L 69 Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

(Prisloft på 6 ugers selvvalgt uddannelse).

Af: Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V)

Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget

Samling: 2010-11 (1. samling)

Status: Stadfæstet

1. behandling den 30-11-2010

Hele debatten
Overblik over alle taler
Ordfører- og ministertaler

Del

Jeg accepterer Folketingets vilkår for deling

1. Folketinget tilbyder brugerne af ft.dk at dele tv-produktioner produceret af Folketinget.

2. Tv-produktioner fra Folketinget må anvendes uden at blive ændret eller bearbejdet. Endvidere må der ikke bygges videre på Folketingets tv-produktioner. Ophavsmanden (eks. politikere og øvrige talere) har eneret til at udgive samlinger af sine egne indlæg jf. den danske ophavsretslovs § 26

Du kan se alle vilkår her

3. Folketinget tilbyder brugerne at dele Folketingets tv-produktioner via embed-kode, der kopieres fra hjemmesiden.

4. Det er ikke tilladt at ændre i den kopierede embed-kode.

Luk redigering

Start her

Slut her

Varighed 00:26:13

Redigere Klip Godkend

Godkend

Del på Twitter

Del på Facebook

Kopiér link

Kopiér embed

Send til en ven

james

Afbryd Send

Se video af alle taler

Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 69:

Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. (Prisloft på 6 ugers selvvalgt uddannelse).

Af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 17.11.2010).

Forhandlingen er åbnet. Og det er fru Ulla Tørnæs som ordfører for Venstre.

For Venstre er det helt afgørende, at der føres en ansvarlig økonomisk politik. Vi vil ikke være med til at gældsætte fremtidige generationer, og derfor bakker vi naturligvis fuldt op om dels genopretningsplanen fra foråret, dels den finanslovaftale, som regeringen har indgået med Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne. Begge aftaler er udtryk for en nødvendig og ansvarlig økonomisk politik, der understøtter det spirende opsving, som vi er vidne til. Det handler ganske enkelt om tillid til dansk økonomi.

Med lovforslaget her udmønter vi den del af finanslovaftalen med Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne, der vedrører indførelse af et prisloft på 6 ugers selvvalgt uddannelse. Efter de gældende regler kan forsikrede ledige og fleksjobvisiterede ledige vælge fuldstændig frit mellem alle de kurser, der udbydes som 6 ugers selvvalgt uddannelse, uanset hvad uddannelsen koster. Med andre ord: Vi har ikke hidtil haft nogen som helst mulighed for at holde hånd i hanke med udgifterne på dette område; det går ganske enkelt ikke og slet ikke i en tid, hvor vi må prioritere hårdt med hensyn til de offentlige udgifter. Vi kan ganske enkelt ikke lade den her ladeport stå åben, det går ikke.

I Venstre synes vi faktisk ikke, det er rimeligt fortsat at bruge skattekroner på dyre kurser uden konkret jobsigte. Derfor sætter vi nu et loft over prisen på 6 ugers selvvalgt uddannelse, og med lovforslaget her indføres således et prisloft på 140.000 kr. pr. årselev. Det svarer til et loft på 3.500 kr. pr. uge.

Prisloftet vil ikke ændre på lediges ret til selvvalgt uddannelse, men vil lægge loft over prisen på de kurser, de ledige kan vælge. Jobcenteret kan naturligvis fortsat bevilge kurser, der ligger over prisloftet, som led i den almindelige aktivering, og det går jeg så sandelig ud fra vil ske, hvis man skønner, at det vil være den hurtigste vej tilbage til job. Det vil nemlig fortsat være sådan, at de ledige som led i aktivering kan få bevilget kurser til en pris over prisloftet. Det vil altså fortsat være muligt som led i den ordinære beskæftigelsesindsats at give ledige uddannelse, hvis det er det, der skal til for at bringe den enkelte ledige hurtigst muligt tilbage på arbejdsmarkedet. Med finanslovaftalen lægger vi op til at belønne kommunerne endnu mere for at gøre en aktiv indsats for de ledige. Samtidig er det jo heldigvis sådan, at både kommunen og den ledige får den største belønning, hvis den ledige kommer i job.

Prisloftet, som indføres med lovforslaget her, skal ses i lyset af den kolossale stigning i udgifterne til 6 ugers selvvalgt uddannelse, vi har været vidne til de seneste år. I 2007 var udgifterne til 6 ugers selvvalgt uddannelse knap 100 mio. kr. Det vil stige til et forventet forbrug i 2011 på 752 mio. kr. Stigningen skyldes naturligvis, at flere ledige har gjort brug af 6 ugers selvvalgt uddannelse, men samtidig er der sket en markant stigning i priserne på området. Der er eksempler på it-kurser, der koster mere end 60.000 kr. for 6 uger, og som den ledige har krav på, uanset om kurset bringer den ledige tættere på job eller ej. Derudover er der set eksempler på web- og it-uddannelser, der tidligere kostede 9.600 kr. for 6 uger, men som nu koster 52.650 kr. hos samme leverandør. Uddannelsen kan i øvrigt fortsat købes til 9.600 kr., når det drejer sig om almindelig uddannelsesaktivering og ikke 6 ugers selvvalgt uddannelse. Sådanne eksempler er medvirkende til, at vi ønsker et prisloft. Det går ganske enkelt ikke med frit træk på skatteydernes konto på det her felt. Tak.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Først fra hr. Torben Hansen.

Tak, hr. formand. Der er jo generelt meget ofte en udfordring i og en fælles erkendelse af, at noget af det bedste for at få ledige i beskæftigelse igen er uddannelse. Vi kan også se, at når vi når frem til 2015-2016, kommer vi i det her land rent faktisk til at mangle kvalificerede medarbejdere.

I eksempelvis Dansk Arbejdsgiverforenings høringssvar i den her sag – og Dansk Arbejdsgiverforening kan man jo ikke beskylde for at være et socialdemokratisk sammenrend – står der jo bl.a., at efter DA's »vurdering har den konkrete udmøntning af prisloftet i lovforslaget en række uheldige beskæftigelsespolitiske implikationer. Det er med den valgte model nødvendigt, at ledige søger at anvende deres ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse ved at deltage i kurser uden relevans for arbejdsmarkedet frem for at deltage i kurser med et klart jobsigte.«

Og videre lidt længere nede:

»Det indebærer, at ledige som led i ordningen med 6 ugers selvvalgt uddannelse ikke har mulighed for at deltage i mange af de mest jobrettede uddannelser.«

Gør det ikke indtryk på Venstres ordfører på området, at Dansk Arbejdsgiverforening rent faktisk siger, at det her lovforslag ikke duer?

Ordføreren.

Jeg er sådan set enig med hr. Torben Hansen i, at uddannelse er et vigtigt element, når det drejer sig om at komme tilbage til arbejdsmarkedet, men det, vi drøfter her, er 6 ugers selvvalgt uddannelse, og det, der er afgørende for mig, er, at det skal ske i forbindelse med en jobplan, altså i forbindelse med aktivering, og det vil det fortsat kunne. Så til de bekymringer, som Dansk Arbejdsgiverforening giver udtryk for i deres høringssvar, er svaret faktisk, at jobcentrene jo fortsat kan bruge ordinær uddannelse, også over det prisloft, vi fastsætter her, såfremt det er noget, der fører til job. Og det er det, der er Dansk Arbejdsgiverforenings bekymring, og den mener jeg altså at jeg kan demontere ved at understrege, at jobcentrene rent faktisk fortsat har mulighed for at bruge uddannelse som led i aktivering, altså f.eks. som led i en jobplan.

Hr. Torben Hansen.

Tak, hr. formand. Jeg kan forstå, at Venstres ordfører så demonterer Dansk Arbejdsgiverforening, men så skal Venstres ordfører også forsøge at demontere PROSA, Ledernes Hovedorganisation, Dansk Transport og Logistik, som alle sammen siger, at dette vil give betydelige forringelser for deres medlemmer og vil gøre, at deres ledige medlemmer rent faktisk får længere tilbage til arbejdsmarkedet.

Vi har også et overblik, der viser, at det samlet måske er omkring 800 forskellige AMU-kurser, der nu kommer til at ligge over prisloftet. Rent faktisk kan vi jo se, at kommunerne med deres økonomi jo ikke lige pludselig har råd til at overtage den regning, som regeringen rent faktisk udskriver til dem her.

Så giver det ikke anledning til bekymring hos Venstres ordfører, også ud fra et konkurrencemæssigt synspunkt, når man kan se, at Dansk Arbejdsgiverforening, Ledernes Hovedorganisation, Dansk Transport og Logistik, PROSA, LO m.fl. siger, at det her simpelt hen ikke duer, at det gør arbejdsmarkedet mindre spændstigt, end det er i dag, og at det gør, at der er mange, der skal have en uddannelse, som rent faktisk ikke får det?

Ordføreren.

Nu bringer hr. Torben Hansen selv konkurrenceevnen på banen, og jeg er faktisk helt overbevist om, at det helt afgørende for konkurrenceevnen, men også for de organisationer, som hr. Torben Hansen nævner, er, at der er styr på dansk økonomi, altså at der er styr på den offentlige økonomi. Med det her forslag sætter vi simpelt hen prop i et hul, hvilket er helt nødvendigt. Vi kan ikke leve med, at der er frit træk på skatteydernes konto, og at der også, som jeg gav et par eksempler på, spekuleres i, at det netop er skatteyderne, der betaler, og at man som ledig har frit slag til at kunne vælge. Der kan vi simpelt hen ikke bare se til; det kan vi ikke acceptere.

Derfor sætter vi et prisloft, og jeg synes, det er et rimeligt prisloft, som betyder, at man vil kunne vælge faktisk ganske mange uddannelser. Langt de fleste arbejdsmarkedsuddannelser og åbne uddannelser og også langt de fleste kurser vil man fortsat kunne vælge inden for prisloftet.

Hr. Eigil Andersen.

Tak. Nu nævnte ordføreren nogle eksempler fra it-verdenen, men jeg vil gerne gøre opmærksom på, at virkeligheden jo består af mange andre ting end it-virksomheder, bl.a. er noget af det mest almindelige, der er brug for på det danske arbejdsmarked inden for lager og industri, at man kan tage et truckcertifikat, at man altså får lov til at køre truck. Der er også i høj grad brug for lastbilkørekort, og der er brug for svejsekurser. Det er yderst almindeligt.

Kan ordføreren komme med nogen som helst fornuftig begrundelse for, at man fremover vil forhindre, at arbejdsløse får mulighed for at vælge de her kurser, da funktionerne, som kurserne rettes mod, bliver uhyre meget brugt på arbejdsmarkedet? Det er en stor gåde for mig, hvorfor man her laver et forslag, som sætter en stopper for, at arbejdsløse kan vælge de kurser, for det gør man.

Ordføreren.

Det er sådan set ikke så stor en gåde for mig, og det kommer ikke bag på mig, at lige netop hr. Eigil Andersen ikke kan se, at det er nødvendigt at sætte en stopper for et frit træk på statskassen her, for hr. Eigil Andersen er jo medlem af et parti, som ikke lægger synderlig vægt på, at der er orden i den danske samfundsøkonomi. Men når det så er sagt, vil det jo fortsat være sådan – jeg var inde på det i min besvarelse til hr. Torben Hansen og nævnte det også i selve ordførerindlægget – at man som ledig som led i en jobplan kan få et kursus, man kan få et truckførercertifikat, man kan få et lastbilkørekort. Det hele skal selvfølgelig hænge sammen, og derfor skal det være med henblik på et job i den anden ende. Så kan kommunerne sagtens bevilge de kurser, som hr. Eigil Andersen her nævner.

Hr. Eigil Andersen.

Det er desværre fuldstændig hul tale, vi her hører fra Venstres ordfører. Sagen er jo den, at man i det her lovkompleks, som man nu fremlægger, også gør det, at man nedsætter det beløb, som i gennemsnit skal bruges pr. arbejdsløs til aktivering i løbet af et år. For en arbejdsløs dagpengemodtager bliver det nedsat med ca. 5.000 kr. om året, så det nu kommer ned på omkring 14.000 kr. om året. Så man bruger altså andre metoder fra regeringens side til at sige til kommunerne, at de skal bruge færre penge – og uddannelse koster penge. Derfor hænger det simpelt hen ikke sammen. Man vil bremse den kommunale brug af de her kurser.

