Besvarelse af spørgsmål 2 ad L 49 stillet af Erhvervsudvalget den 19.

november 2010

Spørgsmål:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 19. november 2010 fraFinansrådet, jf. L 49 - bilag 4.

Svar:

I henvendelsen af 19. november 2010, anfører Finansrådet en rækkesynspunkter vedrørende forslaget om ophævelse af de lovbestemte stem-meretsbegrænsninger, fremtidig regulering af basiskapital samt offentlig-gørelse af overtrædelser af hvidvaskloven i L 49, som kommenteres ne-denfor.Ad forslaget om ophævelse af de lovbestemte stemmeretsbegrænsningerFinansrådet er kritiske overfor forslaget om at ophæve kravet om stem-meretsbegrænsninger og pointerer, at stemmeretsbegrænsningerne sikrer,at sparekasserne ikke domineres af indflydelse fra enkeltpersoner i stridmed sparekassernes organisation som selvejende institutter (fonde) samtsparekassernes decentrale struktur og demokrati.Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål 1, er det vigtigt at under-strege, at lovforslaget ikke indfører et forbud mod stemmeretsbegræns-ninger i spare- og andelskasser. Lovforslaget ophæver alene de eksiste-rende lovbestemte stemmeretsbegrænsninger.Lovforslaget bevirker ikke, at de stemmeretsbegrænsninger, der findes ieksisterende vedtægter hos sparekasser eller andelskasser, skal ophæves.Det er op til den enkelte spare- eller andelskasse at vælge, hvorvidt insti-tuttet vil fastholde eller ophæve stemmeretsbegrænsningerne i dets nuvæ-rende vedtægter eller eventuelt – hvis der ikke måtte være stemmeretsbe-grænsninger i vedtægterne – at indføre stemmeretsbegrænsninger i over-gangsperioden på 2 år.Hvad, der skal være gældende i forhold til vedtægterne, bestemmes afhenholdsvis sparekassens kompetente organ (repræsentantskabet) ellerandelskassens kompetente organ (generalforsamlingen) med respekt afmajoritets- og quorum-regler, samt den pågældende stemmeretsbegræns-ning, der findes i sparekassens eller andelskassens vedtægter. Minoritetener beskyttet ved, at sådanne vedtægtsændringer kræver et kvalificeretflertal.I forhold til Finansrådets betragtninger om, at sparekassens formue og

overskud tilhører almennyttige formål, skal det bemærkes, at sparekas-sernes formue stadig vil være underlagt samme beskyttelse i henhold tillovgivningen som i dag.Det skyldes, at lov om finansiel virksomhed § 202 sikrer, at sparekassensmidler er øremærket til konsolidering af sparekassen eller uddeling tilalmennyttige eller velgørende formål. Disse regler påvirkes ikke af op-hævelsen af bestemmelserne om de lovbestemte stemmeretsbegrænsnin-ger og vil derfor også fremover sikre, at sparekassens midler anvendes ioverensstemmelse med sparekasseprincipperne.Det vil således fortsat være gældende, at en sparekasses årlige overskudskal henlægges til egenkapitalen bortset fra beløb, der tillægges sparekas-sens medarbejdere som led i aftaler om overskudsdeling. Denne bestem-melse om anvendelse af sparekassens årlige overskud forhindrer, at over-skuddet tilfalder stiftere, garanter eller andre.Det vil være i strid med loven, hvis garanterne får gennemført et tiltagom, at garanterne skal bevilge sig selv en høj rente på deres garantind-skud, som står i væsentlig misforhold til sparekassens overskud og kapi-talforhold eller den risiko, der sædvanligvis er forbundet med at væregarant. Dette ville udhule årets overskud og dermed sparekassens mulig-hed for at konsolidere sig.En storinvestor vil derfor ikke umiddelbart kunne øge forrentningen afgarantikapitalen. Forrentning af garantikapitalen er en udgift på resultat-opgørelsen, og en meget høj forrentning vil efter Finanstilsynets fortolk-ningspraksis kunne være i strid med § 202, i og med den påvirker over-skuddet. Forrentning af garantikapitalen er endvidere vedtægtsbestemt.En meget høj forrentning vil derfor i første omgang kræve ændring afvedtægterne, og dernæst må forrentningen som nævnt ikke være så stor,at den udhuler sparekassens årlige overskud, da dette vil kunne anses foren omgåelse af § 202, der har til formål at sikre, hvordan overskuddet isparekassen disponeres.I henhold til loven kan repræsentantskabet dog bestemme, at der skalanvendes beløb til almennyttige eller velgørende formål. Sådanne beløbkan eventuelt henlægges til en særlig fond til senere udbetaling. Dervedvil uddeling af sparekassers overskud være reserveret til almennyttigeeller velgørende formål. Udtrykket, ”almennyttige eller velgørende for-mål” skal forstås helt bogstaveligt og er eksempelvis tilskud til det lokaleforeningsliv, lokale sportsklubber og lokale museer. Derimod er bl.a. til-skud til aktietegning eller begunstigelse af egne byggeprojekter ikke om-fattet af udtrykket ”almennyttige eller velgørende formål”. En ny storinvestor vil således ikke kunne opnå direkte råderet eller magt over spare-kassens opsparede reserver.Uddelingen til almennyttige eller velgørende formål skal desuden stå irimeligt forhold til sparekassens indtjeningsmæssige og solvensmæssige

