Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 5:

Forslag til lov om ændring af færdselsloven. (Implementering af dele af tredje kørekortdirektiv, ændring af gyldighedstiden for kørekort).

Af justitsministeren (Lars Barfoed).

(Fremsættelse 06.10.2010).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er hr. Karsten Nonbo som ordfører.

Den ændring af færdselsloven, vi skal behandle nu, er en konsekvensændring af, at vi implementerer EU's tredje kørekortdirektiv. Det har et par væsentlige punkter, som vi skal være opmærksomme på. Det er jo sådan, at vi bl.a. gør det for at undgå de forfalskninger, der nogle gange er af kørekort, og også det rent praktiske i forbindelse med, at man, når man som 18-årig tager kørekort med stort fuldskæg og højt hår, så ikke ser sådan ud, når man er 60 år. Så det er måske rart, som der lægges op til her, at man får udskiftet kørekortet hvert 15. år.

EU lægger op til, at man godt kan gøre det efter hvert 10. år, men jeg synes, det er meget fornuftigt, at vi har sagt, at vi gør det hvert 15. år. Det vil sige, at har man kørekort som 18-årig, så skal man have det udskiftet som 33-årig og igen som 48-årig og igen som 63-årig. Det er tre gange for dem, der har personkørekort.

Om end det er mere problematisk, gælder det jo om, at vi ikke er duks i klassen. Det her skal være en EU-implementering på lige fod med implementeringen i alle andre lande i hele EU og ikke således, at vi går langt foran. Erhvervschauffører skal jo have udskiftet kørekortet hvert 5. år, og der skal vi jo sørge for, at det gælder i alle EU-lande og på samme tid, for ellers kan det give noget konkurrenceforvridning. Og her tror jeg nok, at vi i forvejen på andre områder kører den på kanten, så det skal være stensikkert, at vi her skal gå hånd i hånd med de andre EU-lande. Nu er det sådan, at implementeringen også først skal være gennemført i januar 2013, så vi har tiden for os.

Så er der også en anden praktisk ting, som jeg har hæftet mig meget ved og selv synes, vi skal pege meget på, så ikke vi får lidt Ebberød Bank, og det er, at der skal være sammenkobling af den her kørekortfornyelse, altså forstået på den måde, at hvis man har taget kørekort til lastbil og har kørt i 7 år og nu ønsker sig et kørekort til en anhænger, så får man fornyet kørekortet der efter 7 år, det vil sige, at den her 15-års periode starter ved den sidste kørekortfornyelse, således at man ikke skal begynde at skifte kørekort for hver gang, vi har forskellige kategorier. Der skal ligesom være en kategori, der går foran, og den kategori er den, der står for de 15 år, så vi ikke får et lille cirkus ud af det her. Men når alle andre lande er med, mener jeg også, at vi bør være med. En ting vil jeg dog nok forfølge ret kraftigt, og det er, at det her ikke skal blive en pengemaskine. Gebyret på de 100 kr. for personbiler og gebyret for lastbiler, altså for erhvervschauffører, skal dække omkostningerne – hverken mere eller mindre.

Så er der også noget andet, vi lige skal have dyrket. Det er, at der står, at der er højere alderskrav for visse kategorier. Der skal vi også lige under udvalgsarbejdet se, at vi pænt følger de andre EU-lande, så vi ikke pludselig med lukkede øjne indfører et for højt alderskrav ad bagdøren, men indfører ændrede alderskrav med åbne øjne. Så der påhviler os i udvalget en del arbejde med det her implementeringsforslag, før vi får det, som det skal være, og ikke overimplementerer, og sådan, at der ikke er nogen huller, vi senere skal lukke.

Tak til hr. Karsten Nonbo. Der er ikke korte bemærkninger. Så er det fru Karen Hækkerup som ordfører.

