L 49 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 19/11-10 fra Finansrådet

Ophævelse af stemmeretsbegrænsninger i sparekasser og andels-kasserSparekasserI lovforslagets § 1, nr. 26 foreslås en ophævelse af lovkravet om stemme-retsbegrænsninger for garanter i sparekasser. Stemmeretsbegrænsningerneindebærer, at hver garant har 1 stemme for hver 1.000 kr. indbetalt ga-rantkapital, dog højst 20 stemmer.Stemmeretsbegrænsningerne sikrer, at sparekasserne ikke domineres afindflydelse fra enkeltpersoner i strid med sparekassernes organisation somselvejende institutter (fonde) samt sparekassernes decentrale struktur ogdemokrati. Med dette udgangspunkt er sparekasserne traditionelt stærktforankrede i lokalsamfundet.Finansrådet er grundlæggende uenig i forslaget om at ophæve stemmerets-begrænsningerne og ønsker forslaget taget af bordet.Indledningsvis skal Finansrådet fremhæve, at lovforslaget ikke har væretdrøftet med Finansrådet eller med sektoren i øvrigt inden dets fremsættel-se. Finansrådet har alene haft mulighed for at udtale sig om forslaget i for-bindelse med den officielle høring, hvor Finansrådet tog afstand fra forsla-get.Forslaget om ophævelse begrundes i lovbemærkningerne side 14 således:"Forslaget om at ophæve de lovbestemte stemmeretsbegrænsninger har tilformål at gøre det lettere for spare- og andelskasser at tiltrække kapital ogderigennem medvirke til at muliggøre strukturtilpasninger. Som det ser ud idag, kan de gældende lovbestemte stemmeretsbegrænsninger hindre etnødvendigt kapitalindskud fra en investor, der ønsker indflydelse i overens-stemmelse med sit indskud."

Denne problemstilling er ikke båret frem af sparekasserne og er dem ikkebekendt. Det gælder også for Finansrådet, og Finansrådet står derfor ufor-stående over for, hvorfor forslaget er fremsat.Lovforslaget er stærkt betænkeligt, da det ikke værner om sparekassernesalmennyttige kapital over for dominerende eksterne kapitalinteresser. End-videre indeholder lovforslaget ikke regler om beskyttelse af minoritetsgaran-ter. Disse to spørgsmål kommenteres nedenfor.Sparekassernes formue og overskud tilhører det almennyttige for-mål og må værnesSparekasser er selvejende institutter (fonde). Det følger heraf, at ingen(hverken garanter eller andre) ejer sparekassens formue og overskud. Detviser sig på den måde, at sparekassen årligt kan uddele midler af sit over-skud til almennyttige og velgørende formål, og garanterne modtager aleneen fast rente af deres indbetalte garantkapital. Denne forrentning er uaf-hængig af sparekassens overskud i modsætning til bankers aktionærer, dermodtager et overskudsrelateret udbytte. Ved sparekassens ophør uddelesformuen til "almennyttige formål", der således kan siges at være "de reelleejere" af sparekassen.Stemmeretsbegrænsningerne, der sikrer mod dominerende indflydelse fraenkeltinvestorer, skal ses i dette lys.En ophævelse af stemmeretsbegrænsningerne vil muliggøre – og det er til-sigtet med forslaget – at en større ekstern (enkelt)investor kan få domine-rende stemmeindflydelse i sparekassen og på sammensætningen af spare-kassens bestyrelse og dermed på selve ledelsen af sparekassen ud fra den-ne kapitalejers egeninteresser, som var denne "aktionær". Dette er i fun-damental strid med sparekassernes struktur som fonde og med hensynet tilkapitalen, som tilhører "ingen", men de almennyttige interesser.Hvis en investor ønsker at foretage et kapitalindskud i en sparekasse ogbetinger dette af indflydelse i sparekassen svarende til kapitalindskuddetsstørrelse, kan sparekassen imødekomme dette ønske ved at omdanne spa-rekassen til aktieselskab efter reglerne i kapitel 14 i lov om finansiel virk-somhed. Der eksisterer således allerede et relevant regelsæt. I så fald ud-skilles sparekassens formue til en selvstændig fond, der er uafhængig afsparekasseaktieselskabet, men som ejer aktier i selskabet på linje med in-vestoren.En storinvestors mulighed for at få indflydelse i forhold til sit kapitalindskudgiver efter Finansrådets opfattelse først mening i den situation, hvor en spa-rekasse er omdannet til aktieselskab. Set i det lys bør fokus snarere rettesmod at fjerne lovkravet i § 210 om, at der hos sparekasser, der omdannestil aktieselskab, skal være en stemmeretsbegrænsning for aktionærerne deførste fem år efter omdannelsen.Journalnr. 411/02Dok. nr. 269937-v1

