Det næste punkt på dagsordenen er:

17) 2. behandling af lovforslag nr. L 65:

Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat. (Ændring af bestemmelserne om loft over grundlaget for beregning af kommunal grundskyld, for så vidt angår fradrag for forbedringer).

Af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder).

(Fremsættelse 17.11.2010. 1. behandling 30.11.2010. Betænkning 09.12.2010).

Ønsker nogen at udtale sig? Hr. Thomas Jensen.

Tilbage i folketingssamlingen 2002-03 udtalte daværende indenrigsminister, hr. Lars Løkke Rasmussen, under førstebehandlingen af L 39, at det var »et fantastisk godt forslag«, og videre: »Det her er jo en fremtidssikret model.« Her 8 år efter, hvor mange lejere i almene boligforeninger, andelshavere og mange, mange tusinde boligejere måned efter måned har betalt for meget i ejendomsskat, så er den nuværende statsministers udtalelser fra 2002 ganske komiske, men også meget, meget alvorlige.

Det står nu helt klart, at hr. Lars Løkke Rasmussen og regeringen overhovedet ikke har haft styr på indretningen og gennemførelsen af skattestoppet. Under behandlingen af det her lovforslag har vi undrende måttet se på, at både indenrigsministeren og skatteministeren løber fra at tage et ansvar for, at der ulovligt er opkrævet ejendomsskat fra mange tusinde borgere. Men ministrene skal vide, at der skal placeres et ansvar. Der er allerede afgivet modstridende forklaringer om, hvem der har ansvaret for den ulovlige skatteopkrævning. Ét er sagt til kammeradvokaten, et andet er sagt til Folketingets Skatteudvalg. Det står mere og mere klart, at der tilsyneladende ikke har været opfølgning på og kontrol af den indførte lovgivning tilbage i 2002-03. Der er med andre ord tale om en ekstremt dårlig regeringsførelse udført af arkitekten bag skattestoppet.

Konsekvenserne kender vi så nu. Kommunerne har igennem Skatteministeriets ansættelse uden lovhjemmel opkrævet for meget i ejendomsskat fra både boligejere, andelshavere, almene boligforeninger og en lang, lang række danske virksomheder. Det er en grundlovssikret beskyttelse af borgerne, at ingen skatter må opkræves uden lov. Socialdemokraterne mener, at det er særdeles alvorligt, at kommunerne gennem Skatteministeriet uden lovhjemmel har opkrævet for meget i ejendomsskat.

Lovforslaget, vi behandler i dag, har til formål at rette op på den her fejl fremadrettet. Ministeren vil nu gøre den ulovlige praksis lovlig. Årsagsforklaringerne for at fremsætte lovforslaget har dog været skiftende. Først var det et skattehul, der skulle lukkes for at sikre, som det påstås, at man ikke løber ind i den såkaldte råjordsproblematik. Det problem kunne dog løses lettere og ikke mindst med en mindre justering af bestemmelsen, men det har ministeren ikke ønsket. Dernæst var virkningen af bestemmelsen utilsigtet og ikke hensigten med loven – et postulat, der slet ikke harmonerer med forarbejderne til bestemmelsen, hvor det klart er anført, at hensigten med bestemmelsen er, at senere ændringer i fradrag skal føre til en reduceret grundskyld. Endelig var det ministerens trædesten for lovforslaget, at der var for lave grundvurderinger tilbage i 2001, og der bliver i lovforslaget postuleret en underlig kausal sammenhæng mellem fradrag og grundværdi, som der slet ikke er saglighed for i vurderingsloven, men efter flere spørgsmål om problematikken er det endnu ikke lykkedes at få et klart svar fra ministeren.

Under udvalgsbehandlingen har det dog vist sig, at lovforslaget vil komme til at virke med tilbagevirkende kraft. Derfor har ministeren nu fremsat et ændringsforslag, som skal rette op på dette og flugte med de udtalelser, som ministeren er kommet med til medierne. Men problemet er, at ministerens ændringsforslag kun retter op på den del af problemet, som handler om allerede afgjorte fradragssager, men ikke løser problemet for de grundejere, som endnu ikke når at få en afgørelse inden lovens ikrafttræden. Ministeren vil ikke præcisere ændringsforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse.

