L 68 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 1: Orientering om høring af lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

§1I lov nr. 563 af 9. juni 2006 om sygedagpenge, som bl.a. ændret ved § 1 ilov nr. 1545 af 20. december 2006, lov nr. 389 af 27. maj 2008 og senest ved§ 2 i lov nr. 701 af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer:1.I§ 6, stk. 1, § 24, stk. 2, nr. 1og2, § 30, stk. 1, 1.og2. pkt., § 56, stk. 1,1. pkt.,ogstk. 2, nr. 3,og§ 61ændres ”21 kalenderdage” til: ”30kalenderdage”.2.§ 40, stk. 1,affattes således:”En arbejdsgiver, der udbetaler løn under en lønmodtagers sygefravær,skal anmelde fraværet til lønmodtagerens opholdskommune senest 4 ugerefter 1. fraværsdag, hvis fraværet strækker sig ud over 21 kalenderdage.”§2Loven træder i kraft den 2. januar 2012.

§3Stk. 1.Uanset § 24, stk. 2, nr. 1 og 2, i lov om sygedagpenge, som affattetved denne lovs § 1, nr. 1, skal der ved beregningen af sygedagpengeperiodenefter § 24, stk. 1, eller § 25, stk. 1, i lov om sygedagpenge, ikke medregnesde dage, der ligger før den 2. januar 2012, og for hvilke der er udbetaltsygedagpenge eller løn fra arbejdsgiveren i de første 21 kalenderdage afsygefraværsperioden, eller udbetalt sygedagpenge fra kommunen i de første21 kalenderdage af sygefraværsperioden for lønmodtagere.Stk. 2.§ 56, stk. 2, nr. 3, i lov om sygedagpenge, som affattet ved dennelovs § 1, nr. 1, finder ikke anvendelse på sager, hvor anmodning omkommunens godkendelse af en aftale efter lovens § 56 er indgivet før den 2.januar 2012. Disse sager behandles efter de hidtil gældende regler.______________________Beskæftigelsesministeriet

1. Indledning2. Lovforslagets indhold2.1. Gældende ret2.2. Den foreslåede ordning3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.4.1. Økonomiske konsekvenser4.2. Administrative konsekvenser5. Administrative konsekvenser for borgerne6. Miljømæssige konsekvenser7. Forholdet til EU-retten8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.9. Sammenfattende skema1. IndledningLovforslaget fremsættes som led i aftalen mellem regeringen (Venstre ogKonservative), Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne om finansloven for2011.Lovforslaget er desuden en del af den samlede lovgivningsmæssigeudmøntning af den del af aftalen fra maj 2010 om genopretning af danskøkonomi, hvorefter der skal gennemføres en forhøjelse af private ogoffentlige arbejdsgiveres bidrag til arbejdsmarkedsformål m.v. med henblikpå at opnå et samlet provenu på � mia. kr.Som led heri foreslås det at ændre sygedagpengelovens regel om længden afarbejdsgiverperioden, dvs. den periode hvor arbejdsgiveren har pligten til atudbetale sygedagpenge til den ansatte. Efter forslaget udvides perioden fra21 kalenderdage til 30 kalenderdage.Ændringen vil give den enkelte arbejdsgiver - både privat og offentlig - enøget økonomisk tilskyndelse til at føre en aktiv sygefraværspolitik ogdermed i højere grad forebygge det kortvarige sygefravær.Lovforslaget skal i forhold til de økonomiske virkninger ses i sammenhængmed lovforslag L 8 om ændring af lov om sygedagpenge, som regeringenfremsatte den 6. oktober 2010 med henblik på udmøntning af den del afaftalen om genopretning af dansk økonomi, der vedrørerbeskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge fra kommunen og reglerne om3

