og landet har ikke fået adgang til realitets-forhandlinger om medlemskab. Georgien hargennem en målrettet indsats gjort sig næstenhelt uafhængigt af russiske energileverancer,herunder elektricitet, og dækker nu størstede-len af sit olie- og naturgasforbrug gennem im-port fra Aserbajdsjan. Georgien fungerer somtransitland for store mængder kaspisk olie ognaturgas via rørledninger til Sortehavet ogTyrkiet. Samtidig er Georgien transitland forrussisk naturgas til Armenien.Efter krigen med Georgien i august 2008 harRusland anlagt militærbaser i de to georgiskeregioner, Abkhasien og Sydossetien. Ruslandhar formelt anerkendt de to georgiske områ-ders selvstændighed. Ingen øvrige SNG-staterhar hidtil fulgt Ruslands anerkendelse, og for-uden Rusland har kun Nicaragua, Venezuelaog den lille østat Nauru i Stillehavet anerkendtAbkhasien og Sydossetien som selvstændigestater.

Kosovo og SerbienBåde Serbiens og Kosovos regeringer ønsker at stå sig godt med det internationale samfund,primært EU. Det betyder, at der kun i begrænset omfang vil opstå sammenstød i Kosovo mellemkosovoserbere og kosovoalbanere. Serbien er dog fortsat ikke til sinds at lade Kosovos myndig-heder få kontrol over det nordlige Kosovo.Serbiens indenrigspolitik er nu stabiliseret om-kring en midtsøgende kurs med tilnærmelsetil EU som hovedmål. Regeringen har indtil nuhaft succes med at nedtone Kosovos betyd-ning på den indenrigspolitiske dagsorden. Deter den serbiske regerings politik, at kampenom Kosovo skal føres med diplomatiske midler.På kort til mellemlangt sigt er det dog ikkesandsynligt, at de toneangivende politiskekræfter i Serbien vil være i stand til at opgivederes principielle holdning i Kosovo-spørgsmå-let, dvs. at Kosovo fortsat er en del af Serbien.Kosovoserberne vil i stigende grad acceptereat leve under Kosovos regering og myndighe-der. Modsætningerne mellem kosovoserbereog kosovoalbanere vil blive koncentreret tildet kosovoserbisk dominerede nordlige Koso-vo. Selv om den serbiske regering her har haftheld til at tøjle de mest nationalistiske kosovo-serbiske elementer, er den ikke til sinds at ladeKosovos regering og myndigheder få kontrolover området.Det er dog sandsynligt, at den serbiske regeringvil foreslå en form for deling af Kosovo, hvordet nordlige Kosovo, der domineres af kosovo-serbere, som minimum får selvstyre, hvis Ser-bien skal acceptere Kosovos selvstændighed.At der kun i begrænset omfang opstår sam-menstød mellem kosovoserbere og kosovoal-banere, skyldes, at både Serbiens og Kosovosregeringer ønsker at stå sig godt med det in-ternationale samfund, primært EU.

Det arktiske områdeKlimaændringerne fører til øget interesse for de arktiske områders energiforekomster og søtrans-portruter. Det skaber en risiko for diplomatiske kriser, men det er usandsynligt, at det vil føre tilmilitære konflikter.Klimaændringerne har sammen med den sti-gende efterspørgsel efter olie og gas på ver-densplan medført en markant øget interessefor Arktis, og kyststaterne har øget deres be-stræbelser på at sikre sig rettigheder i Polarha-vet. Langt størstedelen af undergrunden i Ark-tis er endnu uudforsket, men den forskning,40der er blevet foretaget, har påvist forekomsteraf bl.a. olie og naturgas. De mest optimistiskeskøn peger på, at Arktis kan indeholde op imod25 % af verdens uopdagede olie- og naturgas-ressourcer.Hvis de nuværende klimaændringer fortsætter,

er der udsigt til, at der i en større del af året vilvære mulighed for at besejle såvel Nordvest-passagen som Nordøstpassagen. Det er sand-synligt, at der vil ske en forøgelse af de sø- ogluftmilitære aktiviteter i det arktiske område,når de arktiske farvande bliver lettere at be-sejle.Med den øgede strategiske interesse fra stor-magternes side og deres voksende militæretilstedeværelse i det arktiske område øges ri-sikoen for konflikt imellem dem. Men selv omflere kyststater allerede har styrket deres mi-litære kapaciteter i det polare område, er detusandsynligt, at det vil føre til militære konflik-ter. På mellemlangt til langt sigt er der dog enrisiko for især diplomatiske kriser mellem kyst-staterne i det arktiske område, fordi væsent-

