Høringssvar på lovforslag L 68 - Forslag til lov om ændringaf lov om sygedagpenge (Udvidelse af arbejdsgiverperio-den)Arbejdsgiversiden i Beskæftigelsesrådet er blevet anmodet om bemærkningertil forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge om udvidelse af arbejds-giverperioden fra 21 til 30 dage.Danmark står over for en række meget store udfordringer både på kort sigt ogi løbet af de kommende årtier. Den økonomiske krise har resulteret i et megetstort underskud på de offentlige finanser, vækstudsigterne for dansk økonomier meget dårlige ikke mindst på grund af meget store demografiske udfordrin-ger, og på lang sigt er der en stor ubalance mellem offentlige udgifter og ind-tægter.Det er helt nødvendigt med en stram genopretningsplan. Aftalen om finanslo-ven afspejler dette. Det er klart, at virksomhederne gerne havde set flere re-former, der kan øge arbejdskraftudbuddet, herunder en effektivisering af denoffentlige sektor.Arbejdsgiversiden konstaterer, at regeringen, Dansk Folkeparti og Kristende-mokraterne som led i genopretningsaftalen er enige om at udvide sygedagpen-gelovens arbejdsgiverperiode fra de nuværende 3 uger til 4 uger og 2 kalen-derdage med virkning fra den 1. januar 2012. Det indebærer offentlige min-dreudgifter på 760 mio. kr. årligt fra 2012 og frem, således som det var forud-sat i genopretningsaftalen.Lovforslaget pålægger virksomhederne store ekstra-udgifter ved at øge om-kostningerne ved sygefravær. Det skader virksomhedernes konkurrenceevne.Med lovforslaget vil arbejdsgiverperioden i Danmark komme op på et væsent-ligt højere niveau end i de lande, som Danmark ofte sammenligner sig med.Virksomheder fører allerede i dag en aktiv indsats for at forebygge og nedbrin-ge sygefraværet, da virksomhederne med de nuværende regler har både storedirekte og indirekte omkostninger ved medarbejderes sygefravær. Forslagetom at udvide arbejdsgiverperioden vil derfor næppe få sygefraværet til at faldeog dermed reducere virksomhedernes omkostninger.Arbejdsgiversiden mener, at det fortsat er afgørende, at kommunerne har godeforudsætninger for at iværksætte en aktiv sygeopfølgning. Derfor er det rele-vant, at virksomheder anmelder, at sygefraværet hos en medarbejder kan blivelængerevarende.Den foreslåede udformning af lovgivning vedr. § 40 og § 7a medfører doguhensigtsmæssigheder for virksomhedernes administration på sygedagpenge-området. Det gavner ikke den fælles indsats fra virksomheder og kommuner

DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

Vester Voldgade 113Tlf. 33 38 90 00DK-1790 København Vwww.da.dk24. november 2010BTFDok ID: 5716

Forslag til ændring af frister fra 4 uger til 5 uger i § 40I dag skal en virksomhed gøre følgende inden 4 uger fra 1. fraværsdag:Anmelde sygefraværet hos en medarbejder til kommunen inden 4 ugerefter 1. fraværsdag for senere at kunne anmode om refusion, jf. § 40Afholde sygefraværssamtale med en sygemeldt medarbejder inden 4uger, jf. § 7aIndsende oplysninger om bl.a. sygefraværet forventede varighed inden 4uger fra 1. fraværsdag til kommunen, jf. § 7a, når sygefraværssamtalener afholdtMed den foreslåede frist på 4 uger (dvs. 28 dage fra 1. fraværsdag) for at an-melde sygefraværet over for kommunen, vil arbejdsgiveren i nogle situationer,hvor medarbejderen bliver raskmeldt den 29. eller 30 dag, skulle anmelde sy-gefraværet senest den 28. dag og evt. allerede den 29. dag raskmelde medar-bejderen over for kommunen, så kommunen ikke senere begynder at tilrette-lægge sygefraværsindsatsen.Det medfører massivt bøvl for virksomhederne. Der er derfor behov for, at fri-sten for at skulle anmelde sygefraværet til kommunen flyttes til efter arbejds-giverperioden, så virksomhederne ikke bebyrdes med uhensigtsmæssigt admi-nistration. Det vil lette både virksomhedernes og kommunernes arbejde.Afhængig af virksomhedernes politik på området, arbejdsgange og arbejdsste-dernes placering i forhold til hinanden kan virksomhederne indberette oplysnin-gerne på samme blanket, dp201. I modsat fald skal anmeldelse af sygefravæ-ret indberettes på 2 forskellige blanketter (dp333 og dp201).Fristen på 4 uger betyder dog, at det kan være svært for virksomhederne at nåat foretage anmeldelsen af sygefraværet og indberetninger af 4 ugers samtaleni én og samme arbejdsgang, såfremt anmeldelsen skal foretages rettidigt. End-videre er det ikke muligt for virksomheden at anmelde fraværet løbende i taktmed, at lønbehandlingen finder sted. Dette medfører en uhensigtsmæssig ad-ministrativbyrde for såvel små som store virksomheder.For at lette virksomhedernes daglige administration, er det nødvendigt, at lov-givningen er fleksibel i forhold til anmeldelsesfristerne. De nuværende frister erforbundet med ”bøvl” for virksomhederne i dagligdagen og påfører virksomhe-derne unødvendige administrative udgifter i form af, at virksomhederne skalføre ”dobbeltbogholderi” hvad angår sygeforløbet for at kunne imødekommelovens nuværende frister.En imødekommelse af fristerne for anmeldelse af fravær og anmodning af refu-sion, imødekommer også nogle af de regelforenklinger, som Arbejdsgiversidenhar peget på siden indførelsen af eIndkomst.