Det er sjældent, at EU-sager får folk til at smile lidt, men ikke desto mindre måtte jeg smile en lillebitte smule, da jeg læste den her sag igennem, for jeg regnede mig frem til, at det her direktiv er færdigimplementeret få måneder før min 60-års-fødselsdag, nemlig den 19. januar 2033, hvor alle kørekort i Europa skal være skiftet ud. Så der er altså tale om rigtig god langtidsplanlægning, når vi behandler det her forslag.

Som hr. Karsten Nonbo sagde, handler det her forslag om, hvilken gyldighed danske kørekort skal have, og der lægger EU op til, at der skal være et maksimum på 15 år, og det danske Justitsministerium anbefaler, at vi tilslutter os det i Danmark. Jeg synes, det er rigtig fint, at vi sørger for at tilslutte os det maksimum, der er i forhold til direktivet.

Der er nogle spørgsmål vedrørende lægeattest, som også er behandlet i bemærkningerne, hvor man altså siger, at der ikke skal være noget krav om at indlevere en lægeattest, før man er begyndt at komme op i årene og har rundet de 70 år. Det synes jeg er rigtig fint, men der er nogle ting, jeg godt kunne tænke mig at drøfte med ministeren, som faktisk handler om lige præcis syge mennesker og kørekort. Det er sådan, at diabetikere i Danmark skal have fornyet deres kørekort hvert andet år i modsætning til eksempelvis Sverige, hvor man kan nøjes med at få det fornyet hvert femte år. Derfor vil jeg spørge ministeren, selv om det ikke decideret er en del af det her EU-direktiv, om ministeren vil give håndslag på, at vi kan se på nogle af de danske regler, vi har, med hensyn til eksempelvis diabetikere, som altså er velmedicinerede, og hvor deres læge har sagt god for, at deres sukkersyge er under kontrol. Kan vi ikke godt kigge på, om nogle af de mennesker kan nøjes med at få deres kørekort fornyet hvert femte år, som man altså gør i Sverige, så de ikke hvert andet år skal til lægen for at få et nyt kørekort?

Men hvad angår det her lovforslag, som handler om ændring af færdselsloven og kørekorts gyldighed, om at de 110 forskellige kørekortsmodeller, vi har i Europa, skal harmoniseres, og om de krav, der skal stilles til, hvilke informationer der skal være i chippen på det lille plastickort, vil jeg sige, at vi sådan set bakker op om det hele. Det gælder også de bemærkninger, der kom fra Venstres ordfører, om, at beløbet på gebyret skal være til at betale; som det er lagt op nu, er der tale om et gebyr på 100 kr. for en personbil og 135 kr. for eksempelvis en bus.

Derfor bakker vi sådan set op om det, men nogle af de spørgsmål, der især vedrører sådan noget som syge mennesker og deres fornyelse af kørekort, vil jeg rigtig gerne have vi ser på, for der er der altså andre lande, der er mere fleksible, end vi er i Danmark.

Tak til fru Karen Hækkerup. Så er det fru Pia Adelsteen som ordfører.

Tak for det. Det er sådan, at helt tilbage i 2004 kom direktivet, der hedder 2006/126/EF, i Europaudvalget, og på det tidspunkt sagde Dansk Folkeparti nej. Det gjorde vi sådan set af den årsag, at vi ikke ønsker en harmonisering inden for det her område. Vi ved jo godt, at alle, der får nyt kørekort i dag, har sådan et lille plastickørekort med et EU-flag – symbolerne skal vi nok få ind på en eller anden måde.

Jeg tænkte, at jeg da bliver nødt til lige at kigge, hvad der egentlig skete på det europaudvalgsmøde dengang, og det, jeg så undrede mig over, var, at i forbindelse med det mandat, man søgte på daværende tidspunkt, hvor vi altså sagde nej, sagde den daværende trafikminister, hr. Flemming Hansen, at sådan noget som forfalskning af kørekort ikke synes at være noget problem. Nu er det ikke desto mindre en af årsagerne til og en af begrundelserne for, at man vil forny kørekortet hvert 15. år.