Der er et gammelt ord, der siger, at man kan spare sig ihjel, og det er det, der er tale om her. Man er i gang med at forringe det danske samfunds fremtid, det danske samfunds konkurrenceevne, de danske lønmodtageres initiativlyst, ved at man kommer med sådan noget som det her, som sætter en stopper for mange selvvalgte kurser inden for arbejdsmarkedsområdet.

Ordføreren.

Det er noget sludder, vil jeg sige til hr. Eigil Andersen. Hr. Eigil Andersen siger, at vi vil bremse brugen af kurser, og at vi vil bremse brugen af uddannelse, men det passer ganske enkelt ikke. Det, vi vil sikre, er, at der er et job i den anden ende. Vi vil sikre, at de ledige kommer tilbage på arbejdsmarkedet, vi vil ikke have, at man bare bliver sendt på kurser, uddannelse eller opkvalificeringskurser, uden at det har et jobsigte. Det er det, der er hele pointen her. Vi vil ikke være med til at sende de ledige fra sted til sted, uden at deres muligheder for at komme tilbage til arbejdsmarkedet forbedres.

Aftalen her, lovforslaget her og de lovforslag, som vi i øvrigt skal behandle senere i dag, har lige præcis det sigte, at de ledige skal tilbage på arbejdsmarkedet frem for at blive fastholdt på passiv forsørgelse. Den uddannelse, som hr. Eigil Andersen her nævner, kan man som sagt få som led i en jobplan, hvis der er et job i den anden ende.

Fru Line Barfod.

Ordføreren burde nærmest have en pris for fantastisk sprogbrug. Hvis man brugte ordførerens sprog, kunne man jo lige så godt sige, at gymnasieelever har ret til et frit træk på statskassen til at studere alle mulige ting, uden at vi aner, om de får et job ud af det. Det er da højst besynderligt at have den holdning som regering i et land – hvor man ellers siger, at uddannelse er vejen frem – at uddannelse er lig med et frit træk på statskassen, underforstået, at vi helst skal afskaffe al uddannelse, hvor folk ikke er garanteret et job, når de starter på uddannelsen.

Vi taler her netop om nogle af de områder, hvor der er erfaring for, at får man et truckcertifikat, eller får man et stort kørekort eller andet, stiger ens muligheder for at få et job ganske betragteligt. Hvorfor ikke lade folk tage et fornuftigt kursus, som giver gode muligheder for et job, i stedet for at de skal i et eller andet tåbeligt forløb?

Ordføreren.

Jeg vil sige til fru Line Barfod, at man fortsat kan få et truckførercertifikat, og man kan fortsat tage et stort kørekort som led i den ordinære beskæftigelsesindsats, det ændres der ikke på. Det, vi vil sikre her, er først og fremmest, at vi fastholder, at der skal være orden i dansk økonomi, og det undrer mig jo ikke, at hverken Enhedslisten eller SF for den sags skyld er optaget af det. Det er vi jo vant til at høre på.

Men her er der simpelt hen sket en eksplosiv stigning i priserne for 6 ugers selvvalgt uddannelse, og man kan ikke se bort fra, at der nogle steder spekuleres i, at der altså ikke er noget loft. Eksemplet med web- og it-uddannelserne synes jeg meget godt illustrerer, hvad det er, der foregår derude. Der er ikke nogen – hvad kan man sige? – mekanismer, der sikrer, at vi altså får mest muligt for de skatteyderkroner, vi bruger på det her område.

Fru Line Barfod.

Jeg forstår simpelt hen ikke ordføreren. Alle de organisationer, der har svaret, og som er på arbejdsmarkedet og ved, hvordan forholdene er, ved, at det er rigtig vigtigt, at de arbejdsløse tager nogle af de her kurser, som kan gøre, at de faktisk kan komme i arbejde. Hvis man står som arbejdsgiver og skal have nogen til et job, er det nogle gange ikke noget, som man har planlagt flere måneder i forvejen. Så skal man bruge en chauffør nu og her eller en lagerarbejder nu og her, og så tager man en, der har de kvalifikationer, man skal bruge. Så er det ikke noget med, at man kan lave et langt forløb med en jobplan osv.

Det vil sige, at hvis vi gerne vil have, at folk faktisk skal kunne kvalificere sig til at få et arbejde, er det rigtig vigtigt, at vi bibeholder muligheden for, at man kan tage et selvvalgt 6-ugers-kursus bl.a. til kørekort og truckkort osv.

Ordføreren.

Jeg er faktisk enig med fru Line Barfod i, at det er vigtigt, at vi bruger uddannelse som led i vores aktivering og som led i hele vores opkvalificering af medarbejderne, men det er samtidig fuldstændig afgørende for mig, at vi bruger det målrettet, at det skal føre frem til et job, at det skal føre til beskæftigelse, og analyserne af 6 ugers selvvalgt uddannelse viser, at det ikke altid bliver brugt med henblik på en målrettet tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Hr. Leif Lahn Jensen.

Tak. Vi hører jo mange ting, og vi hører selvfølgelig også ordføreren sige så ganske rigtigt, at man vil undgå et frit træk på borgernes penge, at man vil have orden i dansk økonomi. Derfor laver man denne besparelse på ca. 400 mio. kr. på 6 ugers selvvalgt uddannelse.

Jeg vil gerne spørge: Er ordføreren klar over, at kommunerne faktisk ikke kan sige nej til den enkelte ledige, hvis vedkommende ønsker de her 6 ugers selvvalgt uddannelse? Er ordføreren klar over det?

Ordføreren.

Ja, det er jeg faktisk udmærket klar over. Altså, retten til 6 ugers selvvalgt uddannelse ændres der ikke på med lovforslaget her, og det er faktisk vigtigt for mig at understrege. Så jeg er fuldstændig enig med hr. Leif Lahn Jensen i, at det ændres der ikke på. Den ledige har, vel at mærke forudsat, at det er en dagpengeforsikret, ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse. Det eneste, vi gør med lovforslaget her, er at sætte et loft over prisen for de 6 ugers selvvalgt uddannelse. Men retten ændres der ikke på.

Hr. Leif Lahn Jensen.

Det vil sige, at hvis der så er lige så mange som i dag, der faktisk kræver de her 6 ugers selvvalgt uddannelse, sparer man ikke de her 400 mio. kr. Jo, regeringen gør, regeringen kan sådan set bare sige: Vi har sparet pengene. Men så har vi jo en helt anden situation, nemlig at der er en masse kommuner, der kommer til at stå og mangle pengene, for de skal alligevel skaffe de her 6 ugers selvvalgt uddannelse, fordi de ikke kan sige nej til det.

Det vil sige, at med det her smider man altså regningen ud til kommunerne. Er ordføreren klar over det?

Ordføreren.

Altså, jeg er ikke sikker på, at jeg helt lige kunne følge det, hr. Leif Lahn Jensen var inde på her. Det er ikke uvilje, vil jeg gerne sige.

Det er jo sådan, at man har ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse. Det eneste, vi gør her, er, at vi sætter loft over prisen. Det vil sige, at man har retten til at vælge et kursus, som koster op til 3.500 kr. om ugen. Man har ikke ret til at vælge et kursus, som koster mere. Det er jo det, hele pointen er med at sætte et loft over prisen og på den måde have bedre muligheder for at styre de offentlige udgifter på det her område. Men retten, vil jeg sige til hr. Leif Lahn Jensen, ændres der ikke ved.

O.k., der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Hr. Torben Hansen som ordfører for Socialdemokraterne.

Viden er det pureste guld i vor tid. Således sagde statsministeren i nytårstalen for 11 måneder siden, og med det her lovforslag står det klart, at det var mundsvejr, og at statsministeren enten ikke hørte efter eller simpelt hen ikke forstod, hvad det var, han selv sagde. Opkvalificering er en hjørnesten i ledighedsbekæmpelsen, og det er uomtvisteligt, at arbejdsmarkedsuddannelserne er en god vej tilbage til beskæftigelse. Derfor virker det helt tosset med et prisloft over 6 ugers selvvalgt uddannelse til ledige. Det vil betyde, at mange ledige ikke kan få den opkvalificering, som kan bringe dem tilbage til arbejdsmarkedet. Den nødvendige opkvalificering svækkes, og det vil blive de billigste uddannelser og ikke de bedste eller mest beskæftigelsesrettede, der vinder frem.

Det her er en ren spareøvelse på ledige og uddannelse på samlet 400 mio. kr. om året, men det er også en besparelse, der går ud over den enkelte ledige, og som vil svække erhvervslivets konkurrenceevne. LO har lavet en liste, hvor der er omkring 800 AMU-kurser, som det ikke længere er muligt at tage med regeringens prisloft – om farligt gods, køreteknik, svejsning, robotbetjening, kurser inden for byggeri, alt, hvad man overhovedet kan forestille sig – og det er udelukkende med til at gøre det sværere for ledige, og det forringer, som jeg sagde før, også erhvervslivets konkurrenceevne.

Indsatsen skal tage udgangspunkt i den enkelte ledige. Det bliver understreget igen og igen, men helt grundlæggende vil prisloftet indskrænke jobcenterets og den lediges muligheder for at finde den uddannelse, der er mest relevant i forhold til borgeren og den aktuelle situation på det lokale og regionale arbejdsmarked, herunder hvilke kompetencer det er, der efterspørges. Og ikke alene lægges der et prisloft, men en stor del af omkostningerne, der tidligere blev betalt af staten, overvæltes nu på kommunerne, og de seneste måneders budgetlægning i kommunerne understreger til fulde, hvor pressede de er. For kommunerne vil det nu de facto være billigere at lade folk gå og lave ingenting, frem for at hjælpe dem ved at sikre ordentlige kurser og uddannelsestilbud. Et markant fald i tilgangen til 6 ugers selvvalgt uddannelse vil bidrage til, at den samlede opkvalificering af arbejdsstyrken svækkes – en flertrinsraket, som regeringen i sommer igangsatte med besparelser på VEU-godtgørelsen, statens voksenuddannelsesstøtte, erhvervsskoler, VUC m.m.

Man kan sige, at forsørgelsen for mange er blevet rigtig meget dårligere, og nu forringer regeringen så muligheden for, at de kan komme tilbage i job. Langtidsledighed er et stigende problem, og en tredjedel af de ledige er langtidsledige. Hvorledes har man egentlig forestillet sig at forringede uddannelsesmuligheder i et foranderligt arbejdsmarked skal forhindre, at flere bliver ledige og langtidsledige? Det kan selvfølgelig ikke lade sig gøre med forringede uddannelsesmuligheder, og det kan konstateres, at med det her forslag er statsministerens nytårstale om, at viden er det pureste guld, udtryk for, at guldprisen er kraftigt på vej ned hos regeringen. Det var endda til at leve med, hvis det ikke var, fordi det her går hårdt ud over ledige og deres muligheder for at vende hurtigt tilbage til arbejdsmarkedet, og at det også går ud over erhvervslivets konkurrenceevne.

Det er ikke nogen hemmelighed oven på det her, at Socialdemokratiet selvfølgelig ikke kan støtte det her forslag, og når man ser på høringssvarene fra Dansk Arbejdsgiverforening, LO, PROSA, Lederne og Dansk Transport og Logistik, kan man se, at det bestemt ikke er en holdning, vi står alene med.

Tak til ordføreren. Fru Ulla Tørnæs for en kort bemærkning.

Som det fremgik af min ordførertale, er jeg faktisk meget optaget af den eksplosive udgiftsstigning, der har været på det her område. Jeg vil bare spørge hr. Torben Hansen, om han har nogen god forklaring på, hvad det skyldes, ud over at der naturligvis er flere, der vælger 6 ugers selvvalgt uddannelse, fordi ledigheden er steget? Men har hr. Torben Hansen nogen forklaring på, hvad den markante udgiftsstigning, for så vidt angår prisen på de enkelte kurser, kan skyldes?

