Jeg vil selvfølgelig starte med at sige, at jeg beklager, at økonomi- og erhvervsministeren ikke er her, men der er jo en anden til stede, og jeg vil rette henvendelsen til ministeren.
Dette er jo et udmærket lovforslag, hvor der var to alvorlige knaster, som ministeren efter et par råd har trukket tilbage, og jeg vil sige til ministeren, at det første er det om de almene organisationer.
Nu er det godt, at det er justitsministeren, og jeg vil bede ministeren om at prøve at overveje, om det er lagt i det rigtige regi.
Nu kom økonomiministeren.
Men jeg synes, at ministeren skulle prøve at kigge på, om ikke det var bedre at få flyttet lige netop denne del af lovforslaget til et andet regi.
Det håber jeg at ministeren vil tage imod – ikke, at vi har noget imod, at dette lovforslag skal behandles, det synes vi da er fint, men et godt råd er, at man skulle tage og lægge det over i et andet regi.
Det andet gode råd, jeg vil give ministeren, er med hensyn til stemmeretsbegrænsningen:
Lad nu være med at komme med et tilsvarende forslag en gang til.
Det duer ikke.
Det virker jo udmærket, sådan som vi har det nu i lovgivningen, og hvis ministeren mener, at der er behov for at kigge på den del igen, så lad os tale ordentligt om det, så vi ikke kommer i samme situation, som vi var i her, nemlig at vi lavede nogle ting, som fik nogle konsekvenser, som ingen af os egentlig havde regnet med.
Så et råd til ministeren er:
Tag det roligt, og lad være med at komme med et nyt lovforslag på dette område, medmindre det er behandlet vældig godt.
Det sidste råd til ministeren er, at når ministeren får gode råd om at tage noget ud af lovforslaget, så skulle ministeren lytte til de gode råd i stedet for at vente.
Det har ministeriet brugt alt for mange tåbelige kræfter på i stedet for at lytte til, hvad der er blevet sagt.