Så nu kunne jeg jo godt tænke mig at spørge ministeren: Hvor mange danske kørekort bliver egentlig forfalsket? Jeg er jo en af de heldige indehavere af et af de der plasticlaminerede kørekort med et godt gammelt billede. Jeg er helt sikker på, at folk stadig kan genkende mig, selv om jeg var blondine dengang.

En anden af de ting, som ministeren sagde, var: En udskiftning af alle kørekort vil være besværlig for borgerne og en betydelig udgift for medlemsstaterne, hvis en udskiftning skal ske uden brugerbetaling. Så man var altså sådan set ikke interesseret i at få en udskiftning, for det var rigtig dyrt for staten. Men nu har man så også givet gebyret videre til borgerne, og jeg ved da godt, at 100 kr. ikke synes af meget, men samlet er det et stort beløb for alle borgerne i Danmark. Så nu har man viftet udgiften derover, og så er den fin.

En sidste ting er i forbindelse med, hvad ministeren bad om mandat til, da vi skulle give et mandat. En af de ting, der blev sagt, var, at man i Danmark ville arbejde for, at direktivet ikke medførte indgreb i de nuværende kørekortindehaveres velerhvervede rettigheder. Det vil sige, at sådan en som mig ikke skulle have et nyt kørekort. Nu fortalte fru Karen Hækkerup, hvornår hendes kørekort udløber, og jeg kan så fortælle, at mit udløber den 11. september 2033. Så 6 eller 8 måneder inden skal jeg altså have et nyt, fordi jeg jo skal have et nyt inden den 19. januar, på trods af at jeg samme år fylder 70, og på trods af at den daværende trafikminister på det tidspunkt sagde, at man ville arbejde for, at det ikke skulle ske.

Det kørekort, som min datter lige har fået, og hun har et af de der fine med EU-flag, udløber i 2062, men hun skal altså så have et nyt hvert 15. år. Man sagde, at man ville arbejde for, at den rettighed ikke skulle ændres i forbindelse med de udløbsdatoer, der står på de eksisterende kørekort, men det skal den så nu med implementeringen af det her direktiv.

Vi kan derfor ikke støtte forslaget.

Tak. Der er et ønske om en kort bemærkning fra hr. Karsten Nonbo.

Det er ikke noget spørgsmål, det er måske mere en serviceoplysning. Ud over at kørekort jo forfalskes – selv om jeg ikke tror, det er der, hvor der forfalskes mest – er problemet nok større med dem, der får frakendt kørekortet, melder det bortkommet og så har det liggende hjemme i skuffen og bruger det. Så selv om de har fået det frakendt, kan de præsentere en given myndighed for et kørekort, og hvis ikke det bliver dobbelttjekket, jamen så kører de videre på et kørekort, der er meldt bortkommet. Det vil jo så have en udløbsdato, der kun ligger 15 år frem i tiden, og det vil sige, at den trafik bliver stoppet, for det kørekort, man har kørt uberettiget på, er ugyldigt noget før. Men det var blot en serviceoplysning.

Ellers tror jeg måske nok, vi skal kigge lidt på forfalskninger, for jeg ved, at der sker mange forfalskninger, f.eks. når man første gang som udlænding kommer til Danmark med et eller andet dokument, som man påstår er et kørekort. Så det er måske der, vi også skal stramme lidt op.

Ordføreren.

Men nu er det jo ikke sådan, at alle, der kommer til Danmark og skal have et dansk kørekort, nødvendigvis kommer fra EU, og det vil sige, at der er man i samme omfang også nødt til at tjekke, om de kan køre bil, for at de kan få et kørekort i Danmark. Og hvis det er så stort et problem, må de jo gå til en køreprøve i Danmark, værre kan det vel ikke være.

Med hensyn til det her med, om ens kørekort er bortkommet osv., vil jeg sige, at jeg ikke ved, hvor stort problemet er, men jeg kan ikke se, at det bliver anderledes, ved at der er en udløbsdato om 15 år, for så skal vi jo til at have kørekort hvert år. Altså, jeg kunne sådan set bare sige, at jeg havde mistet mit kørekort, at det var bortkommet, og så kunne jeg have det liggende i skuffen og trække det frem. Men det kan jeg jo, uanset om det holder de næste 2 år eller de næste 10 år, og uanset hvordan vi vender og drejer det, skal en, der har fået frataget sit kørekort, vel i bund og grund ikke køre bil, altså uanset om kørekortet så gælder 2 år mere eller 10 år mere.

