L 61 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 7: Betænkning afgivet den 9. december 2010

Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almeneboliger og lov om leje(Styrket indsats i ghettoområder og anvendelse af den almene boligsektors midler)[af socialministeren (Benedikte Kiær)]1. ÆndringsforslagSocialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlem-mer af udvalget har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 17. november 2010 og vartil 1. behandling den 2. december 2010. Lovforslaget blev ef-ter 1. behandling henvist til behandling i Boligudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen væretsendt i høring. Den 25. november 2010 sendte socialministe-ren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.Den 2. december 2010 sendte socialministeren supplerendehøringssvar og et notat herom til udvalget.Skriftlige henvendelserUdvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget1 skriftlig henvendelse fra Tekniq.Socialministeren har over for udvalget kommenteret denskriftlige henvendelse til udvalget.SpørgsmålUdvalget har stillet 36 spørgsmål til socialministeren tilskriftlig besvarelse, som denne har besvaret.3. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (V, DF, KF og RV) indstiller lovfor-slaget tilvedtagelseuændret.Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget henviser til, atregeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre den 8. no-vember 2010 indgik et nyt boligforlig om anvendelse af denalmene boligsektors midler. I boligforliget indgår en aftale omen styrket indsats i ghettoområderne.Der er enighed mellem forligspartierne om, at antallet afghettoområder skal være reduceret med minimum en fjerdedelved udgangen af 2016 og mindst være halveret i løbet af dekommende 10 år.Dansk Folkeparti mener, at de udpegede ghettoområderskal være attraktive boligområder og en integreret del af detøvrige samfund. En af de væsentlige ting i boligaftalen er forDansk Folkeparti, at der afsættes betydelige midler til reno-vering af de almene boligområder. Dette bevirker, at dennuværende investeringsramme til renovering med 2.640 mio.kr. årligt fortsætter i perioden 2013-16. Forligspartierne øn-sker desuden at arbejde for en afvikling af Landsbyggefon-dens venteliste til renovering inden for en rimelig periode,hvor forligspartierne hvert år i november følger op på, hvordanafviklingen går. Vi forhøjer derfor renoveringsrammen eks-traordinært med 2.500 mio. kr. i 2011, med 1.500 mio. kr. i2012 og med 1.000 mio. kr. i 2013. Af de nævnte rammeranvendes mindst 200 mio. kr. årligt til tilgængelighed.Dansk Folkeparti mener, at det er meget væsentlig for be-boernes og familiernes trivsel og sundhed, at de har en or-dentlig bolig, og at omgivelserne er i orden. Beboerne skalikke bo i boliger, der er utætte, fugtige og med skimmelsvamp.Vi er derfor meget glade for, at boligforliget bl.a. har fokus pårenoveringer.Landsbyggefondens ramme til en boligsocial indsats/hus-lejenedsættelse videreføres i perioden 2011-14. Statens ogLandsbyggefondens andel af ydelsesstøtten til nybyggeri fast-holdes fra 2011 til 2014.Det er i øvrigt op til kommunen, boligorganisationerne ogafdelingerne, om de vil benytte sig af mulighederne for ned-rivning af boliger i de udsatte boligområder. Det er ikke DanskFolkepartis synspunkt, at man skal nedrive boligblokke medgode lejligheder, som beboerne er glade for at bo i. Det gjorde