Side 3Forslag til forenkling:Det foreslås på den baggrund, at fristen for at indmel-de oplysninger i hhv. § 40 og 7a ændres fra 4 uger til 5 uger.. Derved undgårvirksomhederne både at anmelde sygefraværet og afmelde sygefraværet tilkommunen ved medarbejdere, der bliver raskmeldte i arbejdsgiverperioden.Ligesom virksomhederne opnår større mulighed for at foretage anmeldelserne itakt med den daglige lønadministration.Forslaget ændrer ikke på, at sygefraværssamtalen skal være afholdt inden 4uger, men alene på, hvornår oplysningerne tilgår kommunen. Det sikrer, atanmeldelse af § 7a og § 40 i langt højere grad vil kunne ske i én og sammearbejdsgang.Et lignende forslag er indeholdt i Beskæftigelsesministeriets katalog over for-slag til afbureaukratisering af beskæftigelsesindsatsen (nr. 278).

Forslag til ændring i typen af oplysninger, som virksomhe-der skal videregive ved anmeldelsen af sygefraværet tilkommunen i § 40Virksomhedernes anmeldelse af sygefravær hos en medarbejder til kommunen,jf. § 40 sker i dag på blanket dp201. Her skal virksomhederne oplyse om enlang række forhold. Det drejer sig ud over 1. fraværsdag om lønmodtagerensansættelses- og lønforhold.I forhold til kommunernes behov for at få viden om sygdomsforløb, der kanblive længerevarende, må det i forbindelse med anmeldelsen af fraværet ansesfor tilstrækkeligt alene at videregive oplysningen om 1. fraværsdag.Detaljerede oplysninger om ansættelsesforhold og lønforhold må anses for ikkeat være relevante, før arbejdsgiverperioden er udløbet, og virksomheden heref-ter anmoder om refusion.Med den nye forlængede arbejdsgiverperiode, vil virksomhederne i flere tilfæl-de opleve at have brugt unødvendig administration på at fremfinde ansættel-ses- og lønoplysninger. Modsat medfører det også, at kommunen modtageroplysninger, som ikke skal anvendes.Det er helt afgørende, at lovgivningen afspejler det reelle behov for informati-on, som kommunerne har brug for at kunne iværksætte en aktiv indsats overfor længerevarende sygemeldte – på den måde undgås dobbelt arbejde i bådekommuner og virksomheder.Forslag til forenkling:Det foreslås på den baggrund, at virksomhedernefremover ved anmeldelse af sygefraværet, jf. § 40, alene skal videregive op-lysningen om 1. fraværsdag på anmeldelsesblanketten til kommunen. Samti-digt gives oplysninger om sygefraværssamtalen, jf. § 7a til kommunen til brugfor opfølgningsarbejdet.I informationer, der ikke angår opfølgningen i kommunerne, men alene refusi-onsberegningerne, f.eks. lønoplysninger skal ikke indberettes i forbindelsemed, at virksomhederne anmeldelsr sygefravær overfor kommunen.Øvrige relevante oplysninger om ansættelsesforhold og lønforhold angivesførst, såfremt virksomheden anmoder om refusion.