Tak til fru Pia Adelsteen. Der er ikke ønsker om flere korte bemærkninger. Så er det fru Karina Lorentzen Dehnhardt som ordfører.

Det er jo ved at udvikle sig til en interessant diskussion, som jeg ikke sådan skal kaste mig ud i eller forlænge ret meget, for jeg er her i stedet for fru Anne Baastrup, som er vores trafikordfører, og jeg skal bare læse en tale op for hende. Men sådan umiddelbart får jeg lige lyst til at sige her ved starten, at det forekommer mig, at det største problem faktisk er dem, som gang på gang vælger at køre uden kørekort, som de er blevet frakendt på grund af spirituskørsel eller på grund af vanvidskørsel eller andre ting, og hvad pokker vi gør med den gruppe mennesker, som fuldstændig trodser den lovgivning, vi har, og som er til fare for sig selv og for andre.

Men jeg skal læse en kort tale op her, og den er som følgende:

Lovgivningen sker på baggrund af et EU-direktiv, som har til formål at reducere mulighederne for forfalskning af kørekort og samtidig øge færdselssikkerheden. Det gøres bl.a. ved at sikre en regelmæssig opdatering af kortet, herunder fornyelse af billedet. Forslaget indebærer som udgangspunkt en gyldighedsperiode på 15 år. Forslaget lægger desuden op til at fastsætte gebyret for fornyelse af kørekort til 100 kr.

SF er positivt stemt over for lovforslaget og har ikke noget at tilføje.

Tak til fru Karina Lorentzen Dehnhardt. Så er det hr. Tom Behnke som ordfører.

Forslaget er en konsekvens af det tredje EU-kørekortdirektiv, hvor man laver en harmonisering, således at der bliver ensartede kørekort i hele EU og det dermed bliver lettere og hurtigere at konstatere, hvad den pågældende borger har ret til at føre af forskellige køretøjer, hvis vedkommende skulle blive standset af politiet i et land, der lige vil kontrollere, om man nu også er i stand til og har lov til at føre køretøjet på fuldt betryggende vis; så kan sådan nogle kontroller ske meget hurtigere, ved at man har ensartede dokumenter.

Men formålet er også at styrke sikkerheden omkring kørekort og at reducere mulighederne for forfalskning af kørekort. Det er ikke bare for at reducere mulighederne for forfalskning af kørekort, men også for at reducere mulighederne for snyd med kørekort, altså det, at man giver udtryk for eller prøver at narre nogle til at tro, at man står med et kørekort, som er ens eget, men som i virkeligheden tilhører en anden, nemlig ved at man med jævne mellemrum får et nyt kørekort. Man skal ikke op til en ny køreprøve og teoriprøve osv., men man får simpelt hen et nyt kørekort, med det formål at der kommer et nyt, friskt foto på, og dermed er det meget sværere at snyde med et kørekort.

Det vil altså blive sådan, at kørekort til bil og motorcykel fremover skal fornys hvert 15. år, og der er det rigtigt, som det bliver sagt, at de nuværende kørekort dog under alle omstændigheder udløber i 2033, og så bliver man omfattet af det. Men de, der har kørekort nu, kan altså køre videre indtil det tidspunkt.

Så er der kørekort til bus og lastbil, som fremover skal fornys hvert femte år, og ved fornyelsen af kørekort til bus og lastbil skal man samtidig stille med en lægeerklæring på, at man fortsat er klar til at køre bus og lastbil på fuldt betryggende vis.