sygedagpenge på søgnehelligdage. Der henvises herom nærmere til deøkonomiske bemærkninger til lovforslaget, jf. pkt. 3.Lovforslaget skal ligeledes i forhold til de økonomiske virkninger ses isammenhæng med det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lovom en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lovom aktiv socialpolitik og lov om kommunal udligning og generelle tilskud tilkommuner (Virksomhedsrettet aktivering, ændring af refusionssystemetm.v.). Der henvises herom nærmere til de økonomiske beregninger tillovforslaget, jf. pkt. 3.Samtidig med nærværende lovforslag har regeringen endvidere fremsatforslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge (Ændring afrefusionssatser). Dette lovforslag har ingen betydning for nærværendelovforslag.2. Lovforslagets indhold2.1. Gældende retIfølge sygedagpengelovens § 6, § 30 og § 61 afholder en arbejdsgiver –privat såvel som offentlig – i dag udgifterne til løn eller sygedagpenge i deførste 21 kalenderdage af den ansattes fraværsperiode på grund af sygdom(arbejdsgiverperioden). Efter de første 21 kalenderdage modtagerarbejdsgiveren normalt sygedagpengerefusion fra kommunen som hel ellerdelvis kompensation for udgifter til sygedagpenge eller løn under sygdom.Arbejdsgiverperioden har betydning for beregningen af perioden med ret tilsygedagpenge (varighedsbegrænsningen) efter lovens § 24 og § 25, idetarbejdsgiverperioder ikke medregnes ved beregning afvarighedsbegrænsningen.Efter lovens § 40, stk. 1, skal en arbejdsgiver anmelde sygefravær ud overarbejdsgiverperioden på 21 kalenderdage til kommunen inden 4 uger, såkommunen kan nå at iværksætte opfølgning inden 8 uger, jf. lovens § 13.Efter lovens § 55 kan mindre private arbejdsgivere tegne ensygedagpengeforsikring, der giver arbejdsgiveren ret til at få refusion frakommunen for de sygedagpenge, som ligger inden for arbejdsgiverperioden.Der ydes dog ikke refusion for den 1. sygefraværsdag.Arbejdsgiverperioden indgår desuden i reglerne om indgåelse af en aftaleefter lovens § 56 om refusion til arbejdsgiver af sygedagpenge til en ansatmed en langvarig eller kronisk sygdom. Aftalen betyder, at arbejdsgiverenfår refunderet udgiften til de sygedagpenge, der ligger inden forarbejdsgiverperioden.2.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at arbejdsgiverperioden udvides fra 21 kalenderdage til 30kalenderdage.Med henblik på, at kommunen fortsat har samme tidsrum til at iværksætte enaktiv sygeopfølgning foreslås en tilpasning af ordlyden i lovens § 40, stk. 1,4

om arbejdsgiverens anmeldelse af sygefraværet til kommunen, sådan atarbejdsgiveren fortsat har pligt til at anmelde sygefravær over 21kalenderdage til kommunen inden 4 uger.Anmelder en arbejdsgiver ikke sygefraværet inden for fristen på 4 uger,mister arbejdsgiveren retten til refusion frem til det tidspunkt, hvor hananmelder sygefraværet, jf. lovens § 59, stk. 3.Har arbejdsgiveren ikke anmeldt sygefraværet senest 4 uger efter 1.fraværsdag, fordi fraværet er afsluttet inden for 21 kalenderdage, kan der dogalligevel ydes refusion til arbejdsgiveren, jf. lovens § 59, stk. 4.For at opnå sammenhæng mellem anmeldelsesfristen i lovens § 40, stk. 1 ogundtagelsen i lovens § 59, stk. 4, foreslås det, at antallet af kalenderdage ilovens § 59, stk. 4, fortsat skal være 21.Den foreslåede udvidelse af arbejdsgiverperioden vil endvidere bliveindarbejdet i de regler, der i medfør af lovens § 55, stk. 4, er fastsat forsygedagpengeforsikringen for mindre private arbejdsgivere, således at derogså tegnes forsikring for de dage, som arbejdsgiverperioden nu foreslåsforlænget med.Endelig foreslås det, at arbejdsgivere i forhold til ansatte, for hvem der erindgået en aftale om refusion af sygedagpenge ved langvarig eller kronisksygdom (en § 56-aftale), fortsat skal være friholdt for sygedagpengeudgifteri hele arbejdsgiverperioden.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeForslaget medfører offentlige mindreudgifter og merudgifter forarbejdsgiverne.Det forudsættes, at mindre private arbejdsgivere også fremover kan tegne enforsikring for de dage, som arbejdsgiverperioden bliver forlænget med, og atarbejdsgiveren - når der foreligger en § 56-aftale - fortsat er friholdt forsygedagpengeudgifter i hele arbejdsgiverperioden.Det skønnes på den baggrund, at der vil være ca. 172.000 sygefraværssagerårligt med en varighed på mere end 21 kalenderdage, der berøres af enudvidelse af arbejdsgiverperioden.Udvidelse af arbejdsgiverperioden fra 21 til 30 kalenderdage skønnes i førsteomgang at medføre offentlige mindreudgifter til sygedagpenge på 576,4 mio.kr. vedrørende 4. fraværsuge. De sparede sygedagpengeudgifter vedrørende4. fraværsuge tilfalder alene staten, idet der er 100 pct. statslig refusion idenne uge. De sparede sygedagpengeudgifter vedrørende 29. og 30.fraværsdag skønnes at udgøre 189 mio. kr. og deles mellem staten ogkommunerne, idet den statslige refusion fra 5.-8. fraværsuge er på 50 pct.Under forudsætning af, at der fortsat fremover almindeligvis udbetalessygedagpenge i 52 uger, betyder udvidelsen af arbejdsgiverperioden, at5

