L 71 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 1: Orientering om høring af lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet§1I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1428 af 14. december 2009, somændret ved § 1 i lov nr. 431 af 28. april 2010, § 4 i lov nr. 571 af 31. maj 2010 og § 25 i lov nr. 639af 14. juni 2010, foretages følgende ændringer:1.§ 32, stk. 1 og 2,affattes således:”§32.Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-5, kan få tilbud om vejledning og opkvalificering, derkan bestå af følgende:1) Uddannelser, der har hjemmel i lov, som udbydes generelt, og som umiddelbart er rettet modbeskæftigelse på arbejdsmarkedet, jf. stk. 5, og2) uddannelser og kurser, der ikke er omfattet af nr. 1, samt særligt tilrettelagte projekter oguddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet, danskundervisning og kortevejlednings- og afklaringsforløb.Stk. 2.Personer, der er omfattet af § 2, nr. 7, og som modtager ledighedsydelse eller særlig ydelseefter §§ 74 og 74 i efter lov om aktiv socialpolitik, kan få tilbud efter stk. 1, nr. 2.”2.I§ 32,indsættes somstk. 5:”Stk. 5.Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke love uddannelserne i stk. 1,nr. 1, skal have hjemmel i, og kan herunder fravige betingelsen om, at uddannelsen umiddelbartskal være rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet.”3.I§ 36, stk. 1,ændres ”§ 32, stk. 1, nr. 1” til: ”§ 32, stk. 1, nr. 2”.4.Kapitel 23affattes således:”Kapitel23Statens refusion til kommunerne§ 117.Kommunen afholder endeligt udgifterne til vejledning, sagsbehandling og det individuellekontaktforløb, til udarbejdelse af jobplaner og til administration i øvrigt m.v. Kommunen afholderdesuden endeligt udgifterne til godtgørelse efter § 75 c, til særlige aktiviteter efter § 7 og tillægeerklæringer.

Stk. 2.Uanset bestemmelsen i stk. 1 yder staten 100 pct. refusion af kommunernes udbetaling afbonus til andre aktører, der varetager indsatsen over for personer, der er henvist til andre aktører i2009 eller tidligere, og som er omfattet af § 2, nr. 1. Dette gælder dog ikke for kommuner, der varbemyndiget til at varetage udøvelsen af statens aktive beskæftigelsesindsats efter bekendtgørelse nr.1400 af 13. december 2006.§ 118.Inden for et rådighedsbeløb, jf. stk. 2, refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter forpersoner, der er omfattet af § 2, nr. 1-5, nr. 7, og som modtager ledighedsydelse eller særlig ydelseefter §§ 74 og 74 i efter lov om aktiv socialpolitik, samt nr. 10, når udgiften angår1) støtte til arbejdssøgende, der skifter bopæl i forbindelse med overtagelse af arbejde, jf. § 8,2) tilbud efter kapitel 10, herunder deltagerbetaling,3) undervisningsmaterialer efter §§ 76 og 77,4) udgifter i forbindelse med partnerskabsaftaler efter § 81 a,5) godtgørelse efter § 83,6) 6 ugers selvvalgt uddannelse, deltagerbetaling samt kost og logi efter kapitel 8 a og § 73 b, og7) opkvalificering efter § 99 til personer, der ansættes uden løntilskud.Stk. 2.Rådighedsbeløbet i stk. 1, opgøres til 13.700 kr. pr. år (2011-niveau) gange antallet afpersoner, der er omfattet af § 2, nr. 1-5, herunder personer der deltager i tilbud efter kapitel 12,§ 2, nr. 7, og som modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse efter §§ 74 og 74 i efter lov omaktiv socialpolitik, og personer der modtager uddannelsesydelse efter kapitel 9 b i lov omarbejdsløshedsforsikring m.v. Antallet af personer efter 1. pkt. opgøres som antal helårspersoner iregnskabsåret.§ 119.Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter for personer, der er omfattet af § 2, nr. 6,8 og 9, når udgiften angår1) støtte til arbejdssøgende, der skifter bopæl i forbindelse med overtagelse af arbejde, jf. § 8,2) tilbud efter kapitel 10, herunder deltagerbetaling,3) undervisningsmaterialer efter §§ 76 og 77,4) udgifter i forbindelse med partnerskabsaftaler efter § 81 a,5) godtgørelse efter § 83 og6) opkvalificering efter § 99 til personer, der ansættes uden løntilskud.§ 120.Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter for personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-10, når udgiften angår1) løntilskud efter kapitel 12, jf. dog § 121,2) hjælpemidler efter §§ 76 og 77, jf. dog § 118, stk. 1, nr. 3, og § 119, stk. 1, nr. 3,3) mentor efter §§ 78-81 og4) befordringsgodtgørelse efter § 82.Stk. 2.Staten refunderer kommunens udgifter til beskæftigelsestillæg efter § 45, stk. 3, med sammerefusionssats, som kommunen er berettiget til for udgiften til kontant- og starthjælp, jf. § 100 i lovom aktiv socialpolitik.§ 121.Staten refunderer 65 pct. af en kommunes udgifter til løntilskud efter kapitel 12 for personer,der er omfattet af § 2, nr. 4.§ 122.Staten refunderer 65 pct. af en kommunes udgifter til1) tilskud til fleksjob efter § 71 og2) tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 75.

