L 60 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 7: Betænkning afgivet den 9. december 2010

Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v.(Stop for anvisning til ghettoområder af borgere fra lande uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde)[af socialministeren (Benedikte Kiær)]1. ÆndringsforslagSocialministeren har stillet 3 ændringsforslag til lovforsla-get.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 17. november 2010 og vartil 1. behandling den 2. december 2010. Lovforslaget blev ef-ter 1. behandling henvist til behandling i Boligudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen væretsendt i høring. Den 25. november 2010 sendte socialministe-ren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.SpørgsmålUdvalget har stillet 23 spørgsmål til socialministeren tilskriftlig besvarelse, som denne har besvaret.3. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslagettilvedtagelsemed de stillede ændringsforslag.Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget anfører, at deri dagens Danmark desværre findes en del boligområder, derfalder ind under betegnelsen ghettoområder.I disse områder er det svært for udlændinge at blive inte-greret i det danske samfund, og Dansk Folkeparti mener, atdet er nødvendigt, at beboerne bliver integreret, så der ikkeopstår parallelsamfund. Derfor har regeringen og Dansk Fol-keparti som en del af finanslovsaftalen for 2011 indgået enaftale om at indføre et forbud mod kommunal anvisning af enhusstand til en ledig bolig i et ghettoområde og områder, derer omfattet af reglerne om kombineret udlejning, hvis et ellerflere medlemmer af husstanden ikke er borgere i et land, derer medlem af EU eller EØS, eller er fra Schweiz.Etmindretali udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller lov-forslaget tilforkastelseved 3. behandling. Mindretallet vilstemme for de stillede ændringsforslag.Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlem-mer af udvalget mener, at en mere blandet beboersammen-sætning i ghettoer og udsatte boligområder er forudsætningenfor at gøre boligområderne velfungerende.De danske ghettoområder er blevet forsømt i 9 år under denborgerlige regering, og lovløsheden råder flere steder. Rege-ringen har udgivet en masse fine papirer, gennemført mindre,spredte tiltag, men uden at samle viden op om, hvorvidt tilta-gene virker. Målrettet og realistisk handling har beboerne ighettoområderne desværre måttet kigge langt efter.Regeringen har ignoreret problemets omfang og har kunprøvet at tage få og små skridt. Problemerne har derfor voksetsig så store, at der er brug for en helt ekstraordinær indsats. Inogle boligområder hersker der særlige tilstande, som kræversærlige metoder. Der er brug for nye ideer. Men først og frem-mest er der brug for, at ideer bliver omsat til reel handling.Partierne mener ikke, at dette lovforslag tager ordentligt fatog sikrer en effektiv løsning på problemerne.Partierne kan derfor ikke støtte lovforslaget, idet partierne– finder, at kommunerne allerede har mulighed for at haveen praksis med ikke at anvise borgere fra lande uden forEU, EØS og Schweiz til ghettoområder og at den enkeltekommune dermed har mulighed for at gøre brug af dennepraksis, i det omfang kommunen finder det nyttigt – ogderfor mener partierne ikke, at der er behov for at lovgiveherom – og– ikke finder det godtgjort, at lovforslaget giver nye mulig-heder, men blot erstatter kommunens skøn med regerin-gens forbud og dermed mindsker det kommunale selvsty-re.

Kommunalt forbud mod anvisningGældende lov betyder allerede, at kommuners anvisningkan ske på baggrund af en vurdering af den boligsøgendesbehov for en bolig og beboersammensætningen i den afdeling,den boligsøgende anvises til eller bor i på anvisningstids-punktet. Derfor mener partierne ikke, at der er tilstrækkeliggrund til at indføre et forbud mod indflytning af ikkeeuro-pæere. I forbindelse med anvisning kan kommunen som nævntallerede tage hensyn til boligområdets behov, hvilket flerekommuner benytter sig af i samarbejde med udsatte boligaf-delinger. Dette lovforslag giver reelt ikke kommunerne nyeredskaber, men sætter blot det kommunale selvstyre ud af kraftpå dette punkt ved at tvinge dem alle til at følge et forbud modanvisning af boliger til ikkeeuropæere i de såkaldte ghettoom-råder. Det er således ikke godtgjort, at lovforslaget bibringerkommunerne nye muligheder, når det gælder anvisning, menderimod at forslaget blot erstatter kommunens skøn med re-geringens forbud, jf. svar på spm. 2: »Den tidligere skønsba-serede anvisning er således afløst af et stop for kommunalanvisning af visse personer til ghettoområder og områder om-fattet af reglerne om kombineret udlejning«.Partierne insisterer på, at det gælder om at sikre en