lige strategiske og ikke mindst energipolitiskeinteresser støder sammen. Dertil kommer enøget risiko for mindre sammenstød, f.eks. mi-litær chikane af andre staters militære styrkereller deres civile udnyttelse af naturressour-cerne i de omstridte områder.Især Ruslands tydelige interesse for udvidelseraf sit arktiske område kombineret med en ligeså tydeligt demonstreret vilje og evne til at an-vende militær magt kan blive et problem for deøvrige aktører i det arktiske område. Ruslander i stigende grad fokuseret på adgangen tilsine rige forekomster af olie og gas i den ark-tiske del af Rusland og Barentshavet. Ruslander dog indstillet på at føre sin sag i Arktis adfolkerettens vej.

KinaKinas politiske system vil komme under pres for at finde en ny vækstmodel. Flere modsætningeri det kinesiske samfund vil komme op til overfladen, men det er sandsynligt, at den nuværendepolitiske og økonomiske kurs vil blive fastholdt. Uanset udfaldet af den globale økonomiske krisevil Kina forblive en af de væsentligste aktører i international politik, og økonomisk indflydelse vilogså i de næste ti år være omdrejningspunktet for kinesisk udenrigspolitik.Kinas økonomiske model, som har bragt lan-det ind i verdenspolitikkens centrum, er vedat have udtømt sine muligheder. Den globaleøkonomiske krise har fremskyndet processen.Højt investeringsniveau, lavt hjemligt forbrug,en stor eksport og en stor valutareserve harskærmet landet mod de umiddelbare virknin-ger af sammenbruddet på de finansielle mar-keder i 2008. Kina vil derimod blive påvirketaf de langsigtede konsekvenser af den globaleøkonomiske krise.Som følge af den økonomiske krise blev Kina i2009 ramt af et stort fald i eksporten. Selv omeksporten igen stiger, kan den ikke på mellem-langt sigt opretholde tidligere års vækstrater42på over 10 %. De investerings- og lånepakker,som den kinesiske ledelse indførte i 2009 somsvar på krisen, er uholdbare, og Kina vil blivetvunget til at gennemføre en strammere øko-nomisk politik.Uanset udfaldet af den globale økonomiskekrise vil Kina forblive en af de væsentligste ak-tører i international politik, og økonomisk ind-flydelse vil også i de næste ti år være omdrej-ningspunktet for kinesisk udenrigspolitik.

vækstmodel. Det vil betyde, at flere modsæt-ninger i det kinesiske samfund kommer op tiloverfladen, både i og uden for partiet. Det erdog sandsynligt, at den politiske magtbalance,der holder Kina fast på den nuværende politi-ske og økonomiske kurs, vil blive opretholdt.Kinas ledelse er i særlig grad opmærksom påreligiøse bevægelser, da de kan true partietskontrol og magtmonopol. Det gælder i særliggrad de vestlige provinser, Xinjiang og Tibet,hvor minoriteterne ikke har kulturel eller religi-øs tilknytning til den kinesiske nation. Dermedkanaliseres utilfredshed let over i uafhængig-hedsbevægelser og selvstyretanker. Så længecentralregeringen i Beijing kan levere en øko-nomisk fremgang, der også smitter af på mi-noriteterne, er det ikke sandsynligt, at Kinasgreb om de vestlige provinser løsnes. Dermeder situationen i det vestlige Kina nært forbun-det med og afhængig af udviklingen i det cen-trale Kina.

tion i et sådant samarbejde og vil kræve, at in-ternationale regelsæt skal tilgodese kinesiskehensyn.Forholdet til USA er det vigtigste aspekt af Ki-nas udenrigspolitik på langt sigt. 20 % af Ki-nas eksport går til USA, og Kina har et storthandelsoverskud. Så længe Kina fastholder sinmodstand mod at opskrive den kinesiske va-luta, indebærer handelsoverskuddet over forUSA en risiko for politisk konfrontation medUSA. Kina har på grund af sin eksportdrevnevækststrategi samlet meget store reserver afamerikanske dollars. Reserverne er i vid ud-strækning lånt tilbage til den amerikanske statgennem køb af statsobligationer eller genneminvesteringer i amerikanske virksomheder.Derigennem er der opbygget et gensidigt af-hængighedsforhold mellem USA og Kina.Kinas ledelse ser USA’s relationer med Kinasnabolande som USA’s forsøg på at omringedet. USA er direkte involveret i de to vigtigstepotentielle kriseområder nær Kina: Taiwan ogDen Koreanske Halvø. Det er Kinas strategi atinvolvere USA i løsningen af disse spørgsmålpå en måde, så Kinas interesser bliver vare-taget. Kina forsøger samtidig at forhindre, atUSA blander sig i de forhold vedrørende Taiwanog Den Koreanske Halvø, hvor Kina har mulig-hed for med direkte indflydelse at gennemføresine politiske mål.