situation og kan kun finde sted, hvis sparekassen har overskud. Overtræ-delse af lovens § 202 er i øvrigt strafbart i medfør af lovens § 373, stk. 1.For andelskasser eksisterer der ikke en bestemmelse, som svarer til reglenfor sparekasser i lovens § 202, som sikrer, at sparekassens midler er øre-mærket til konsolidering af sparekassen eller uddeling til almennyttigeeller velgørende formål. Andelskasserne er i dag underlagt reglen i lovens§ 124 om, at kapitalkravet til stadighed skal være opfyldt, samt reglen ilovens § 203 om, at beslutning om fordeling af det overskudsbeløb, somen andelskasse har til disposition efter årsregnskabet, træffes af general-forsamlingen. For andelskasser sker der således heller ikke en ændring iforhold til de regler, som regulerer andelskassernes formue i dag.Ligeledes ændres der ikke med lovforslaget på reglerne for garanters mu-lighed for at blive indløst.Finansrådet fremfører endvidere, at hvis en investor ønsker at foretage etkapitalindskud i en sparekasse og betinger dette af indflydelse i sparekas-sen svarende til kapitalindskuddets størrelse, kan sparekassen imøde-komme dette ønske ved at omdanne sparekassen til aktieselskab efterreglerne i kapitel 14 i lov om finansiel virksomhed.Det er rigtigt, at lov om finansiel virksomhed indeholder muligheder for,at spare- og andelskasser kan omdannes til aktieselskaber. Ophævelsen aflovkravet om stemmeretsbegrænsninger giver imidlertid institutterne mu-lighed for at give investorer indflydelse uden nødvendigvis at skulle om-danne sig til et aktieselskab; herved undgås det at skulle foretage engrundlæggende ændring af selskabsform, der ikke kan tilbageføres, nården større kapitaltilførsel måske ikke længere er til stede. Hvis institutteter i en situation, hvor det haster med at få tilført kapital fra en investor,som betinger sit indskud af et krav om indflydelse, kan det også væreafgørende, at indskuddet kan ske uden, at der først skal ske en selskabs-omdannelse.Ad forslaget til fremtidig regulering af basiskapitalFinansrådet ønsker at den fremtidige regulering af basiskapitalen fortsatsker i loven og ikke på bekendtgørelsesniveau.Forslaget om, at reglerne for opgørelse af basiskapital skal ske på be-kendtgørelsesniveau, bunder i, at der med den nye europæiske tilsyns-struktur fremover vil være et behov for at kunne tilpasse reglerne om op-gørelse af basiskapital hurtigere og mere smidigt.Reglerne om opgørelse af kapital er allerede i dag tekniske og svært til-gængelige, og reglerne fra de nye europæiske tilsynsmyndigheder forven-tes at blive endnu mere teknisk detaljerede, end de er i dag. Dette skyldes,at de guidelines, som foreligger på området, er langt mere detaljerede endden nuværende danske lovtekst. Som eksempler på teknisk detaljeredeguidelines, der omhandler opgørelse af basiskapitalen, kan nævnes CEBS

