Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov

om leje af almene boliger og lov om leje (Styrket indsats i ghettoområder og

anvendelse af den almene boligsektors midler)

1. Indledning

Ved e-mail af 12. november 2010 har Socialministeriet anmodet om senest den 19.november 2010 at modtage Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger tiludkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almeneboliger og lov om leje (Styrket indsats i ghettoområder og anvendelse af den almeneboligsektors midler). Forslaget er fremsat i folketinget den 17. november 2010.På grund af den meget korte høringsfrist har det af ressourcemæssige årsager ikke væretmuligt for instituttet at besvare høringen inden den 19. november 2010. Instituttet har dogbesvaret høringen inden for tre uger.Instituttet skal i den forbindelse bemærke, at en høringsfrist af syv dages varighed (henover en weekend) i forbindelse med et lovforslag efter instituttets opfattelse generelt erhelt urimelig. En høringsfrist bør efter instituttets opfattelse fastsættes således, athøringsparten har tilstrækkelig tid til at gennemgå høringen og udarbejde et høringssvarmed den fornødne grundighed.

2. Lovforslagets indhold

Lovforslaget indebærer blandt andet, at kommuner og boligorganisationer får en rækkenye redskaber til mere præcist at styre beboersammensætning og tilflytning i almeneboliger. Det drejer sig om ændringer af udlejningsreglerne, herunder forslag derbegrænser tilflytningen af personer uden arbejdsmarkedstilknytning og løsladte frafængsler m.fl. og giver fortrinsret til ressourcestærke personer til boliger i udsatte

INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER ER OPRETTET VED LOV AF 6.6.2002 OM ETABLERING AF DANSK CENTER FOR INTERNATIONALE STUDIER OGMENNESKERETTIGHEDER. INSTITUTTET ER ETABLERET SOM NATIONAL MENNESKERETTIGHEDSINSTITUTION I HENHOLD TIL FN'S PARIS PRINCIPPER.INSTITUTTET VIDEREFØRER DE AKTIVITETER, DER SIDEN 1987 BLEV VARETAGET AF DET DANSKE CENTER FOR MENNESKERETTIGHEDER.INSTITUTTET VARETAGER FORSKNING, INFORMATION, UNDERVISNING, DOKUMENTATION OG INTERNATIONALE PROGRAMMER.

”Artikel 11.Stk. 1. De i denne konvention deltagende stater anerkender ethvert menneskes ret til en levefod,som er tilstrækkelig for vedkommende selv og vedkommendes familie, herunder passendeernæring, beklædning og bolig og til fortsat forbedring af vedkommendes levevilkår. De deltagendestater vil træffe passende foranstaltninger til at sikre virkeliggørelsen af denne ret, idet deanerkender, at internationalt samarbejde på frivilligt grundlag er af væsentlig betydning i dennehenseende.”

Det følger endvidere af konventionens artikel 2, stk. 1, sammenholdt med artikel 11, stk.1, at staterne, herunder Danmark, er forpligtet til i videst mulig udstrækning og ved alleegnede midler, herunder især lovgivningsforanstaltninger, at træffe forholdsregler medhenblik på den fremadskridende fulde virkeliggørelse af retten til bolig.Artikel 11 kan ikke fortolkes som en absolut ret til at opnå en hvilken som helst bolig, denenkelte måtte ønske, men bestemmelsen indebærer en ret til at opnå en bolig, hvis ensådan er til rådighed.Når en person står på venteliste til en bolig, og er nået dertil på ventelisten, hvor boligenfaktisk er til rådighed, kan det muligvis anses som et uberettiget indgreb i retten til enbolig som beskyttet i artikel 11, stk. 1, hvis den pågældende ikke kan opnå boligen ogheller ikke kan opnå en anden bolig i stedet.Hvis den afviste er en person med varig nedsat funktionsevne (handicap), kan der påsamme måde muligvis være tale om et uberettiget indgreb i retten til en bolig sombeskyttet i artikel 28 i FN’s Konvention om rettigheder for personer med handicap(Handicapkonventionen).Endvidere kan det ikke udelukkes, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol(EMD) vil anse afvisning fra en bolig for at være et indgreb i retten til respekt for privatlivetsom beskyttet i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8,såfremt en person ikke får adgang til en bolig, den pågældende på baggrund af sinplacering på en venteliste havde en berettiget forventning om at få adgang til, og den