Stk. 2.Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter efter § 74.Stk. 3.Kommunen har ikke ret til statsrefusion i en konkret sag for udgifter til tilskud til fleksjob, jf.stk. 1, hvis kommunen ikke har tilvejebragt grundlaget for afgørelsen om fleksjob, jf. § 70 a, ellerfor revurderingen af, om betingelserne for fleksjob fortsat er opfyldt, jf. § 74 c i lov om aktivsocialpolitik. Retten til statsrefusion bortfalder i en periode på 36 måneder. Perioden beregnes fradet tidspunkt, hvor visitationen eller revurderingen er foretaget eller skulle være foretaget. Vedberegning af perioden på 36 måneder medregnes perioder, hvor refusionen er bortfaldet efter §§100, 104 og 104 a i lov om aktiv socialpolitik.§ 123.Staten refunderer 100 pct. af en kommunes udgifter til jobrotationsydelse efter § 98 a.Stk. 2.Staten refunderer 100 pct. af en kommunes udgifter til løntilskud til arbejdsgivere, der indgåruddannelsesaftaler med voksne efter §§ 98 c-98 g.Stk. 3.Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til hjælpemidler m.v. efter § 100.§ 124.Staten afholder en kommunes udgifter efter stk. 2 til udlændinge, der har fåetopholdstilladelse, jf. stk. 3, hvis1) personen inden 12 måneder efter datoen for opholdstilladelsen på grund af en betydelig og varignedsat funktionsevne anbringes i døgnophold, dog kun indtil den pågældende i ensammenhængende periode på 2 år har klaret sig selv, eller2) tilladelsen er meddelt en mindreårig asylansøger, dog højst indtil modtageren fylder 18 år, ellerbarnets forældre får lovligt ophold her i landet.Stk. 2.Udgifter efter stk. 1 omfatter1) udgifter til løntilskud efter kapitel 12 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 2-4, 6 og 7,2) udgifter efter kapitel 14 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 4 og 6,3) udgifter efter § 74 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 7, samt4) udgifter efter § 45, stk. 3, til personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3.Stk. 3.Bestemmelsen i stk. 1 omfatter udlændinge, der har fået opholdstilladelse efter1) udlændingelovens §§ 7 og 8,2) udlændingelovens § 9 b,3) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 eller 2, som følge af tilknytning til en i Danmark fastboendeperson, når denne person selv har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der ernævnt i nr. 1 og 2, eller når tilknytningen kan føres tilbage til en sådan person,4) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet til personer over 18 år, hvis fader ellermoder har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1,5) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er meddelt en ægtefælle til eller et barn af enperson med opholdstilladelse som nævnt i nr. 2,6) udlændingelovens § 9 c, stk. 1 og 2, når tilladelsen er meddelt en asylsøgende udlænding,7) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet som følge af tilknytning til en mindreårigasylsøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9 c,stk. 1, eller8) udlændingelovens § 9 e.§ 125.Staten yder forskudsrefusion af en kommunes refusionsberettigende udgifter efter denne lov.§ 126.Opholdskommunen har adgang til refusion fra en tidligere opholdskommune efter § 9 c i lovom retssikkerhed og administration på det sociale område.Regulering

§2I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 574 af 27. maj 2010, som bl.a.ændret ved lov nr. 118 af 17. februar 2009 og senest ved lov nr. 912 af 13. juli 2010, foretagesfølgende ændringer:1.I §82 a, stk. 1,indsættes efter ”§ 55, stk. 1 og 2”: ”, og til uddannelsesydelse, jf. § 52 g”.2.§ 82 a, stk. 3, 1.og2. pkt.,affattes således:”Bidraget efter stk. 1 udgør 70 pct. af udgifterne til dagpenge eller uddannelsesydelse. Underdeltagelse i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, og kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsatsudgør bidraget dog 50 pct. af udgifterne til dagpenge.”3.I§ 82 a, stk. 4, 1. pkt.,ogstk. 5,indsættes efter ”dagpenge”: ”og uddannelsesydelse”.4.I§ 82 a, stk. 4, 2. pkt.,indsættes efter ”dagpenge”: ”eller uddannelsesydelse”.5.I§ 85 c, stk. 3, nr. 1,ændres ”50 pct.” til: ”70 pct.”, og efter ”§ 82 a, stk. 3, 1. pkt.,” indsættes:”jf. dog stk. 5,”.6.I§ 85 c, stk. 3, nr. 3,indsættes efter ”finansieringen”: ”af dagpenge”.7.§ 85 c, stk. 5,affattes således:”Stk.5.ATP-bidraget for dagpengemodtagere, hvor kommunen bidrager til finansieringen afdagpenge med 50 pct. af dagpengeudgiften, jf. § 82 a, stk. 3, 2. pkt., og for dagpengemodtagere, derdeltager i øvrige tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, betales afdagpengemodtageren med 1/3 og statskassen med 2/3. Hver bidragsandel for en uge nedrundes tilnærmeste hele kronebeløb.”