Kinas olieimportEn stigende del af Kinas olieimport stammerfra Saudi-Arabien og Iran, og Kina ser sig mereog mere afhængigt af USA’s evne til at fast-holde en tilstrækkelig stabilitet i området. Kinahar ikke en egentlig mellemøstpolitik, da detikke ønsker at tage stilling til konflikter, der imange tilfælde har et religiøst aspekt, og hvordet risikerer en konfrontation med USA. I Mel-lemøsten vil Kina holde alle muligheder åbne,fordi det har brug for alle parter som fremti-dige energileverandører.Kinas samhandel med Japan er siden 2000 ste-get betragteligt, og Kina er ved at blive Japansstørste samhandelspartner. Kinas ledelse vilfortsætte tilnærmelserne til Japan. Kina anserikke en langsigtet japansk militær oprustningfor sandsynlig. Begge lande har en fælles for-43

Den udenrigs- ogsikkerhedspolitiske udviklingKinas relationer til omverdenen vil blive megetnøje afstemt med den vægt, de pågældendelande har i forhold til Kinas økonomi. Ikke-ind-blandingspolitikken er og bliver Kinas vigtig-ste instrument i bilaterale relationer. Den skalhindre, at diskussion af Taiwan-spørgsmåletgøres til et internationalt anliggende, og denskal også hindre diskussion af interne kinesi-ske forhold i internationale fora, når ledelsen iBeijing ikke ønsker det.Kina søger at undgå forpligtende multilatera-le internationale aftaler, medmindre landetsegne interesser kan fremmes, f.eks. gennemFN. Kina vil altid søge at opnå en særlig posi-

ståelse af, at Korea-spørgsmålet skal løses fre-deligt, men har ikke fælles prioritering af deskridt, der skal til for at løse spørgsmålet.Kinas interesse i et tættere forhold skyldesførst og fremmest et ønske om at mindskeUSA’s indflydelse i Kinas nærområde. Japanvil fortsat afbalancere forholdet til Kina mednære relationer til USA.Kinas voksende engagement på det afrikanskekontinent skyldes mulighederne for adgang tilenergi- og råvareforekomster. Kina giver kre-ditter og yder lån til en lang række projekter.Visse lande, bl.a. Sudan, modtager militær-hjælp. Kinesiske entreprenørfirmaer udførergenopretning og nybygning af infrastruktur, ogkinesiske bidrag til FN’s fredsbevarende styr-ker leverer nødvendig logistik til de samledeoperationer.Kinas interesse for Europa er stigende. Denstigende samhandel mellem Kina og EU kanflytte fokus fra Kinas manglende overholdelseaf menneskerettigheder til økonomiske emneri dialogen med EU. Når Kina ønsker at få op-hævet EU’s våbenembargo, er det især for atfå normaliseret relationerne til EU. Det er ikkesandsynligt, at en ophævelse af embargoen vilføre til en større kinesisk import af våben fraEuropa, men dog øge muligheden for overfør-sel af teknologi, som Kinas våbenindustri harbehov for.Kina anvender sit forhold til Rusland som mod-vægt til USA’s regionale og globale indflydelse.Kina lader gerne Rusland føre ordet i interna-tionale spørgsmål, der ikke har afgørende be-tydning for Kina. De vigtigste elementer i detkinesisk-russiske forhold er leverancer af vå-ben, våbenteknologi og energi til Kina.

Det kinesiske forsvarI takt med Kinas økonomiske vækst har denkinesiske ledelse igangsat en større omstillingaf de væbnede styrker fra en lavteknologiskfolkehær til et moderne stormagtsforsvar, her-under en udbygning af den nukleare afskræk-kelse. Den primære drivkraft i moderniseringenaf det kinesiske forsvar har hidtil været forhol-det til Taiwan. Derfor har især flåden og luft-våbnet fået tilført nyt materiel for at opbyggeevnen til at skabe lokalt sø- og luftherredømmeover Taiwanstrædet i forbindelse med en muligamfibieoperation.Kinas forsvar har hidtil kun i begrænset om-fang optrådt uden for landets nærområde,men med udsendelsen af en flådestyrke til atbekæmpe pirateri ved Afrikas Horn siden be-gyndelsen af 2009 er der indtrådt en ændringi dette mønster. Det er meget sandsynligt, atKina på langt sigt vil opbygge en kapacitet til