guidelines for henholdsvis indfrielse og nedskrivning af hybrid kerneka-pital og opgørelse af egentlig kernekapital. Den førstnævnte guideline erderfor også implementeret ved bekendtgørelse i Danmark.Det skal endvidere bemærkes, at Finanstilsynet på lignende vis har be-myndigelse til at udstede andre regler med stor betydning for pengeinsti-tutternes solvens og økonomiske situation i bekendtgørelsesform. Her kansærligt nævnes bekendtgørelse om kapitaldækning, der ligeledes imple-menterer en række teknisk detaljerede regler udstedt af EU, og som fast-lægger rammerne for beregning af solvensbehov samt risikovægtede po-ster og dermed kapitalkrav.For så vidt angår danske særregler, så følger det af lovforslaget, at denpraksis, som Finanstilsynet har fastlagt i medfør af anvendelsen i lov omfinansiel virksomhed, som udgangspunkt vil blive videreført i bekendtgø-relse om opgørelse af basiskapital. Bekendtgørelsen vil i takt med udvik-lingen og eventuelle ændringer i de internationale regler løbende bliveændret, således at de danske finansielle regler lever op til de internationa-le regler på området.Det er imidlertid det klare udgangspunkt, at reglerne om opgørelse afbasiskapital skal afspejle de internationale standarder uden national sær-regulering. Reglerne må dog tilpasses de øvrige danske selskabsretlige ogtilsynsmæssige regler i fornødent omfang, uanset om reglerne fastsættes ilov eller i en bekendtgørelse. Muligheden for fastsættelse af særregler vilske efter en nøje afvejning mellem behov og konsekvens, og hvor detfindes påkrævet af hensyn til at opretholde tilliden til den finansielle sta-bilitet, den finansielle sektor eller for at beskytte kunderne i finansiellevirksomheder i Danmark.Denne afvejning mellem behov og konsekvenser vil naturligt inddrageeventuelle konkurrenceforvridende effekter i forhold til andre europæiskefinansielle virksomheder. I den forbindelse skal det bemærkes, at bran-chen efter sædvanlig praksis vil blive hørt under udarbejdelsen af regler-ne.I forhold til Finansrådets henvisning til regeringens redegørelse ”Et mereåbent og sikkert marked” fra juni 2010, så fremgår det også af redegørel-sen (s. 6), at: ”Det er derfor nødvendigt med initiativer, som anerkender,at der i et vist omfang er behov for nationale regler, men som samtidigtilstræber størst mulig ensartethed imellem de nationale regler”. Forslageter derfor helt konsistent med regeringens redegørelse.Ad forslaget om offentliggørelse af overtrædelser af hvidvasklovenFinansrådet anfører, at de finder lovforslagets regler om offentliggørelsepå hvidvaskområdet betænkelige, da det vil kunne medføre risiko for ennegativ reaktion i bankverdenen i form af et forringet omdømme.

