Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om nye rammer for sygefraværsindsatsenmellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti.Det Radikale Venstre og Liberal Alliance fra den 5. november 2010.I lovforslaget udmøntes aftalens element om en ny og effektiv refusionsmodel,hvor det er aftalt, at refusionssystemet skal målrettes, så kommunerne fremover fåren større tilskyndelse til at give sygemeldte borgerne en individuelt tilrettelagt ind-sats rettet mod job.

Lovforslagets formål

I dag afholder staten i 9.- 52. sygeuge 35 pct. af kommunernes udgifter til syge-dagpenge i passive perioder og 65 pct. i aktive perioder.De nuværende refusionssatser ændres således, at kommunerne fremover kan hjem-tage 50 pct. refusion af forsørgelsesudgifterne i perioder med gradvis tilbageven-den (delvis raskmelding), virksomhedsrettede aktive tilbud i form af virksomheds-praktik, ansættelse med løntilskud eller tilbud om ordinær uddannelse, og 30 pct. iperioder med tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering eller passiv forsørgel-se.Der er fortsat et krav om 10 timers aktivitet for, at kommunerne kan få 50 procentsstatsrefusion af udgifterne til sygedagpenge. Fremover vil det imidlertid som følgeaf den foreslåede refusionsmodel, der øger incitamentet til jobfokus i den aktiveindsats, være et krav, at de 10 timer skal bestå i gradvis tilbagevenden, virksom-hedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik, ansættelse i løntilskud eller tilbudom vejledning og opkvalificering i form af ordinær uddannelse. Tilbud om øvrigvejledning og opkvalificering berettiger ikke til den høje refusion og indgår derforikke i timetallet.

Timetallet kan dog fortsat være mindre end 10 timer om ugen, hvis kommunen iden enkelte sag redegør for, at det efter en konkret vurdering af den sygemeldtes si-tuation og helbredstilstand i en periode kun er muligt for den sygemeldte at deltagei et lavere timetal.

Den primære målgruppe for lovforslaget

Omlægningen af refusionen vil medføre, at den enkelte sygemeldte får en meremålrettet indsats i form af gradvis tilbagevenden til arbejde, virksomhedspraktik,ansættelse med løntilskud eller tilbud om ordinær uddannelse, mens det forventesat øvrig vejledning og opkvalificering vil benyttes mindre.Generelt får flere kvinder end mænd aktive tilbud på sygedagpengeområdet. Om-kring 60 pct. af de aktive tilbud gives til kvinder, hvilket til dels afspejler, at der erflere kvinder end mænd på sygedagpenge. Kvinderne udgør ca. 55 pct., og mænde-ne ca. 45 pct. af den samlede gruppe af sygedagpengemodtagere.Kvinder og mænd rammes dog relativt set lige meget af forslaget, idet kvinder ogmænd bruger de forskellige former for aktive tilbud i næsten lige stort omfang. Så-ledes udgør øvrig vejledning og opkvalificering ca. 68 pct. af de samlede aktiv til-bud til kvinder, mens andelen er 69 pct. for mænd. De virksomhedsrettede tilbududgør 31 pct. af kvindernes aktive tilbud, mens de udgør 30 pct. af mændenes. En-delig får 1,1 pct. af kvinderne ordinær uddannelse som tilbud, mens denne andel er1,2 pct. for mændene.

De sekundære målgrupper for lovforslaget

Det skønnes, at lovforslaget ikke påvirker eksisterende forskelle eller rettigheder.Forslaget påvirker således ikke de strukturer, der stiller mænd og kvinder forskel-ligt.Det skønnes, at det ikke vil være nødvendigt at gennemføre en egentlig vurderingaf de ligestillingsmæssige konsekvenser af lovforslaget.

Baggrund for loven

Lovforslagets formål

Den primære målgruppe for lovforslaget

De sekundære målgrupper for lovforslaget

Samlet vurdering