sig bl.a. gældende i Gellerupparken, hvor Dansk Folkepartisbyrådsgruppe stemte imod nedrivningen af blokke, hvilketDansk Folkeparti i Folketinget selvfølgelig var enig i.Nedrivninger er en mulighed, som Dansk Folkeparti helstser anvendt i forbindelse med dårlige boliger, som det ikkekan betale sig at renovere, som ikke kan lejes ud, som arki-tektonisk ikke falder ind i området som helhed, eller hvor derskal nedrives nogle få boliger eller gennembrydes lange blok-ke, så infrastrukturen bliver bedre i området. Vi mener derforikke, at det er op til Dansk Folkepartis medlemmer af Folke-tinget at beslutte, hvordan pengene bruges på dette område.Der afsættes et beløb årligt i perioden 2011 til 2016 medhenblik på at yde støtte til infrastrukturændringer i ghettoom-råderne.For yderligere at styrke muligheden for at ændre beboer-sammensætningen i områder, der anvender kombineret udlej-ning, får kommunerne mulighed for at beslutte, at boligsø-gende på førtidspension og længevarende arbejdsløsheds-eller sygedagpenge også kan afvises med hensyn til at flytteind i områder, der kan anvende kombineret udlejning. Kom-munalbestyrelsen og boligorganisationen kan endvidere afta-le, at boliger i et område med kombineret udlejning kan ståtomme i 6 mdr. Dette udvides nu til 12 mdr. Herved styrkesmuligheden for at tiltrække boligsøgende i beskæftigelse.Etmindretali udvalget (S og SF) vil ved 3. behandlingstemme hverken for eller imod lovforslaget. Mindretallet vilstemme for de stillede ændringsforslag.For Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis med-lemmer af udvalget er anerkendelsen af, at udfordringerne ide udsatte boligområder er et fælles samfundsanliggende ogikke bare lejerne i de almene boligers ansvar, helt afgørende.Desværre indeholder lovforslaget, der er en udmøntning afboligaftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Radi-kale Venstre, ikke en sådan anerkendelse. Boligaftalen ogdermed også dette lovforslag fortsætter den linje, hvor detudelukkende er lejerne, der betaler for renoveringsindsatsen iden almene sektor, herunder i de udsatte boligområder.S og SF ønsker, at også staten bidrager til renoveringernei den almene sektor, herunder i de udsatte boligområder. Heltkonkret har partierne foreslået, at der i 2011 afsættes 1 mia.kr. i statslige midler til renoveringsindsatsen i de udsatte bo-ligområder. Partierne kan derfor ikke støtte, at lejerne i dealmene boliger skal betale for hele renoveringsindsatsen i denalmene sektor, herunder i de udsatte boligområder.Samtidig noterer partierne sig, at lovforslaget betyder envidereførelse af Landsbyggefondens bidrag til ydelsesstøttentil nybyggeri og friplejeboliger på 25 pct. Partierne havde ge-rne set denne procentsats nedbragt, om muligt til 0.S og SF mener, at den øgede renoveringsramme for Lands-byggefonden er et skridt i den rigtige retning, men desværreer forslaget ikke nok. Som følge af at regeringen og forligs-partierne i flere år har afsat en alt for lille renoveringsramme,har der ophobet sig en kø af godkendte renoveringsprojekteri Landsbyggefonden på over 8 mia. kr. Partierne har foreslåetat øge Landbyggefondens renoveringsramme med 3 mia. kr.alene i 2011 og herudover tilføre 1 statslig mia. kr. til reno-vering i udsatte boligområder. Med partiernes forslag ville dersåledes alene i 2011 have været 4 mia. kr. ekstra til at ned-

bringe renoveringskøen. Altså en halvering af køen. Medregeringens lovforslag vil der kun være 2,5 mia. kr. ekstra tilrenovering i 2011. Samlet er der i perioden 2011-16 5 mia. kr.ekstra til renovering. Partierne mener, at renoveringsrammenburde være højere, både set i lyset af den eksisterende kø påover 8 mia. kr., der ikke vil blive fjernet med dette lovforslag,men også ud fra den betragtning, at nye projekter naturligvisvil komme til at hobe sig op i køen i årene 2011-16. Samtidigmener partierne som tidligere nævnt, at staten burde bidragemere til renoveringen af udsatte boligområder.S og SF finder endvidere, at tiltagene til at styrke beboer-sammensætningen i de udsatte boligområder er for svage, ogat der er en alvorlig risiko for, at de ikke får nogen reel virk-ning. Partierne havde gerne set, at man var gået langt merehåndfast til værks i forhold til at sikre, at alle kommuner tageret ansvar for den boligsociale indsats, og at der blev givetbedre muligheder for at sikre billige boliger, der kan tage imodbeboere fra ghettoer.Ud fra en samlet betragtning kan partierne ikke støtte lov-forslaget.Etmindretali udvalget (EL) indstiller lovforslaget tilfor-kastelseved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for destillede ændringsforslag.EL er imod lovforslaget, ikke mindst fordi lovforslagetlægger op til at fortsætte tyveriet fra Landsbyggefonden ogdermed lejerne.Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit,Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var påtidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteretmed medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang tilat komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænk-ningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt ibetænkningen.4. Ændringsforslag med bemærkninger

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 61Spm.nr.123TitelSpm. om kommentar til henvendelsen af 25/11-10 fra Tekniq, til socialministe-ren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren vil redegøre for, hvorvidt den foreslåede renoveringsrammevil fjerne renoveringskøen, til socialministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan redegøre for, hvorvidt den foreslåede tilbagevenden tilden nuværende renoveringsramme vil betyde, at en ny renoveringskø vil opstå,til socialministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan kommentere DI Byggematerialers spørgsmål i dets hø-ringssvar m.v., til socialministeren, og ministerens svar herpåSpm., om det er ministerens opfattelse, at en lejer, der sagsøges med påstand omophævelse som følge af brud på god skik og orden, vil opleve en forringelse afsin retsstilling, til socialministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan oplyse, hvorvidt en sagsøgt lejer vil få mulighed for atføre vidner for fogedretten, til socialministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan redegøre for, hvorvidt en sagsøgt lejer risikerer at hæftefor yderligere omkostninger i form af retsafgifter ved gennemførelsen af de fore-slåede regler om ændring af proceduren for ophævelsessager, til socialministe-ren, og ministerens svar herpåSpm., om en lejer, der får en fogedretssag afvist, vil ifalde yderligere omkost-ninger, til socialministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan redegøre for, hvorvidt en sagsøgt lejer risikerer at fåforringet sin ret til fri proces ved gennemførselen af de foreslåede regler omændring af proceduren for ophævelsessager, til socialministeren, og ministerenssvar herpåSpm., om ministeren kan redegøre for, hvorvidt en sagsøgt lejer har mulighedfor at kære fogedrettens afgørelse til landsretten, til socialministeren, og mini-sterens svar herpåSpm., om det er ministerens holdning, at andre boligformer bør bidrage til enbalanceret beboersammensætning, sådan som Lejernes LO anbefaler, til social-ministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan oplyse, hvem der skal betale for lejetab som vil følgeaf den foreslåede forlængelse af perioden, et lejemål må stå tomt ved kombineretudlejning, til socialministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan uddybe nærmere, hvilke typer formål de afsatte midlertil boligsociale formål kunne tænkes at blive brugt til, til socialministeren, ogministerens svar herpåSpm., om ministeren vil vurdere, hvorvidt boligsociale tiltag omfattes af Lands-byggefondens formål, til socialministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan oplyse, om det forventes, at de 500 mio. kr., der afsættestil nedrivning, vil kunne blive brugt fuldt ud, til socialministeren, og ministerenssvar herpåSpm., om ministeren kan redegøre for, hvorfor man har anslået, at 500 mio. kr.er et passende beløb til nedrivningsramme, til socialministeren, og ministerenssvar herpå