starttidspunktet for de 52 uger skubbes med en uge og 2 dage. Dette betyder,at også udløbet af sygedagpengene skubbes en uge og 2 dage. Dettemedfører merudgifter til sygedagpenge for kommunerne på 28,8 mio. kr. foren ekstra uge og 2 dage i perioden, hvor den statslige refusion er på 0 pct. forde, der falder for varighedsbegrænsningen.De samlede sparede sygedagpengeudgifter skønnes til 736,6 mio. kr.Dertil kommer sparede udgifter til anden offentlig forsørgelse i den sidsteuge og 2 dage, der nu dækkes af sygedagpenge. De sparede offentligeforsørgelsesudgifter skønnes samlet at udgøre ca. 13,2 mio. kr., heraf 5,6mio. kr. til kontanthjælp, 3,0 mio. kr. til ledighedsydelse, 3,0 mio. kr. tilarbejdsløshedsdagpenge og 1,6 mio. kr. til revalidering. Udgifterne er fordeltmellem stat og kommune med antagelse om 30 pct. statslig refusion forkontanthjælp, ledighedsydelse og arbejdsløshedsdagpenge og 50 pct. vedrevalidering.Det er i beregningen forudsat, at refusionssatserne er ændret som foreslået idet samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktivsocialpolitik og lov om kommunal udligning og generelle tilskud tilkommuner (Virksomhedsrettet aktivering, ændring af refusionssystemetm.v.).En samtidig udvidelse af sygedagpengeforsikringen for mindre privatearbejdsgivere betyder en forhøjet præmiebetaling på 40,5 mio. kr., somtilfalder staten til delvis dækning af merudgifter til sygedagpenge tilmålgruppen.Reglerne for sygedagpenge bliver endvidere justeret som led igenopretningsaftalen i form af et øget beskæftigelseskrav og ophør af ret tilsygedagpenge på søgnehelligdage, jf. lovforslag L 8 om ændring af lov omsygedagpenge. De tre forslag påvirker gensidigt hinanden. Der er derfor iberegningerne af udvidelsen af arbejdsgiverperioden taget højde for deøvrige ændringer på sygedagpengeområdet, hvorfor den samlede besparelseer reduceret med 30 mio. kr.Dermed skønnes det samlede forslag at betyde offentlige mindreudgifter istørrelsesordenen 760 mio. kr. årligt.De skønnede økonomiske konsekvenser for 2011-2014 er vist i tabellennedenfor. Det er forudsat, at forslaget træder i kraft den 2. januar 2012.Tabel 1a. Økonomiske konsekvenser fordelt på kommune og stat somfølge af forslag om at udvide arbejdsgiverperioden fra 21 til 30kalenderdageMio. kr., 2011 p/l2011201220132014Stat- 685,7- 685,7- 685,7- Sygedagpenge-670,9-670,9-670,9- Øvrig forsørgelse-4,3-4,3-4,3- Kontanthjælp-1,7-1,7-1,7- Ledighedsydelse-0,9-0,9-0,96

