Det næste punkt på dagsordenen er:

19) 2. behandling af lovforslag nr. L 58:

Forslag til lov om ændring af lov om Natur- og Miljøklagenævnet og lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love. (Differentieret klagegebyr).

Af miljøministeren (Karen Ellemann).

(Fremsættelse 17.11.2010. 1. behandling 30.11.2010. Betænkning 08.12.2010).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig? Fru Mette Gjerskov.

Natur- og Miljøklagenævnet er en meget vigtig del af demokratiet i Danmark, demokratiet på naturområdet. Der er nemlig ikke nogen, der kan tale på naturens vegne der ude i virkeligheden. Derfor er det vigtigt, at vi har nogle interesseorganisationer og nogle enkeltpersoner, som får muligheden for at tale på naturens vegne. De har muligheden for, hvis en kommune eller en myndighed skulle være kommet til at overse et hensyn til naturen, at klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Denne klagemulighed vil regeringen nu begrænse, denne demokratiske ytring vil regeringen nu begrænse. Det er nemlig sådan, at hvor det i nogle sager tidligere har kostet 0 kr. at klage, skal det nu koste 3.000 kr. For andre typer af klager stiger det til det seksdobbelte, fra 500 kr. til 3.000 kr.

Jeg mener, at det er fuldstændig uacceptabelt, at organisationer, som arbejder på frivillig basis, de fleste af dem fuldstændig ulønnet, organisationer som Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening og Det Økologiske Råd, organisationer, som måske modtager bidrag på 50 eller 100 kr. fra borgere om året, altså skal hoste op med den store pengepung for at deltage i demokratiet, deltage i det, vi beder dem om. Vi har jo netop givet dem den her ret til at klage, for at vi var sikre på, at der var nogen, der talte på naturens vegne. Nu skal det så altså begrænses. Jeg synes, det er helt uacceptabelt.

Vi har nu haft sagen til behandling i udvalget, vi har haft de grønne organisationer via Det Grønne Kontaktudvalg i foretræde, og vi har endnu ikke kunnet få nogen som helst begrundelse for, hvorfor det her skulle virke. Der er ingen dokumentation for, at der vil være færre klager, som er uretmæssige. Vi kan tværtimod kun se en dokumentation for, at der er tale om at begrænse de mennesker, som sidder derude og bruger deres søndag eftermiddage på at gå de her sager igennem for os for at sikre sig, at naturens stemme bliver hørt. Jeg kan kun se det, som at regeringen og miljøministeren er ude på at lukke munden på naturen. Det kan kun være til skade for naturen, det kan kun være til skade for miljøet, og jeg kan ikke se, hvad det skulle gavne – andet end regeringens pengepung.

Tak til ordføreren. Fru Ida Auken som ordfører.

Tak. Jeg kan sådan set kun erklære mig enig med Socialdemokratiets ordfører. Det er meget mærkeligt at stå med et lovforslag, som har til formål at begrænse antallet af uretmæssige, grundløse klager, og at vi så ikke fra ministeren kan få bare et eksempel på en grundløs klage, som man forventer ikke vil komme som resultat af det her lovforslag. I stedet for får vi i et svar til Folketinget at vide, at ministeren ikke kan dokumentere, at det vil være de grundløse klager, der bliver færre af. Tværtimod, siger man, kan det faktisk være nogle af de retmæssige klager, der bliver færre af.

Synes ministeren, at det vil være rigtig godt, hvis der nu bliver færre at de klagesager, som folk faktisk vinder, fordi man har sat gebyret op? Vil det være en stor succes for ministeren, at de grønne organisationer, som plejer at vinde deres sager, holder op med at klage lige så meget som før? For mig at se vil det være en skandale.

Hvis vi nu tager husdyrområdet, så har Det Økologiske Råd vundet stort set alle deres sager på det her område. Danmarks Naturfredningsforening har vundet stort set alle deres klagesager. Det er jo de her klager, altså dem, der faktisk virker og som der faktisk er grund til at indgive, som man nu går ind og lægger et gebyr på. Så jeg kan simpelt hen ikke forstå, at ministeren ikke kan se, at hele grundlaget for hendes egen lovgivning er faldet bort med det her svar til Folketinget, svar på spørgsmål 8 i forbindelse med loven, hvor hun ikke kan dokumentere, at det skulle være de grundløse klager, der forsvinder her.

Vi kan i stedet risikere, at alle de klager, der faktisk er god grund til at indgive, måske bliver færre nu. Vi kan risikere, at de grønne organisationer, som arbejder frivilligt, skal have mange tusind kroner, måske flere millioner, ude at svømme på det her område, som om de ikke havde gode formål nok at bruge deres penge til. Nu skal pengene være parkeret som dummebøder i et ministerium, og det synes vi er dybt utilfredsstillende.

Jeg må altså igen anbefale ministeren at svare på, hvad det er for nogle grundløse klager, man forventer ikke vil komme som følge af det her lovforslag.

Tak til ordføreren.

Vi skal lige have lidt mere ro i salen, tak.

Hr. Per Clausen som ordfører.

Da vi første gang hørte om det her lovforslag, blev det meget klart sagt af miljøministeren, at hun håbede, at det, at man satte gebyret op, ville få miljøorganisationerne til at tænke sig om, inden de klagede.

Det er jo altid en god og fornuftig ting at håbe på, at andre mennesker vil tænke sig om – man kan sige, at det i nogle tilfælde måske ville være rart, hvis regeringen også tænke sig om. For da vi så spurgte om, hvad det var for nogle sager, ministeren tænkte på, som ikke skulle anlægges, fik vi jo indtryk af, at ministeren havde en længere liste over åbenlyst grundløse klager, som naturligvis ikke burde være afleveret. Da vi så bad om at få en redegørelse eller bare et enkelt eksempel på en sådan sag, viste det sig, at miljøministeren ikke havde et sådant eksempel.

Derfor er mit spørgsmål til miljøministeren, om det ikke er en fejltagelse, at det her lovforslag ikke er trukket tilbage, da det jo står helt klart, at begrundelsen for at fremsætte lovforslaget ikke holder vand. Det er jo tilgiveligt – ministeren har jo før ændret opfattelse i sager, hvor hun har opdaget, at hun tog fejl, og det er jo en god egenskab at have som minister, at man gør det. Kunne det brede sig til andre ministerier, ville det være et stort fremskridt. Men jeg synes måske, at det i lige præcis denne sag er så åbenlyst, at de begrundelser, der er anført for lovforslaget, er forkerte. Man har ingen dokumentation for, at der er kommet nogen som helst klager, som ikke har været berettigede.

Ministeren har to muligheder: Hun kan forklare, hvad det er for nogle sager, hun har henvist til, give os en redegørelse, og så kan hun beklage, at hun ikke har svaret korrekt og fyldestgørende på de skriftlige spørgsmål, der er stillet, eller også kan hun jo bare erkende, at det her lovforslag er et ubegrundet lovforslag, som burde trækkes tilbage.

Tak til ordføreren. Ønsker flere at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.

Der er stillet forslag om, at lovforslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.