pågældende samtidig ikke opnår anden bolig. Staterne har ikke en generel positiv pligt tilat skaffe boliger til personer, men kan i særlige situationer være forpligtet til at hjælpe enperson med at opnå en passende bolig, se f.eks.Marzari mod Italien,afgørelse af 4. maj1999.3.2. DiskriminationsforbudDiskrimination betyder ulovlig forskelsbehandling. En forskelsbehandling af personer isammenlignelige situationer er ikke diskriminerende, hvis forskelsbehandlingen ersaglig/legitimogproportional.Omvendterenforskelsbehandlingulovlig(diskriminerende), hvis forskelsbehandlingen er usaglig eller uproportional.Forskelsbehandling kan komme til udtryk enten direkte eller indirekte. Indirekteforskelsbehandling foreligger, hvis en umiddelbart neutral betingelse rammer f.eks. ikke-etniske danskere hårdere end etniske danskere, socialt udsatte hårdere end socialtvelstillede,uuddannedehårdereenduddannede,personermedvarigfunktionsnedsættelse (handicap) hårdere end personer uden osv.Den menneskeretlige regulering bygger på det diskriminationsforbud, der er formuleret iartikel 2, 1. pkt., i FN’s verdenserklæring om Menneskerettighederne fra 1948:

diskrimination i artikel 5. ØSKR artikel 2, stk. 2, og EMRK artikel 14 indeholderaccessoriske diskriminationsforbud. At diskriminationsforbuddene er accessoriskebetyder, at bestemmelserne herom alene kan anvendes i tilknytning til udøvelsen af derettigheder, som konventionerne i øvrigt beskytter.

4. Instituttets bemærkninger til lovforslaget

4.1. Styrkede muligheder for at afvise boligsøgende uden arbejdsmarkedstilknytningDet foreslås, at kommuner fremover skal kunne beslutte, at boligorganisationer skalafvise at udleje boliger i områder med en høj andel af personer uden for arbejdsmarkedettil personer, som modtager førtidspension, og personer, som i seks sammenhængendemåneder har modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge, hvis der er andre

på ventelisten. Med lovforslaget kan en kommune og boligorganisation dog aftale atundlade at udleje sådanne boliger i op til tolv måneder efter, at boligerne er blevet ledige.Det følger endvidere af lovforslaget, at kommunen ved afvisning af de pågældende skalanvise en anden passende bolig, og anvisning så vidt muligt skal ske senest seksmåneder efter den dato, hvor den boligsøgende modtager meddelelse om afvisning.Sådanne regler gælder allerede i dag for personer, som i seks sammenhængendemåneder har modtaget kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse.Det fremgår af vejledning nr. 11 af 7. februar 2006 om kombineret udlejning i almentbyggeri og ændrede regler om kommunal anvisningsret til private udlejningsboliger, atsåfremt kommunen ikke har haft mulighed for at anvise en passende bolig inden for seksmåneder, anvises en passende bolig hurtigst muligt herefter, samt at det forudsættes, atkommunerne som hovedregel vil være i stand til at løse både deres eksisterende opgaveri forhold til akut boligsøgende og anvisningen af boliger til afviste boligsøgende inden forde seks måneder.Lægges det til grund, at de omhandlede personer ved afvisning fra en ledig bolig anvisesen anden bolig inden for de seks måneder, konflikter forslaget efter instituttets opfattelseikke med ØSKR artikel 11, stk. 1 (og ved afvisning af personer med varig nedsatfunktionsevne tillige Handicapkonventionens artikel 28), eller EMRK artikel 8.Anvises der ikke en anden bolig inden for en rimelig frist, kan forholdet muligvis anses foret uberettiget indgreb i retten til en bolig som beskyttet i ØSKR artikel 11, stk. 1 (og vedafvisning af personer med varig nedsat funktionsevne tillige Handicapkonventionensartikel 28), ligesom det ikke kan udelukkes, at forslaget vil kunne udgøre et indgreb iretten til privatliv som beskyttet i EMRK artikel 8, hvis lovlighed i så fald skal vurderesnærmere, jf. EMRK artikel 8, stk. 2.Herudoverindebærer forslaget forskelsbehandling afpersoner,som modtager

førtidspension eller har modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge i sekssammenhængende måder, i forhold til andre boligsøgende, som står på venteliste til enbolig i et område med mange beboere uden for arbejdsmarkedet. Forslaget indebærersåledes forskelsbehandling på grund af modtagelse af sociale ydelser.Idet der er tale om forskelsbehandling i forhold til retten til en bolig som beskyttet i ØSKRartikel 11, stk. 1, og eventuelt retten til privatliv som beskyttet i EMRK artikel 8, finder detaccessoriske diskriminationsforbud i ØSKR artikel 2, stk. 2, og eventuelt det accessoriskediskriminationsforbud i EMRK artikel 14 anvendelse.