Ordføreren.

Jeg har af indlysende årsager ikke været nede at kigge de enkelte kurser igennem. Men jeg står her med en liste på 800 kurser fra LO: farligt gods på færger i Østersøområdet, radiokommunikation i havområdet, søsikkerhed, duelighedsprøve og alt muligt andet. Det er så de dyreste, og så går det hele vejen nedad.

Det, vi kan konstatere, er som punkt 1, at udgifterne er steget. Ja, det er da klart, fordi ledigheden har været stigende på baggrund af regeringens politik. Som punkt 2 er noget af det, der kan være med til at hjælpe folk tilbage, rent faktisk, at der er nogle fornuftige tilbud på 6 ugers selvvalgt uddannelse. Det kan vi jo se at Dansk Transport og Logistik er enig med os i, og det er ikke normalt noget kernerødt sammenrend. Det er Dansk Arbejdsgiverforening også enig med os i, og det er normalt heller ikke noget kernerødt sammenrend. Det er jo det, det drejer sig om, og det er det, der kan bringe folk tilbage på arbejdsmarkedet, og ikke de her besparelser, som vi ser nu, hvormed der de facto med det prisloft, som regeringen lægger her, bliver frit valg på de nederste hylder i tombolaen, hvor der kun er nøgleringe og bamser tilbage til de ledige, og det synes Socialdemokratiet ikke er rimeligt.

Fru Ulla Tørnæs.

Den vurdering af størstedelen af arbejdsmarkedsuddannelserne må jeg nok sige at jeg absolut ikke deler med hr. Torben Hansen. Der findes faktisk særdeles relevante arbejdsmarkedsuddannelser, som sagtens kan gennemføres under det her prisloft.

Men det, jeg egentlig spurgte til, var, om hr. Torben Hansen slet ikke er optaget af, at der er sket en eksplosiv stigning i prisen for det enkelte kursus. Jeg gav eksemplet med et web-it-kursus, som kostede 9.000 kr., når det blev udbudt inden for den almindelige aktiveringsindsats, og som kostede 52.000 kr., når det blev udbudt som 6 ugers selvvalgt uddannelse. Er det slet ikke noget, der på nogen måde bekymrer Socialdemokraterne, eller er man bare så ligeglad med skatteborgernes penge, at man ser stort på sådanne eksempler? For de forekommer jo, vil jeg sige til hr. Torben Hansen.

Ordføreren.

Socialdemokratiet er tværtimod stærkt opsat på, at skatteborgernes penge bruges bedst muligt. Og hvad det angår, må jeg i det her tilfælde, som jeg også gjorde tidligere, henvise til, at der rent faktisk er høringssvar fra Dansk Arbejdsgiverforening, LO, Dansk Transport og Logistik, PROSA og andre, der siger, at det her rent faktisk er noget af det, der er med til at sikre, at deres medlemmer kommer hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet. Og det bedste, der overhovedet kan ske for skatteborgerne og for den ledige, er en hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Jeg kan da ikke afvise, at der har siddet nogle enkelte med nogle kurser, der har forsøgt at skumme fløden. Det er der ikke nogen som helst der kan afvise. Men jeg kan bare konstatere, at jeg her har en liste med 800 kurser, som man kan sige ser aldeles relevante ud, og som nu for eftertiden kommer til at ligge over det her prisloft. Men lad os nu rent hypotetisk sige, at det forholder sig sådan, at der er nogle, der har forsøgt at skumme fløden – og det er der jo ikke nogen der kan afvise. Så er det jo lidt underligt, at fordi Venstres ordfører har hørt om ét kursus, så skal det absolut betyde, at der skal bankes 400 mio. kr. af i besparelser på kurser til ledige. Det er da helt hen i vejret. Så skulle man da tage at gå ind og kigge på, hvad lige præcis det kursus, som Venstres ordfører åbenbart kender til, er for noget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti.

Aftalen om 6 ugers selvvalgt uddannelse er en aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne og er en del af finansloven. Det tror jeg alle er klar over.

Det, det går ud på, er, at der bliver indført et prisloft på 6 ugers selvvalgt uddannelse. Det er på 140.000 kr. pr. årselev og en kursuspris på 3.500 kr. pr. uge for en uddannelse på fuldtid. Det er ikke noget, der rører ved den enkeltes ret til at vælge 6 ugers selvvalgt uddannelse, men det skal ses i forbindelse med, at vi i de sidste år har set en uhyggelig stor stigning i priserne på kurserne, som efter min og Dansk Folkepartis mening ikke hører nogen steder hjemme. Hvem der så er årsag til, at priserne for kurserne er skruet op i det prisleje, som det er sket fra 2007 til 2010, skal jeg lade være usagt, men der skal da kigges lidt på, hvorfor de er kommet op i det prisleje.

Når man ser på de 6-ugers selvvalgte kurser, de AMU-kurser, der findes, er jeg ret overbevist om, at man sagtens kan tilpasse de kurser, der er på AMU-centrene. Jeg er overbevist om, at man kan lave kurserne billigere. Jeg har selv været på AMU-kurser, og jeg må indrømme, at meget af det var spildtid, og at man godt kan reducere tiden på AMU-kurserne, og at vi kan få en fornuftigere pris på mange af dem. Jeg er også ret overbevist om, at prisen på de 800 kurser, som ligger over prisloftet, vil kunne bringes ned, så der stadig væk kan gøres brug af de kurser.

Det er noget, der skal forhandles om, og AMU-centrene skal se på, hvad de kan gøre for at få dem ned i et prisleje, så de stadig væk kan være med. Langt hen ad vejen tror jeg, at pengene kan hentes ved at omlægge kurserne og se fornuftigt på, hvad der er behov for på de her kurser. Kan man i stedet for at bruge 7 uger på et kursus bruge 5 uger? Hvad kan der gøres ved indholdet, så det passer til det, og så den enkelte stadig væk for det ud af det, som der kræves?

Så i Dansk Folkeparti ser vi fortrøstningsfuldt på ændringerne vedrørende 6 ugers selvvalgt uddannelse. Vi tror ikke på, at det vil være så ødelæggende, som vi har hørt andre sige at det er. Dansk Folkeparti kan selvfølgelig støtte forslaget, da det er en del af finanslovaftalen.

Tak til ordføreren. Fru Line Barfod for en kort bemærkning.

Der er jo ingen, der kan afvise, at der kan være et enkelt kursus eller to, som kunne laves anderledes, men hvad er det, der gør, at Dansk Folkeparti mener, at det er tåbeligt, at arbejdsløse bruger deres tid på at tage stort kørekort eller truckcertifikat eller andet, der kan øge deres muligheder for at få et arbejde?

Ordføreren.

Jamen vi mener ikke, det er spild af tid for ledige at tage et kursus, der kan øge deres chance for at få et arbejde. Det, vi skal se på, er jo, hvordan kurserne er skruet sammen. Hvorfor er der sket en så kraftig stigning i prisen på de forskellige kurser? Det er det, der skal ses på.

For det er ikke rimeligt, at man i 2007 kunne få et kursus, som er steget næsten 100 pct. i pris siden da. Det er ikke rimeligt. Der må være et eller andet, der er gået helt galt i den forbindelse. Om det er AMU-centrene, der har skruet prisen op, eller hvem det er, der har gjort det, skal jeg ikke kunne sige. Men jeg kan så også se, at 3F har skrevet, at det er undervisningsministeren, der fastsætter prisen på kurserne, og så er det jo selvfølgelig oplagt, at der skal en drøftelse i gang mellem undervisningsministeren og AMU-centrene på det område, hvis det virkelig forholder sig sådan.

Fru Line Barfod.

Forslaget her drejer sig jo ikke om at lave en undersøgelse af, hvorfor priserne er steget. Der er ingen her, der har protesteret mod, at man laver en undersøgelse af, hvorfor priserne er steget. Forslaget her går ud på, at man laver et prisloft, som rammer 800 kurser, som rigtig mange arbejdsløse har haft gavn og glæde af. Hvis Dansk Folkeparti mener, at det, der skal til, egentlig er en undersøgelse, vil Dansk Folkeparti så være med til at udskyde behandlingen af det her lovforslag, indtil vi har fået gennemført den undersøgelse af, hvorfor priserne er steget?

Ordføreren.

Nej, det vil vi ikke, for vi skal tænke på, hvorfor vi laver det her, og det er for at sætte en stopper for himmelflugten i prisen på 6 ugers selvvalgt uddannelse og for en – hvad skal man sige? – misforstået brug af 6 ugers selvvalgt kursus. Selvfølgelig skal de ledige, hvis de har chance for at komme i arbejde, have 6 ugers selvvalgt kursus. Hvor langt det kursus, de har behov for for at få arbejde, så skal være, skal jeg ikke kunne sige her. Men hvis det er sådan – undskyld min stemme er lidt hæs, jeg har lidt i brystet – at det er Undervisningsministeriet, der fastsætter priserne på kurserne, må det være ret og rimeligt at sige til Undervisningsministeriet: Prøv lige at kigge på de her kurser. Er det virkelig jer, der har sagt, at priserne skal være så høje? Og hvad for en fornuftig pris kan AMU-centrene så lave de kurser til, så det kan holde sig under det loft, som vi laver her?

Hr. Eigil Andersen.

Jeg synes jo, ordførerens udtalelser meget klart belyser, at det er en kolossal, anarkistisk rodebutik, der er tale om i den borgerlige lejr. Ordføreren er ikke klar over, at det er Undervisningsministeriet, som fastsætter de her vurderinger af udgifterne f.eks. til materiel, teknisk udstyr, lærertimer osv. Det er baggrunden for, at priserne bliver fastsat på AMU-kurserne. Det er ordføreren ikke klar over.

Hvorfor i alverden går man så ikke i gang med først at gøre det, at man beder Undervisningsministeriet om nogle udtalelser og kulegraver området? Hvorfor vil man så absolut afskaffe det, at man kan få kurser til over 3.500 kr. pr. uge, fra den 1. januar? Det er altså om en måned.

Ordføreren.

Jamen jeg ved ikke, om hr. Eigil Andersen ikke har hørt efter, hvad jeg sagde, for jeg sagde netop, at det er Undervisningsministeriet, der fastsætter priserne. Og de kunne så tage en snak med AMU-centrene om, hvad de kan sætte de her priser på de her kurser til, så de kan komme under loftet.

At vi indfører et loft her og nu, er en del af finanslovaftalen. Sådan er det at lave finanslovaftale, og hvis hr. Eigil Andersen ønsker magten her efter næste valg og får den, så finder hr. Eigil Andersen også ud af, at når man laver en finanslovaftale, er det ikke altid sådan, at man går ind og laver en undersøgelse først. Så sidder man og forhandler om de store træk ved bordet, og så kan man ikke rende ud til alle mulige og undersøge, hvordan og hvorledes det skal være.

Det her er en del af finanslovaftalen. Der er stadig væk 2.800 kurser, der holder sig under loftet, og jeg er overbevist om, at rigtig mange af de andre kan bringes ned på en pris, så de også ligger under loftet.

Hr. Eigil Andersen.

Jeg siger tak for tilståelsen af, at man ikke aner, hvad det er, man har begivet sig ud i her. Det er jo det, det betyder, og det burde selvfølgelig være foregået i en helt anden rækkefølge. Jeg er meget forbavset over, at ordføreren mener, at han og hans parti er bedre til at vurdere, om tingene kan gøres billigere ude på AMU-centrene, end Undervisningsministeriet er.

Jeg vil i øvrigt nævne, at de priser, vi her taler om, på ugekurser – svejsekurser og truckkørekortkurser osv. – er ugepriser i størrelsesordenen 4.000-5.000 kr. Altså, det er slet ikke de beløb, som er blevet nævnt her tidligere i debatten.