IndienIndien er på vej til at manifestere sig som en af verdens stormagter, og det er sandsynligt, atlandet på langt sigt vil styrke sin udenrigspolitiske indflydelse på grund af sin voksende andelaf verdensøkonomien. Der skal dog et meget langvarigt vækstforløb til, før Indien kan blive en afverdens førende økonomier. I Asien er det Indiens strategiske ambition at hæve sig op på niveaumed Kina som stormagt.Den indiske økonomi er gennem de sidste toårtier vokset med omkring 6-7 % om året.Det har ikke været nok til at følge med Kinasøkonomiske udvikling, men det har været til-strækkeligt til at garantere en fremgang i leve-standarden for landets hastigt voksende be-folkning, der har passeret en milliard. Indien erdog påvirket af den globale økonomiske krise,der har ført til fald i eksporten og i de uden-landske investeringer og derigennem til et faldi den økonomiske vækst på kort sigt. På mel-lemlangt og langt sigt vil Indien igen nå vækst-raterne fra før krisen, men der skal et megetlangvarigt vækstforløb til, før Indien kan få enplads blandt verdens førende økonomier.sandsynligt, at gruppen fortsat vil planlæggeangreb mod militære og civile mål i Indien.Den nukleare afskrækkelse mellem Indien ogPakistan betyder, at en eksistenskrig mellemde to stater er usandsynlig, men det er i nogengrad sandsynligt, at nye større terrorangreb iKashmir eller selve Indien kan få Indien til ativærksætte en begrænset konventionel militærgengældelse mod mål i Pakistan.

Indien som stormagtIndien er allerede nu ved at manifestere sigsom en af verdens centrale magter, og det ersandsynligt, at det på langt sigt vil styrke sinudenrigspolitiske indflydelse på grund af sinvoksende andel af verdensøkonomien. I Asiener det Indiens strategiske ambition at hæve sigop på niveau med Kina som stormagt.Forholdet mellem Indien og USA er blevet styr-ket. De to lande underskrev en bilateral for-svarsaftale i 2005, og USA anerkendte Indiensstatus som kernevåbenmagt. USA har ogsåstøttet den internationale godkendelse heraf,som faldt på plads i Nuclear Suppliers Group iefteråret 2008, til trods for at Indien ikke hartilsluttet sig ikke-spredningsaftalen om kerne-våben.USA’s interesse i Indien som strategisk partnerskyldes behovet for at have en stor venligtsin-det magt som potentiel allieret og modvægt tilKina. Indiens militære samarbejde med USA erunder forsigtig udbygning og er udvidet medet tættere samarbejde med Israel og Japan.Indiens interesse i et strategisk samarbejdemed USA er først og fremmest at blive aner-45

Den udenrigs- ogsikkerhedspolitiske udviklingIndien har stadig mange ressourcer bundet idet problematiske forhold til Pakistan og denuløste konflikt om Kashmir. Fredsprocessen,den såkaldte Composite Dialogue, har forbed-ret klimaet mellem Indien og Pakistan, men denhar efter terrorangrebet i Mumbai i november2008 været sat i stå. Dialogen mellem de tolande blev delvist genoptaget i februar 2010,men ingen af parterne vil på kort sigt kunnegive afgørende indrømmelser. Yderligere ter-rorangreb i Indien og Kashmir vil fortsat kunnespænde ben for videre udvikling af fredspro-cessen. Det er sandsynligt, at en fremtidig løs-ning af Kashmirproblemet på langt sigt vil skepå den fremvoksende stormagt Indiens præ-misser.Det er sandsynligt, at den pakistanske sunni-ekstremistiske terrorgruppe Lashkar-e-Tayyibahstod bag terrorhandlingerne mod internationa-le mål i Mumbai i 2008. Det er i nogen grad

kendt som ligeværdig partner. Indien vil ikkelade et partnerskab med USA udvikle sig til enalliance, og Indien vil ikke, uanset Indiens egneuoverensstemmelser med Kina, lade sig ind-drage i en amerikansk inddæmning af Kina.Kina har tidligere med stort held udmanøvreretog marginaliseret Indien og har dermed lagthindringer i vejen for Indiens ambitioner om atspille en væsentlig regional rolle. Det er isærsket ved omfattende kinesisk militær hjælp tilPakistan, og Kina har dermed givet Indien enfølelse af at være omringet. Forholdet mellemKina og Indien er blevet markant bedre siden1998, men Kina udgør stadig den største trus-sel mod Indiens regionale indflydelse. Grænse-stridighederne mellem de to lande er ikke løst,og der er ikke fremskridt i forhandlingerne.Derfor vil samarbejdet mellem Indien og Kinavære præget af pragmatisme og forsigtighed.Det Indiske Ocean er ved at udvikle sig til etomdrejningspunkt for stormagternes sømili-tære opmærksomhed. Det skyldes især deresstrategiske interesse i oceanet som afgøren-de handelsvej mellem verdensdelene. For USA