§4I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 946 af 1. oktober 2009, som senest ændret vedlov nr. 573 af 31. maj 2010, foretages følgende ændringer:1.§100, stk. 1, 1. og 2. pkt.,affattes således:”Stk.1.Staten refunderer 30 pct. af kommunens udgifter til hjælp efter kapitel 4. Dog refundererstaten 50 pct. for personer, herunder personer under revalidering eller forrevalidering efter kapitel 6,der deltager i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, og kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.”2.I§ 100, stk. 3,ændres ”65 pct.” til: ”50 pct.”3.I§ 100, stk. 4,ændres ”§ 118, stk. 1” til: ”§ 118, stk. 2”.4.§ 103affattes således:”§ 103.Staten refunderer 30 pct. af kommunens udgifter til revalideringsydelse efter §§ 51, stk. 2,og 52. Dog refunderer staten 50 pct. for personer, der deltager i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, i lovom en aktiv beskæftigelsesindsats, og 65 pct. for personer, der deltager i tilbud efter kapitel 11 i lovom en aktiv beskæftigelsesindsats.Stk. 2.Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til boligtilskud til revalidender ogforrevalidender med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt støtte til etablering afselvstændig virksomhed, jf. §§ 64, 64 a og 65.Stk. 3.Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvornår kommunen opfylderbetingelserne for at få 50 og 65 pct. refusion, herunder om, hvilken dokumentation kommunen skalfremlægge.”5.§ 104, stk. 1, 1.og2. pkt.,affattes således:”Stk.1.Staten refunderer 30 pct. af kommunens udgifter til ledighedsydelse efter § 74 d, stk. 2, § 74f, § 74 e og § 74 h. Dog refunderer staten 50 pct. for personer, der deltager i tilbud efter kapitel 11 ilov om en aktiv beskæftigelsesindsats.”6.§ 104, stk. 2, 1.og2. pkt.,affattes således:”Stk.2.Staten refunderer 30 pct. af kommunens udgifter til den særlige ydelse efter § 74 i. Dogrefunderer staten 50 pct. for personer, der deltager i tilbud efter kapitel 11 i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats.”7.§ 104, stk. 3,affattes således:

Indenrigs- og sundhedsministeriet§5I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 561 af19. juni 2009, som ændret ved lov nr. 710 af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer:1.§ 14, stk. 2, nr. 5,affattes således:"5) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af udviklingen i kommunernes reale udgifter tilkontanthjælp, ledighedsydelse, orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere, aktivering afkontanthjælps- og ledighedsydelsesmodtagere, revalidering, driftsudgifter til aktivering afsygedagpengemodtagere og forsikrede ledige, samt driftsudgifter i forbindelse med selvvalgtuddannelse, kommunale udgifter til danskundervisning til udlændinge samt introduktionsydelse ogaktivering efter kapitel 4 og 5 i lov om integration af udlændinge i Danmark, førtidspension ogerhvervsgrunduddannelse i tilskudsåret og".2.I§ 23 a, stk. 1,ændres "stk. 2-5" til: "stk. 2-7".3.I§ 23 aindsættes efter stk. 2 som nye stykker:"Stk.3.Beskæftigelsestilskuddet omfatter kommunernes nettoudgifter til arbejdsløshedsdagpenge,uddannelsesydelse, løntilskud til arbejdsgivere, der ansætter forsikrede ledige i løntilskudsjob,personlig assistance til handicappede, befordringsgodtgørelse til forsikrede ledige og hjælpemidlerbortset fra undervisningsmaterialer til forsikrede ledige og beskæftigede.Stk. 4.Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministerenregler om beregningsgrundlaget for opgørelsen af de kommunale nettoudgifter omfattet afbeskæftigelsestilskuddet."Stk. 3-6 bliver herefter stk. 5-8.

§6Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. januar 2011.Stk. 2.Loven har virkning for udgifter til tilbud, ydelser og aktiviteter m.v., der vedrører perioderefter lovens ikrafttræden.Stk. 3.Uanset § 82 a, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som ændret ved denne lovs § 2,nr. 3 og 4, bidrager kommunerne ikke til finansieringen af dagpenge og uddannelsesydelse for desammenlagt første 12 uger i 2011 og 8 uger i 2012. I disse perioder finder § 85 c, stk. 3, i lov omarbejdsløshedsforsikring m.v., som ændret ved denne lovs § 2, nr. 5 og 6, tilsvarende anvendelse.Stk. 4.Indenrigs- og sundhedsministeren yder i 2011 et særligt tilskud til kommuner, der som følgeaf ændringer i refusion og tilskud i denne lovs § 1, § 2, § 4 og § 5 har et byrdefordelingsmæssigt

