Høring over udkast til forslag til lov om ændring udlændingeloven (Gebyr for at

indgive

ansøgninger

og

klager

på

familiesammenførings-,

studie-

og

erhvervsområdet)

1. Indledning

Ved e-mail af 11. november 2010 har Integrationsministeriet anmodet om senest den 15.november 2010 at modtage Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger tiludkast til forslag til lov om ændring udlændingeloven (Gebyr for at indgive ansøgningerog klager på familiesammenførings-, studie- og erhvervsområdet). Forslaget er fremsat ifolketinget den 17. november 2010.På grund af den meget korte høringsfrist har det af ressourcemæssige årsager ikke væretmuligt for instituttet at besvare høringen inden den 15. november 2010. Instituttet har dogbesvaret høringen inden for to uger.Instituttet skal i den forbindelse bemærke, at en høringsfrist af fire dages varighed (henover en weekend) i forbindelse med et lovforslag efter instituttets opfattelse generelt erhelt urimelig. En høringsfrist bør efter instituttets opfattelse fastsættes således, athøringsparten har tilstrækkelig tid til at gennemgå høringen og udarbejde et høringssvarmed den fornødne grundighed.

2. Lovforslagets indhold

Med lovforslaget indføres gebyrer for indgivelse af ansøgninger om opholdstilladelse påfamiliesammenførings-, studie- og erhvervsområdet. Det foreslås således, at indgivelse afansøgningeromopholdstilladelsepåfamiliesammenførings-,studie-ogerhvervsområdet, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kantilsige andet, betinges af, at udlændingen har betalt et gebyr for behandling af

ansøgningen, og at ansøgningen skal afvises, hvis gebyret ikke er indbetalt. Der skalbetales gebyrer for både førstegangsansøgninger, ansøgninger om forlængelse afopholdstilladelse og ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse. Gebyret forindgivelse af en ansøgning om familiesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1,eller § 9 c, stk. 1, foreslås at koste 5.950 kr.Det foreslås endvidere, at indgivelse af klager over afslag på ansøgninger omopholdstilladelser samt ansøgninger om genoptagelse af sager, herunder klagesager, påfamiliesammenførings-, studie- og erhvervsområdet betinges af, at klager har betalt etgebyr på 750 kr., medmindre andet følger af EU-reglerne, og at klager og ansøgningerom genoptagelse skal afvises, hvis gebyret ikke er indbetalt. Klagegebyret tilbagebetales,hvis klager får helt eller delvist medhold i klagen, og genoptagelsesansøgningsgebyrettilbagebetales, hvis ansøgningen om genoptagelse imødekommes.

3. Menneskerettens beskyttelse

Retten til familielivRettentilfamilieliverblandtandetbeskyttetiDenEuropæiskeMenneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8, der har følgende ordlyd:

”Artikel 8Stk. 1. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance.Stk. 2. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker ioverensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til dennationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uroeller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte rettigheder ogfriheder.”

Retten til familieliv beskyttet i artikel 8, stk. 1, er ikke absolut. Efter artikel 8, stk. 2, kanstaten lovligt gøre indgreb i retten, hvis der er klar lovhjemmel hertil, og indgrebet erbegrundet i et lovligt hensyn og er nødvendigt, herunder proportionalt idet indgrebetsintensitet skal stå i et rimeligt forhold til det angivne formål.Med hensyn til beskyttelsesniveauet af retten til familieliv har Den EuropæiskeMenneskerettighedsdomstol (EMD) i sin praksis anerkendt det almindelige princip om, atde enkelte lande har en generel kompetence til at kontrollere udlændinges adgang tilindrejse og ophold i landet. EMD har endvidere fastslået, at EMRK artikel 8 ikkepålægger staterne en generel forpligtelse til at respektere en families valg med hensyn til,hvilket land den ønsker at udøve familielivet i.

