Når jeg ved næste valg træder ud af dette høje Ting, vil jeg selvfølgelig kigge tilbage og spørge:
Er der noget, du har opnået?
Og så vil jeg i hvert fald sige, én ting, jeg ikke har opnået, er at gøre de finansielle love simple.
Det er de ikke.
Det har jeg talt med ministeren om flere gange, og jeg synes, det er uforståeligt, at vi ikke gør det bedre over for borgerne og de virksomheder, vi skal lovgive for.
Men jeg vil dog her ved L 49 rose ministeren, for her lykkedes det os for første gang at få en teknisk gennemgang før første behandling.
Det var fint, og jeg vil gerne rose formandskabet, fordi man udsatte behandlingen, så vi fik lejlighed til at sætte os bedre ind i denne mammutlov.
L 49 ændrer rigtig mange love – jeg skal ikke sige, hvor mange love det er, for det er ikke talt op, og jeg er ikke engang sikker på, at embedsmændene helt er klar over, hvor mange love det er, der bliver ændret ved det her.
Derfor vil jeg koncentrere mig om de væsentligste emner, ligesom Venstres ordfører gjorde.
Når L 49 træder i kraft den 1.
januar, vil der være regler for aflønning af direktion, nøglepersoner, bestyrelsesmedlemmer m.fl.
i finansielle virksomheder.
Det gennemgik Venstre på en udmærket måde, så det vil jeg ikke gå ind i.
Men jeg vil godt sige til ministeren, at det ikke er for tidligt, at vi får lovgivet om det; det er for sent.
Og vi havde nok også gerne set nogle skrappere regler, det ved ministeren godt fra forhandlingerne.
Men vi håber nu, at det, der er blevet vedtaget her via positive mennesker, vil gøre, at folk opfører sig ordentligt.
For det, der skete, fordi regeringen var kommet for sent, var jo, at nogle bankdirektører opførte sig som banditter i habitter.
Det er ikke særlig hensigtsmæssigt, og det har kostet skatteyderne og samfundet ufattelig mange penge, og jeg synes, det er træls, at vi ikke har fået lovgivet om det her på et tidligere tidspunkt.
Lad mig slå fast her, at vi også gerne vil have synlighed om aflønning af direktion og bestyrelse, og vi håber, at branchen vil indføre en kodeks, der kræver det.
Hvis ikke branchen vil det, håber jeg, ministeren nu bagefter vil gå op på talerstolen og sige:
Så er jeg enig med Lund i, at vi vil lovgive om det.
Generelt bakker vi altså denne del af loven op, selv om det kunne have været bedre og er kommet for sent.
Et andet væsentligt område, der bliver forbedret ved dette lovforslag, er gennemsigtighed og rådgivning for forbrugerne, som Venstre også var inde på.
Vi er enige i de ting, der er, vedrørende de finansielle rådgivere.
Det er vigtigt, at de får en bedre uddannelse, at de gennemgår nogle prøver og får nogle bedre kompetencer.
Men jeg vil da også godt lige sige her, at selv om det sammen med de vedtagne markeringer af de finansielle produkter i grønne og gule og røde produkter vil give kunderne bedre muligheder, skal vi ikke glemme, at der efter min mening også har været banker, der bare har ladet stå til; så vi kan ikke bare sige, at det er medarbejderne, der er skyld i det.
Vi er tilfredse med, at kravene, uddannelsesforløbene og prøverne udarbejdes i samarbejde mellem branchen, forbrugerne og Finanstilsynet, og vi er tilfredse med de øgede krav om offentliggørelse.
Hvis det her havde virket før, tror vi, at der havde været chance for, at de forfærdelige sager med Roskilde Bank, EBH Bank osv.
ikke havde været der.
Det er træls, at vi i dag skal diskutere, om det er bagmandspolitiet, der har kapacitet nok, i stedet for at have fået lavet nogle ordentlige regler.
Vi er også godt tilfredse med muligheden for de administrative bødeforlæg, når vi er enige om, at enten vedtager vi ved lov, hvilke typer bøder der skal være, eller også er det domstolspraksis.
Så det er fint, og vi mener også, at retssikkerheden er i orden, fordi virksomheden jo skal erklære sig skyldig og acceptere bøden.
Overraskende nok er der i L 49 lovgivet om almennyttige organisationer.
Jeg vil godt sige til ministeren, at hvis vi havde været logiske, havde vi lavet en speciel lov om det.
Det hænger ikke sammen med det andet.
Men det ville jo være alt for simpelt, så derfor har vi også taget det med i den her lov.
Selv om vi er uenige i det formelle, er vi enige i intentionerne i denne del af L 49.
Vi vil gerne sikre os, at organisationer undgår bevidst eller ubevidst at støtte terrorvirksomhed, og vi er tilfredse med kravene om, at man skal kende bidragsydere, der giver beløb over 100.000 kr., og at det er lige så væsentligt, at organisationerne skal kende modtagere af beløb på 100.000 kr.
eller mere.
Terror er en så vigtig sag, at vi skal gøre alt for at forhindre det.
Det sidste, jeg vil orientere om – jeg skal nok gøre det meget hurtigt (
Tredje næstformand
(Holger K.
Nielsen):
Det regner jeg også med) – er fjernelse af et lovmæssigt krav om stemmeretsbegrænsning med en overgangsperiode på 2 år.
Det er væsentligt at slå fast her, at det ikke betyder, at virksomhederne ikke kan lave stemmeretsbegrænsninger, og jeg vil gerne have, at ministeren, når ministeren kommer på talerstolen, siger, at både Falster Andelskasse, Middelfart Sparekasse osv.
kan blive ved, som de altid har gjort; de kan bare selv bestemme det nu, der er ikke lovgivet om det, og der sker ikke nogen ændringer.
(
Tredje næstformand
(Holger K.
Nielsen):
Ja, tak!) Generelt støtter vi forslaget.
Tak, fordi jeg fik ordet.