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning2. Lovforslagets indhold2.1. Afgrænsning af begrebet ordinære uddannelser2.1.1. Gældende ret2.1.2. Den foreslåede ordning2.2. En ny og effektiv refusionsmodel - forsørgelsesudgifter2.2.1. Gældende ret2.2.1.1. Ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.2.2.1.2. Ydelser efter lov om aktiv socialpolitik2.2.2. Den foreslåede ordning2.2.2.1. Ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.2.2.2.2. Ydelser efter lov om aktiv socialpolitik2.3. Et fælles driftsloft2.3.1. Gældende ret2.3.2. Den foreslåede ordning2.4. Ingen refusion for administrative udgifter til andre aktører2.4.1. Gældende ret2.4.2. Den foreslåede ordning2.5. Den kommunale udligningsordning2.5.1. Gældende ret2.5.2. Den foreslåede ordning3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet5. Administrative konsekvenser for borgerne6. Miljømæssige konsekvenser7. Forholdet til EU-retten8. Hørte myndigheder og organisationer9. Sammenfattende skema

1. IndledningRegeringen (Venstre og Det konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance ogKristendemokraterne har den 5. november 2010 indgået aftale om en aktiv beskæftigelsesindsats,der virker, hvori der indføres en ny og effektiv refusionsmodel.Aftalen indgår i den samlede aftale om finansloven for 2011.Følgende fremgår af aftalen:”Aftalepartierne er enige om, at den jobrettede aktive indsats for at hjælpe ledige tilbage i job harværet en succes. Aftalepartierne er derfor enige om at fortsætte med en jobrettet aktivbeskæftigelsespolitik.Samtidig konstaterer aftalepartierne, at de kommunale jobcentre i dag sender for mange ledige påkurser og i projekter uden tilstrækkeligt jobsigte og effekt. Erfaringerne viser, at de kommunaleprojekter og kurser ofte er den nemmeste løsning for kommunen, men ofte ikke den løsning, derhjælper ledige hurtigst tilbage i job. De ledige risikerer at blive fastholdt i offentlig forsørgelse.Det skal være slut med at sende ledige på kurser og i projekter uden tilstrækkelig jobfokus. Deledige skal i stedet have en indsats på det ordinære arbejdsmarked. Mange undersøgelser har vist, atden bedste vej tilbage i job er, når den ledige på offentlige og private arbejdspladser løser opgaver iet kollegialt fællesskab.Derfor er aftalepartierne enige om at iværksætte initiativer, der sikrer, at flere ledige får enindividuelt tilrettelagt hjælp på det ordinære arbejdsmarked og i tilbud med ordinær uddannelse.Initiativerne vil både give ledige en mere jobrettet aktiv indsats og bedre chancer for at få fodfæstepå arbejdsmarkedet og samtidig spare det offentlige omkring ½ mia. kr. årligt.Ud over nedenstående ændringer af beskæftigelsesindsatsen er aftalepartierne enige om i en andenfase at drøfte en forenkling af reglerne på beskæftigelsesområdet, når der ligger endelige forslagsom følge af rapporten ”Afbureaukratisering af beskæftigelsesindsatsen” fra oktober 2010.Aftalepartierne er enige om at påbegynde drøftelserne inden udgangen af 2010.”Lovforslaget indeholder den lovgivningsmæssige udmøntning af aftalen og indeholder følgendeelementer:- En ny og effektiv refusionsmodel - forsørgelsesudgifter- Et fælles driftsloft- Ingen refusion for administrative udgifter til andre aktørerHerudover indeholder lovforslaget en tilpasning af den kommunale udligningsordning ogkonsekvensændringer af reglerne i § 85 c om finansiering af ATP-bidraget afarbejdsløshedsdagpenge som følge af ændringerne af de kommunale medfinansieringsregler forarbejdsløshedsdagpenge m.v., som led i den nye refusionsmodel.Lovforslaget skal ses i sammenhæng med de samtidigt fremsatte forslag til:- Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Ændring af refusionssatser)

- Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Prisloft på 6 ugers selvvalgtuddannelse)Begge lovforslag har betydning for beregningen af de samlede økonomiske konsekvenser i dettelovforslag.Beskæftigelsesministeren har den 6. oktober 2010 fremsat forslag til lov om ændring af lov omarbejdsløshedsforsikring m.v., lov om fleksydelse og lov om seniorjob (Afskaffelse afferiedagpenge til dimittender m.fl., afvikling af statsligt tilskud til ATP-bidrag af efterløn ogfleksydelse m.v.) – L 9. Lovforslaget har ingen betydning for nærværende lovforslag.Beskæftigelsesministeren har endvidere den 27. oktober 2010 fremsat forslag til lov om ændring aflov om aktiv socialpolitik samt lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats(Sanktion for manglende deltagelse i læse- og skrivetest for kontant- og starthjælpsmodtagere over30 år, ophævelse af flaskehalsbevillingen m.v.) – L 43. Lovforslaget har ingen betydning fornærværende lovforslag.

