Til Folketingets arbejdsmarkedsudvalgUddannelsesforbundet er bekymrede over konsekvenserne af finanslovsaftalensbesparelser på beskæftigelsesindsatsen, som i vid udstrækning lægger op tilbegrænse anvendelse af kompetencegivende uddannelse i beskæftigelsesindsatsen.Hvilket i den sidste ende stemmer dårligt overens med regeringens målsætninger omny vækst i det danske samfund.Særligt nedenstående modarbejder disse målsætninger:

Formindskede refusionssatser for kommunerne ved aktivering

Aftalen indebærer en harmonisering og sænkning af refusionssatserne på tværs afdagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp, starthjælp, revalidering og ledighedsydelse.Der ydes herefter 50 pct. refusion for forsørgelsesudgifter i perioder medvirksomhedsrettet aktivering eller ordinær uddannelse og 30 pct. perioder med øvrigvejledning og opkvalificering, 6 ugers selvvalgt eller passiv forsørgelse, Der indføresdesuden et loft for driftsudgifter til aktivering på 13.700 kr. pr. helårsperson på tværsaf ydelserne.Det ændrede refusionssystem giver kommunerne et stærkt økonomisk incitament tilat øge den såkaldte virksomhedsrettede aktivering d.v.s. private og offentligeløntilskud samt virksomhedspraktik. Det er redskaber der er billige og nemme atanvende for kommunerne. Men som anvendt i en generel masseaktivering har endårlig effekt. ”Meningsløse” jobkurser og aktiveringstilbud vil blive afløst af”meningsløse” offentlige løntilskudsjob og virksomhedspraktikker.Uddannelsesforbundet er enige i at der er behov for at forbedre kvaliteten iaktiveringsindsatsen, men finder det dybt problematisk, at der i en situation medstigende ledighed skal gennemføres en milliardbesparelse i den aktivebeskæftigelsespolitik. Der er i stedet behov for en større og mere målrettetuddannelsesindsats.Samtidigt skal det fremhæves at opgøret med ”meningsløse” jobkurser ogaktiveringstilbud, også vil ramme folkeoplysningsområdet (f.eks. daghøjskoler), som isærlig grad netop er i stand til at designe og udbyde vejleding og eksempelvis FVU forde mest uddannelsessvage og mindst arbejdsmarkedsparate borgere.

Forringelse af mulighederne for lediges 6 ugers selvvalgte uddannelse

Der indføres dels et prisloft på ordningen om 6 ugers selvvalgt på 140.000 kr. pr.årselev; dels forringes refusionssatsen til 30% af forsørgelsesudgiften.Selvom lediges ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse bevares, får jobcentrene et stærktøkonomisk incitament, pga. det indførte prisloft på ordningen, il at forhindre at ledigeanvender denne ret til uddannelse. Det er stærkt problematisk at disseuddannelsesmuligheder begrænses, idet lediges muligheder for opkvalificering iforvejen er stærkt begrænsede.Konkret vil prisloftet betyde at ledige udelukkes fra en lang række (ca. 800) AMU-kurser, der retter sig direkte mod arbejdsmarkedet.

Forhøjet brugerbetaling på almen voksenuddannelse giver færre hænder

på arbejdsmarkedet

Aftalen betyder at efterlønsmodtagere og pensionister fra den 1. januar 2011 skalbetale fuld brugerbetaling (svarende til ca. 10.000 kr. for et fag) for opkvalificering ifor eksempel engelsk eller it. Prisforhøjelsen vil underminere en dagsorden om atfastholde seniorer, med de opdaterede kompetencer som virksomhederneefterspørger, længere tid på arbejdsmarkedet. Det betyder at der lægges en alvorlighindring i vejen for folkepensionisters mulighed for at arbejde ved siden affolkepensionen. Tilsvarende undermineres ordningen med fleksibel efterløn, der giverseniorer med ret til efterløn mulighed har for at fortsætte på arbejdsmarkedet pånedsat tid og få den nedsatte løn suppleret op med efterløn til fuld tid.Efterlønsmodtagerne bliver næppe de ekstra hænder på arbejdsmarkedet, fordiseniorerne i vid udstrækning med aftalen tvinges ud af arbejdsmarkedet på grund afsvækkede kompetencer. Det er givet kompetencer og økonomi, der afgør, om enefterlønner i den sidste ende vil bruge muligheden for fleksibel efterløn.I forlængelse heraf er vi desuden alvorligt bekymrede for, at det seneste tiltag ifinanslovforliget vil få alvorlige konsekvenser for antallet af udbudssteder, specielt iden tyndtbefolkede del af Danmark, der også er de dele af landet, der i for vejen hardet laveste uddannelsesniveau.