blandetbeboersammensætning i disse områder med flere ressource-stærke beboere end i dag. Her er økonomiske, sociale ogkulturelle ressourcer afgørende. Partierne fastholder linjen frapartiernes integrationsudspil ’Plads til alle, der vil’ fra 2008,at intet boligkvarter skal stå for integrationen af mere end 30pct. socialt udsatte indvandrere.Definition af ghettoområderLovforslaget rummer en ny ghettodefinition. Regeringenhar ofte ændret sin definition af problemramte boligområder.Regeringens skiftende ghettodefinitioner betyder, at mangealmene boligområder ofte er blevet stemplet som en ghetto.Resultatet er, at beboerne i de pågældende områder føler sigstigmatiserede, dømt ude og mindre og mindre som en del afsamfundsfællesskabet i Danmark. Det er en forkert udvikling,det er en usympatisk stigmatisering, og det er en farlig pola-risering af vores samfund.Problemet i de udsatte boligområder er først og fremmesten alt for ensartet beboersammensætning med en stor kon-centration af fattigdom, arbejdsløshed, socialt udsatte indvan-drere og kriminalitet. Den definition, som foreslås i lovfor-slaget, har her i fattigdomsåret 2010 en meget kedelig mangel.Selv om regeringens rådgivende udvalg for udsatte boligom-råder, Programstyrelsen, lavede et grundigt forarbejde forregeringen op til dette lovforslag, mangler udvalgets med-menneskelige fokus på de udsatte boligområders store kon-centration af fattigdom i lovforslaget. Den anbefaling harregeringen desværre ignoreret og pillet ud af sin nye ghetto-definition.Partierne mener, at regeringens definition er mangelfuld,særlig når vores fælles mål er at gøre disse boligområder at-traktive for ressourcestærke indflyttere. S og SF mener, atsociale problemer skal måles ved sociale indikatorer.

Beboersammensætningen skal ændresPartierne mener, at Danmark skal være et land, hvor allebefolkningsgrupper og samfundslag lever tæt sammen. Derforskal vi styre efter en målsætning om, at ingen boligkvarterer,skoler og børnehaver skal stå for integrationen af mere end 30procent socialt udsatte indvandrere. De nuværende socialpro-blemer og integrationsproblemer kan ikke løses uden et ænd-ret bosætningsmønster. Derfor skal der iværksættes nye tiltag,der får nye familier ind i boligområderne, men samtidig ogsåfår andre ud.Partierne mener følgende:– Alle kommuner skal bidrage til at ændre beboersammen-sætningen. Vi skal sikre, at alle kommuner bidrager. Enrække rige kommuner, især nord for København, forsøm-mer deres forpligtelse. Derfor skal der som noget nytudarbejdes en model for kommunal anvisning på tværs afkommunegrænser, og der skal bygges flere almene boligeri de kommuner, der i dag har en lille andel af almene bo-liger.– Der skal være bedre muligheder for at bygge nye boliger,der kan tage imod beboere fra ghettoer. Derfor skal kom-munerne gives lovhjemmel til at stille krav til bygherrerom byggeri af en vis andel billige boliger i forbindelse medsalg af kommunale grunde. Herved får kommunerne mu-lighed for at brede det boligsociale ansvar ud. Samtidigskal det være muligt for kommuner at kræve blandede bo-lig- og ejerformer i bestemte boligområder for at sikre enblandet beboersammensætning.– Lavere husleje skal trække nye lejere til. Partierne mener,at der skal laves forsøg med, at lejligheder, der ligger vedsiden af hinanden, udlejes til nye beboere, der er i beskæf-tigelse eller under uddannelse til en lav husleje, og samti-dig skal der etableres forsøg med belønning til lejere/ressourcepersoner, som vil flytte ind i et udsat boligom-råde, mod at disse personer påtager sig nogle nærmeredefinerede sociale opgaver i boligområdet. Der skal lavesforsøg med at give huslejetilskud til socialt udsatte lejere,der ønsker at flytte ud af et udsat boligområde, men somfor nærværende ikke har råd til at flytte og eventuelt betalehøjere husleje et andet sted.– Der skal være et andet botilbud til familiesammenførte endghettoområder. Partierne mener, at for at bryde den ens-artede beboersammensætning i ghettoområderne skal mu-ligheden for, at familiesammenføringer til ghettoområdernedbringes, undersøges. Men det skal ikke være i form afnye juridiske spidsfindigheder, der reelt fratager indvan-drere eller andre deres rettigheder, men være en kombi-nation af lovgivning og reelle tilbud, så der er en garantifor et alternativ for dem, der har ret til familiesammenfø-ring.– Der skal gives huslejerabatter til erhverv og forretninger.Partierne mener, at der skal oprettes en pulje til tidsbe-grænsede huslejerabatter til brug for erhverv, forretnings-liv, offentlige arbejdspladser og studiemiljøer, der ønskerat integrere sig i de udsatte boligområder, så monokulturenbrydes.Ud fra en samlet vurdering af lovforslagets indhold og ikkemindst mangler kan partierne ikke støtte lovforslaget.

