Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 (1. samling)
L 66 Bilag 14
Offentligt
933656_0001.png
Til lovforslag nr.
L 66
Folketinget 2010-11
Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 9. december 2010
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af udlændingeloven.
(Gebyr for at indgive ansøgninger og klager på familiesammenførings-, studie- og erhvervsområdet)
[af integrationsministeren (Birthe Rønn Hornbech)]
1. Ændringsforslag
Integrationsministeren har stillet 2 ændringsforslag til lov-
forslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 17. november 2010 og var
til 1. behandling den 25. november 2010. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Ud-
lændinge- og Integrationspolitik.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og integrationsministeren sendte den 11. no-
vember 2010 dette udkast til udvalget, jf. UUI alm. del – bilag
40. Den 18. og 19. november 2010 sendte integrationsmini-
steren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Endvidere har integrationsministeren sendt en række supple-
rende høringssvar til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra Bedsteforældre for Asyl og fra
DRC.
Integrationsministeren har over for udvalget kommenteret
henvendelsen fra DRC.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 7 spørgsmål til integrationsministeren
til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget
til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at
lovforslaget er en følge af regeringens og Dansk Folkepartis
aftale om genopretning af dansk økonomi fra maj 2010. DF
lagde i forhandlingerne med regeringen om denne aftale vægt
på, at udlændingeområdet også skal være med til at bidrage til
genopretningen af dansk økonomi.
Med lovforslaget indføres gebyrer for ansøgninger på fa-
miliesammenførings-, studie- og erhvervsområdet. Hvis man
har indgivet en ansøgning på disse områder, skal man indbe-
tale et gebyr, for at ansøgningen kan behandles. Det gælder
dog ikke, hvis det strider mod Danmarks internationale for-
pligtelser eller EU-reglerne. DF understreger, at EU-regler og
internationale konventioner ikke bør forhindre et flertal i Fol-
ketinget i at indføre gebyrer på et bestemt område, hvis dette
vurderes nødvendigt af Folketinget. DF finder det uhensigts-
mæssigt, at Folketinget er underlagt en aftale, der er indgået
mellem det daværende EF og Tyrkiet helt tilbage i 1963, og
som medfører, at visse tyrkiske statsborgere er undtaget fra at
skulle betale gebyrer, når de f.eks. søger om at blive familie-
sammenført. Dog er lovforslaget ifølge DF ubetinget et skridt
i den rigtige retning, og ligesom en række andre lande indfører
Danmark nu efter vedtagelsen af dette lovforslag, at sagsbe-
handlingen af sager på udlændingeområdet betales af de ud-
lændinge, der søger om at komme her til landet.
Et
mindretal
i udvalget (S og SF) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de
stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlem-
mer af udvalget er enige i, at der kan være en vis rimelighed
i, at der skal være et gebyr på ansøgninger om familiesam-
menføring og studie- og erhvervsopholdstilladelser. S og SF
kan dog ikke støtte lovforslaget, først og fremmest fordi ge-
byrerne er sat for højt. Disse gebyrer kan blive en betydelig
barriere for at tiltrække attraktive forskere og studerende, spe-
cielt når gebyrerne kommer til at ligge markant højere end i
de andre nordiske lande. Og de høje gebyrer er problematiske,
AX012729
L 66 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 14: Betænkning afgivet den 9. december 2010
933656_0002.png
2
fordi de specielt rammer de i forvejen økonomisk svagt stil-
lede i Danmark.
Det virker påfaldende, at familiesammenføring er blevet
det absolut dyreste at ansøge om, og at gebyret stiger pr. per-
son, uanset at en familie grundlæggende sagsbehandles sam-
let. Og det virker mærkeligt, at en genansøgning efter f.eks. et
tidligere afslag, men hvor man nu lever op til kravene, igen
koster 6.000 kr. Det kan ikke være i overensstemmelse med
et princip om, at gebyret skal dække omkostningerne til be-
handlingen af ansøgningen.
Det er i lovforslaget ikke udspecificeret, hvilke udsatte
grupper der skal fritages for gebyret. S og SF ser gerne, at
udsatte grupper som f.eks. kvinder, der har været udsat for
menneskehandel, fritages for gebyr.
S og SF finder desuden, at høringsperioden har været helt
uacceptabelt kort, og at det er bekymrede for kvaliteten af
lovgivningsarbejdet, når organisationer og parter har så kort
tid til at bidrage med deres ekspertise og holdninger. Partierne
opfordrer kraftigt integrationsministeren til at sikre, at der ved
fremsættelsen af fremtidige lovforslag vises den respekt over
for høringsparterne, at de gives en rimelig frist.
Et
andet mindretal
i udvalget (RV og EL) indstiller lov-
forslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil
stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.
Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udval-
get finder, at de meget høje gebyrer vil betyde, at ansøgere fra
de fattigste dele af verden får sværere ved at komme ind i
Danmark, både i forbindelse med familiesammenføring, ar-
bejde og studie. Det er derudover værd at bemærke, at de høje
gebyrer også gælder for svage grupper af ansøgere som f.eks.
mindreårige, ofre for vold og ofre for menneskehandel, da
disse grupper ikke på forhånd bliver undtaget fra at skulle be-
tale.