Vil ordføreren være med til at udskyde det her et halvt år, sådan at Dansk Folkeparti og regeringen kan få ordentligt undersøgt, hvad det egentlig er, man er i gang med at slå ihjel inden for uddannelsesområdet og i forhold til de arbejdsløses rettigheder?

Ordføreren.

Jamen som jeg sagde før: Hr. Eigil Andersen finder ud af, hvis det skulle gå sådan, at hr. Eigil Andersen kommer i regering, at når man sidder og laver finanslovaftale, kan man ikke lige, når der kommer et forslag, sige: Det skal vi lige have undersøgt, og det skal vi lige have undersøgt. Sådan er spillet ikke. Man kan heller ikke gå til sit bagland og sige: Kan I godkende det her?

Det her loft over prisen på kurser bliver indført, fordi priserne er løbet løbsk. Der er sket store stigninger. Og på de områder, hvor Undervisningsministeriet har været inde og fastsætte priser, må Undervisningsministeriet tage en snak med AMU-centrene: Er det her rigtigt? Har det virkelig været sådan, at priserne bare er blevet skruet op?

Hvem har så vejledt Undervisningsministeriet i forbindelse med fastsættelsen af de her priser? Det er ikke Dansk Folkeparti, der har gjort det, det er nogle, der sidder derude – det kan være, det er AMU-centrene selv, det kan være, det er fagforeningerne.

Jeg har selv været på kursus, vil jeg sige til hr. Eigil Andersen. Jeg har faktisk taget et truckkursus, og jeg har også taget et krankursus. Og jeg må indrømme, at jeg havde utrolig meget spildtid på de kurser. De kan sagtens laves billigere.

Hr. Torben Hansen.

Tak, hr. formand. Jamen jeg forstod det på samme måde som hr. Eigil Andersen, nemlig at det var en ren tilståelsessag fra hr. Bent Bøgsteds side. Man har rent faktisk sagt ja til noget i en finanslovforhandling, som man ikke rigtig kendte konsekvenserne af, og man havde ikke rigtig nogen undersøgelse, men det gik jo nok. Vi kan så konstatere, at det gør det ikke. Dansk Transport og Logistik påpeger f.eks., at der det første halvår af 2010 rent faktisk 1.112 personer, som tog et lastbilkørekort, og hvor jobcentrene havde vurderet, at det rent faktisk ville forbedre deres mulighed for beskæftigelse. Med det driftsloft, der nu bliver lagt ind, vil det ikke være en mulighed for de 1.112 personer at tage et lastbilkørekort.

Gør det egentlig ikke indtryk på Dansk Folkepartis ordfører, at man nu ikke længere kan tage et lastbilkørekort, fordi det ligger over driftsloftet? Der er også andre certificerede områder, krancertifikater osv., det gælder for. Gør det egentlig ikke ondt på Dansk Folkepartis ordfører, at man på den måde sikrer, at en stor del af den befolkning, der måske ikke er dem, der har trukket mest på uddannelsessystemet tidligere, nu endnu en gang bliver skubbet om bag i køen?

Ordføreren.

Jamen jeg tror, at hr. Torben Hansen har en sådan forudindtaget opfattelse af, at det her bare ikke duer; det er kommet fra regeringen, det er kommet fra Dansk Folkeparti, ergo duer det ikke. Det er egentlig det, det drejer sig om.

Dansk Folkeparti har været fuldstændig klar over, hvad konsekvenserne af det er, og det er, at der bliver indført et prisloft, det er, at vi skal til at se på, om vi kan bringe de kurser, der ligger over, ned under prisloftet. Der kan ændres utrolig meget på de kurser. Som sagt er der ca. 3.600 kurser på AMU-centrene, hvoraf de 2.800 ligger under prisloftet. Så er der 800, der ligger over, og nogle af de 800 kurser er nogle af dem, der er steget utrolig meget i pris de sidste år.

Hvorfor er de så det? Det er der, hvor man kan sige til Undervisningsministeriet: Tjek lige, hvad det egentlig er, I har lavet her, hvis det er jer, der har lavet det her og fastsat de priser. Jeg kender ikke proceduren i Undervisningsministeriet, når de fastsætter priserne. Vi er i Beskæftigelsesministeriet nu, og jeg er ikke helt inde i, hvordan proceduren er i Undervisningsministeriet.

Hr. Torben Hansen.

Tak. Det var hr. Bent Bøgsted, der sagde, at jeg bare af princip sagde nej. Næh, inden for vores parti er vi altid parat til at høre på gode argumenter. Indtil videre er der sådan set ikke kommet et eneste for, at man skal lave det her driftsloft, som rent faktisk, når man ser på det rent finanslovmæssigt, også betyder en samlet besparelse på uddannelse og opkvalificering for ledige på 393 mio. kr. Hr. Bent Bøgsted må da vedstå, at man her med åbne øjne går ind og laver besparelser på 393 mio. kr. Det har så de konsekvenser, som bl.a. Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Transport og Logistik, LO og andre siger det har, nemlig at det gør, at vores medlemmer ikke længere vil have en chance for at få mange af de kurser, der er nødvendige, for at de kan komme i arbejde.

Hvordan kan hr. Bent Bøgsted synes, at det er en fremadrettet arbejdsmarkedspolitik, når det, der kan være med til at bringe folk i arbejde, rent faktisk vil blive besværliggjort og for en stor dels vedkommende ikke blive udbudt, så de ikke har muligheden for at deltage?

Ordføreren.

Tak. Nu er det sådan, at hr. Torben Hansens parti – det var jo ikke hr. Torben Hansen selv, der sad i finanslovforhandlingerne – forlod finanslovforhandlingerne efter bare en halv time eller noget i den stil der. Der har i hvert fald ikke været tid til, at Socialdemokratiet kunne komme med gode argumenter over for regeringen på de forskellige områder. Hvis nu Socialdemokratiet sammen med Socialistisk Folkeparti – de kom jo sammen og gik sammen efter en halv time – havde sat sig ned og havde sagt, at de gerne ville være med til at forhandle om den her finanslov, så kunne det godt være, at hr. Torben Hansen kunne være kommet med indsigelser til noget af det, der ligger i finansloven, og havde sagt: Det her kan vi godt lave på en anden måde. Men det gjorde hr. Torben Hansens parti jo ikke. De sagde farvel og tak efter cirka en halv time. Jeg var der ikke, så jeg kan ikke lige sige på klokkeslæt, hvornår de kom, og hvornår de gik, men man kunne i hvert fald se på tv, at det var meget kortvarigt. Så det var i hvert fald ikke der, Socialdemokratiet og SF kom med gode argumenter over for regeringen, for det nåede de slet ikke at komme med, inden de forlod forhandlingerne. De ville bare ikke deltage i forhandlingerne – og så farvel og tak.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Tak. Det er jo meget interessant at høre hr. Bent Bøgsted stå og anklage Socialdemokratiet og SF for ikke at have været med i nogle forhandlinger, som Dansk Folkeparti tydeligvis ikke selv har været klar over konsekvenserne af. Altså, i virkeligheden burde hr. Bent Bøgsted jo pege over på sin egen partigruppe – nu er der ikke nogen til stede – det var måske derovre, man i stedet for skulle kigge i forhold til det her.

Men det, som jeg godt kunne tænke mig at spørge hr. Bent Bøgsted lidt om, når han nu starter med at tale om kvaliteten af uddannelserne, er, om han ikke er enig med mig i, at man, i det øjeblik man går ind og sænker en pris, formentlig også vil forringe den kvalitet, der er i en uddannelse, og at det dermed vil være en forringelse af de uddannelsesmuligheder, som der reelt er for de mennesker, der står derude og har brug for at få uddannelse, mens de er ledige.

Ordføreren.

Nej, det er jeg ikke enig i, for når man laver et kursus, kunne forudsætningen for at lave det kursus jo være, at man siger, at det her kursus tager så og så lang tid, og at man så putter indholdet ind. Så kan det godt være, at man, når man går i dybden med hensyn til det her kursus, så siger: O.K. det her kursus kan vi godt lave på kortere tid. Det kan sagtens ske.

Hvad angår mange af de kurser, ved jeg, at det er blevet bedømt og sagt sådan, at et kursus skulle tage 5 uger, 6 uger eller 7 uger, uden at der på forhånd blev sagt noget om, hvad indholdet skulle være, og at man så først bagefter puttede indholdet ind. Sådan kan det nemt ske at det foregår, og sådan tror jeg det er på rigtig mange kurser. Når man kigger på alle de her kurser, der ligger over loftet, er jeg ret overbevist om, at man i et samarbejde kan finde ud af, at de man godt kunne lave de her kurser til en lavere pris.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Jamen det er da meget interessant. Det betyder jo så, at det i fremtiden ikke er ude på uddannelsesinstitutionerne eller i ministeriet, man skal sidde og finde ud af, hvad indholdet i kurserne skal være; det kan vi i stedet for ordne her på Christiansborg med alle de eksperter, som er til stede herinde.

Jeg kunne godt tænke mig at skifte over til et andet spor, for jeg kommer jo fra en egn i Danmark, hvor der faktisk er ret mange, der nu bliver ledige her inden for den nærmeste fremtid, i forbindelse med at Vestas har opsagt en masse medarbejdere. De er så omfattet af nogle ordninger, nogle varslingspuljer, som giver dem nogle muligheder. Men alle dem, der er ansat i andre virksomheder, og som bliver ledige på grund af, at de på den ene eller den anden måde er underleverandører, står jo netop i en situation, hvor de får brug for 6 ugers selvvalgt uddannelse.

Deres uddannelsesmuligheder bliver jo forringet af det her. Hvordan vil ordføreren overhovedet forsvare det og fortælle de mennesker: I får altså ikke så gode muligheder for at få uddannelse og dermed job i den fremtid, I kan se foran jer?

Ordføreren.

Jamen det, der ligger i det her, er spørgsmålet, om det er et kursus, der gør, at man får et job, og om det er muligheden for at få et job, der gør, at man skal have kurset. Det er det, man også skal se på. For det er ikke altid sådan, at et kursus giver job, det er langtfra sådan, vil jeg sige til hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Jeg kan huske fra dengang, jeg gik på kursus, at jeg var sammen med en, der havde taget 40 kurser uden at få job. Han blev bare sendt på det ene kursus efter det andet uden at få job. Så det er ikke altid det der med, at man har mange kurser, der gør, at man kan få et job. Det er et spørgsmålet om, at man skal være fornuftig og sige: Jamen her er der gode jobmuligheder, jeg vil godt have et kursus inden for det område, for så har jeg muligheder for at få et job. Det er den måde, det gerne skulle fungere på.

Men jeg ved da også, at der er blevet sendt utrolig mange breve ud til de ledige fra a-kassen, hvori der har stået: Vi har et kursus her, det synes vi du skal tage. Min egen søn fik et tilbud om at få et kursus, der drejede sig om stilladser, da han var murer. Det var ikke noget med, at han selv søgte om det. Da var det a-kassen, der sendte noget ud, hvor de sagde: Her kan du få 6 ugers selvvalgt kursus, det synes vi du skulle benytte dig af.

Så det har lidt at gøre med, hvad man gerne selv vil, hvor vil man søge arbejde, og hvilke muligheder man så har for at få arbejde, efter at man har taget et kursus.

Hr. Leif Lahn Jensen.

Der er en ting, jeg lige er nødt til at sige, for det lød, som om ordføreren sagde, at de der AMU-kurser ikke var ret gode. Jeg har været på et hav af de her kurser, f.eks. om farligt gods; jeg har været på § 9-kursus, taget truckkort og kørt sådan nogle maskiner, der kører rundt ude på Århus havn. Jeg har taget et hav af de her kurser, og jeg synes bestemt, de er rigtig gode. Så jeg vil bare lige, hvis der er folk, der lytter til det her, sige, at der er rigtig mange AMU-kurser, der er rigtig, rigtig gode. Dem har jeg da bestemt oplevet.

Men jeg kunne da godt tænke mig at spørge Dansk Folkeparti, om det virkelig er rigtigt, at Dansk Folkeparti vil finde en besparelse på 393 mio. kr. på de ledige, som virkelig har brug for uddannelse. Hvordan kan Dansk Folkeparti egentlig forsvare en besparelse på 393 mio. kr.?

