Besvarelse af spørgsmål 3 ad L 49 stillet af Erhvervsudvalget den 19.

november 2010

Spørgsmål:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 19. november 2010 fraMerkur Andelskasse m.fl., jf. L 49 - bilag 5.

Svar:

Merkur Andelskasse, Fælleskassen Andelskasse og Ryslinge Andelskasseønsker, at lovforslagets afsnit om ophævelse af stemmeretsbegrænsningopgives. Andelskasserne anfører blandt andet, at loven allerede i dagrummer mulighed for, at spare- og andelskasser kan omdannes til aktie-selskaber, at særligt mindre institutter vil være udsatte for overtagelses-forsøg fra fx ejendomsspekulanter, og at ingen spare- eller andelskassedem bekendt har efterlyst en lovændring som den foreslåede. Andelskas-ser er gennemgående ejet af kunderne, og det vil derfor være atypisk fordisse at søge institutionelle investorer – om end det ikke er udelukket –og i så fald vil den institutionelle investor være bevidst om stemmerets-begrænsningen.Det er vigtigt at understrege, at lovforslaget ikke indfører et forbud modstemmeretsbegrænsninger i spare- og andelskasser. Lovforslaget ophæveralene de eksisterende lovbestemte stemmeretsbegrænsninger. Lovforsla-get bevirker derfor ikke, at de stemmeretsbegrænsninger, der findes i ek-sisterende vedtægter hos sparekasser eller andelskasser, skal ophæves.I den forbindelse skal det bemærkes, at langt hovedparten – hvis ikke alle– spare- og andelskasser allerede i dag har stemmeretsbegrænsningerfastsat i deres vedtægter. Med overgangsperioden på 2 år er det sikret, atde spare- og andelskasser, der eventuelt ikke måtte have stemmeretsbe-grænsninger i vedtægterne i dag, men måtte ønske det, har god tid og rotil at få ændret vedtægterne og få implementeret stemmeretsbegrænsnin-ger.Formålet med ophævelsen af de lovbestemte stemmeretsbegrænsninger erat øge den enkelte spare- og andelskasses fleksibilitet i tilfælde af, at derer behov for kapitaltilførelse. I dag kan sparekasser og andelskasser såle-des have sværere ved at skaffe større beløb i ansvarlig kapital i form afgarantikapital og andelskapital, da indskydere af større beløb genereltønsker at få indflydelse i overensstemmelse med indskuddet.Hvad der skal være gældende i forhold til vedtægterne og dermed for denenkelte lokale spare- eller andelskasse bestemmes af henholdsvis spare-kassens kompetente organ (repræsentantskabet) eller andelskassens kom-

petente organ (generalforsamlingen) med respekt af majoritets- og quo-rum-regler, samt den pågældende stemmeretsbegrænsning, der findes isparekassens eller andelskassens vedtægter.Det er således op til den enkelte spare- eller andelskasse at vælge, hvor-vidt instituttet vil fastholde eller ophæve stemmeretsbegrænsningerne idets nuværende vedtægter eller eventuelt – hvis der ikke måtte værestemmeretsbegrænsninger i vedtægterne – at indføre stemmeretsbegræns-ninger i overgangsperioden på 2 år.Det er korrekt, at lov om finansiel virksomhed i dag rummer mulighedfor, at spare- og andelskasser omdannes til aktieselskaber. Ophævelsen aflovkravet om stemmeretsbegrænsninger giver imidlertid institutterne mu-lighed for at give investorer indflydelse hurtigere og uden nødvendigvisat skulle omdanne sig til et aktieselskab.Jeg skal i øvrigt henvise til min besvarelse af spørgsmål 2.Andelskasserne anfører herudover, at det ikke er rimeligt at betragte min-dre institutter som særligt udsatte og særligt vigtige at få ”strukturtilpas-set”.I forhold til den finansielle krise har nogle sparekasser klaret sig godt,mens andre har haft vanskeligheder. Løkken Sparekasse overgik den 1.marts 2009 til Finansiel Stabilitet A/S, og den 30. oktober 2008 måtteSpar Mors ligeledes opgive at leve op til lovens solvenskrav.Såvel spare- som andelskasser har modtaget individuelle statsgarantier.Disse udløber i 2013, hvor institutterne skal finde funding uden statsga-ranti. Hertil kommer, at 17 spare- og andelskasser også har fået statsligtkapitalindskud.Da spare- og andelskasser typisk hører til blandt de mindre institutter, vildet normalt være vanskeligere at finde finansieringskilder. For de mindreinstitutter er likviditeten ofte i form af indlånsoverskud eller finansieringvia større pengeinstitutter. I forhold til finansiering via de større pengein-stitutter har finanskrisen især ramt de mellemstore institutter hårdt. Der-med er ”spændet” mellem små og store institutter blevet større, og detkan være vanskeligere for de mindre institutter at finde partnere, som haren forretningsmæssig interesse i og midler til at yde finansiering.En øget fleksibilitet over for investorer i forhold til indflydelse vil kunnebidrage til at øge mulighederne for at skaffe ansvarlig kapital, som kandanne grundlag for finansiering, herunder særligt i situationer, hvor spa-re- og andelskasser er ved at blive nødlidende. Det er således også i dettelys, at forslaget om at ophæve de lovbestemte stemmeretsbegrænsningerskal ses.

Andelskasserne fremfører endelig, at andelskassernes status som andels-selskaber er uklar efter lovforslaget.En andelskasse, der efter ophævelsen af stemmeretsbegrænsningerne bi-beholder en bestemmelse i vedtægterne om, at hvert medlem fortsat kunhar én stemme, kan fortsat anses for at være både en andelskasse og etandelsselskab, mens en andelskasse, som vælger at ophæve stemmerets-begrænsningen, stadig kan betegne sig som en andelskasse, men den erikke længere et andelsselskab. Der er derfor stadig klarhed omkring an-delskassernes selskabsretlige status.