2. Lovforslagets indhold2.1. Afgrænsning af begrebet ordinære uddannelserDet indgår i aftalen, at der skal ske en nærmere afgrænsning af de ordinære uddannelser, der iforbindelse med tilbud vil kunne give høj refusion af forsørgelsesudgifterne. Det drejer sig omuddannelser, som har hjemmel i lov, som udbydes generelt til alle, og som hovedregel er direkterettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet – bortset fra visse forberedende uddannelser.2.1.1. Gældende retEfter gældende regler kan jobcenteret give tilbud om de kurser og uddannelser, der er omtalt i § 32 ikapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det drejer sig om følgende tilbudstyper: Kortevejlednings- og afklaringsforløb, særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunderpraktik under uddannelsesforløbet og danskundervisning og ordinære uddannelsesforløb.Begrebet ordinære uddannelser dækker overordnet over alle former for uddannelser, som udbydesgenerelt, og ikke er særligt tilrettelagte til f.eks. ledige. Det kan både være kompetencegivendelængerevarende uddannelser eller helt korte kurser og uddannelser. Uddannelserne kan havehjemmel i lovgivning, eller kan være uddannelser, som udbydes privat.2.1.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at bestemmelsen ændres, således at der skelnes mellem på den ene side uddannelser,som udbydes generelt, som har hjemmel i lov og er rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet (§32, stk. 1, nr. 1),og på den anden side øvrige former for kurser og uddannelser (§32, stk. 1, nr. 2).Forslaget ændrer ikke ved, hvilke tilbud jobcentrene kan give.Ændringen skal tjene som grundlag for en afgrænsning af, i hvilke situationer kommunen skalmedfinansiere 50 pct. af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge, idet denne procentsats vil gældetilbud om uddannelse efter forslaget til § 32, stk. 1, nr. 1. Se nærmere herom i pkt. 2.2.2.1.

Ændringen tjener desuden som grundlag for afgrænsning af, hvilken refusionssats kommunen kanhjemtage i forbindelse med forsørgelse under tilbud om vejledning og opkvalificering. Fremover vildet kun være tilbud om uddannelse efter forslaget til § 32, stk. 1, nr. 1, der giver kommunen ret tilrefusion på 50 pct. af udgifter til forsørgelse under tilbuddet. Se nærmere herom i pkt. 2.2.2.2.Det foreslås videre, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om,hvilke love og uddannelser der er omfattet af kategorien ”uddannelser, der har hjemmel i lov, somudbydes generelt, og som er rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet”, og til at fravige kravetom, at uddannelserne skal være direkte rettet mod arbejdsmarkedet.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1-2.2.2. En ny og effektiv refusionsmodel - forsørgelsesudgifterI dag hjemtager kommunerne høj refusion for perioder med aktivering – uanset aktiveringstypen –og lav refusion i perioder med passiv forsørgelse. Refusionssatserne på arbejdsløshedsdagpenge-området er 75/50 pct. og 65/35 pct. på kontanthjælps-, ledighedsydelses- og sygedagpengeområdet.Refusionssatsen for revalidering er 65 pct.De nuværende refusionsprocenter giver en for stærk tilskyndelse for kommunerne til aktiveringuden hensynstagen til, hvorfor, hvor meget og hvordan der aktiveres.Aftalepartierne er på den baggrund enige om, at kommunerne fremover hjemtager 50 pct. refusionaf forsørgelsesudgifterne i perioder med virksomhedsrettet aktivering (virksomhedspraktik ogansættelse med løntilskud), samt ordinær uddannelse og 30 pct. i perioder med øvrig vejledning ogopkvalificering, 6 ugers selvvalgt uddannelse eller passiv forsørgelse.2.2.1. Gældende ret2.2.1.1. Ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.Ved lov nr. 482 af 22. juni 2009 fik kommunerne pr. 1. januar 2010 som noget nyt pligt til atmedfinansiere udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge. Lovændringen var et led i den samledelovgivning om indførelsen af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem, hvor kommunerneovertog den samlede aktive beskæftigelsesindsats, herunder indsatsen for de forsikrede ledige.Medfinansieringsreglerne i § 82 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indebærer, at kommunenskal bidrage til finansieringen af statens udgifter til arbejdsløshedsdagpenge. Kommunernekompenseres således ikke økonomisk via refusion, når det gælder arbejdsløshedsdagpenge tilforsikrede ledige.Medfinansieringsreglerne omfatter udgifter til arbejdsløshedsdagpenge for unge under 25 år, jf. § 52a og 52 e, og arbejdsløshedsdagpenge efter § 55, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.Andre ydelser efter loven (uddannelsesydelse, efterløn og feriedagpenge samt dagpenge til personeromfattet af artikel 64 og 65 i forordning (EF) 883/04 om koordinering af de socialesikringsordninger) er ikke omfattet af medfinansieringspligten.Det fremgår af § 82 a, stk. 3, at kommunerne bidrager med 50 pct. af udgifterne tilarbejdsløshedsdagpenge. Under tilbud omfattet af kapitel 10 og 11 i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats udgør bidraget dog 25 pct. af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge. Hvis enperson, der har ret og pligt til et tilbud efter kapitel 16 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke

påbegynder tilbuddet rettidigt eller tilbuddet ikke opfylder kravene til varighed og mindste ugentligttimetal, betaler kommunerne 100 pct. af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge, indtil tilbuddetpåbegyndes.Hvis tilbuddet ikke har det foreskrevne omfang (varighed og timetal), medfinansierer kommunernedog kun 25 pct. af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge for de timer, hvor medlemmet er i tilbud.Reglerne om 100 pct. medfinansiering træder i kraft den 3. januar 2011, jf. § 14, stk. 7, 3. pkt., iovennævnte lov nr. 482 af 22. juni 2009.Kommunerne skal i følge § 82 a, stk. 4, ikke bidrage til finansieringen af udgifterne tilarbejdsløshedsdagpenge, der er udbetalt for de sammenlagte første 4 uger efter et medlemsindplacering i en dagpengeperiode. I 2011 skal kommunerne dog ikke bidrage for de første 12 ugerog i 2012 de første 8 uger, jf. § 15, stk. 3, i lov nr. 482 af 22. juni 2009.2.2.1.2. Ydelser efter lov om aktiv socialpolitikEfter gældende regler i kapitel 14 i lov om aktiv socialpolitik refunderer staten 35 pct. afkommunens udgifter til kontant- og starthjælp og ledighedsydelse, herunder særlig ydelse, tilpersoner, der ikke er i aktivering (passive perioder). Dog refunderer staten 50 pct. af kommunensudgifter til ledighedsydelse under ferie. I aktive perioder, herunder under revalidering ellerforrevalidering, refunderer staten 65 pct. af ydelsen under tilbud efter kapitel 10 (vejledning ogopkvalificering) og 11 (virksomhedspraktik) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.Staten yder 65 pct. refusion af kommunens udgifter til revalideringsydelse, boligtilskud tilrevalidender og forrevalidender med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt støtte tiletablering af selvstændig virksomhed.2.2.2. Den foreslåede ordning2.2.2.1. Ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.Det foreslås, at kommunerne fremover også skal medfinansiere udgifterne til uddannelsesydelseunder deltagelse i selvvalgt uddannelse, jf. § 52 g i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.Det foreslås videre, at størrelsen af medfinansieringsprocenterne justeres således, at incitamentet forkommunerne til at give borgerne aktivering med jobsigte øges.Konkret foreslås det, at kommunerne som udgangspunkt medfinansierer 70 pct. af udgifterne tilarbejdsløshedsdagpenge og uddannelsesydelse ved deltagelse i vejledning og opkvalificering, veddeltagelse i 6 ugers selvvalgt uddannelse (med uddannelsesydelse) og i perioder, hvor den ledigeikke deltager i tilbud (passive perioder).Deltager en ledig derimod i ordinær uddannelse efter § 32, stk. 1, nr. 1, som affattet vedlovforslagets § 1, nr. 1, eller i virksomhedspraktik efter kapitel 11 i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, udgør kommunernes medfinansieringsbidrag kun 50 pct. af udgifterne tilarbejdsløshedsdagpenge.De øvrige regler om den kommunale medfinansiering, herunder reglerne om 100 pct.medfinansiering og karensperioder, er uændrede.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1-4.2.2.2.2. Ydelser efter lov om aktiv socialpolitikDet foreslås, at staten fremover refunderer 30 pct. af kommunens udgifter til kontant- og starthjælp,ledighedsydelse, herunder særlig ydelse, og revalideringsydelse.Deltager en ledig i ordinær uddannelse efter § 32, stk. 1, nr. 1, som affattet i lovforslagets § 1, nr. 1,eller i virksomhedspraktik efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsespolitik, refunderer staten50 pct. af udgifterne til de nævnte ydelser. Dog foreslås det, at kommunen som hidtil får 65 pct.refusion for forsørgelsesudgifter til modtagere af revalideringsydelse, der deltager i tilbud omvirksomhedspraktik efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.Endvidere vil kommunens udgifter til boligtilskud til revalidender og forrevalidender med nedsatfysisk eller psykisk funktionsevne samt støtte til etablering af selvstændig virksomhed fremoverrefunderes med 50 pct.Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, hvornårkommunerne opfylder betingelserne for at få 50 og 65 pct. refusion, og om hvilken dokumentationder skal foreligge.Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 1-8.2.3. Et fælles driftsloft2.3.1. Gældende retEfter gældende regler i kapitel 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er statens refusion af enrække af kommunernes driftsudgifter til aktivering m.v. underlagt to forskellige rådighedsbeløbafhængig af målgruppe: ét for forsikrede ledige, jf. § 117 b, og ét andet for kontant- ogstarthjælpsmodtagere, selvforsøgende og revalidender, jf. § 118. Rådighedsbeløbet opgøres ved atgange antallet af personer, der er omfattet af målgrupperne for indsatsen, med et fast beløb(driftsloft), som er forskelligt for de enkelte målgrupper.Efter gældende regler drejer det sig om udgifter til tilbud om vejledning og opkvalificering,hjælpemidler, partnerskabsaftaler, opkvalificering af personer, der ansættes uden løntilskud, særliggodtgørelse til kontanthjælpsmodtagere, der deltager i tilbud, og støtte til personer, der skifter bopæli forbindelse med overtagelse af arbejde.Efter gældende regler refunderes kommunernes driftsudgifter med forskellige procenter alt eftermålgruppe og udgiftens art.2.3.2. Den foreslåede ordningSom følge af de forskellige rådighedsbeløb for de enkelte målgrupper er prioriteringen, styringen ogadministrationen af beskæftigelsesindsatsen i dag unødvendigt kompliceret.Samtidig har refusionen af kommunernes driftsudgifter til aktivering af sygedagpengemodtageresamt til køb af 6 ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige været i markant vækst og er i dagikke underlagt rådighedsbeløbet. Efter gældende regler er refusionen af driftsudgifter til aktivering