Ordføreren.

Jamen jeg har ikke sagt, at kurserne er dårlige. Jeg har haft meget gavn af de kurser, jeg selv har taget på AMU-centrene. Det, jeg har sagt, er, at når man går ind og kigger på dem, kan man se, at de godt kan laves på en anderledes måde på kortere tid. Det er egentlig det, det drejer sig om, og det, der er min overbevisning, er, at de kurser, der ligger over loftet, og for den sags skyld også alle dem, der ligger under loftet, kunne man måske godt se på hvordan man kunne ændre. Er de blevet skruet for meget op i pris, eller hvordan hænger det sammen? Det er det, jeg synes kunne være fornuftigt at se på, og det kan selvfølgelig ske i et samarbejde mellem Undervisningsministeriet og AMU-centrene. Så det er ikke noget med, at kurserne er dårlige, og det er heller ikke noget med, at lærerne ude på AMU-centrene ikke gør deres job godt nok. Det har slet ikke noget med det at gøre.

Hr. Leif Lahn Jensen.

O.k. Ordføreren kan jo se, at der er utrolig mange, der spørger ordføreren om noget, for vi ved godt, hvem det er, der bestemmer i det her land. Det er jo Dansk Folkeparti. Men ordføreren sagde også, at det var de 6 ugers selvvalgte uddannelse, der var for dårlig, og det er jo ret interessant. Er det korrekt? Og hvis det er korrekt, hvordan kan man så gøre kurserne bedre ved at gøre dem billigere?

Ordføreren.

Altså, hr. Leif Lahn Jensen manipulerer lidt. Jeg har ikke sagt, at kurserne på de 6 ugers selvvalgte uddannelse er dårlige. Jeg har sagt, at der var en del spildtid, og at man godt kunne lave dem anderledes. Det er ikke, fordi indholdet i kurserne ikke kan bruges. At sige det er ordkløveri fra hr. Leif Lahn Jensens side. Det, der ligger i det her, er, at vi i Dansk Folkeparti er overbevist om, at det godt kan gøres anderledes, for et eller andet sted er der en årsag til, at priserne på kurserne er blevet skruet op.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Eigil Andersen.

Som det er fremgået af debatten, vil regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne spare på de arbejdsløses muligheder for at uddanne sig. De ledige skal have færre og dårligere muligheder for at bruge arbejdsløshedsperioden til at opnå kompetencer, som ellers kan styrke dem på fremtidens arbejdsmarked. Det er meget klar snak fra regeringens og Dansk Folkepartis side, men det er skidt for de arbejdsløse, specielt for dem, der har brug for og lyst til at efteruddanne sig, mens de er ledige.

Det er ikke bare skidt for de arbejdsløse, det er også rigtig dårligt nyt for den danske økonomi og for de danske virksomheder. Det vil nemlig bidrage til, at vi får en mindre veluddannet og mindre fleksibel arbejdskraft i fremtiden. Det er lige præcis det, vi ikke har brug for i en tid, hvor der i den grad er brug for at skabe øget konkurrenceevne, vækst og ny beskæftigelse i Danmark. Vi har med andre ord at gøre med et lovforslag, der både betyder dårligere hjælp til de arbejdsløse og et tilbageskridt for virksomhederne og samfundsøkonomien.

Når SF stemmer imod det her forslag, er det derfor både for de arbejdsløses skyld og for at hjælpe virksomhederne og samfundets økonomi. Regeringen har med pisk og gulerod givet kommunernes jobcentre massive økonomiske incitamenter til ikke at tilbyde uddannelse og opkvalificering som aktiveringstilbud til de ledige, så de har større chance for at få et job, og nu skal den her pisk så også svinges over den arbejdsløses ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse.

Hverken med det nye prisloft, som er med i det her lovforslag, eller forslaget om et nyt refusionssystem, som Folketinget også skal behandle lidt senere i dag, sker der nogen formel ændring af de lediges ret til selvvalgt uddannelse. Men, og det er meget afgørende, til gengæld sker der en reel og drastisk indskrænkning af de lediges muligheder for at vælge den efteruddannelse, som bedst kan øge deres chancer for at finde et job i fremtiden.

Som det er blevet nævnt, viser 3F's og LO's beregninger, at arbejdsløse i fremtiden vil blive udelukket fra 827 AMU-kurser over hele landet, og det drejer sig, som det også blev nævnt, ikke kun om meget specielle grupper. Der blev fra borgerlig side fremhævet f.eks. it-kurser, men det drejer sig som omtalt i debatten bl.a. om, at man ikke længere kan få truckkørekort og kørekort til lastbil, svejsekurser og et hav af andre ting.

De 827 AMU-kurser er heller ikke kurser, hvor udbyderne har gjort sig særlig umage for at jobbe prisen op, som det også er blevet påstået i debatten. AMU-kurserne er kurser, hvor prisen fastsættes på baggrund af Undervisningsministeriets vurderinger af udgifter til bl.a. materiel, teknisk udstyr, lærertimer osv. Det er altså med statens eget blå stempel på, og derfor er det meget, meget misvisende at fremstille det, som om det bare er noget prisspekulation fra skolernes side. Som jeg tidligere har nævnt, er en typisk pris på de her kurser 4.000-5.000 kr. pr. uge, og derfor er det galimatias, at regeringen vil sænke beløbet, så man højst kan få et kursus til 3.500 kr. pr. uge.

Jeg vil gerne nævne i forbindelse med de borgerlige argumenter, der er kommet, især fra Venstres ordfører, at det simpelt hen ikke passer, når man siger, at jobcentrene bare kan tilbyde den ledige, at vedkommende kan få et kursus alligevel gennem de almindelige aktiveringstilbud. Og grunden til, at det ikke holder i virkeligheden, er, at man nedsætter det beløb pr. arbejdsløs dagpengemodtager, som må bruges på aktiveringsudgifter, fra omkring 19.000 kr. om året til knap 14.000 kr. om året. Så man indskrænker simpelt hen kommunernes økonomi og mulighed for, at de kan bruge uddannelse som et godt redskab i den her arbejdsløshedstid.

Så vil jeg også sige, og det er noget rent principielt, at det jo er et skørt system, hvis man laver det sådan, at en arbejdsløs kun kan få et kursus, hvis der er aftalt et job. Så er der jo mange arbejdsløse, der bare skal sætte sig ned på deres hale og vente på, at der kommer nogle flere job.

Det er jo et skørt system, også i forhold til arbejdsgiverne. Der må det selvfølgelig være sådan, at vi uddanner folk inden for forskellige områder og giver den enkelte mulighed for at præge, hvad det skal være, og hvad vedkommende selv tror på kan skaffe et job, sådan at den dag, da arbejdsgiverne har brug for arbejdskraften, er den også blevet uddannet. Det er den konstruktive måde at bruge en arbejdsløshedsperiode på, og derfor er det soleklart, at vi i SF vil stemme imod det her lovforslag, som går i den stik modsatte retning.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Fru Helle Sjelle som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Tidligere på året blev vi Konservative enige med Venstre, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne om finansloven for 2011, og resultatet er efter vores opfattelse blevet en ansvarlig og fremsynet finanslovaftale, der gradvis nedbringer det enorme underskud i statskassen, som krisen har efterladt. Alternativet til den ansvarlige og fremsynede finanslov er en tilbagevenden til 1970'ernes socialdemokratiske underskudspolitik, det var dengang, den socialdemokratiske finansminister sagde, at vi nærmede os afgrundens rand. Det alternativ er for os Konservative, som brugte 1980'erne på at rydde op i dansk økonomi og ruste den til fremtiden, et ondt mareridt.

Derfor bakker vi også fuldt og fast op om den finanslovaftale, som vi har indgået. Det betyder nemlig, at vi fastholder dansk økonomi og Danmark på en ansvarlig kurs mod en lysere fremtid.

Det her forslag fra beskæftigelsesministeren, som vi førstebehandler i dag, er en udmøntning af finanslovaftalen. Forslaget går ud på at lægge et loft over prisen på de 6 ugers selvvalgt uddannelse, som dagpengemodtagere og fleksjobvisiterede ledige i dag har ret til. Forslaget vil betyde, at der indføres et prisloft på 140.000 kr. pr. kursus, så den helt urimelige stigning i udgifterne til de kurser bliver stoppet. Sagen er nemlig den, at udgifterne er løbet løbsk, og det synes vi der skal sættes en stopper for.

I 2007 var driftsudgiften pr. årselev 110.000 kr., og jeg nævner blot, for at man ved selvsyn kan se, at der er sket en udvikling, at den pris i år er steget til 190.000 kr. Det er en stigning på ikke mindre end 72 pct., og det har vi ganske enkelt ikke råd til. Pengene vokser ikke på træerne, selv om man nogle gange får det indtryk, når man hører venstrefløjen her fra talerstolen.

Så uanset hvad vi som politikere vælger at bruge skatteborgernes penge til, skal vi bruge pengene på den mest intelligente og tilbageholdende måde, vi overhovedet kan. Og som konservativ politiker kan jeg ikke stå inde for, at vi bare udskriver den ene check efter den anden og lader udgifterne vokse ind i himlen. Det holder simpelt hen ikke.

Endelig er det vigtigt at understrege, at lovforslaget ikke ændrer på de lediges ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse. Omkring 80 pct. af de AMU-kurser, der udbydes i dag, koster mindre end 140.000 kr. pr. årselev. Det er altså kun de allerdyreste kurser, som de ledige fremover vil blive afskåret fra at vælge. Og mulighederne for efteruddannelse i Danmark er stadig blandt de bedste i verden, det ændrer forslaget ikke på.

Så samlet set støtter vi Konservative altså forslaget fra beskæftigelsesministeren.

Hr. Eigil Andersen for en kort bemærkning.

Det bliver sagt af ordføreren, at det kun er de allerdyreste kurser, man bliver udelukket fra med det her lovforslag, hvor prisloftet altså bliver fastsat til 3.500 kr. pr. uge. Jeg står her med en liste over de 800 kurser, som man fremover ikke kan komme på. Vil ordføreren betegne dem som meget dyre, når det drejer sig om kurser til omkring 5.000 kr., f.eks. i svejsning af rørsystemer i plast, modstandssvejsning, svejsning af tykvæggede plastmaterialer, udførelse af vådrumssikring osv. osv.? Vil ordføreren i fuldt alvor betegne det som nogle meget specielle kurser, der er vildt dyre, når det drejer sig om den her type, som koster ca. 5.000 kr. pr. uge?

Ordføreren.

Jeg tror, at det, der er væsentligt at holde fast i her, er, at der har været en stor stigning i udbuddet af de her kurser. Og der er man naturligvis nødt til at sørge for, at det er sådan, at man ikke bare uden videre kan trykke nogle flere penge og sørge for, at folk kan bruge løs af kassen og komme på de kurser, som de nu synes det er interessant at komme på. Vi er altså også nødt til at sørge for, at der er rimelighed i det her, og jeg synes som sagt, det giver stof til eftertanke, at der har været den her udvikling i priserne på kurserne.

Hr. Eigil Andersen.

Nu mener jeg, at de kursuseksempler, som jeg nævnte – og der er altså ca. 824 andre – er med til at belyse, at det er noget, vi har brug for i det danske samfund. I virkeligheden er der mange flere funktioner i samfundet, end man skulle tro, når man ser sådan en liste.

De Konservative har traditionelt været et parti, som har haft et nært samarbejde med arbejdsgiverne. Arbejdsgiverne har en interesse i, at der er en uddannet arbejdskraft til stede, også i form af efteruddannede, når de har brug for den. Hvad er den store filosofi i, at De Konservative nu vil forhindre, at arbejdsgiverne får den arbejdskraft til rådighed med de rigtige uddannelser, når de har brug for den?

Ordføreren.