Med direktivet ønsker EU så også at styrke trafiksikkerheden, og det gøres bl.a. ved at indføre forskellige kategorier af kørekort, således at man skal have en højere alder eller have opnået noget erfaring, inden man kan få lov til at erhverve kørekort til større køretøjer, ligesom vi allerede kender det i dag i forbindelse motorcykler, hvor der er forskellige størrelser af motorcykler. Der er det også sådan, at man enten skal have en vis alder eller have noget erfaring, inden man kan få lov til at køre på de store motorcykler.

Det betyder, at der kommer nye kategorier, f.eks. kørekort til »lille lastbil« og kørekort til »stor lastbil«, hvor forudsætningen for at kunne erhverve kørekort til »stor lastbil«, dvs. lastbiler over 7,5 t, er, at man er fyldt 21 år. På den måde kommer der altså nogle nye kategorier og kriterier, der gør, at vi også med det her forslag får styrket trafiksikkerheden.

Alt i alt er det et lovforslag, som vi kan støtte fra konservativ side.

Tak til hr. Tom Behnke. Næste ordfører er fru Lone Dybkjær.

Også Det Radikale Venstre kan støtte forslaget, men i modsætning til andre partier synes vi, det er udmærket med en lang overgangsperiode, for så generer man ikke de folk, der allerede har fået et kørekort; det ville i hvert fald ikke gøre EU mere populært, end det er forvejen.

Jeg skal så stille ministeren et spørgsmål, som nogle vil tro bliver stillet på egne vegne, men det er faktisk på vegne af en vælger, som har skrevet til mig, måske fordi han formodede, at jeg ville interessere mig lidt for det, og det er spørgsmålet om 70-års-grænsen; jeg har sådan set spurgt, om der ikke var en anden i gruppen, der kunne tage det spørgsmål, så det ikke bare lød, som om det var på egne vegne, jeg stillede spørgsmålet. Men det – [taleren om talerstolens ur] Det kan altså ikke passe. Nåh, det er nedtælling, men jeg har først nu set, at det er nedtælling, der sker her. O.k. – pågældende menneske spurgte, om nu også de 70 år var berettiget, for dengang man lavede grænsen på 70 år, var folk på 70 år anderledes, end folk på 70 år er i dag. Det skal jeg ikke kommentere så meget mere, men det var i hvert fald de synspunkter, han gjorde gældende.

Det, jeg så selv vil sige, da jeg nu har været igennem det der med de 70 år, som ingen herinde vist er i tvivl om, er, at man så godt kan spørge sig selv om, om det kan gøres en lille smule mere elegant, end det bliver gjort i dag, for det er jo en rimelig besværlig procedure. Ét er, at det er rimeligt, at man skal til lægen og have en lægeerklæring, noget andet er, om det er rimeligt, at det lige er ved de 70 år, og at man så skal hen og have et midlertidigt kørekort etc. etc., så spørgsmålet er altså, om den proces kan gøres en lille smule mere enkel, og det synes jeg bare vi kunne gøre.

Det har jeg bare lovet at fremføre, og det være hermed sket. Men uanset svaret, vil jeg sige, at vi støtter forslaget.

Tak. Så er det hr. Per Clausen som ordfører.

Der kunne nok være en pointe i at arbejde lidt videre med fru Lone Dybkjærs synspunkt, synes jeg også. Det kunne så være for at være en lille smule forud for min tid, men også fordi man, når man hører meget anden debat om aldring og om, hvad folk kan klare, når de er 70 år – når man snakker efterløn og pensionsalder – har indtryk af, at folk er vældig friske og raske, og at der sådan set overhovedet ikke er nogen problemer. Så kan det være lidt underligt, at man skal have den her ekstraordinære foranstaltning omkring bilkørsel. Så det synes jeg også man skulle undersøge.

Det her lovforslag synes jeg jo er en lille smule mærkeligt, fordi man påfører borgerne en række ubehageligheder – små ubehageligheder, billige ubehageligheder, bevares, men dog en række besværligheder. Man kan så sige, at når man påfører almindelige borgere, for slet ikke at snakke om erhvervschauffører, en række ekstra udgifter og en række besværligheder, må det være, fordi det er et meget vigtigt problem, der skal løses. Ellers ville en borgerlig regering vel ikke komme med sådan et forslag, som på den måde er et indgreb i borgernes mulighed for at udfolde sig.