Spm., om ministeren kan redegøre for sit syn på, om høringsperiodens længdeer acceptabel, til socialministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministerens redegørelse for udviklingen i renoveringsomfanget i denalmene boligsektor år for år fra 2002 til 2010, til socialministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om ministerens redegørelse for udviklingen i renoveringsbehovet i denalmene boligsektor år for år fra 2002 til 2010 målt på ansøgninger om renove-ringsprojekter hos Landsbyggefonden, til socialministeren, og ministerens svarherpåSpm. om ministerens redegørelse for udviklingen i renoveringsmankoen/køen/efterslæbet i den almene boligsektor år for år fra 2002 til 2010 målt på renove-ringsprojekter hos Landsbyggefonden, til socialministeren, og ministerens svarherpåSpm. om ministerens redegørelse for den forventede beskæftigelsesmæssige ef-fekt målt i fuldtidsbeskæftigede som følge af en renoveringsstøtte, hvis dethidtidige årlige niveau for renoveringsstøtte på 2,4 mia. kr. fratrækkes beløbenefor hvert år fra 2011 til 2016, til socialministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministerens redegørelse for den beskæftigelsesmæssige effekt af reno-veringsstøtten modregnet effekten af stigningen i den kommunale grundkapitalved nybyggeri, til socialministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministerens redegørelse for det forventede renoveringsstøttebehov ifaste priser for årene fra 2011 til 2016, til socialministeren, og ministerens svarherpåSpm. om ministerens redegørelse for, hvor stort et beløb der ligger ansøgningerom renoveringsstøtte for hos Landsbyggefonden, til socialministeren, og mini-sterens svar herpåSpm. om, hvad ministeren mener om formanden for regeringens eget rådgivendeghettoudvalg, Jørgen Nue Møllers udtalelser til Jyllands-Posten den 23/11-10om, at staten burde have bidraget meget mere økonomisk til at løse problemerne,til socialministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad ministeren mener om formanden for regeringens eget rådgivendeghettoudvalg, Jørgen Nue Møllers udtalelser til Jyllands-Posten den 26/10-10om, at regeringens nej til flere flygtninge og indvandrere ikke for alvor rykkerved beboersammensætningen i de belastede boligområder, til socialministeren,og ministerens svar herpåSpm. om, hvad ministeren mener om formanden for Landsbyggefonden, JesperNygårds udtalelser til Ritzaus Bureau den 9/11-10 om, at han savner en social-politisk ambition om at gøre noget ved fattigdom, manglende uddannelse ogarbejdsløshed, til socialministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad ministeren mener om direktøren for Boligselskabernes Lands-forening, Bent Madsens udtalelser til Berlingske Tidende den 17/11-10 om, atLandsbyggefonden har godkendte ansøgninger for 8,3 mia. kr., men at det kuner cirka to tredjedele af disse arbejder, der kan sættes i gang de kommende år, tilsocialministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren vil konkretisere regeringens minimumsmålsætning med etpræcist antal af ghettoområder ved at redegøre for det eksakte antal af ghettoom-råder i 2016, til socialministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministerens redegørelse for, hvor mange almene boliger ministerenforventer kan nedrives for de midler, der afsættes med lovforslaget, til socialmi-nisteren, og ministerens svar herpåSpm. om ministerens redegørelse for det antal og den andel, som børn og ungeunder 18 år udgør i ghettoområder og udsatte boligområder samt i den øvrigeboligmasse, til socialministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan garantere, at de lejere, der bor i boligområder, der an-vender kombineret udlejning, ikke over huslejen kommer til at betale for, at detmed lovforslaget gøres muligt at lade lejligheder stå tomme i helt op til 1 år, tilsocialministeren, og ministerens svar herpå