Jeg vil gerne slå fast, vil jeg sige til hr. Eigil Andersen, at vi meget, meget gerne vil have, at vi har en veluddannet befolkning, og vi vil også meget, meget gerne være med til at sørge for, at der er en veluddannet arbejdskraft til det danske erhvervsliv. Det er jo også derfor, at vi stadig giver mulighed for at gå på de her kurser.

Men når det er sagt, synes vi også bare, at det er væsentligt at stoppe op og spørge: Hvad er det for en udvikling, der har været på det her område? Og der må vi altså erkende, at der har været en meget stor stigning i priserne. Så synes jeg også, det er i orden, at man stopper op og siger: Hov, hør nu her en gang, den udvikling kan vi altså ikke bare lade fortsætte uden videre, vi er nødt til at gå ind og sætte nogle fastere rammer for det her.

Tak til ordføreren. Hr. Morten Østergaard som ordfører for Det Radikale Venstre.

Det er jo en velkendt sag, at riget fattes penge. Vi har været igennem en krise, som har gjort os fattigere, og som har ramt de offentlige budgetter, som kører med historisk store underskud. Derfor må man jo også se det her forslag som en konsekvens af, at regeringen har svigtet med hensyn til at lave egentlige grundlæggende reformer, der permanent kunne rette op på det offentliges økonomi, og i stedet for har valgt at indføre en masse større eller mindre spareforslag, hvoraf det her vel er i den store kategori, idet man altså her vil finde 400 mio. kr. om året ved at spare på uddannelse af de ledige.

Det er 400 mio. kr., som altså skal spares på uddannelse på et tidspunkt, hvor vi har oplevet en meget hastig stigning i ledigheden, og hvor vi kan imødese en periode med meget lav vækst og dermed også en forventeligt meget ringe udvikling i ledigheden. Vi forstår, at det her er et udtryk for, at regeringen jo altså område for område har valgt at sige, at det bl.a. er noget af det, som vi skal leve af i fremtiden, altså uddannelse, som skal holde for med finansloven og med genopretningspakken, og nu er det altså også selv den meget korte uddannelse på 6 uger, som ledige selv kan vælge, der skal reduceres i pris, så finansloven kan hænge sammen.

Det er da muligt, at der er nogle kurser, der er for dyre. Det er da også muligt, at der har været en prisudvikling. Men jeg synes også, at debatten her i dag har vist, at det her jo ikke baserer sig på analyser af det problem andet end måske i form af et kig på finanslovkontoen på det her område. Næh, det baserer sig bare på et behov for at få sparet nogle penge, og da man ikke vil løse problemerne reelt, må man altså finde en lang række steder, hvor man så kan reducere udgifterne i form af mindre ting, og det er så det, der sker her.

Vi tror, det er vigtigt, at der er kvalitet i uddannelsen. Vi tror, det er vigtigt, at der også er mulighed for, at de 6 ugers selvvalgt uddannelse bliver af høj kvalitet, og vi står meget tvivlende over for, om en kursuspris på 3.500 kr. om ugen sikrer muligheden for, at det bliver et kvalitativt godt tilbud, som de ledige kan få.

Det er jo mærkeligt, at det først er på det her tidspunkt, hvor der altså for alvor er problemer med at få økonomien til at hænge sammen, at man kommer med det her forslag, hvis det virkelig er noget, som regeringen tilsyneladende mener har været et mere fundamentalt problem.

Så Det Radikale Venstre kan ikke støtte forslaget om det her prisloft på 6 ugers selvvalgt uddannelse, som det foreligger her. Var der en analyse, kunne vi måske være villige til at diskutere, om man skulle sikre, at kurserne enkeltvis ikke kostede astronomiske summer. Men det har vi ikke set lagt til grund, og vi vil altså ikke være med til at finansiere regeringens genopretningspakke ad bagvejen ved at stemme for et forslag som det her. Hvis man havde ønsket at løse de økonomiske problemer, kunne man have gjort det på en langt mere håndfast måde end alle disse mange små spareforslag på steder, hvor pengene kunne gøre god gavn.

Tak til ordføreren. Fru Line Barfod som ordfører for Enhedslisten.

Det her forslag viser endnu en gang, at der ingen sammenhæng er mellem de pæne ord, som regeringen siger ved højtidelige lejligheder, og så det, man rent faktisk gør. Alle de pæne ord om, at det er uddannelse, der er vejen frem, har jo intet at gøre med den virkelighed, vi oplever i det her efterår, hvor regeringen sparer på uddannelse alle de steder, hvor de overhovedet kan komme til det. Og her gælder det så oven i købet uddannelse for de arbejdsløse, hvor man i forvejen i den grad har valgt at spare – næsten 5 mia. kr. sparer man i år på de arbejdsløse frem for at gå ind og se på, at det måske var nogle af dem, der i den grad har fået gaver i det forløbne år, der skulle være med til at betale for udgifterne.

Det er helt absurd, at man bruger – som vi har hørt det her under debatten i dag – det, at priserne på kurserne er steget, som begrundelse for, at man så vil fastsætte et prisloft. Man har overhovedet ingen undersøgelser af, hvorfor priserne er steget. Det er Undervisningsministeriet, der fastsætter priserne, så påstanden om, at nogen skulle have interesse i at skrue priserne i vejret, er altså rettet mod Undervisningsministeriet. Jeg håber, vi kan få uddybet lidt fra ministerens side, hvad det er, hun mistænker sin ministerkollega for; hvorfor hun tror, at undervisningsministeren har en interesse i i den grad at skrue priserne i vejret, og hvorfor det så er undervisningsministeren, man indirekte skal ramme, ved at man indfører et prisloft.

Dem, der reelt kommer til at lide under det her, bliver jo de arbejdsløse, der ikke fremover kan få kurserne, og det bliver arbejdsmarkedet generelt, som så ikke får folk med de kvalifikationer, der er brug for, sådan som vi også har hørt det. Og ligesom andre forstår jeg simpelt hen heller ikke, hvad det er, der gør, at man mener, at det er for dyrt – særlig nu, hvor vi ser vintervejret herude – med 5.000 kr. for et kursus i glatførebekæmpelse. Jeg synes, det er vældig fornuftigt, hvis der er en del folk, der i denne tid tager kurser i glatførebekæmpelse, for det kunne jo være, at der blev brug for en del flere, der har den kvalifikation at kunne foretage glatførebekæmpelse, her de kommende måneder, og at der derfor var en god udsigt til, at de kunne få job. Det ville jeg da synes var vældig fornuftigt at arbejdsløse brugte tiden på, i stedet for at komme på diverse mærkelige aktiveringskurser eller blive sendt ud at arbejde gratis.

Men jeg kunne jo så forstå på Venstres ordfører, at et af problemerne er, at det er selvvalgt, altså at arbejdsløse får lov til selv at vælge, hvad de vil tage af kurser, som de ud fra deres viden regner med kan bringe dem i arbejde. Nej, det må kun være, hvis det er nogle andre, der bestemmer, og som måske overhovedet ikke har forstand på det område, hvor de arbejder. For med den måde, man har ændret arbejdsmarkedsområdet på, vil der jo ofte sidde nogle, der overhovedet ikke har forstand på det arbejdsmarked, som folk kommer fra og gerne vil tilbage til.

Jeg synes, det her bare er endnu et forslag oven i stakken af de mange fuldstændig urimelige forslag, man er kommet med – hele den urimelige behandling, der har været af arbejdsløse i flere år.

Jeg var i går ude hos min a-kasse, der er gået i gang med at printe alle reglerne ud – over 20.000 sider – som findes i dag på det her område, og der kommer bare flere og flere. Det illustrerer, hvordan man konstant prøver at lave flere regler, men heldigvis er der også nogen, der prøver at gøre noget imod det. Min a-kasse gør det så ved at printe reglerne i happeningen »Stop bureaukratiet«. Og vi har set arbejdsløse organisere sig i »Behandl os ordentligt«, som for alvor prøver at råbe højt op om, at arbejdsløse altså er mennesker, der vil behandles med respekt. Jeg håber, de en dag kan råbe så højt, at selv ordførerne for Dansk Folkeparti, Venstre og Konservative lytter bare en lille smule. For det her forslag oser i den grad langt væk af manglende respekt for arbejdsløse og manglende tiltro til, at de faktisk er i stand til at vælge nogle kurser, der bringer dem nærmere på et job, og jeg synes, det i den grad er sigende at høre Dansk Folkepartis ordfører sige, at det bare er, fordi man skulle være med i finansloven. Og så er det altså de arbejdsløse, der endnu en gang må holde for ved ikke længere at kunne få den uddannelse, som faktisk ville kunne bringe dem i arbejde.

Så Enhedslisten støtter ikke forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Villum Christensen som ordfører for Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg har ikke gået på AMU-kursus, men jeg har til gengæld prøvet at kalkulere kurser på mange forskellige niveauer. Nu har der været en prisdebat, og jeg synes ikke, at man har nødig at lave så mange undersøgelser om det her spørgsmål om, hvorfor priserne er steget. Det kunne jo være, fordi der er nogle, der vil tjene penge, uanset om det er institutioner eller private. Det havde man såmænd ikke nødig at undersøge så meget.

I Liberal Alliance kan vi støtte forslaget om at sætte loft over prisen på de her 6 ugers selvvalgt uddannelse for ledige. Vi mener, at det er en attraktiv ordning, som vi også skal have råd til at bevare, men vi skal ikke sidde og se på, at udgifterne pr. årselev stiger til himmels og således langt overgår, hvad vi betaler på f.eks. ordinær uddannelse. Vi er faktisk oppe i nogle proportioner, hvor vi betaler tre gange så meget for disse kurser, som en bacheloruddannelse på CBS koster – bare lige for at få det med.

Det er det rene vanvid, og jeg tror simpelt hen, at der bliver tjent rigtig mange penge på området, som jeg var inde på, og jeg synes altså ikke, at det kan være rimeligt, at vi herindefra skal understøtte en ordning, så man kan spekulere i skatteborgernes penge, for det er jo reelt det, der foregår. Vi synes, at det er godt, at der bliver stukket en kæp i hjulet på det her felt, og vi støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Beskæftigelsesministeren.

Jeg vil gerne takke for behandlingen af forslaget her i Folketinget i dag.

Siden 2008 har vi kunnet se, at flere nyledige har benyttet sig af retten til 6 ugers selvvalgt uddannelse. Samtidig er der sket en markant stigning i udgifterne til køb af 6 ugers selvvalgt uddannelse. Den markante udvikling kan kun i nogen grad forklares med stigningen i ledigheden. Der er sket en markant stigning i kursuspriserne, som også flere har været inde på. Udgifterne pr. årselev er steget fra ca. 110.000 kr. i 2007 til knap 190.000 kr. i 2010. Der har med andre ord været en opdrift i kursuspriserne.

Der er eksempler på, at arbejdsløse har været på it-kurser, der koster mere end 60.000 kr. for 6 uger. Det er vel at mærke kurser, hvor der ikke er belæg for, at de bringer den arbejdsløse tættere på et job. For de samme penge ville tre ledige kunne blive uddannet til taxachauffører.

De samlede udgifter til 6 ugers selvvalgt uddannelse udgjorde knap 100 mio. kr. i 2007 og forventes i år at løbe op på over 700 mio. kr. Det er hverken rimeligt eller fornuftigt at bruge så mange af skatteborgernes penge på kurser uden konkret jobsigte. I en tid hvor vi på en lang række områder er nødt til at prioritere ressourcerne, er det med tilfredshed, at jeg kan notere, og at der blandt partierne bag finanslovaftalen nu er tilslutning til at sætte økonomisk ansvarlige rammer for ordningen.

Med lovforslaget indføres der et prisloft på 140.000 kr. eksklusive moms pr. årselev. Det svarer til et prisloft på 3.500 kr. pr. uge ved køb af 6 ugers selvvalgt uddannelse. Det betyder i praksis, at arbejdsløse fremover vil kunne vælge kurser, der maksimalt koster 3.500 kr. pr. fuldtidsuge. De fleste vælger i dag et AMU-kursus, når de tager 6 ugers selvvalgt uddannelse. Set ud fra den nuværende aktivitet på AMU-kurserne vil arbejdsløse fortsat kunne benytte langt, langt de fleste af kurserne også i fremtiden.