Radikale Venstres medlem af udvalget finder, at regerin-gens ghettoretorik er uhensigtsmæssig og skinger. De 29områder, som nu er på ministerens liste over særlig problem-ramte områder, har vitterlig sociale problemer med lav be-skæftigelse og uddannelsesgrad samt kriminalitet. Men detafgørende for at vende udviklingen er, at den berettigede ind-sats ikke stigmatiserer områder og dermed forstærker proble-merne.Radikale Venstre vender sig derfor stærkt imod en etnifi-cering af problemerne i de udsatte områder og finder, atregeringens etniske kriterium er både uklædeligt og uhen-sigtsmæssigt. En fremstilling af beboernes etnicitet som etselvstændigt problem vil formentlig gøre det endnu sværereat tiltrække ressourcestærke beboere, som kan bidrage positivttil området.Endvidere finder Radikale Venstre, at forslaget om et an-visningsforbud for familier med personer i husstanden, somikke er fra Schweiz, EU eller EØS, er ren symbolpolitik. Re-geringen har ikke kunnet dokumentere, at der er en anvis-ningspraksis i kommunerne, der går ud på at anvise sådannefamilier til disse boligområder, ligesom ej heller boligselska-berne kender til kommuner, der har en sådan anvisningspoli-tik.Radikale Venstre har ikke problemer med lovforslagetsforslag om, at handleplaner for udslusning af kriminelle ikkekan indeholde anvisning af bolig i udsatte områder, og ej hel-ler, at personer, som er opsagt fra lejemål som følge af grovehusordensovertrædelser, ligeledes ikke kan anvises bolig i ud-satte områder.Radikale Venstre bidrager meget gerne til løsning af pro-blemer for beboere i udsatte boligområder, men da lovforsla-get her dels risikerer at bidrage til problemerne, og delsopfinder løsninger på ikkeeksisterende problemer, kan vi sam-let set ikke støtte lovforslaget.Enhedslistens medlem af udvalget er imod lovforslaget,ikke mindst fordi regeringens forslag bl.a. inddrager etniskeanvisningskriterier. Der burde i stedet være fokus på socialeproblemer, herunder ikke mindst arbejdsløshed og fattigdom.Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit,Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var påtidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteretmed medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang tilat komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænk-ningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt ibetænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller etmindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretalved afstemning i Folketingssalen.4. Ændringsforslag med bemærkninger

»(Stop for anvisning til ghettoområder af visse persongrup-per og identifikation af ghettoområder)«[Præcisering af lovforslagets undertitel]Til § 12)Nr. 1affattes således:»1.§ 59, stk. 6,affattes således:»Stk. 6.Ledige boliger, som er stillet til rådighed for kom-munalbestyrelsen efter stk. 1-5, og som er beliggende i etghettoområde, jf. § 61 a, eller i et område, der opfylder betin-gelserne i § 51 b, stk. 3 og 4, må ikke anvises til boligsøgende,hvor et medlem af husstanden1) er dømt for et strafbart forhold og inden for de seneste 6måneder er blevet løsladt fra institutioner under krimi-nalforsorgen, og for hvem der skal udarbejdes en hand-leplan efter § 141 i lov om social service,2) er under 18 år og dømt for et strafbart forhold og indenfor de seneste 6 måneder er blevet løsladt fra institutionerm.v. uden for kriminalforsorgen, hvor husstandsmed-lemmet har været anbragt i henhold til § 78, stk. 2, i lovom fuldbyrdelse af straf m.v., og for hvem der skal ud-arbejdes en handleplan efter § 57 c, stk. 1, i lov om socialservice,3) inden for de seneste 6 måneder har fået sit lejemål op-hævet eller er opsagt som følge af grove overtrædelser afgod skik og orden eller4) ikke er statsborger i et land, der er tilsluttet Den Euro-pæiske Union eller er omfattet af aftalen om Det Euro-pæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller i Schweiz,med undtagelse af studerende, som er indskrevet på enoffentligt anerkendt uddannelsesinstitution.««[Lovteknisk korrektion]3)Det undernr. 2foreslåede§ 61 a, stk. 1, nr. 2,affattessåledes:»2) Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden til-knytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, overstiger40 pct. opgjort som gennemsnit over de seneste 4 år.«[Lovteknisk korrektion]BemærkningerTil nr. 1Den foreslåede ændring af undertitlen er en præcisering af,at der med lovforslaget foreslås stop for anvisning til ghet-toområder af en række forskellige persongrupper, herunderstatsborgere fra lande uden for Den Europæiske Union, DetEuropæiske Økonomiske Samarbejdsområde og Schweiz.Samtidig indeholder lovforslaget forslag til identifikation afet ghettoområde.Til nr. 2Ændringerne er primært af redaktionel og lovteknisk ka-rakter. Dog præciseres det i forslagets § 59, stk. 6, nr. 1 og 2,at forbuddet mod kommunal anvisning af boligsøgende i etghettoområde eller i et område omfattet af kombineret udlej-ning efter almenboliglovens § 51 b, stk. 3 og 4, alene gælder,