Men så indfører man en meget, meget lang overgangsperiode, fordi det endelig ikke må ramme nogen, som i dag har kørekort. Det kommer det så til alligevel, men om rigtig, rigtig mange år. Så spørger jeg mig selv: Hvis det her var et vigtigt problem, der skulle løses – med forfalskning af kørekort, med trafiksikkerhed – hvordan kan man så forsvare at indføre så lang en overgangsperiode? Altså, det hænger jo ikke sammen.

Så min pointe her er jo i virkeligheden, at det, vi ser her, er, at det har været meget vigtigt for EU at få harmoniseret kørekortene. Der kan sikkert også anføres argumenter for, at det administrativt er nemmere for myndighederne, hvis man får harmoniseret kørekortene. Som et led i den proces indfører man altså noget ekstra betaling for borgerne, man indfører noget ekstra besvær for borgerne. Man gør det for alle borgere, der har kørekort, på den ene måde, og man gør det så i udvidet grad for de mennesker, som driver erhvervskørsel med bus og lastbil. Der har man jo i afvisningen af forsvarets høringssvar, hvor forsvaret ligesom siger, at det her koster mange penge, fordi de har rigtig mange chauffører, som kan risikere at skulle have deres kørekort fornyet hele tiden – eller hvert femte år – sagt: Det behøver hæren og arbejdsgiveren ikke bekymre sig om, det er jo bare et anliggende for den enkelte borger selv at få fornyet sit kørekort. Det bliver det jo ikke nødvendigvis billigere af; det betyder bare, at det rammer den enkelte borger.

Så i Enhedslisten kan vi altså ikke se det anderledes, end at man her gennemfører en lovændring, som der ikke rigtig er nogen saglig begrundelse for, i hvert fald ikke hvis man sætter det op mod de besværligheder og udgifter, man påfører borgerne. Man gennemfører det sådan set, udelukkende fordi man i EU synes, at det kunne være dejligt at få harmoniseret kørekortbestemmelserne. Det ser vi sådan set ikke nogen grund til at medvirke til, så vi kan ikke støtte forslaget.

Tak til hr. Per Clausen. Så er det justitsministeren.

Jeg vil gerne takke for en god og positiv modtagelse af forslaget. Det er jo første skridt på vejen til at få implementeret det tredje kørekortdirektiv i EU. Der vil også efterfølgende skulle laves nogle forskellige administrative ændringer, men direktivets regler om indførelse af en begrænset administrativ gyldighedstid på kørekortet nødvendiggør altså, som man kan se, at der bliver lavet nogle enkelte ændringer af færdselsloven. Det er altså de ændringer, som er temaet for lovforslaget her.

Direktivets formål med at indføre sådan en begrænset gyldighedsperiode på kørekort er jo navnlig for at reducere mulighederne for at forfalske kørekort og samtidig sikre borgernes frie bevægelighed gennem en harmonisering af gyldighedstiden for kørekort i de forskellige EU-lande. Regeringen kan bakke hensynene op, ligesom regeringen selvfølgelig også kun kan være enig i de øvrige formål, der er i forslaget om at forbedre færdselssikkerheden.

Man kan naturligvis diskutere, om det her med forfalskning af kørekort er et meget stort problem; det har jeg ikke umiddelbart indtryk af at det sådan set er i Danmark, men vi ser jo f.eks., at kørekort i stigende grad også bliver brugt som id-kort, fordi der er et billede på det. Der kan så være andre lande i EU, hvor problemet er mere fremherskende, men der er jo også i realiteten, som hr. Per Clausen sagde, en lang indfasningsperiode, med hensyn til hvornår man er omfattet af det.

Når det er sagt, finder regeringen, at det også er vigtigt, at borgerne, både i forbindelse med lovændringen og de ændringer af de administrative regler, som vil blive gennemført, ikke bliver pålagt nogle unødvendige byrder som følge af reglerne, og det er jo også baggrunden for, at der med lovforslaget er lagt op til, at fornyelse af kørekort til f.eks. en almindelig bil for personer under 70 år ikke sker oftere end højst nødvendigt efter direktivet.