I samme forbindelse er det vigtigt for mig at understrege, at det fortsat er muligt som led i den ordinære beskæftigelsesindsats at give arbejdsløse uddannelse, hvis det er det, der skal til for at bringe den enkelte hurtigst muligt tilbage i job. For mig er det afgørende, at man som ledig får den indsats, der hjælper en hurtigst muligt tilbage i job.

Jeg vil endnu en gang gerne takke for behandlingen af lovforslaget og ser frem til en konstruktiv udvalgsbehandling.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Eigil Andersen.

Det, man gør her, er jo helt åbenlyst, at man begrænser arbejdsløses muligheder for at vælge uddannelse i op til 6 uger. Det er det, det hele går ud på. Man siger så, også fra ministerens side, at arbejdsløse stadig væk kan få den uddannelse, nemlig på den måde, at jobcenteret bevilger den.

Er ministeren enig med mig i, at et af ministerens andre lovforslag betyder, at aktiveringsudgiften pr. dagpengemodtager sænkes fra ca. 19.000 kr. om året til ca. 14.000 kr. om året, og at det betyder, at der er færre penge i jobcentrene til uddannelse, end der hidtil har været – altså at man også ad den vej skærer ned på uddannelsen?

Tak. Så er det beskæftigelsesministeren.

Nu er det jo for det første gennemsnitspriser, hr. Eigil Andersen omtaler. For det andet ligger det jo så også i et andet lovforslag, men vi kan sagtens tage debatten nu.

Jeg vil generelt sige, at det jo altid kan betale sig for en kommune at få en arbejdsløs i job igen. Det kan det også, selv om man måske skal bevilge noget ekstra uddannelse, fordi det nu engang er sådan, at man som kommune jo sparer penge på ydelsen, men får skattekroner ind, hvis en arbejdsløs kommer i arbejde. Så man bliver nødt til at kigge lidt mere helhedsorienteret på det, end jeg fornemmer, at hr. Eigil Andersen gør i dag.

Hr. Eigil Andersen for endnu en kort bemærkning.

Jeg er glad for bekræftelsen af, at regeringen altså også på det her område skærer ned på uddannelsesmulighederne. Det betyder jo, at når man fjerner retten til selvvalgt uddannelse i op til 6 uger med det her prisloft og siger, at man skal holde sig under det, så viser det sig jo, når vi gennemgår det her sammen, at det kan den arbejdsløse ikke få, selv om man så påstår fra regeringens side og fra ministerens side, at den arbejdsløse kan få kurset på anden måde. Der er i forvejen store problemer med, at kommunerne ikke har penge nok og ikke har fået det bevilget i tilstrækkeligt omfang af regeringen til, at de kan sende arbejdsløse på nødvendig uddannelse.

Sådan er det allerede i dag, og fremover bliver det altså sådan, at det bliver endnu dårligere. Jeg fatter simpelt hen ikke, hvad regeringen har i gang her. Man påstår, at man ser positivt på uddannelse, men man gør det stik modsatte i praksis, og det gør man på flere forskellige områder.

Tak. Så er det beskæftigelsesministeren.

Nu må man jo sige, at det var et noget bredt spørgsmål eller vel egentlig nærmere en kommentar til debatten, hr. Eigil Andersen frembragte her, men jeg vil gerne tage fat på det.

Først bliver jeg nok nødt til at bringe den vildfarelse, som hr. Eigil Andersen tilsyneladende er i, at vi fjerner retten til 6 ugers selvvalgt uddannelse, på ret køl igen. Der er ikke tale om at fjerne retten. Der er tale om, at hvor man førhen kunne vælge på 100 pct. af hylderne, kan man nu vælge inden for måske 80 pct. af hylderne, hvis man kigger på de priser, der er på uddannelse lige nu.

Det er altså også sådan, at jeg har en meget klar forventning om, at priserne vil falde med tiden, for vi altså har set en eksplosiv udvikling i priserne på selvvalgt uddannelse. Jeg må så også sige, at jeg også tidligere har erfaret, at bl.a. Socialistisk Folkeparti går meget op i, at man i det offentlige ikke skal betale overpriser, og det er jeg jo helt enig i. Så derfor havde jeg egentlig forventet en måske lidt mere positiv tilgang fra bl.a. hr. Eigil Andersen og Socialistisk Folkepartis side, når vi netop taler om at nedbringe priser i det offentlige, som der er tale om her.

Tak. Så er hr. Torben Hansen.

Det skal jeg gøre kort. Det er jo sådan, at dem, der rent faktisk skal være med til, at der også er arbejdspladser til ledige, er Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Transport og Logistik, og de vender simpelt hen tommelfingeren nedad over for det her lovforslag. De siger, at det ikke duer. Det gør det meget sværere for dem, og det gør det sværere for de ledige. Mener beskæftigelsesministeren, at Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Transport og Logistik er helt galt afmarcheret i den her sag?

Tak. Så er det beskæftigelsesministeren.

Jeg står fuldt og helt inde for det lovforslag, der ligger her. Jeg er udmærket godt klar over, at hr. Torben Hansen måske ikke har det der store økonomiske sigte i sin politik, som regeringen nødvendigvis har.

Men det er nu engang sådan, at vi har været presset af den internationale finanskrise, vi er gået i gang med at genoprette dansk økonomi. Vi har brugt rigtig mange penge på at føre Danmark igennem den internationale finanskrise, fordi vi vil mindske de menneskelige omkostninger ved krisen. Det har vi også gjort. Det har jo rent faktisk betydet, at omkring 80.000 mennesker er sluppet for at få en fyreseddel i hånden, og det koster. Det gik jeg egentlig ud fra at man også var klar over fra Socialdemokratiets side.

Det her er så ikke som led i genopretningspakken, men som led i finansloven, men det ændrer ikke på, at hvis vi kan se, at der er et overforbrug et sted; hvis vi kan se, at man kan nedbringe priserne; hvis vi kan se, at man kan bruge skattekronerne noget bedre, end vi gør i dag, så er det det, vi gør. Det er derfor, at lovforslaget ligger her.

Tak. Så er det hr. Torben Hansen.

Tak. Jamen jeg vil egentlig gerne citere fra Dansk Arbejdsgiverforening:

»Det indebærer, at ledige som led i ordningen med 6 ugers selvvalgt uddannelse ikke har mulighed for at deltage i mange af de mest jobrettede uddannelser.«

Det mener man er konsekvensen af det her. Det var et meget langt svar før fra ministeren, men endnu en gang vil jeg spørge: Mener ministeren, at Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Transport og Logistik, PROSA, LO og andre gode folk er galt afmarcheret i deres kritik af regeringens lovforslag, når de siger, at det her er skidt med hensyn til at bringe ledige i beskæftigelse? Mener man fra regeringens side, at de er galt afmarcheret?

Tak. Så er det beskæftigelsesministeren.

Nu har jeg jo desværre kun 1 minut til at svare. Havde jeg haft lidt længere tid, ville jeg nemlig have fortsat med at sige, at jeg er klar over, at bl.a. Dansk Arbejdsgiverforening sætter den økonomiske ansvarlighed lige så højt, som regeringen gør. Det har Dansk Arbejdsgiverforening ofte sagt og ofte bragt frem i debatten. Derfor bliver man nødt til at se det her i et lidt større sigte.

Så er det jo lige så klart, at når Dansk Arbejdsgiverforening bliver spurgt, hvad man siger til et lovforslag som det her, så kan man isoleret set jo godt sige, at mulighederne er lidt færre, end de var før, for det er de jo selvsagt, i og med at man nu kan vælge på omkring 80 pct. af hylderne med de priser, der er i dag vel at mærke, hvor man førhen kunne vælge på 100 pct. af hylderne. Så det er jo fair nok.

Men det ændrer altså ikke på, at jeg forventer, at vi vil se nogle lavere priser på en række kurser, og det vil altså sige, at det i fremtiden måske ikke er 80 pct. af hylderne, man kan vælge på, men igen faktisk lidt flere af hylderne. Det synes jeg da at selv en socialdemokrat burde kunne se noget positivt i.

Tak. Så er det hr. Lennart Damsbo-Andersen for en kort bemærkning.

Tak. Nu tror jeg, at jeg vil prøve at teste beskæftigelsesministeren, for jeg kan ligesom fornemme, at uanset om hun får rimelig korte spørgsmål, så giver hun meget lange svar, så nu vil jeg stille et spørgsmål, som der kan svares enten ja eller nej til – det får vi så at se. Mener ministeren ikke, at uddannelse kan være en rigtig god vej til at få job, når man er ledig?

Tak. Så er det beskæftigelsesministeren.

Jo, i hvert fald i nogle tilfælde.

Nu er det jo altid lidt pudsigt, når en spørger siger, at nu vil vedkommende prøve at stille et kort spørgsmål, og så bliver spørgsmålet alligevel relativt langt. Men nu er det jo sådan, at man til spørgsmål/svar her i Folketinget rent faktisk har 1 minut – det må man jo godt bruge, og det agter jeg sådan set også at gøre.

Der er ingen tvivl om, at uddannelse i nogle tilfælde er den hurtigste og bedste vej tilbage til arbejdsmarkedet igen. Det er sådan set også derfor, at vi har reserveret muligheden for uddannelse til især de grupper, som vi kan se har rigtig stor gavn af det, og det er jo de ufaglærte og dem med en forældet uddannelse. Det er også dem, der stadig væk har de allerbedste muligheder for at få uddannelse. At vi så har et system, der gør, at mange andre også kan få en uddannelse, er sådan set kun rigtig positivt og rigtig godt.

Vi fratager jo heller ikke her nogen retten til at benytte sig af de 6 ugers selvvalgt uddannelse, men det er rigtig nok, at vi lægger et prisloft ind, og det er vel egentlig også kun rimeligt nok, når vi kan se, hvor eksplosivt priserne er steget.

Tak. Så er det hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Nå, men så må jeg jo godt stille et langt spørgsmål denne gang.

Jeg stillede et spørgsmål til Dansk Folkeparti tidligere og vil stille det igen til ministeren. Vi har jo set, at det har føget med fyresedler, i forbindelse med at Vestas har bebudet, at de lukker forskellige afdelinger ned. Vestasmedarbejderne er der for en stor dels vedkommende blevet taget hånd om, i hvert fald i den første tid i forbindelse med deres opsigelsesperiode, men alle dem, der så bliver fyret, i forbindelse med at de er underleverandører til eller udfører tjenesteydelser for de af Vestas' virksomheder, der bliver lukket ned, er jo ikke omfattet af varslingspuljer eller noget som helst andet. Mange af dem står jo i en situation, hvor de har brug for uddannelse for at kunne kvalificere sig til nogle job, og ministeren har jo netop bekræftet i den korte version – jeg tror, at jeg hørte et jo – at det kan være en rigtig god måde at komme videre på.

Mener ministeren så ikke, at det i virkeligheden er at skyde sig selv i foden – det får jeg nok ikke et godt svar på, men jeg prøver alligevel – at man, samtidig med at man kan se, at folk ude i virkeligheden bliver fyret, går hen og skærer ned på de muligheder, folk har for at få en uddannelse, mens de er ledige?

Tak. Så er det beskæftigelsesministeren.

Man kan da i hvert fald sige, at hr. Lennart Damsbo-Andersen ikke sætter forventningerne for højt, i og med at han, allerede inden jeg svarer, konkluderer, at der nok ikke er et godt svar på det.

Men når det er sagt, er det jo fuldstændig korrekt, at vi ved store fyringer gør en ekstraordinær indsats via varslingspuljen, som billedligt og egentlig også bogstavelig talt bl.a. betyder, at det er jobcenteret, der kommer til medarbejderne, og at det ikke er medarbejderne, der skal komme til jobcenteret. Det er simpelt hen for at lette overgangen, at der er muligheder for at få lavet uddannelsesplaner og andet.