Beskyttelse af minoritetsgaranterLovforslaget indeholder ikke regler til beskyttelse af "minoritetsgaranterne",hvis stemmeretsbegrænsningerne ophæves af flertallet på et repræsentant-skabsmøde. Det er der behov for.Hvor garanterne efter de nugældende regler i lov om finansiel virksomheder ligestillede, idet ingen har dominerende indflydelse, vil der – hvis en do-minerende investor kommer ind i garantkredsen – opstå behov for beskyt-telse af minoritetsgaranter over for den eller de dominerende garanter. Mi-noritetsbeskyttelse findes såvel i selskabsloven i tilfælde af 9/10-kapital-dominans og i værdipapirhandelslovens kapitel 8 om overtagelsestilbud itilfælde, hvor en erhverver får en dominerende indflydelse.En aktionær, der er utilfreds med selskabet, kan sælge sine aktier på bør-sen. Det kan garanter ikke. Garantbeviser omsættes ikke på en børs. Ga-ranter må derimod henvende sig i sparekassen med anmodning om at fåderes garantindskud tilbagebetalt, typisk efter en vis opsigelsesperiode. Ga-ranter har imidlertid ikke krav på at få deres garantindskud igen, hvis ek-sempelvis sparekassens økonomi ikke tillader det. Det skyldes, at de på-gældende er garanter. Dersom en garant vil have sit garantindskud ud afsparekassen, fordi der er kommet en dominerende investor i sparekassen,kan denne garant kun henvende sig i sparekassen, som kan nægte tilbage-betaling. Disse garanter er dermed "ladt i stikken".AndelskasserDe ovenfor nævnte betragtninger gør sig tilsvarende gældende for andels-havere i andelskasser. Hertil kan yderligere føjes, at differentieret stemme-indflydelse for andelshaverne er grundlæggende i strid med andelstanken,hvor andelshaverne stemmer pr. capita (1 stemme pr. andelshaver uansetindskud eller omsætning).Opgørelse af basiskapitalen – bør fortsat fastsættes ved lov og in-gen danske særreglerBasiskapitalen bør fremgå af lovenI lovforslagets § 1, nr. 31 (§ 128, stk. 2) foreslås det, at reguleringen afbasiskapitalen tages ud af loven og fremover reguleres via Finanstilsynetsbekendtgørelser.Finansrådet støtter ikke, at reglerne om opgørelse af basiskapitalen skalfinde sted på bekendtgørelsesniveau og ønsker bestemmelserne herom bi-beholdt i loven.Det fremgår af lovbemærkningerne, at et hovedargument for forslaget er, atder som følge af den nye tilsynsstruktur vil blive behov for at tilpasse reg-lerne hurtigere og mere smidigt.Finansrådet finder ikke dette argument tilstrækkeligt tungtvejende til atgennemføre en så principiel ændring som at tage disse bestemmelser ud afloven. Endvidere mener Finansrådet heller ikke, at dette er et reelt argu-

ment, idet det må formodes, at nye EU-standarder typisk vil være baseretpå forudgående drøftelser, samt at der vil blive taget højde for passendeimplementeringsfrister i standarderne, sådan som det også sker i dag.Ingen danske særreglerDet fremgår af lovbemærkningerne, at Finanstilsynet i forbindelse medovergangen fra lov til bekendtgørelse og i lyset af erfaringerne fra uroen påde finansielle markeder vil tage stilling til, om de krav, der i dag er inde-holdt i lov om finansiel virksomhed, skal skærpes eller suppleres. Det hed-der videre i lovbemærkningerne: ”På grundlag af en nøje afvejning mellembehov og konsekvenser vil der også kunne tænkes fastsat danske særreg-ler, hvis dette skønnes nødvendigt af hensyn til at opretholde tilliden til denfinansielle stabilitet eller tilliden til den finansielle sektor…”Finansrådet tager kraftigt afstand fra indførelse af danske særregler i for-hold til de regler, der udstikkes fra EU, her den nyetablerede EU-tilsynsmyn-dighed ”European Banking Authority (EBA)”.De ovenfor nævnte lovbemærkninger er derfor yderst bekymrende set i ly-set af, at hensigten med etableringen af den nye EU-tilsynsstruktur netop erat fremme konvergensen mellem medlemslandene i tilsynsmæssig hen-seende uden adgang til at lave nationale særregler (”goldplating”).Endvidere er indførelsen af internationalt harmoniserede definitioner af kapi-talen i banker noget, som ligger både Basel-komiteen (Basel 3) samt EU-Kommissionen (CRD 4) meget på sinde i forlængelse af den finansielle krise.Regler vedrørende kapitalopgørelsen er derfor en meget væsentlig konkur-renceparameter set i lyset af den internationale bevågenhed, der er vedrø-rende kapitalkrav. Finansrådet har bemærket sig, at tilsynet på baggrund afindsigelserne under høringen af lovudkastet har suppleret lovbemærknin-gerne med et udsagn om, at det klare udgangspunkt vil være, at reglerneafspejler de internationale standarder uden national særregulering, samt atde konkurrenceforvridende konsekvenser af særregler vil indgå i overvejel-serne.Denne tilføjelse til lovbemærkningerne er imidlertid ikke nok til at fjerneFinansrådets bekymringer for dansk særregulering i forhold til EU-reglerne.Det finansielle marked er et globalt erhverv. Der skal derfor særdeles tungt-vejende grunde til at indføre danske særregler, som ikke har sammenligningmed reglerne i andre lande, for ikke at lægge hindringer i vejen for danskebankers internationale konkurrenceevne i et internationalt finansielt miljø.Det er efter Finansrådets opfattelse heller ikke i overensstemmelse med re-geringens erhvervspolitiske målsætning om størst mulig konvergens mellemdanske og udenlandske regler. Finansrådet henviser i den forbindelse til re-geringens redegørelse fra juni 2010 "Et mere åbent og sikkert indre mar-ked".