De økonomiske konsekvenser af forslagene vil indgå i forhold tilfastsættelsen af de økonomiske rammer for kommuner og regioner for 2012.Forslaget indebærer tab af sygedagpengerefusion for arbejdsgiverne. Ud afde samlede sparede sygedagpengeudgifter på 736,6 mio. kr. skønnesoffentlige arbejdsgivere at få mindre sygedagpengerefusion svarende til304,2 mio. kr. (67,8 mio. kr. til statslige arbejdsgivere, 189,3 mio. kr. tilkommunale og 47,1 mio. kr. til regionale arbejdsgivere), mens privatearbejdsgivere skønnes at få mindre sygedagpengerefusion svarende til 432,4mio. kr. Staten, regionerne og kommunerne kompenseres ikke for dissemerudgifter ved nærværende ændring af sygedagpengeloven.Tabel 1b. Øgede arbejdsgiverudgifter fordelt på kommune, regioner ogstat som følge af forslag om at udvide arbejdsgiverperioden fra 21 til 30kalenderdageMio. kr., 2011 p/l2011201220132014Private432,4432,4432,4Stat67,867,867,8Kommuner189,3189,3189,3Regioner47,147,147,1I alt736,6736,6736,6De samlede offentlige mindreudgifter skønnes at være på 456,1 mio. kr. i2012 og frem.Tabel 1. Økonomiske konsekvenser fordelt på stat, regioner ogkommune som følge af forslag om at udvide arbejdsgiverperioden fra 21til 30 kalenderdageMio. kr., 2011 p/lStatKommunerRegionerI alt20112012-619,2116,047,1-456,12013-619,2116,047,1-456,12014-619,2116,047,1-456,1

Lovforslaget vil betyde en administrativ lettelse for kommunerne, der skalbehandle færre sygedagpengesager.Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for regionerne.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.4.1. Økonomiske konsekvenserDe private arbejdsgivere vil miste refusion af sygedagpenge svarende til432,4 mio. kr. årligt.4.2. Administrative konsekvenserForslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center forKvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) med henblik på en vurdering af, omforslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministerietsvirksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder administrativekonsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at det bliverforelagt virksomhedspanelet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi-og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.Lovforslaget har kun begrænsede administrative konsekvenser forerhvervslivet.5. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser forborgerne.6. Miljømæssige konsekvenserForslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-rettenForslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.Forslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i høring hos følgendemyndigheder og organisationer m.v.: Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg,Foreningen af Socialchefer i Danmark, Ankestyrelsen, DanskeStatsforvaltninger, Danske Handicaporganisationer, Det CentraleHandicapråd, Kristelig Fagbevægelse og Kristelig Arbejdsgiverforening.9. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/ mindreudgifterStat:2011: 0 mio. kr.2012: 685,7 mio. kr.Negative konsekvenser/ merudgifterStat:2011: 0 mio. kr.2012: 67,8 mio. kr.8

Endvidere følger det af lovens § 24, stk. 2, at længden afarbejdsgiverperioden har betydning for varighedsbegrænsningen på 52 ugerfor sygedagpengene, idet sygedagpenge udbetalt i arbejdsgiverperioden ikkeskal tælles med, når tidspunktet for varighedsbegrænsningens indtræden skalfastlægges.Tidspunktet for varighedsbegrænsningens indtræden efter lovens § 24, stk. 2,flyttes som en konsekvens af forslaget tilsvarende.Endelig følger det af lovens § 56, stk. 2, nr. 3, at der kan indgås en aftale omrefusion til arbejdsgiver af sygedagpenge ved langvarig eller kronisksygdom, når arbejdsgiveren under det bestående arbejdsforhold allerede harudbetalt sygedagpenge eller løn i 21 kalenderdage for samme lidelse indenfor de seneste 12 måneder.Perioden på 21 kalenderdage, jf. lovens § 56, stk. 2, nr. 3, ændres tilsvarendetil 30 kalenderdage.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 2Efter sygedagpengelovens § 40, stk. 1, har arbejdsgiveren pligt til at anmeldelønmodtagerens sygefravær til kommunen senest 4 uger efter den førstesygedag. Arbejdsgiveren skal dog alene anmelde lønmodtagerenssygefravær, der ligger ud over arbejdsgiverperioden, der efter gældenderegler er på 21 kalenderdage.Begrundelsen for arbejdsgiverens pligt til at anmelde sygefraværet er, atkommunerne derved kan påbegynde den aktive sygeopfølgning, herunderindkalde til 1. sygeopfølgningssamtale inden 8 uger fra 1. fraværsdag.For at opretholde arbejdsgiverens pligt til at anmelde lønmodtagerenssygefravær ud over 21 kalenderdage foreslås det, at der på baggrund afforslaget om at udvide arbejdsgiverperioden til 30 dage foretages enformuleringsmæssig ændring af bestemmelsen i lovens § 40, stk. 1.Arbejdsgiveren vil således fortsat være forpligtet til at anmelde sygefraværetsenest 4 uger efter den første sygedag, såfremt sygefraværet har varet mereend 21 kalenderdage. Dermed sikres kommunernes mulighed for ativærksætte en aktiv sygeopfølgning.Til § 2Det foreslås, at loven træder i kraft den 2. januar 2012.Til § 3De foreslåede ændringer i § 1, nr. 1, om udvidelse af arbejdsgiverperioden til30 kalenderdage, træder i kraft den 2. januar 2012.Ved beregningen af sygedagpengeperioden i forhold til dagpengenesvarighed på som udgangspunkt 52 uger fraregnes der efter de gældende10