af personer, der modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse efter §§ 74 og 74 i efter lov om enaktiv socialpolitik heller ikke underlagt rådighedsbeløbet.Det foreslås at forenkle og effektivisere kommunernes styring ved, at der etableres ét fællesrådighedsbeløb for driftsudgifter til aktivering m.v. af en række målgrupper.Efter forslaget opgøres rådighedsbeløbet til et fælles beløb (driftsloftet) gange antallet afdagpengemodtagere, kontant- og starthjælpsmodtagere, revalidender, sygedagpengemodtagere,personer, der modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse efter §§ 74 og 74 i efter lov om en aktivsocialpolitik, og deltagere i 6 ugers selvvalgt uddannelse.Forslaget indebærer således dels en harmonisering af de gældende rådighedsbeløb for forsikredeledige, kontant- og starthjælpsmodtagere, selvforsørgende samt revalidender, dels en udvidelse afde målgrupper, der bliver omfattet af rådighedsbeløbet, således at sygedagpengemodtagere,personer der modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse efter §§ 74 og 74 i efter lov om en aktivsocialpolitik og deltagere i 6 ugers selvvalgt uddannelse nu også bliver omfattet.Som en del af forslaget foreslås det, at refusion af udgifter til hjælpemidler til kontant- ogstarthjælpsmodtagere og selvforsørgende samt udgifter til flyttehjælp til førtidspensionister,personer der er omfattet af den særlige ordning for nyuddannede handicappede, og personeromfattet af reglerne om særligt udsatte unge ikke længere er omfattet af rådighedsbeløbet.Det foreslås endvidere at nedsætte nogle af refusionssatserne. Der foreslås således, at refusionenændres fra 100 pct. til 50 pct. for kommunens udgifter til 6 ugers selvvalgt uddannelse, fra 75 pct.til 50 pct. for kommunens udgifter til løntilskud til dagpengemodtagere og fra 65 pct. til 50 pct. forkontant- og starthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere og selvforsørgende. Endvidere foreslåsen nedsættelse af refusionen fra 75 pct. til 50 pct. af en kommunes udgifter til løntilskud tilpersoner, der er omfattet af den særlige ordning for nyuddannede handicappede, hvis personen ermedlem af en arbejdsløshedskasse, og en nedsættelse fra 65 pct. til 50 pct., hvis personen ikke ermedlem af en arbejdsløshedskasse.I forbindelse med forslaget til indførelse af et fælles rådighedsbeløb og ændring af en rækkerefusionsprocenter er kapitel 23 om statens refusion til kommunerne blevet gennemskrevet, og alleudgifter, der refunderes inden for rådighedsbeløbet, er samlet i en bestemmelse (Forslagettil §118).Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4 (Forslagettil § 118).2.4. Ingen refusion for administrative udgifter til andre aktører2.4.1. Gældende retEfter gældende regler er finansieringen af administrationsudgifter forskellig afhængig af, ombeskæftigelsesindsatsen gennemføres af jobcentret eller af anden aktør. Når andre aktører varetageropgaven, får kommunerne op til 50 pct. af udgifterne dækket uanset, om der er tale omdriftsudgifter til aktivering eller til administrative opgaver. Når kommunen selv varetager opgaven,gives der kun refusion af driftsudgifterne til aktivering, mens der ikke er refusion af deadministrative udgifter.