Endvidere kan forslaget risikere at medføre forskelsbehandling på grund af varig nedsatfunktionsevne (handicap), jf. herved Handicapkonventionens artikel 5.Lægges det til grund, at de personer, der er omfattet af forslaget, ved afvisning af enbolig anvises en anden bolig inden for seks måneder, må det efter instituttets opfattelseantages, at forslaget ikke indebærer ulovlig forskelsbehandling (diskrimination).Anvises der ikke en anden bolig inden for en rimelig frist, kan det efter instituttetsopfattelse ikke udelukkes, at den forskelsbehandling, som forslaget indebærer, ikke vilblive anset for proportional. Det bemærkes i den forbindelse, at modtagere afførtidspension, arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge ofte er økonomisk ellersocialt dårligt stillede eller har særlige behov, og at disses muligheder for selv attilvejebringe en anden passende bolig kan være begrænsede.Instituttet anbefaler, at kommunerne i forbindelse med deres administration afreglerne samt staten i forbindelse med sit tilsyn af kommunerne eropmærksomme på ovenstående.Instituttet anbefaler i den forbindelse, at der iværksættes systematiskovervågning af reglernes virkning i praksis.Instituttet foreslår, at Socialministeriet over for Folketingets Socialudvalgnærmere redegør for hidtidig kommunal praksis, således at Folketinget bedre kanvurdere konsekvenserne af at udvide den gældende ordning.4.2. Forbud mod anvisning af kriminelle m.fl.Det foreslås, at kommuner ikke må anvise ledige boliger i såkaldte ”ghettoområder” ellerområder omfattet af kombineret udlejning (andre udsatte områder) til nærmere bestemteløsladte kriminelle samt personer, der inden for de seneste seks måneder har fået sitlejemål ophævet eller er opsagt som følge af grove overtrædelser af god skik og orden.Kommunen skal dog anvise en bolig i et af de pågældende områder, hvis der ikke er enledig bolig i andre amlene afdelinger.Det bemærkes, at da personerne omfattet af forslaget under alle omstændigheder fåranvist en bolig, giver forslaget ikke anledning til nærmere at vurdere forslagetsoverensstemmelse med ØSKR artikel 11, stk. 1, eller EMRK artikel 8, som begge i et vistomfang beskytter retten til en bolig, jf. herved ovenfor.Deterendvidereinstituttetsopfattelse,atforslagetikkeindebærerulovlig

omhandlede personer under alle omstændigheder får anvist en bolig, jf. ØSKR artikel 2,stk. 2, og EMRK artikel 14.4.3. Fortrinsret for ressourcestærke beboere til boliger i de såkaldte ”ghettoområder”Det foreslås, at kommuner uden om boligorganisationer og uden Socialministerietsgodkendelse skal kunne beslutte, at ledige almene boliger i de såkaldte ”ghettoområder” ien periode på fire år skal lejes ud efter særlige kriterier, så bestemte grupper fårfortrinsret til boligerne (fleksibel udlejning). Forslaget stilles med henblik på at gøre detlettere – end det er i dag – for kommuner at sikre, at ressourcestærke personer fårfortrinsret til boligerne.Instituttet skal bemærke, at forslaget kan føre til diskrimination, såfremt ordningenadministreres på en sådan måde, at der udlejes boliger med fortrinsret for personer, derikke i relevant omfang har stærkere ressourcer end øvrige mulige beboere.Medhenblikpåatsikreforslagetsoverensstemmelsemed

diskriminationsforbuddet anbefaler instituttet, at de beslutninger, kommunerne viltræffe med hensyn til opstilling af kriterier for tildeling af bolig, samt mådenhvorpå beslutningerne vil blive administreret i praksis, overvåges nøje.4.4. Fogedrettens behandling af husordenssagerDet foreslås, at fogedretterne i forbindelse med en umiddelbar fogedforretning omtvangsfuldbyrdelse af en udlejers krav om besiddelse af et lejemål på grund af lejersovertrædelse af god skik og orden fremover ikke skal være afskåret fra undtagelsesvist attillade anden bevisførelse end dokumentbevis og partsforklaring, men skal kunne tilladeudlejer at føre et begrænset antal vidner med henblik på at godtgøre ellersandsynliggøre, at lejer har tilsidesat god skik og orden. Efter reglerne i dag vil sagen –hvis sagen ikke kan afgøres på baggrund af dokumentbevis og partsforklaring – skullehenvises til boligretten.Instituttet har ikke bemærkninger af menneskeretlig karakter til forslaget.Der henvises til j.nr. 2010-7278.Med venlig hilsen

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov

om leje af almene boliger og lov om leje (Styrket indsats i ghettoområder og

anvendelse af den almene boligsektors midler)

1. Indledning

2. Lovforslagets indhold

3. Menneskerettens beskyttelse

4. Instituttets bemærkninger til lovforslaget