Den Koreanske HalvøNordkorea har afbrudt sekspartsforhandlingerne om landets nukleare program. Efter sænknin-gen af et sydkoreansk orlogsfartøj i marts 2010 er situationen omkring Den Koreanske Halvø ble-vet yderligere skærpet. Det er meget sandsynligt, at Nordkorea fortsat vil forsøge at provokereSydkorea med begrænsede militære aktioner.Nordkorea afbrød i 2008 sekspartsforhandlin-gerne mellem Nord- og Sydkorea, Kina, USA,Rusland og Japan om landets nukleare pro-gram. Nordkorea bruger trusler om afbrydelseaf forhandlinger, prøveafskydning af missilerog to formodede nukleare prøvesprængningertil at så splid blandt deltagerne i seksparts-forhandlingerne og til at opnå indrømmelserfra nabolandene og primært fra USA. Afbry-delsen af sekspartsforhandlingerne og de tonukleare prøvesprængninger gør det sandsyn-ligt, at Nordkoreas langsigtede mål også er atopnå en kernevåbenkapacitet og udvikle frem-føringsmidler, der i fremtiden kan udgøre entrussel mod nabolandene.Det er dog også sandsynligt, at Nordkorea vilforsøge at opnå forhandlingsresultater på kort46sigt. Det nordkoreanske styre udnytter pau-serne mellem våbenafprøvninger og truslermod nabolandene til at forhandle med nabo-landene og derigennem opnå energi- og føde-vareleverancer samt andre indrømmelser, derkan stille landet bedre.Siden sænkningen af det sydkoreanske orlogs-fartøj Cheonan den 26. marts 2010 er situa-tionen omkring Den Koreanske Halvø blevetyderligere skærpet. En international kommis-sionsrapport har konkluderet, at Nordkoreastod bag sænkningen af Cheonan Nordkoreahar reageret med militære trusler mod Syd-korea. Episoden har fået Sydkorea til at ryk-ke tættere på USA, og Sydkorea og USA af-viklede i slutningen af juli 2010 en fællesflådeøvelse.

CentralasienDe centralasiatiske lande er ikke russiske lydstater, men Rusland ser ikke umiddelbart sine stra-tegiske interesser i Centralasien som alvorligt truede. Det er sandsynligt, at sunniekstremistisketerrorgrupper vil forsøge at angribe mål i Centralasien med udgangspunkt i Afghanistan.Landene i Centralasien, Kasakhstan, Turkme-nistan, Usbekistan, Tadsjikistan og Kirgisistan,har stor strategisk betydning for Rusland. Detskyldes store forekomster af olie og gas i fle-re af landene og regionens placering i forholdtil konflikten i Afghanistan. De centralasiati-ske lande er ikke russiske lydstater, men de-res manøvrerum i forhold til Rusland er be-grænset. Regeringerne er i varierende gradafhængige af russisk støtte, og Rusland kon-trollerer størstedelen af landenes energieks-port til de vigtige eksportmarkeder i Europavia olie- og naturgasrørledningerne over rus-sisk territorium. Der findes kun få alternativerørledninger uden om Rusland til eksport udaf Centralasien.I Centralasien er Kasakhstan Ruslands vigtig-ste allierede med et meget betydeligt russiskbefolkningselement på cirka 30 %. Kasakhstanhar på grund af sin betydelige energieksporten stærk økonomisk stilling i forhold til Rus-land, selv om Kasakhstans energieksport erafhængig af transit via Rusland. Kasakhstanhar ved forskellige lejligheder demonstreret,at det både kan og vil stå på egne ben, ogsåsikkerhedspolitisk.Næst efter Kasakhstan er Usbekistan regio-nens betydeligste militærmagt. Usbekistan varindtil midten af 2005 USA’s væsentligste sam-arbejdspartner i Centralasien, men på grund afstyrets brutalitet indstillede USA det militæresamarbejdsprogram. I 2005 indgik Usbekistanog Rusland en forsvarsaftale, som forpligterRusland til at forsvare Usbekistan, hvis landetbliver angrebet, men Usbekistan vil sandsynlig-vis være en upålidelig partner for Rusland.I Kirgisistan blev præsidenten væltet ved etkup i april 2010, og magten i landet blev over-taget af en midlertidig regering. I tiden eftermagtovertagelsen blev op mod 400.000 etni-ske usbekere fordrevet fra den sydlige del afKirgisistan. Situationen i Kirgisistan er fortsatskrøbelig.Kirgisistan indtager en strategisk nøglepositi-on, da landet som den eneste centralasiatiskestat har både en russisk og en amerikansk mi-litær tilstedeværelse på to baser i nærheden afhovedstaden Bishkek. Rusland har et lille kon-tingent kampfly og helikoptere på Kant-basen,mens Manas-basen er et centralt støttepunktfor USA’s indsats i Afghanistan. Det er sand-synligt, at overgangsregeringen fortsat vil for-søge at balancere mellem russiske og ameri-kanske interesser i Centralasien.Rusland ser ikke umiddelbart sine strategiskeinteresser i Centralasien som alvorligt truede,men må forholde sig til et omfattende kon-fliktpotentiale i regionen og til stigende kine-sisk, amerikansk og i mindre grad indisk inte-resse for området. Rusland har kun få militærestyrker permanent stationeret i regionen, menfor at skabe en modvægt til den voksende in-teresse fra USA og Kina er det sandsynligt, atRusland på kort til mellemlangt sigt i beske-dent omfang vil forsøge at udbygge sin mili-tære tilstedeværelse i Centralasien.