Forslag til ændring af tidsfristen i § 59Virksomhederne oplever dagligt administrative problemer, når denne har med-arbejdere, der er længerevarende sygemeldte, og virksomheden derfor skalanmode om refusion, jf. § 59, stk. 5. I lovgivningen kan en virksomhed kunanmode om refusion med én måneds mellemrum. Et sådant interval passersjældent med virksomhedernes periodiske lønbehandling.Det er derfor helt nødvendigt, at lovgivningen imødekommer, at virksomheder-ne har et stort behov for en større grad af fleksibilitet, hvad angår anmodningom refusion. Virksomheden opnår derved en administrativ lettelse i forbindelsemed administration af sygedagpengerefusioner.Forslag til forenkling:Det foreslås på den baggrund, at virksomhedernes fristfor at anmode om refusion for sygedagpenge ophæves, så det vil være muligtat anmode om refusion i takt med, at lønbehandlingen finder sted. Det vil sige,at intervallet, hvor der kan anmodes om refusion, bliver smidigt og fleksibelt.Konkret foreslås, at virksomhederne får mulighed for, såfremt de måtte ønskedet, via NemRefusion at anmode om refusion i takt med, at lønberegningenfinder sted.På den måde kan en virksomhed fremover vælge at opgøre tilgodehavender iforhold til den daglige administration, således at der f.eks. kan ske anmodningom refusion hver 2. uge, hver 4. uge eller månedsvis, uanset det antal sygeda-ge, der måtte have været i perioden. En sådan indberetningsmulighed skalvære et tilbud for de virksomheder, der herved vil opleve en lettelse i deresadministration. Forslaget behøver ikke at berøre kommunens udbetaling af re-fusion.En sådan differentiering af anmeldelsesmuligheden vil gøre det nemt for bådevirksomheder og kommuner og vil også spille sammen med det venteregister,der på sigt skal tilkobles NemRefusion.

Forslag om at ændre reglerne vedr. nyansatte og vikarerUdvidelsen af arbejdsgiverperioden betyder, at virksomhederne pålægges eks-tra udgifter i en række situationer, hvor arbejdsgivere i lignende situationerikke har udgifter.Det drejer sig om følgende situationer:1.Hvis en lønmodtager holder ferie for egen regning i to dage mellem toansættelser, og som kort tid efter ansættelsen i den nye virksomhed bli-ver syg. Lønmodtageren vil i lovens forstand have afbrudt tilknytningen tilarbejdsmarkedet og opfylder derfor ikke beskæftigelseskravet over forkommunen, så den sygemeldte er ikke berettiget til sygedagpenge frakommunen. Med en udvidelse af arbejdsgiverperioden vil virksomhederneblive pålagt ekstra udgifter ved ansættelse af disse medarbejdereForslag:Det foreslås på den baggrund, at beskæftigelseskravet på de 26ugers uafbrudt tilknytning til arbejdsmarkedet i § 32 i sygedagpengelovenknyttes op til en referenceperiode på f.eks. 30 uger2.Arbejdsgivere er i dag ikke forpligtet til at udbetale sygedagpenge, nåransættelsesforholdet ophører i arbejdsgiverperioden. Der er dog en særlig

Side 5undtagelse i § 31, stk. 2, så dette ikke omfatter vikarbureauvikarer ogandre løsarbejdere, der kun opfylder det særlige løsarbejderbeskæftigel-seskrav i § 30, stk. 4Hvis ansættelsesforholdet er aftalt at skulle ophøre ved lønmodtagerssygdom, er arbejdsgiveren fortsat forpligtet til inden for arbejdsgiverperi-oden at udbetale sygedagpenge indtil det tidspunkt, hvor ansættelsesfor-holdet af andre grunde skulle ophøre.Løsarbejdere, vikarer m.m. er dermed ikke omfattet af lovændringerne,og arbejdsgivere skal således også fremover betale sygedagpenge i fulde30 dage, selv om ansættelsesforholdet ophører i denne periode.Undtagelsen blev indført i forbindelse med Trepartsaftalen om sygefra-vær, men undtagelsen er ikke dokumenteret. Med udvidelsen af arbejds-giverperioden bliver der tale om en væsentlig meromkostning for virk-somhederne, der især vil belaste disse virksomheder.Forslag:Det foreslås på den baggrund, at loven udvides til at gælde alleansættelsesforhold, således at arbejdsgiverperioden ophører, samtidigmed ansættelsens ophør uanset ansættelsesforhold.Med venlig hilsenDANSK ARBEJDSGIVERFORENING