Lovforslaget indeholder en bestemmelse om, at afgørelser i henhold tilhvidvaskloven truffet af henholdsvis Finanstilsynet og Erhvervs- og Sel-skabsstyrelsen skal offentliggøres, hvis afgørelsen efter tilsynsmyndighe-dens vurdering er af væsentlig betydning. Dette gælder også beslutningerom at overgive sager til politimæssig efterforskning. Hvis afgørelsen ved-rører en juridisk person, kan offentliggørelsen omfatte virksomhedensnavn, når dette skønnes at være af almen interesse for offentligheden.Baggrunden for forslaget er, at offentliggørelse af afgørelser af væsentligbetydning vil medvirke til at sikre, at virksomheder omfattet af hvidvask-loven indretter sig i overensstemmelse med de afgørelser, der træffes, og iøvrigt retter deres opmærksomhed på vigtigheden af overholdelse af lov-givningen på området. Dette svarer til lov om finansiel virksomhed § 354a. Det er i bemærkningerne til forslaget præciseret, at der ikke skal tageshensyn til de mulige økonomiske tab, som virksomheden måtte lide pågrund af forringet omdømme som følge af afgørelsen.Det skal imidlertid bemærkes, at offentliggørelse ikke kan ske, hvis detvil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden, eller efter-forskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse.Finansrådet bemærker herudover, at beskrivelsen af ”væsentlighedskrite-riet” i relation til offentliggørelse i lovforslaget afviger fra beskrivelsenheraf i høringsnotatet. Dette har ikke været tilsigtet.Af områder af væsentlig betydning kan nævnes kravet om identifikationog legitimation af kunder, indhentning af oplysninger om formålet medforretningsforbindelsen og det tilsigtede omfang heraf, overvågning afkundetransaktioner, opmærksomhedspligt og undersøgelsespligt i forholdtil visse usædvanlige og komplekse transaktioner eller transaktioner, derhar relation til lande på Financial Action Task Forces (FATFs) liste overhøjrisikolande, underretningspligt til Statsadvokaten for Særlig Økono-misk Kriminalitet i tilfælde af mistanke om hvidvask eller finansiering afterrorisme samt pligt til at opbevare oplysninger i fem år.Principielle afgørelser kan efter forslaget offentliggøres uden angivelse afnavnet på den virksomhed, som afgørelsen vedrører. Offentliggørelse afafgørelser uden angivelse af navn er navnlig tænkt anvendt i tilfælde somnævnt af Finansrådet, hvor der har været anledning til fortolkningstvivl,og hvor afgørelsen derfor anses som principiel.Offentliggørelse med angivelse af navn på den virksomhed, som afgørel-sen eller beslutningen om politimæssig efterforskning vedrører, skal findested, hvor offentligheden vurderes at have en interesse i at få kendskab tilpersoner og virksomheder, som på et eller flere væsentlige områder harundladt at overholde krav på hvidvaskområdet og derved har forøget risi-koen for at blive misbrugt til hvidvask eller terrorfinansiering. Offentlig-gørelse med angivelse af navn tænkes navnlig anvendt i tilfælde, hvor der

er konstateret væsentlige overtrædelser af kravene, som kan henføres tilmangelfuld risikostyring fra virksomhedens side.Finansrådet anfører endvidere, at reglerne ikke udspringer af internationa-le regler, og at der derfor vil være tale om dansk enegang. Hertil kan detoplyses, at en undersøgelse foretaget af Finanstilsynet viser, at der i føl-gende lande inden for Den Europæiske Union er hjemmel til at offentlig-gøre afgørelser på hvidvaskområdet truffet af de kompetente myndighe-der: Storbritannien, Frankrig, Sverige, Belgien, Cypern, Estland, Finland,Grækenland, Irland, Luxembourg, Norge, Rumænien, Tjekkiet, Ungarnog Østrig.Det er på baggrund heraf opfattelsen, at offentliggørelse af tilsynsreaktio-ner er helt i tråd med de regler, der gælder i mange af de lande, som vinormalt sammenligner os med.Afslutningsvist anfører Finansrådet, at det er i strid med grundlæggendeprincipper, at Finanstilsynets vurdering af, om der skal ske offentliggørel-se ifølge lovforslaget, ikke er en afgørelse.Her skal det bemærkes, som også anført i lovforslagets bemærkninger, atforslaget er omfattet af Justitsministeriet betænkning nr. 1516 fra 2010om offentlige myndigheders offentliggørelse af kontrolresultater, afgørel-ser m.v. Det fremgår af betænkningen side 117, at en forvaltningsmyn-digheds beslutning om offentliggørelse af en afgørelse ikke er en afgørel-se i forvaltningsretlig forstand. Det er således fortsat ikke opfattelsen, attilsynsmyndighedens beslutning om offentliggørelse er en forvaltnings-retlig afgørelse, som med opsættende virkning skal kunne påklages.