Men det betyder jo ikke, at man skal kaste fuldstændig vrag på den ordinære og meget aktive beskæftigelsesindsats, som vi jo har over for alle andre. Man kan sige, at det jo bare er noget ekstraordinært, der tilgår dem, der nu bliver varslet fyret fra meget store virksomheder.

Så jeg vil sige til hr. Lennart Damsbo-Andersen, at der efter min bedste overbevisning fortsat er rigtig gode og rigtig mange muligheder for uddannelse og især lige præcis til den gruppe, som vi ved har allerstørst gavn af det, og det er nu engang de ufaglærte og dem med en forældet uddannelse. Men det ændrer jo ikke på, at retten til de 6 ugers selvvalgt uddannelse fortsat er der.

Tak. Så er det fru Line Barfod for en kort bemærkning.

Ministeren har flere gange tidligere sagt – og det har også været fremme i debatten – at grunden til, at man ikke længere kan få lov til at tage stort kørekort, truckcertifikat, glatførekursus eller andre af de mange kurser, er, at det var blevet for dyrt. Har ministeren spurgt sin kollega, undervisningsministeren, hvorfor undervisningsministeren har hævet priserne så meget? Har ministeren lavet nogen undersøgelser af, hvorfor priserne er steget? Eller har ministeren bare sagt: Der skal spares et sted, og det gør vi så ved, at vi fjerner en lang række af de kurser, som de arbejdsløse tager i dag?

Tak. Så er det beskæftigelsesministeren.

Jeg er jo godt klar over, at det ikke er alle partier, der går lige meget op i økonomi, og som måske går lige meget op i, at man kan se, at udgifterne er steget eksplosivt. Men det gør jeg. Det gør regeringspartierne. Og det gør et flertal her i Folketinget, kan man høre efter debatten i dag.

Man kunne jo som et modspørgsmål spørge fru Line Barfod, om fru Line Barfod og Enhedslisten ikke bare lige har studset lidt over det. Jeg siger ikke, at man sådan skal have gennemtænkt det eller noget, men har man ikke studset over, at det er lidt besynderligt, at man i 2007 havde en udgift på de knap 110.000, og at det er steget til 190.000 i 2010? Er det ikke en mærkelig udgiftsdrivende ting, vi har med at gøre her? Det synes jeg, og jeg er sådan set ikke i tvivl om, at man, ved at vi lægger det her loft ind, er med til at nedbringe prisen.

Med hensyn til undervisningsministeren kan jeg sige, at vi har et fremragende samarbejde, og det vil vi selvfølgelig også fortsat blive ved med at have. Det gælder selvfølgelig også, når vi taler AMU-kurser og alt muligt andet.

Man skal se indsatsen som en helhed.

Tak. Så er det fru Line Barfod.

Skal ministerens svar forstås sådan, at der ikke er lavet nogen undersøgelse overhovedet, altså at regeringen og Dansk Folkeparti bare sparer fuldstændig i blinde? Man aner ikke, hvorfor priserne er steget, og man ved ikke, hvad konsekvenserne vil være af at indføre prisloftet. Man skyder bare på, at det her måske er en god idé.

Jeg vil sige, at det ikke er sådan, man normalt som ansvarlig plejer at gennemføre nedskæringer. Der plejer man at undersøge, hvorfor udgiften er steget, før man går ind og skærer den væk. Det kunne jo være, at der var en god forklaring på det.

Tak. Så er det beskæftigelsesministeren.

Jeg vil sige, at der så skal en meget, meget god forklaring til, for det er dog et markant skred, vi har set, vil jeg sige til fru Line Barfod. Men det er klart, at hvis man er fuldstændig ligeglad med økonomi, og hvis man synes, at vi bare skal bruge løs, så bliver det jo også derefter. Man kan ligesom godt fornemme, hvor det ville bære henad. Men hvis man er helt ligeglad, kan man jo selvfølgelig lade være.

Selvfølgelig har vi et rigtig godt overblik over, hvor mange der har været på kurser, og hvilken pris der er. Vi har også et fuldstændigt overblik over, hvilke kurser det er, der ligger over og under prisloftet. Vi kender også til udviklingen i de forskellige kursuspriser. Derfor har vi jo selvfølgelig også et retvisende billede af, hvor skoen trykker. Men det ændrer altså bare ikke på, at vi jo sandsynligvis vil se, at en række kurser vil blive meget billigere med tiden.

Nu kommer det så til at stå sin prøve, og jeg må sige, at jeg ikke er så meget i tvivl om det. Men det ændrer altså heller ikke ved, at retten til 6 ugers selvvalgt uddannelse fortsat er der. Der er bare p.t. lidt færre kurser at vælge imellem.

Tak. Så er det hr. Leif Lahn Jensen for en kort bemærkning. ( Leif Lahn Jensen (S): Nej, jeg har ikke trykket på knappen. Jeg tror, det er min ledning, der har trykket. Det beklager jeg). O.k., jamen der er ingen, der skal tvinges til at tage ordet her. ( Leif Lahn Jensen (S): Nej, det er jo det).

Så er der ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Arbejdsmarkedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Se video af alle taler

Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 69:

Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. (Prisloft på 6 ugers selvvalgt uddannelse).

Af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 17.11.2010).

Forhandlingen er åbnet. Og det er fru Ulla Tørnæs som ordfører for Venstre.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Først fra hr. Torben Hansen.

Og videre lidt længere nede:

»Det indebærer, at ledige som led i ordningen med 6 ugers selvvalgt uddannelse ikke har mulighed for at deltage i mange af de mest jobrettede uddannelser.«

Gør det ikke indtryk på Venstres ordfører på området, at Dansk Arbejdsgiverforening rent faktisk siger, at det her lovforslag ikke duer?

Ordføreren.

Hr. Torben Hansen.

Ordføreren.

Hr. Eigil Andersen.

Ordføreren.

Hr. Eigil Andersen.

Ordføreren.

Fru Line Barfod.

Ordføreren.

Fru Line Barfod.

Ordføreren.

Hr. Leif Lahn Jensen.

Ordføreren.

Hr. Leif Lahn Jensen.

Det vil sige, at med det her smider man altså regningen ud til kommunerne. Er ordføreren klar over det?

Ordføreren.

Altså, jeg er ikke sikker på, at jeg helt lige kunne følge det, hr. Leif Lahn Jensen var inde på her. Det er ikke uvilje, vil jeg gerne sige.

O.k., der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Hr. Torben Hansen som ordfører for Socialdemokraterne.

Tak til ordføreren. Fru Ulla Tørnæs for en kort bemærkning.

Ordføreren.

Fru Ulla Tørnæs.

Ordføreren.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti.

Aftalen om 6 ugers selvvalgt uddannelse er en aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne og er en del af finansloven. Det tror jeg alle er klar over.

Tak til ordføreren. Fru Line Barfod for en kort bemærkning.

Ordføreren.

Fru Line Barfod.

Ordføreren.

Hr. Eigil Andersen.

Ordføreren.

Hr. Eigil Andersen.

Ordføreren.

Hr. Torben Hansen.

Ordføreren.

Hr. Torben Hansen.

Ordføreren.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Ordføreren.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Ordføreren.

Så det har lidt at gøre med, hvad man gerne selv vil, hvor vil man søge arbejde, og hvilke muligheder man så har for at få arbejde, efter at man har taget et kursus.

Hr. Leif Lahn Jensen.

Ordføreren.

Hr. Leif Lahn Jensen.

Ordføreren.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Eigil Andersen.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Fru Helle Sjelle som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Derfor bakker vi også fuldt og fast op om den finanslovaftale, som vi har indgået. Det betyder nemlig, at vi fastholder dansk økonomi og Danmark på en ansvarlig kurs mod en lysere fremtid.

Så samlet set støtter vi Konservative altså forslaget fra beskæftigelsesministeren.

Hr. Eigil Andersen for en kort bemærkning.

Ordføreren.

Hr. Eigil Andersen.

Ordføreren.

Tak til ordføreren. Hr. Morten Østergaard som ordfører for Det Radikale Venstre.

Tak til ordføreren. Fru Line Barfod som ordfører for Enhedslisten.

Jeg synes, det her bare er endnu et forslag oven i stakken af de mange fuldstændig urimelige forslag, man er kommet med – hele den urimelige behandling, der har været af arbejdsløse i flere år.

Så Enhedslisten støtter ikke forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Villum Christensen som ordfører for Liberal Alliance.

Tak til ordføreren. Beskæftigelsesministeren.

Jeg vil gerne takke for behandlingen af forslaget her i Folketinget i dag.

Jeg vil endnu en gang gerne takke for behandlingen af lovforslaget og ser frem til en konstruktiv udvalgsbehandling.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Eigil Andersen.

Tak. Så er det beskæftigelsesministeren.

Nu er det jo for det første gennemsnitspriser, hr. Eigil Andersen omtaler. For det andet ligger det jo så også i et andet lovforslag, men vi kan sagtens tage debatten nu.

Hr. Eigil Andersen for endnu en kort bemærkning.

Tak. Så er det beskæftigelsesministeren.

Nu må man jo sige, at det var et noget bredt spørgsmål eller vel egentlig nærmere en kommentar til debatten, hr. Eigil Andersen frembragte her, men jeg vil gerne tage fat på det.

Tak. Så er hr. Torben Hansen.

Tak. Så er det beskæftigelsesministeren.

Tak. Så er det hr. Torben Hansen.

Tak. Jamen jeg vil egentlig gerne citere fra Dansk Arbejdsgiverforening:

»Det indebærer, at ledige som led i ordningen med 6 ugers selvvalgt uddannelse ikke har mulighed for at deltage i mange af de mest jobrettede uddannelser.«

Tak. Så er det beskæftigelsesministeren.

Tak. Så er det hr. Lennart Damsbo-Andersen for en kort bemærkning.

Tak. Så er det beskæftigelsesministeren.

Jo, i hvert fald i nogle tilfælde.

Tak. Så er det hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Nå, men så må jeg jo godt stille et langt spørgsmål denne gang.

Tak. Så er det beskæftigelsesministeren.

Man kan da i hvert fald sige, at hr. Lennart Damsbo-Andersen ikke sætter forventningerne for højt, i og med at han, allerede inden jeg svarer, konkluderer, at der nok ikke er et godt svar på det.

Tak. Så er det fru Line Barfod for en kort bemærkning.

Tak. Så er det beskæftigelsesministeren.

Man skal se indsatsen som en helhed.

Tak. Så er det fru Line Barfod.

Tak. Så er det beskæftigelsesministeren.

Så er der ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Arbejdsmarkedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Se video af alle taler

Aftalen om 6 ugers selvvalgt uddannelse er en aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne og er en del af finansloven. Det tror jeg alle er klar over.

Så det har lidt at gøre med, hvad man gerne selv vil, hvor vil man søge arbejde, og hvilke muligheder man så har for at få arbejde, efter at man har taget et kursus.

Derfor bakker vi også fuldt og fast op om den finanslovaftale, som vi har indgået. Det betyder nemlig, at vi fastholder dansk økonomi og Danmark på en ansvarlig kurs mod en lysere fremtid.

Så samlet set støtter vi Konservative altså forslaget fra beskæftigelsesministeren.

Jeg synes, det her bare er endnu et forslag oven i stakken af de mange fuldstændig urimelige forslag, man er kommet med – hele den urimelige behandling, der har været af arbejdsløse i flere år.

Så Enhedslisten støtter ikke forslaget.

Jeg vil gerne takke for behandlingen af forslaget her i Folketinget i dag.

Jeg vil endnu en gang gerne takke for behandlingen af lovforslaget og ser frem til en konstruktiv udvalgsbehandling.

Nu må man jo sige, at det var et noget bredt spørgsmål eller vel egentlig nærmere en kommentar til debatten, hr. Eigil Andersen frembragte her, men jeg vil gerne tage fat på det.

EU-Oplysningen

Resumé

Om lovforslaget

Fremsættelse af forslag

1. behandling

Udvalgsbehandling

2. behandling

3. behandling

L 69 Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

(Prisloft på 6 ugers selvvalgt uddannelse).

1. behandling den 30-11-2010

Jeg accepterer Folketingets vilkår for deling