regler de dage, for hvilke der er udbetalt sygedagpenge eller løn fraarbejdsgiveren i de første 21 kalenderdage af sygefraværsperioden, ellerudbetalt sygedagpenge fra kommunen i de første 21 kalenderdage afsygefraværsperioden for lønmodtagere.Udvidelsen af arbejdsgiverperioden til 30 kalenderdage skal imidlertid ikkehave virkning for beregningen af den del af sygedagpengeperioden, derligger før den 2. januar 2012. Det foreslås derfor istk. 1,at der for så vidtangår sygedagpengeperioder, der ligger før den 2. januar 2012, vedberegningen af varighedsbegrænsningen alene skal fraregnes de dage, forhvilke der er udbetalt sygedagpenge eller løn fra arbejdsgiveren i de første21 kalenderdage af sygefraværsperioden, eller udbetalt sygedagpenge frakommunen i de første 21 kalenderdage af sygefraværsperioden forlønmodtagere.Udvidelsen af arbejdsgiverperioden skal ikke have virkning i forhold til deaftaler efter lovens § 56 om refusion til arbejdsgiver af sygedagpenge vedlangvarig eller kronisk sygdom, der ligger før lovens ikrafttræden. Detforeslås derfor istk. 2,at udvidelsen af arbejdsgiverperioden ikke finderanvendelse på sager, hvor anmodning om kommunens godkendelse af enaftale efter lovens § 56 er indgivet før den 2. januar 2012. Disse sagerbehandles efter de hidtil gældende regler.Til § 4Det følger af Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti omgenopretning af dansk økonomi at der ”…gennemføresen forhøjelse afprivate og offentlige arbejdsgiveres bidrag til arbejdsmarkedsformål mv.med henblik på at opnå et samlet provenu på � mia.kr. Heri vil indgå enbegrænsning af arbejdsgivernes fradrag for faglige kontingenter”.Det forudsættes således med aftalen, at staten, kommunerne og regionerne, ikraft af deres rolle som arbejdsgivere, ikke kompenseres for merudgifter, derfølger af de foreslåede ændringer i § 1, nr. 1, om udvidelse afarbejdsgiverperioden til 30 kalenderdage.Med bestemmelsen fraviges de gældende principper for kompensation afkommuner og regioner ved merudgifter som følge af ændringer i udgifts- ogopgavefordelingen samt statslig regulering af kommunernes og regionernesvirksomhed, der ellers følger af § 14, stk. 2, nr. 3 og 4, i lov om kommunaludligning og generelle tilskud samt § 3, stk. 2, nr. 3 og 4, i lov omregionernes finansiering.Bestemmelsen har alene til formål at fravige de gældende principper forkompensation af kommuner og regioner ved merudgifter for kommunale ogregionale arbejdsgivere som følge af udvidelsen af arbejdsgiverperioden fra21 til 30 kalenderdage. Fravigelsen omfatter ikke mindre/merudgifter forkommuner og regioner som myndigheder.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lovGældende formuleringLovforslaget§1I lov nr. 563 af 9. juni 2006 omsygedagpenge, som bl.a. ændret ved §1 i lov nr. 1545 af 20. december2006, lov nr. 389 af 27. maj 2008 ogsenest ved § 2 i lov nr. 701 af 25. juni2010, foretages følgende ændringer:§ 6.Kommunen udbetalersygedagpenge under sygefravær.Dog udbetaler arbejdsgiverensygedagpenge til ansatte vedsygefravær i 21 kalenderdage fra1. fraværsdag, jf. § 30.Stk. 2. - - -§ 24.- - -Stk. 2.Ved beregningen afsygedagpengeperioder efterstk. 1 medregnes ikke de dage,for hvilke der er udbetaltdagpenge eller løn1) fra arbejdsgiveren i de første21 kalenderdage af fraværs-perioden ved sygdom,2) fra kommunen i de første 21kalenderdage af fraværs-perioden for lønmodtagere og ide første 2 uger af fraværs-perioden for selvstændigeerhvervsdrivende eller3) i anledning af graviditet,barsel eller adoption eller vedbørns alvorlige sygdom, jf. lovom ret til orlov og dagpengeved barsel (barselloven).