Den voksende gensidige afhængighed, somglobaliseringen medfører, påvirker de globalestrategiske forhold. Samtidig opstår der somreaktion på globaliseringens spredning af isærvestlige økonomiske, politiske, kulturelle ogverdslige idealer bevægelser, som er stærkt kri-tiske over for denne udvikling. Reaktionernekommer typisk til udtryk i en negativ holdningtil Vesten, ikke mindst USA. Den mest ekstremereaktion kommer fra de militante sunniekstre-mistiske terrorbevægelser med udspring i Mel-lemøsten, det sydlige Asien og immigrantmiljø-er i Vesten. Det præger den sikkerhedspolitiskesituation, især forholdet mellem Vesten og denislamiske verden. Det kommer bl.a. til udtryk iterrorisme, spredning af våben og våbentekno-logi, herunder masseødelæggelsesvåben, samtpolitisk ustabilitet i en række stater. Dette kon-fliktbælte strækker sig fra Sydøstasien over det

sydlige Asien og Mellemøsten til Nordafrikaog langt ned i det afrikanske kontinent. Hertilkommer usikkerhed om energipriser og energi-forsyning samt organiseret kriminalitet.Til dette billede føjer sig stigende indvandringi Europa. Den demografiske udvikling vil fremmod 2030 øge de mindre udviklede landes an-del af verdens samlede befolkning.I størstedelen af Afrika og den arabiske del afMellemøsten vil antallet af unge stige stærkt.I resten af verden vil andelen af ældre voksekraftigt i forhold til arbejdsstyrken, og det villægge pres på de offentlige udgifter, som skalfinansieres gennem øget skatteopkrævning el-ler stigende arbejdsudbud. Det vil samlet setøge indvandringspresset fra store dele af Afri-ka og Mellemøsten.

Generelle sikkerhedspolitiske udviklingstrækGlobaliseringen medfører, at tyngden i verdensøkonomien forskydes fra USA og Europa mod Kinaog Indien. Selv om USA’s globale dominans vil blive svækket, vil USA forblive den stærkeste magtpå meget langt sigt.Hverken USA, EU, Kina eller Indien vil kunnedække stigningen i deres energiefterspørgselmed egen produktion og vil derfor i stigendegrad blive afhængige af importeret olie og gas.Det vil få den internationale handel med olie oggas til at vokse. Den stigende produktion vil bli-ve koncentreret i færre regioner, først og frem-mest i OPEC-landene og i Rusland, og den størreenergiafhængighed af disse udbydere vil føre tiløget risiko for udbudskriser. Dette skyldes, delsat udbuddet er koncentreret i regioner, som erpræget af konflikter, dels at en eventuel blo-kering af strategiske punkter, hvor store deleaf verdens olie- og gaseksport transporteresigennem, vil påvirke udbuddet kraftigt. Kritiskestrategiske punkter er Hormuzstrædet, Aden-bugten og Malaccastrædet.

