Fra:

Dato:

2. dec 2010 16.08.29 CET

Til:

Emne: Spørgsmålene vedr. stemmeretsbegrænsning

Kære Jens Lund,tak for din opringning og din interesse for sagen.Jeg har læst de 13 spørgsmål, der p.t. står på hjemmesiden (et 14. er annonceret, men endnuikke frigivet). Du har stillet flere af dem, og der er også gode spørgsmål fra MortenØstergaard, som berører vore bekymringer.En gennemgående linje i spørgsmålene og de svar, ministeren har givet hidtil, synes at være,at så længe den enkelte sparekasse og andelskasse kan opretholdestemmeretsbegrænsningerne i vedtægterne er der ingen problemer, og så kan de pågældendepengeinstitutter 100% selv styre udviklingen.Sådan mener jeg ikke, det forholder sig.Af to grunde:1. Den juridiske "platform" vi står på bliver væsentligt mindre.I dag er det en selvfølge, at i en andelskasse råder andelsprincippet: én mand, én stemme.Det behøver man derfor ikke diskutere med nogen. Vedtages loven, bliver det ikke sådanfremover. Så vil investorer eller andre større andelshavere kunne begynde at stille krav. Hosos f.eks. kunne det sagtens tænkes, at en pensionskasse eller lignende kunne tænkes at villeinvestere i os på grund af vores særlige samfundsorienterede profil og som led i en etiskinvesteringspolitik. Under den nuværende ordning vil de være tilbøjelige til at leve medstemmeretsbegrænsningen, fordi de oplever at få andre fordele ud af deres investering. Underet nyt princip vil det være oplagt for dem at stille krav om vedtægtsændringer - og dermed vilman faktisk opnå det modsatte af det tilsigtede, nemlig reelt at forhindre en kapitaltilførsel, dade øvrige andelshavere naturligvis ikke vil "sælge" et så vigtigt princip. Andelskassen er jo -selv om enkelte større investorer kommer ind - først og fremmest ejet af kunderne, og sådanskal det blive ved med at være. Det er dens egentlige styrke.2. Den fjendtlige overtagelseDet er kun hvis alle er helt "faste i kødet" at man kan modstå fjendtlig overtagelse, f.eks. fraen spekulant eller en kapitalfond, der tilbyder en overkurs. Jeg husker en fusion fra 1990'erne,hvor en lokalbank - der også havde talt meget om sin selvstændighed, lokale forankring osv -blev helt stille, da de fik tilbudt dobbelt op på aktiekursen, 100.000 kr til hver medarbejder ifusionsbonus og nogle millioner til bestyrelse og direktion. Ret utroligt, hvad penge kan gøre :-) - eller også bare banalt.I en lille sparekasse er der tilsvarende færre mennesker, der skal "overtales" og denpågældende spekulant får samlet set et pengeinstitut til en billig pris.Dertil kommer den - ofte relativt betydelige - reserve, som ligger i sparekassen i form afoptjent overskud. Den ejer ingen - men kan udnyttes af den nye ejer. Her ligger nogleekspropriationsretlige ting, som det ikke virker som om man har tænkt over i forslaget.Argumentet med en krise/nødsituation mener jeg ikke holder. I en sådan situation kan alt ladesig gøre - også omdannelse til aktieselskab, hvis det er det, der skal til i den konkretesituation. Det mener jeg ikke kræver ny lovgivning.

Du har specifikt efterlyst input til betænkningen.Jeg kan bidrage med flg.:overfor udvalget har adskillige af de berørte pengeinstitutter givet udtryk for alvorligebekymringer, der går på- underminering af det juridiske grundlag for garantsparekasser og andelskasser. Det blivermindre selvfølgeligt at de opretholder den folkeligt funderede ejer- og beslutningsstruktur, ogde kan blive udsat for pres for at ændre heri. Selv om de bevarer muligheden for at fastholdederes nuværende stemmeretsbegrænsning via vedtægterne, betyder det ikke at presset udefravil ophøre eller kan modstås.- fjendtlige opkøbsforsøg fra spekulanter, f.eks. ved tilbud om overpriser forgarantibeviser/andelsbeviser- ekspropriationsretlige problemer i forhold til optjente reserver i sparekasser (der tilhøreralmenheden), særligt i situationer med fjendtlig overtagelse- uklar selskabsstatus for andelskasser, der ved ophævelse af stemmeretsbegrænsningen (dersamtidig er den centrale del af andelsprincippet) fortsat skal kaldes andelskasser (og dermedandelsselskaber). Et andelsselskab uden stemmeretsbegrænsning er formentlig slet ikke etandelsselskab.