Men nu har vi dog så sent som i aftes fået et svar fra ministeren: at man fremover blot kan henvise til svarene på spørgsmål 96, 64 og 24, og dermed sikrer man i den fremtidige fortolkning af loven, at omberegningen ikke virker med tilbagevirkende kraft. Det er endnu en gang lovsjusk fra regeringen, og jeg mener, at ministeren om nogen under lovgivningen på dette område burde vide, at loven skal formuleres klart, sammenhængende og tydeligt, sådan at den ikke fejlfortolkes eller fejlimplementeres af skatteministeren.

Da ministeren ikke ønsker at imødekomme en mere klar lovgivning, kan Socialdemokraterne ikke støtte ændringsforslaget og dermed heller ikke det samlede lovforslag. Socialdemokraterne ønsker at få lovforslaget tilbage i udvalget mellem anden og tredje behandling med henblik på afgivelse af en tillægsbetænkning på baggrund af de spørgsmål, der endnu ikke er besvaret.

Tak, hr. Thomas Jensen. Fru Meta Fuglsang som ordfører.

I forlængelse af Socialdemokraternes ordfører på området kan jeg sige, at SF deler de bekymringer og den uro, som er omkring det her lovforslag. Der er tale om et lovforslag, hvor det beslutningsgrundlag, der foreligger, og det, der bliver vedtaget, er uklart trods de mange spørgsmål og svar, der er afgivet i den her sag. Der er også tale om et lovforslag, hvor forløbet op til det ikke har været specielt klædeligt. Der er jo blevet begået en fejl, fordi der er opkrævet skat uden et lovgrundlag for det. Det kan være svært at følge med i forløbet med dels at opdage, at fejlen er der, dels at finde ud af, hvad man vil gøre, og hvordan det så skal udmøntes, og det er svært at se klart igennem det forløb, der har været.

Det er også klart, at det er et forløb, som kalder på, at man finder ud af, hvor ansvaret ligger for, hvordan det er kommet så vidt, dvs. et ansvar for, hvorfor det først er opdaget så sent, at man opkræver skat uden at have lovhjemmel til det, og et ansvar for, hvad man gør for at undgå, at man i fremtiden får det samme problem. Vi skal selvfølgelig arbejde på at finde ud af, hvor det ansvar skal placeres, og det må være en del af opgaven i forbindelse med det her lovforslag.

Hvis man skal bruge et lidt folkeligt udtryk, kan man sige, at efter udvalgsbehandlingens del indtil nu er der tale om, at man som folketingsmedlem er forvirret på et højere plan: en forvirring omkring, hvad konsekvenserne af det ændringsforslag, der er, er; en forvirring omkring forløbet indtil nu; og en gang imellem også en forvirring omkring, hvad loven så vil være, efter at det her er vedtaget.

Det er klart, at når der opkræves skat, skal der være et lovgrundlag. Det er også klart, at når man opdager, at der bliver opkrævet skat uden det fornødne lovgrundlag, så er man nødt til at gøre noget: enten at få loven til at passe til praksis eller ændre praksis i forhold til den lov, der er. Her er der så valgt at lave en justering af loven, så den passer med den praksis, der har været indtil nu. Den klædelige del er så, at man tager højde for, at de borgere, som har betalt for meget i skat, i hvert fald får deres penge tilbage. Men ud over det er der tale om et forløb, hvor det kunstneriske indtryk i hvert fald ikke er specielt godt.

Vi er i SF meget kritiske over for forløbet, og selv om det er klart, at når man finder en så graverende fejl som den her, hvor der opkræves skat uden lovgrundlag, så må vi sige, det også er vigtigt, at det lovforslag, der så ligger, tæller op på det, og at det forløb, der har været, er klart, så man kan stå ved det.

Vi er som sagt kritiske over for det, knytter os til S' bekymringer omkring forløbet og støtter, at det skal tilbage til udvalget, så vi kan afgive en tillægsbetænkning.

Tak til ordføreren. Ønsker flere at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1 og 2, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og RV)?

Det er vedtaget.

Der er stillet forslag om, at lovforslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.