stigninger i statsgælden med sig, især i lande,hvor den i forvejen var høj, har dette ført til al-vorlige økonomiske og politiske problemer. Re-geringer verden over står derfor over for ensvær og risikabel balancegang. Forskellige stra-tegier i forhold til hjælpepakkerne kan betydestore forskelle i den økonomiske vækst på kortog mellemlangt sigt.Den økonomiske krise har kun ramt udviklings-økonomierne med Kina og Indien i spidsen imindre grad. Globaliseringen og den økonomi-ske udvikling vil derfor fortsat gradvis ændrede sikkerhedspolitiske styrkeforhold, både mel-lem regioner og internt i disse. Den største for-skydning i verdensøkonomien vil blive mod Kinaog Indien og væk fra USA og Europa. På megetlangt sigt vil USA’s økonomi fortsat være ver-dens største, men dens andel af verdensøko-nomien vil aftage langsomt, i takt med at isærmindre udviklede landes økonomier vokser.

anskaffelser. Det er sandsynligt, at både Kinaog Indien vil udbygge deres militære evne såmeget, at de på langt til meget langt sigt vilkunne gennemføre globale militære operatio-ner, herunder råde over uddannet mandskabog mulighed for at understøtte operationerne.EU’s opbygning af en forsvarskapacitet vil fort-sætte og først og fremmest satse på at sam-ordne de nationale forsvar. Selv et fuldt ud-bygget EU-forsvar vil imidlertid ikke selv kunnegennemføre omfattende og længerevarendemilitære operationer uden for Europa, men vilhave behov for at støtte sig til USA’s og delvisNATO’s evne til at gennemføre globale strate-giske operationer.

USA som supermagtUSA har verdens største økonomi og er deneneste militærmagt med global strategisk ræk-kevidde. Disse forhold vil ikke blive grundlæg-gende ændret inden for de næste ti år, menUSA’s relative og absolutte magt vil dog blivemindsket, og dets status som verdens enestesupermagt vil gradvis blive svækket.Blandt de opstigende magter står Kina i spid-sen. Kina er den nærmeste økonomiske kon-kurrent og mest betydende strategiske mod-stander for USA. Rusland er på baggrund afstore olie- og gasindtægter ved at retablere sigsom stormagt. Indien har allerede overhaletRusland økonomisk og vil i stigende grad mani-festere sig som militær stormagt. Det er sand-synligt, at Brasilien vil optræde som stormagt,men landets potentiale som en samlende re-gional kraft er dog stadig usikkert.

Forsvarsudgifter og militær evneDe globale forsvarsudgifter er steget kraftigtde sidste ti år. På grund af den globale øko-nomiske vækst indtil 2008 er den samledeforsvarsbyrde dog ikke steget. På kort sigt vilden økonomiske krise medføre stigninger i for-svarsbyrderne. Det er dog sandsynligt, at det-te vil blive udlignet på langt sigt. Den økono-miske krise vil kun have begrænset effekt påforsvarsbudgetternes udvikling på langt sigt,fordi udviklingen bestemmes af landenes lang-sigtede økonomiske udvikling og i øvrigt er un-derkastet politiske beslutninger.Det er sandsynligt, at USA’s globale militæreevne vil blive reduceret yderligere på langt ogmeget langt sigt. Kinas militære evne er vok-sende, og målt i sammenlignelige tal har Kinaverdens næststørste forsvarsudgifter. Selvikke på langt sigt vil Kina dog kunne nå USA’sniveau. Rusland har verdens tredjestørste for-svarsudgifter, men det er sandsynligt, at detallerede på kort til mellemlangt sigt vil bliveoverhalet af Indien, der ligesom Kina har envoksende militær evne.På langt til meget langt sigt er det sandsynligt,at Rusland ikke vil kunne fastholde en evnetil at optræde som en global militærmagt pågrund af de sidste 20 års manglende materiel-50

