LIGESTILLLINGSVURDERINGAF LOVFORSLAG26. november 2010J.nr. 2010-0014823/MSM/NBU

L 68 – Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge(Ud-videlse af arbejdsgiverperioden)

Myndighed/AfsenderLovens ikrafttrædelsesdatoKontaktpersonTelefonE-mail

Baggrund for loven

Beskæftigelsesministeret/Arbejdsmarkedsstyrelsen

2. januar 2012Niels Bülow/Mie Skovbæk Mortensen35288100[email protected]/[email protected]

Som led i aftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne omfinansloven for 2011 er det besluttet at fremsætte forslag om ændring af sygedag-pengelovens regel om arbejdsgiverperiodens længde. Det foreslås, at arbejdsgiver-perioden udvides fra 21 kalenderdage til 4 uger og 2 dage (30 kalenderdage).

Lovforslagets formål

Formålet med lovforslaget er at dæmpe udgiftsudviklingen på sygedagpengeområ-det. Arbejdsgiveren afholder i dag udgifterne til løn eller sygedagpenge i de første21 kalenderdage af den ansattes fraværsperiode (arbejdsgiverperioden). Efter deførste 21 kalenderdage modtager arbejdsgiveren normalt sygedagpengerefusion frakommunen som delvis kompensation for udgifter til løn under sygdom eller syge-dagpenge.Det foreslås, at arbejdsgiverperioden udvides fra 21 kalenderdage til 30 kalender-dage. Forslaget vil tilskynde den enkelte arbejdsgiver til i højere grad at forebyggedet kortvarige sygefravær.Den foreslåede udvidelse af arbejdsgiverperioden vil også blive indarbejdet i deregler, der er fastsat for sygedagpengeforsikringen for de mindre private arbejdsgi-vere, således at der også tegnes forsikring for de dage, som arbejdsgiverperiodenbliver forlænget med.Endvidere vil arbejdsgivere i forhold til ansatte, for hvem der er indgået en aftaleom refusion af sygedagpenge ved langvarig eller kronisk sygdom, fortsat være fri-holdt for sygedagpengeudgifter i hele arbejdsgiverperioden. Tilsvarende gør siggældende for de arbejdsgivere der har personer ansat i fleksjob.

Den primære målgruppe for lovforslaget

Lovforslaget ændrer ikke påhvemder er berettiget til at modtage sygedagpenge.Derfor er lønmodtageren ikke at anse for den primære målgruppe for lovforslaget.Ændringen har betydning for fordelingen af udgifterne til sygedagpenge mellemstaten og arbejdsgiverne. Den primære målgruppe for lovforslaget må derfor anses

for at være de offentlige og private arbejdsgivere, herunder de mindre private ar-bejdsgivere som har valgt at være medlem af sygedagpengeforsikringen.

De sekundære målgrupper for lovforslaget

Det vil kunne blive anført, at arbejdsgiverne vil være mere tilbageholdende med atansætte de svage ledige, idet arbejdsgiverne nu skal afholde udgiften til sygedag-penge i en længere periode.De kommende lønmodtagere fra de såkaldte svage grupper må derfor anses for densekundære målgruppe for lovforslaget. Fordelingen af kvinder og mænd blandt desvage grupper under et kan ikke opgøres, men som indikation kan det være relevantat se på fordelingen af kvinder og mænd på følgende områder: Kontanthjælp, fleks-job og svage grupper på sygedagpenge (kronisk syge og indvandrerkvinder).I 2009 er 47 pct. af kontanthjælpsmodtagerne kvinder og 60 pct. af personerne ifleksjob er kvinder. For så vidt angår de særlige § 56-aftaler for personer med kro-niske lidelser, går 57 pct. af udbetalingen af sygedagpenge til kvinder.Lovforslaget ses dog ikke at have ligestillingsmæssige konsekvenser for fleksjob-ansatte og personer med de særlige § 56-aftaler (kronikere) fordi der netop i lov-forslaget er taget højde for, at arbejdsgiverne fortsat vil få refunderet sygedagpen-geudgifterne fra 1. fraværsdag og i hele arbejdsgiverperioden ved sygdom for dissepersongrupper.Indvandrerkvinder betegnes til tider som en svag gruppe i forhold til at komme indpå arbejdsmarkedet.Gennemsnitligt er indvandrerkvinders periode på sygedagpenge længere end gen-nemsnittet. I 2009 havde indvandrerkvinder en gennemsnitlig fraværsperiode på18,1 uge på sygedagpenge, mens gennemsnittet var 11,7 uge.Den generelle andel af beskæftigede indvandrere er desuden oftere syge end gen-nemsnittet. Det høje sygefravær blandt indvandrere og efterkommere hænger dogdels sammen med, at de er ansat i brancher med højt sygefravær, som eksempelvisrengøringsbranchen eller som social- og sundhedshjælpere. Indvandreres højeresygefravær kan således bero mere på deres branchetilknytning end deres køn og et-nicitet.Lovforslaget ses derfor heller ikke i relation til indvandrekvinders mulighed for atkomme ind på arbejdsmarkedet at have ligestillingsmæssige konsekvenser.

Samlet vurdering

Har ingen ligestillingsmæssige konsekvenser.