EMRK artikel 8 udgør således som udgangspunkt ikke en begrænsning i de enkeltestaters adgang til at regulere udlændinges ret til indrejse og ophold. Artikel 8 indeholderdog i et vist omfang en positiv forpligtelse for staterne til at sikre, at den enkelte personeffektivtkannydederettigheder,bestemmelsenbeskytter.Medhensyntilfamiliesammenføring vil en stat være positivt forpligtet til at tillade familiesammenføring,hvis der ikke er proportionalitet mellem begrænsningen i retten til familieliv og statensinteresse i ikke at tillade famliesammenføring.EMD’s praksis – som i øvrigt er yderst sparsom herom – viser, at en stat kan værepositivt forpligtet til at tillade familiesammenføring, hvor en i staten bosat person ogdennes udenlandske ægtefælle og børn ikke kan henvises til at udøve familielivet i etandet land. Om familien kan henvises til at udøve familielivet i et andet land afhænger afen konkret proportionalitetsafvejning i hver enkelt sag (EMD har i sine hidtidige prøvelserinddragetflerekriterier).Itilfælde,hvor enstaterforpligtettilattilladefamiliesammenføring, vil eventuelle opstillede betingelser herfor skulle fraviges, og der vilskulle meddeles opholdsholdstilladelse.DiskriminationsforbuddetDiskrimination betyder ulovlig forskelsbehandling. En forskelsbehandling af personer isammenlignelige situationer er ikke diskriminerende, hvis forskelsbehandlingen ersaglig/legitimogproportional.Omvendterenforskelsbehandlingulovlig(diskriminerende), hvis forskelsbehandlingen er usaglig eller uproportional.Forskelsbehandling kan komme til udtryk enten direkte eller indirekte. Indirekteforskelsbehandling foreligger, hvis en umiddelbart neutral betingelse rammer f.eks. ikke-etniske danskere hårdere end etniske danskere, socialt udsatte hårdere end socialtvelstillede, uuddannede hårdere end uddannede, personer med funktionsnedsættelse(handicap) hårdere end personer uden osv.Forskelsbehandlingpåfamiliesammenføringsområdetfalderindenfor

anvendelsesområdet af det accessoriske diskriminationsforbud i EMRK artikel 14, derindeholder en ikke-udtømmende liste over forbudte diskriminationsgrunde.

4. Instituttets bemærkninger til lovforslaget

Gebyrets størrelseInstituttet skal bemærke, at forslaget om at indføre gebyr på 5.950 kr. for indgivelse afansøgning om familiesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, eller 9 c, stk. 1, vilramme mindre bemidlede særligt hårdt. Det bemærkes i den forbindelse, at de samlede

omkostninger ved ansøgning om ægtefællesammenføring i forvejen er ganske store medblandt andet krav om indvandringsprøve, som koster 3.000 kr. at tilmelde sig (ogeventuelt skal tages flere gange), og krav om sikkerhedsstillelse på 62.231 kr., somregeringen har til hensigt at forhøje til 100.000 kr (pristalsreguleres), ligesom regeringenhar til hensigt at indføre krav om egenbetalt danskkursus for ansøger som betingelse forægtefællesammenføring, jf. herved regeringens og Dansk Folkepartis aftale af 7.november 2010 ”Nye tider. Nye krav”. Hertil kommer udgifter til ansøgers visum/visumfrirejser m.m.Det følger af lovforslagets almindelige bemærkninger, at den enkelte families indkomst-og formueforhold set i forhold til gebyret ikke indgår i vurderingen af, om gebyrkravet veden ansøgning om familiesammenføring skal fraviges af hensyn til EMRK artikel 8. Der ersåledes ikke adgang til i en konkret sag at fravige gebyrkravet af hensyn hertil alene.Der foreligger så vidt ses ikke skøn over, hvor mange personer der fremover vil bliveudelukket fra familiesammenføring i Danmark på grund af deres indkomst- ogformueforhold.Instituttet anbefaler, at det overvejes nærmere, om virkningerne af kravet omgebyr på 5.950 kr. for indgivelse af ansøgning om familiesammenføring erproportionale, jf. EMRK artikel 8 og 14, herunder at der tilvejebringes nærmereoplysninger om, hvor mange personer der må antages på grund af de samledeomkostninger ved ægtefællesammenføring fremover at blive udelukket herfra pågrund af deres indkomst- og formueforhold.Instituttet anbefaler, at det meget nøje overvejes at indføre adgang tildispensation fra gebyrkravet alene på grund af indkomst- og formueforhold, ideten ren økonomisk selektion er meget lidt stemmende med et almindeligt ligheds-og ikke-diskriminationsprincip, herunder efter handicapkonventionen.Vurdering af risiko for forfølgelseDet følger af lovforslaget, at i en sag, hvor Udlændingeservice afviser en ansøgning omfamiliesammenføring til en herboende flygtning under henvisning til gebyrkravet, idetUdlændingeservice efter de i sagen foreliggende oplysninger finder, at der er grundlag forat antage, at den herboende flygtning vil kunne tage ophold sammen med familien ifamiliensfælleshjemland,vilsagenefterpåklageskullebehandlesafIntegrationsministeriet.