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 60Spm.nr.1TitelSpm., om ministeren kan oplyse, om der i de kommuner, der huser et eller flereaf regeringens udpegede ghettoområder, er ledige boliger uden for disse områderm.v., til socialministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilket nyt redskab ministeren mener at et forbud mod indflytning afikkeeuropæere giver kommunerne m.v., til socialministeren, og ministerens svarherpåSpm., om ministeren vil tage initiativ til, at der bygges mere alment i de kom-muner, der i dag har få almene boliger, til socialministeren, og ministerens svarherpåSpm., om ministeren vil tage initiativ til, at de kommuner, der ikke har ledigeboliger, kan anvise en bolig uden for et ghettoområde i en nabokommune, tilsocialministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren anser borgere fra lande uden for EU, EØS og Schweiz forsærligt ressourcesvage eller problemgivende for et boligområde m.v., til social-ministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorfor ministeren anser det som en problemindikator for et boligom-råde, at et flertal af beboerne har ikkevestlig baggrund, til socialministeren, ogministerens svar herpåSpm. om, hvor mange borgere fra lande uden for EU, EØS og Schweiz der i deseneste 3 år har fået anvist en bolig i et af de områder, regeringen har udpegetsom ghettoområder, til socialministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren vil vurdere, om lovforslaget kan medføre negative økono-miske konsekvenser for de berørte boligafdelinger, til socialministeren, og mi-nisterens svar herpåSpm., om ministeren kan redegøre for, om lovforslaget er i overensstemmelsemed EU-regler og internationale konventioner m.v., til socialministeren, og mi-nisterens svar herpåSpm., om ministeren kan redegøre for, hvorfor ingen af de foreslåede definitions-indikatorer for et ghettoområde omhandler indkomstniveau m.v., til socialmini-steren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren vil redegøre for, hvorfor den borger, der vil bo med enborger fra et land uden for EU, EØS eller Schweiz i Danmark, skal have bedremulighed for at få anvist en bolig i et ikkeghettoområde m.v., til socialministeren,og ministerens svar herpåSpm. om, hvilke erfaringer ministeren har med de ghettoområder, som blev tagetaf Velfærdsministeriets liste over områder, der kan anvende kombineret udlej-ning, til socialministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilke af Programbestyrelsens anbefalinger fra rapporten »Fra udsatboligområde til hel bydel« fra november 2008 som regeringen ikke har fulgt, tilsocialministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvor mange børn og unge under 18 år der bor i de boligområder, derpr. 1. december 2010 falder ind under lovforslagets ghettodefinition, til social-ministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om antallet af ghettoområder for hvert enkelt år fra 2002 til 2010, hvis mananvender lovforslagets ghettodefinition, til socialministeren, og ministerens svarherpåSpm. om udviklingen i parametrene i den foreslåede ghettodefinition m.v., tilsocialministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvor mange og hvilke kommuner der allerede har en praksis, der svarertil lovforslagets forbud mod anvisning af udlændinge fra lande uden for EU, EØSog Schweiz m.v., til socialministeren, og ministerens svar herpåSpm. om udviklingen år for år i antallet af borgere på dagpenge, kontanthjælp,ledighedsydelse, revalidering, førtidspension, flexjob, introduktionsydelse, start-hjælp, 300- og senere 450-timers-reglen m.v., til socialministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om, hvad gennemsnitsindkomsten år for år er/var i de boligområder, der ereller ville have været på regeringens ghettoliste m.v., til socialministeren, ogministerens svar herpåSpm. om udviklingen i antallet af fogedsager med effektiv tvangsudsættelse m.v.,til socialministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad ministeren forstår ved Programbestyrelsens udtryk »koncentra-tionen af fattigdom« i rapporten »Fra udsat boligområde til hel bydel« franovember 2008, side 22, 1. spalte øverst, til socialministeren, og ministerens svarherpåSpm., om ministeren mener, at regeringens foreslåede ghettodefinition rummerProgrambestyrelsens fokus på »koncentrationen af fattigdom«, til socialministe-ren, og ministerens svar herpåSpm. om antallet af ledige almene boliger uden for udpegede ghettoområder,hvortil kommunen har anvisningsret, i kommuner, der huser et eller flere udpe-gede ghettoområder, til socialministeren, og ministerens svar herpå