Gebyrerne er ifølge RV og EL bemærkelsesværdigt høje
set i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med.
Som 3F påpeger i deres høringssvar, skyldes dette muligvis,
at man har indført så meget bureaukrati på udlændingeområ-
det, at der bruges uforholdsmæssigt meget arbejdstid på sags-
behandling.
RV og EL vil endvidere henvise til både de studerende,
universiteterne og Dansk Arbejdsgiverforening, der i deres
høringssvar skriver, at lovforslaget strider imod regeringens
påståede intention om internationalisering, da lovforslaget vil
gøre det sværere for både erhvervsliv og universiteter at til-
trække medarbejdere og studerende fra udlandet.
Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðvel-
disflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af
integrationsministeren,
tiltrådt af et
flertal
(V, S, DF, SF
og KF):
1)
I det under
nr. 1
foreslåede
§ 9 h, stk. 1, nr. 7,
ændres »3.900
kr.« til: »3.025 kr.«
[Nedsættelse af beløb]
2)
Det under
nr. 1
foreslåede
§ 9 h, stk. 1, nr. 8,
affattes således:
»8) på 5.975 kr. for at indgive ansøgning om opholdstilladelse
efter § 9 c, stk. 1, som følge af familiemæssig tilknytning, jf.
dog nr. 11,«.
[Præcisering af anvendelsesområde]
Bemærkninger
Til nr. 1
Den foreslåede ændring indebærer, at gebyret for indgi-
velse af en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændin-
gelovens 9 a, stk. 8, vil udgøre 3.025 kr. og ikke 3.900 kr.
Baggrunden for forslaget er beregninger af omkostninger-
ne forbundet med sagsområdet.
Til nr. 2
Med forslaget præciseres det, at det foreslåede § 9 h, stk.
1, nr. 8, alene vedrører gebyr for at indgive ansøgning om
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, på
grundlag af familiemæssig tilknytning og således ikke andre
typer af ansøgninger efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Karsten Lauritzen (V) Karen Jespersen (V)
fmd.
Eyvind Vesselbo (V) Troels Christensen (V) Peter Skaarup (DF) Martin
Henriksen (DF) Jesper Langballe (DF) Carina Christensen (KF) Naser Khader (KF) Henrik Dam Kristensen (S) Maja
Panduro (S) Ole Hækkerup (S) Sophie Hæstorp Andersen (S) Astrid Krag (SF)
nfmd.
Meta Fuglsang (SF) Marianne Jelved (RV)
Johanne Schmidt-Nielsen (EL)
Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
L 66 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 14: Betænkning afgivet den 9. december 2010
933656_0003.png
3
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Socialdemokratiet (S)
Dansk Folkeparti (DF)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Radikale Venstre (RV)
Enhedslisten (EL)
47
45
24
23
17
9
4
Liberal Alliance (LA)
Kristendemokraterne (KD)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Tjóðveldisflokkurin (TF)
Sambandsflokkurin (SP)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
3
1
1
1
1
1
2
L 66 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 14: Betænkning afgivet den 9. december 2010
933656_0004.png
4
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 66
Bilagsnr.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
Titel
Høringssvar og høringsnotat, fra integrationsministeren
Supplerende høringssvar og høringsnotat, fra integrationsministeren
Supplerende høringssvar, fra integrationsministeren
Henvendelse af 15/11-10 fra Bedsteforældre for Asyl
Supplerende høringssvar, fra integrationsministeren
Supplerende høringssvar, fra integrationsministeren
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
Supplerende høringssvar, fra integrationsministeren
Ændringsforslag, fra integrationsministeren
Henvendelse af 6/12-10 fra DRC vedr. lovforslaget
Udkast til betænkning
Supplerende høringssvar, fra integrationsministeren
2. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 66
Spm.nr.
1
2
3
4
Titel
Spm. om kommentar til høringssvar fra Danner og Retssikkerhedsfonden, til in-
tegrationsministeren, og ministerens svar herpå
Spm. er tilbagetaget
Spm. om, hvad der ligger til grund for fastsættelsen af de specifikke gebyrer i tre
eksempler, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om ministerens kommentar til høringssvarene fra Dansk Flygtningehjælp,
Komiteen Flygtninge under Jorden, KTO, Kirkernes Integrationstjeneste, Den
Katolske Kirke i Danmark og Institut for Menneskerettigheder, til integrations-
ministeren
Spm. om en redegørelse for de langsigtede gennemsnitlige omkostninger i kon-
krete eksempler, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om størrelsen på gebyrer for udenlandske forskere og studerende, til inte-
grationsministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om fritagelse for gebyrbetaling ved opholdstilladelse og familiesammen-
føring, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 6/12-10 fra DRC, til inte-
grationsministeren, og ministerens svar herpå
5
6
7
8