Militære udviklingstrækAsymmetrisk kamp vil fortsat på mellemlangt til langt sigt være den overordnede form for kamp,som vestlige styrker vil være engageret i. Det er sandsynligt, at USA’s evne og vilje til at engageresig militært i regionale konflikter vil blive reduceret, uden at andre stormagter vil tage over.På mellemlangt til langt sigt vil især to delvisforbundne militærstrategiske forhold sætterammen for vestlige militære styrkers operatio-ner. For det første er det kun sjældent muligt atnedkæmpe de sandsynlige modstandere i tradi-tionel militær forstand. For det andet er asym-metrisk krig ved at udvikle sig til den primæreoverordnede form for kamp, som vestlige mili-tære styrker vil blive udsat for, selv om de ogsåfortsat skal kunne føre en konventionel krig,der i reglen vil være kortvarig og meget intens.Oprørsstyrker lader sig i deres valg af midler ogmetoder ikke forpligte af internationale kon-ventioner, som vestlige militære styrker er un-derlagt. Der vil bl.a. af den grund ofte opstå enulighed i brugen af midler og metoder, hvilketkan begrænse effekten af de vestlige styrkersmilitære overlegenhed.Oprørsstyrker vil blande moderne teknologimed asymmetrisk krigsførelse og vil til stadig-hed tilpasse deres taktik. Tendensen vil fortsatvære, at oprørsstyrker anvender forholdsvisenkle midler, f.eks. vejsidebomber, intimide-ring, selvmordsangreb og gidseltagninger. Detiltrækker sig massemediernes interesse ogbliver udnyttet til at påvirke vestlige regerin-ger og befolkninger. Oprørsstyrkerne er megetbevidste om, at psykologisk påvirkning er ligeså vigtig som væbnet kamp. De udnytter dettefor at skabe utryghed og modvilje mod, at devestlige styrker er indsat. Det sker eksempel-vis ved hjælp af billeder af drab på gidsler ellerselvmordsaktioner og rapporter om påståedecivile tab.Påvirkningen er også rettet mod oprørsbe-vægelsernes egne medlemmer og den øvrigelokale befolkning, som oprørsstyrkerne ofte,men ikke altid, er en del af. Formålet med på-virkningen er at forhindre samarbejde medvestlige modstandere og den lokale regeringog at få størst mulig opbakning til oprørs-bevægelserne.På mellemlangt til langt sigt er det sandsynligt,at USA’s evne og vilje til at engagere sig mili-tært i regionale konflikter vil blive reduceret,uden at andre stormagter som Kina og Indienendnu vil være klar til at øge deres globale en-gagement.

SpionageFremmede efterretningstjenester, terror- og oprørsgrupper samt organisationer, der udøver or-ganiseret kriminalitet, vil fortsat gennemføre spionage mod dansk forsvar og udsendte enhederfor at sikre egne interesser og aktiviteter. Spionage vil også på langt sigt være en trussel.Truslen fra spionage kommer fortsat fra vis-se udenlandske efterretningstjenester, der harinteresse i dansk forsvar, forsvarets udvikling,forsvarets internationale engagement samtNATO og det europæiske forsvarssamarbejde.Spionagen sker fortsat gennem en bred vifteaf metoder spændende fra brug af åbne kildersom f.eks. internettet til den hemmelige virk-somhed, hvor man forsøger at udnytte andrepersoner til at skaffe sig oplysninger. Der er in-gen tegn på, at truslen fra spionage vil aftage.Forsvarets udsendte styrker er også mål forspionage. I de udsendte enheders operations-områder er spionage ikke alene knyttet til sta-ter, men udøves også af kriminelle organisa-tioner samt terror- og oprørsgrupper med hverderes målsætning. Det er sandsynligt, at denstatslige spionage vil være rettet mod enhe-dernes evne til at gennemføre operationer.Terror- og oprørsgrupper søger at skaffe sig vi-den om operationer, bevogtning og bevæbningmv. som baggrund for planlægning af muligeangreb, mens den organiserede kriminalitetsspionage har til formål at skaffe oplysningerfor at kunne foretage egne operationer ufor-styrret.

Indhold

Indhold

Pålidelighed:

Adgang:

Troværdighed:

Sandsynlighed:

Forord

Forord

usandsynligt

ikke sandsynligt

i nogen grad sandsynligt

sandsynligt

meget sandsynligt

Definitioner

Hovedkonklusion

Hovedkonklusion

Afghanistan og Pakistan

Afghanistan og Pakistan

Afghanistan og Pakistan

Afghanistan og Pakistan

Afghanistan og Pakistan

Terrorisme

Terrorisme

Terrorisme

Spredning af masseødelæggelsesvåben

Spredning af masseødelæggelsesvåben

Pirateri

Pirateri

Mellemøsten

Mellemøsten

Mellemøsten

Mellemøsten

Mellemøsten

Mellemøsten

Mellemøsten

Mellemøsten

Afrika

Afrika

Afrika

Afrika

Europa og Arktis

Europa og Arktis

Europa og Arktis

Europa og Arktis

Europa og Arktis

Europa og Arktis

Europa og Arktis

Asien

Asien

Asien

Asien

Asien

Asien

Asien

Globale tendenser

Globale tendenser

Globale tendenser

Globale tendenser