Offentliggørelse af overtrædelser af hvidvasklovenI lovforslagets § 2, nr. 5 (§ 34 d) foreslås det, at Finanstilsynet skal offent-liggøre Finanstilsynets afgørelser truffet i henhold til hvidvaskloven, når af-gørelsen efter tilsynets egen vurdering er af væsentlig betydning. Offentlig-gørelsen kan omfatte navnet på den virksomhed, som afgørelsen vedrører,når dette af tilsynet skønnes at være af almen interesse for offentligheden.Finansrådet er særdeles betænkelig for skadevirkningerne af en offentliggø-relse af tilsynsafgørelser på hvidvask- og terrorismeområdet, der i den in-ternationale bankverden er et sensitivt område.En offentliggørelse vil uvægerligt medføre risiko for negativ reaktion (forrin-get omdømme) fra den internationale bankverden, idet bankerne næppe vilgå ind i en nærmere undersøgelse af, hvad der ligger bag offentliggørelsen.Kravet om offentliggørelse følger ikke af internationale regler, og en gen-nemførelse af forslaget i Danmark vil være at gå dansk enegang i forhold tilandre lande, herunder Norge, Sverige og Tyskland, som Finansrådet harundersøgt.I tilfælde, hvor virksomheden f.eks. har forretningsgangen på plads, mensom eventuelt ikke opfylder tilsynets fortolkning af loven, er der ikke taleom, at banken af den grund er eksponeret for hvidvask og terrorfinansie-ring. Reaktionen bør derfor være mindre vidtrækkende end en offentliggø-relse og eksempelvis bestå i et pålæg fra tilsynet om at bringe forholdene iorden, og såfremt dette ikke sker da at indgive politianmeldelse, der offent-liggøres. Kun hvis en virksomheds hvidvaskforanstaltninger er så mangel-fulde, at virksomheden de facto er eksponeret for hvidvask og terrorfinan-siering, er der grundlag for en politianmeldelse af virksomheden, der kanovervejes at offentliggøre.VæsentlighedFinansrådet noterer sig i øvrigt, at den beskrivelse af "væsentlighedskriteri-et" for offentliggørelse, der er redegjort for i høringsnotatet til Folketinget (L49, bilag 1), har fundet stærkere udtryk i dette notat end i den efterfølgen-de beskrivelse i lovforslagets bemærkninger. Lovbemærkningerne bør ikkevære lempeligere med hensyn til kriterierne for offentliggørelse end udtrykti høringsnotatet til Folketinget.AnkemulighedEndelig finder Finansrådet det i strid med grundlæggende retsprincipper, attilsynets vurdering af, om offentliggørelse skal finde sted, ikke kan ankes tilen højere myndighed. Det hedder i bemærkningerne herom:"Således som offentliggørelsesbestemmelsen foreslås formuleret, er det op-fattelsen, at der ikke træffes en afgørelse om offentliggørelse, idet det ikkeer op til Finanstilsynet at vælge, hvorvidt en afgørelse skal offentliggøres.Kravet om offentliggørelse følger direkte af lovbestemmelsen. Som følgeheraf kan offentliggørelsen ikke påklages".