§ 56.En arbejdsgiver kan vedaftale med en lønmodtager opnåret til fra kommunen at fårefusion med et beløb, der svarertil de sygedagpenge, somlønmodtageren har ret til fraarbejdsgiveren i de første 21kalenderdage af sygefraværet.Refusionen kan dog højst skemed det beløb, somlønmodtageren har ret til efter§ 50, stk. 2.Stk. 2.En aftale efter stk. 1kan indgås,1) når lønmodtagerenssygdomsrisiko er væsentligtforøget på grund af enlangvarig eller kronisklidelse og fraværet på grundaf lidelsen skønnes atmedføre mindst 10fraværsdage inden for 1 år,2) når lønmodtageren skalindlægges eller behandlesambulant på sygehus ellertilsvarendebehandlingsinstitution ogindlæggelsen ellerbehandlingen var besluttetpå ansættelsestidspunktet,eller3) når arbejdsgiveren underdet bestående arbejdsforholdallerede har udbetaltsygedagpenge eller løn i 21kalenderdage for samme lidelseinden for de seneste 12 måneder13

§ 61.Arbejdsgiveren afholderudgifterne til sygedagpenge i deførste 21 kalenderdage af enfraværsperiode under sygdom,jf. dog § 62, stk. 1.§ 40.En arbejdsgiver, derudbetaler løn under enlønmodtagers sygefravær, skalanmelde fraværet tillønmodtagerensopholdskommune senest 4 ugerefter 1. fraværsdag, hvis fraværetstrækker sig ud over denperiode, hvori arbejdsgiveren harpligt til at udbetalesygedagpenge.Stk. 2.- - -2.§ 40, stk. 1,affattes således:”En arbejdsgiver, der udbetaler lønunder en lønmodtagers sygefravær,skal anmelde fraværet tillønmodtagerens opholdskommunesenest 4 uger efter 1. fraværsdag, hvisfraværet strækker sig ud over 21kalenderdage.”

§2Loven træder i kraft den 2. januar2012.§3Stk. 1.Uanset § 24, stk. 2, nr. 1 og2, i lov om sygedagpenge, somaffattet ved denne lovs § 1, nr. 1, skalder ved beregningen afsygedagpengeperioden efter § 24, stk.1, eller § 25, stk.1, i lov omsygedagpenge, ikke medregnes dedage, der ligger før den 2. januar2012, og for hvilke der er udbetaltsygedagpenge eller løn fraarbejdsgiveren i de første 21kalenderdage af sygefraværsperioden,eller udbetalt sygedagpenge frakommunen i de første 21kalenderdage af sygefraværsperiodenfor lønmodtagere.Stk. 2.§ 56, stk. 2, nr. 3, i lov omsygedagpenge, som affattet veddenne lovs § 1, nr. 1, finder ikkeanvendelse på sager, hvor anmodningom kommunens godkendelse af en14

aftale efter lovens § 56 er indgivet førden 2. januar 2012. Disse sagerbehandles efter de hidtil gældenderegler.§4Stk.1.Uanset § 14, stk. 2, nr. 3 og 4,i lov om kommunal udligning oggenerelle tilskud til kommuner indgårde kommunale merudgifter forkommunerne som arbejdsgivere, derfølger af § 1, ikke i fastsættelsen afstatens årlige tilskud til kommunerne.Stk. 2.Uanset § 3, stk. 2, nr. 3 og 4,i lov om regionernes finansieringindgår de regionale merudgifter forregionerne som arbejdsgivere, derfølger af § 1, ikke i fastsættelsen afstatens årlige tilskud til regionerne.