Jeg har noteret mig de bemærkninger, der har været til forslaget i øvrigt. Hr. Karsten Nonbo fremhævede, at det var vigtigt at sikre, at gebyret svarer til omkostningerne, og at aldersgrænserne svarer til de andre landes, og det kan vi jo så gå nærmere ind i under udvalgsbehandlingen. Vi har jo netop bestræbt os på, at gebyret ikke skal være for højt, men på den anden side heller ikke for lavt; det skal ligge dér, hvor det svarer til omkostningerne.

Fru Karen Hækkerup spurgte så til det forhold, at der er visse sygdomme, som kræver et hyppigere tjek af ens helbred, altså at fornyelsen af kørekort skal ske oftere. Hun nævnte bl.a. diabetikere, hvor tjekket sker oftere i Danmark, end det f.eks., måtte jeg forstå, sker i Sverige. Jeg er ikke nærmere bekendt med den problematik, men jeg synes da bestemt, at det er værd, at vi overvejer det. Altså, igen her: Vi skal jo ikke pålægge danske borgere unødvendige byrder. Men den nærmere begrundelse for den udskiftningsfrekvens, som vi har, kan jeg ikke lige redegøre for her, men lad os tage det op under udvalgsarbejdet.

Fru Pia Adelsteen var inde på de begivenheder og udtalelser, der udspillede sig for flere år siden under et europaudvalgsmøde, hvor hr. Flemming Møller Hansen som daværende trafikminister kommenterede det, og det er jeg sikker på er korrekt fremstillet. Men jeg kan ikke historikken nærmere i øvrigt om baggrunden for mandatgivningen, men jeg mener, at det var sådan, at vi fra regeringens side ved behandlingen af forslaget lagde vægt på, at der ikke her skete nogen begrænsning, at der ikke rørtes ved de velerhvervede rettigheder, som borgerne havde.

Altså, rettigheden til at køre bil, når man først har fået sit kørekort, bliver der jo ikke ændret ved med ændringerne her som følge af direktivet. Det er kun sådan, at det er, jeg havde nær sagt, papiret, der skal udskiftes, men den grundlæggende rettighed bliver der jo ikke rørt ved. Det var regeringen, som jeg erindrer det, optaget af på det tidspunkt, hvor mandatet blev givet.

Fru Lone Dybkjær stiller så et interessant spørgsmål, nemlig: Er de 70 år fortsat berettiget? Og til det vil jeg sige, at det er de bestemt ikke for fru Lone Dybkjærs vedkommende, men der er jo så mange andre. Det er selvfølgelig noget, man kan overveje, og der er jo altid et eller andet tilfældighedens skær over en bestemt aldersgrænse. Havde vi sagt 69 år, siger vi 71 år, ja, man kan selvfølgelig diskutere en aldersgrænse som den her. Vi har ikke i regeringen fundet anledning til at ændre 70-års-grænsen ved denne lejlighed, for det er jo på den anden side også rigtigt, selv om vi lever længere og så forhåbentlig også er sundere til en senere alder, at der er folk, som f.eks. får demenssygdomme, som ikke rigtig erkender det, og som kan være til fare for trafikken osv.

Derfor er det måske meget godt at holde fast i de 70 år; det har i hvert fald været det valg, vi har truffet i regeringen, altså at der ikke er nogen særlig grund til nu at ændre på de 70 år. Det er ligesom indarbejdet, og det ville jo også være lidt arbitrært, hvor man så skulle lægge den aldersgrænse, for der er jo ikke nogen endelig aldersgrænse, man kan sige er den helt rigtige.

Med de ord vil jeg endnu en gang takke for en positiv behandling og ser frem til en velvillig behandling i udvalget.

Tak til justitsministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget, hvis ingen gør indsigelse. Og det er ikke tilfældet.