2.4.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at der fremover kun skal være 50 pct. refusion for udgifter til aktive tilbud, mensudgifterne til administrative opgaver fremover ikke skal være refusionsberettigede.Finansieringsreglerne bliver dermed de samme, uanset om indsatsen gennemføres af anden aktøreller af jobcentret.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4 (Forslagettil § 117).2.5. Den kommunale udligningsordning2.5.1. Gældende retBudgetgarantiDen kommunale budgetgaranti indebærer, at kommunerne under ét kompenseres for udviklingen ide kommunale udgifter på visse områder. Kompensationen sker via en regulering af bloktilskuddet.Efter de gældende regler i § 14, stk. 2, nr. 5, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud tilkommuner omfatter den kommunale budgetgaranti udviklingen i kommunernes udgifter tilkontanthjælp, orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere, kommunal aktivering, revalidering, udgiftertil ledighedsydelse, kommunale udgifter til danskundervisning til udlændinge samtintroduktionsydelse og aktivering efter kapitel 4 og 5 i lov om integration af udlændinge i Danmark,førtidspension og erhvervsgrunduddannelse.BeskæftigelsestilskuddetBeskæftigelsestilskuddet efter § 23 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommunerindebærer, at kommunerne kompenseres fuldt ud for nettoudgifterne til arbejdsløshedsdagpenge ogaktivering af forsikrede ledige.Beskæftigelsestilskuddet omfatter følgende kommunale udgifter:1) 50 pct. af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge i passive perioder efter karensperioden,2) 25 pct. af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge i aktive perioder efter karensperioden undertilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,3) 25 pct. af udgifterne til løntilskud til private og offentlige arbejdsgivere, som ansætter forsikredeledige,4) 50 pct. af udgifterne til personlig assistance til handicappede efter kapitel 3 og 4 i lov omkompensation til handicappede i erhverv m.v., jf. § 17 b,5) 50 pct. af udgifterne til befordringsgodtgørelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 82,jf. § 109, stk. 3,6) 50 pct. af udgifterne til hjælpemidler efter §§ 76, 77 og 100 i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, bortset fra undervisningsmaterialer, jf. § 117 b, stk. 3, og § 123,7) 50 pct. af driftsudgifterne m.v. til aktivering af forsikrede ledige samt flyttehjælp inden for etrådighedsbeløb, jf. § 117 a, stk. 1 og 2, § 117 b, stk. 1 og 2, og § 122 a i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats.2.5.2. Den foreslåede ordning

BudgetgarantiDet foreslås, at kommunernes nettodriftsudgifter til aktivering af sygedagpengemodtagere ogforsikrede ledige, samt driftsudgifter i forbindelse med selvvalgt uddannelse, fremover vil indgå ibudgetgarantien.Forslaget er en konsekvens af forslaget under pkt. 2.3. om indførelse af et fælles driftsloft, somfremover vil omfatte kommunernes driftsudgifter til aktivering af kontant- og starthjælpsmodtagere,revalidender, ledighedsydelsesmodtagere, herunder modtagere af særlig ydelse,sygedagpengemodtagere og forsikrede ledige, samt driftsudgifter i forbindelse med selvvalgtuddannelse. Det fælles driftsloft medfører, at kommunernes nettodriftsudgifter til aktivering til allede nævnte målgrupper og til 6 ugers selvvalgt uddannelse kun kan opgøres samlet og ikke for deenkelte målgrupper. På denne baggrund er det nødvendigt at ændre reglerne om den kommunalebudgetgaranti således, at den fremover kommer til at omfatte den reale udvikling i kommunernesnettodriftsudgifter til aktivering af alle de nævnte målgrupper.Det skal i den forbindelse bemærkes, at kommunernes driftsudgifter til aktivering af forsikredeledige hidtil har indgået i beskæftigelsestilskuddet, men med dette forslag i stedet vil blive omfattetaf budgetgarantien.BeskæftigelsestilskuddetKommunerne vil som hidtil blive kompenseret for de kommunale nettoudgifter tilarbejdsløshedsdagpenge og aktivering af forsikrede ledige.Beskæftigelsestilskuddet vil fremover omfatte følgende kommunale udgifter, idet de angivneprocentsatser er tilpasset forslagene til ændrede refusionsregler, jf. punkt 2.2.:1) 70 pct. af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge i passive perioder efter karensperioden og tilarbejdsløshedsdagpenge under øvrige vejlednings- og opkvalificeringstilbud efterkarensperioden,2) 50 pct. af udgifter til arbejdsløshedsdagpenge i aktive perioder efter karensperioden under tilbudi form af ordinær uddannelse efter § 32, stk. 1, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ogvirksomhedspraktik,3) 70 pct. af udgifterne til uddannelsesydelse udbetalt til ledige under deltagelse i 6 ugers selvvalgtuddannelse efter karensperioden,4) 50 pct. af udgifterne til løntilskud til private og offentlige arbejdsgivere, som ansætterforsikrede ledige,5) 50 pct. af udgifterne til personlig assistance til handicappede efter kapitel 3 og 4 i lov omkompensation til handicappede i erhverv m.v., jf. § 17 b,6) 50 pct. af udgifterne til befordringsgodtgørelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 82,jf. § 109, stk. 3,7) 50 pct. af udgifter til hjælpemidler efter §§ 76, 77 og 100 i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, bortset fra undervisningsmaterialer, jf. § 117 b, stk. 3, og § 123.Indførelsen af det fælles rådighedsbeløb for alle målgrupper, herunder de forsikrede ledige,medfører, at driftsudgifterne til aktivering af forsikrede ledige ikke længere vil indgå ibeskæftigelsestilskuddet, men vil blive omfattet af den kommunale budgetgaranti, jf. den ovenfornævnte ændring af reglerne om budgetgarantien. Kommunerne bliver således fortsat kompenseret

for disse udgifter, men af opgørelsestekniske årsager overføres kompensationen til den kommunalebudgetgaranti.Idet kommunerne fremover skal være med til at finansiere udgifterne til uddannelsesydelse underselvvalgt uddannelse, foreslås det videre, at 70 pct. af udgifterne til uddannelsesydelse efterkarensperioden, jf. kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., bliver omfattet afbeskæftigelsestilskuddet.Endvidere vil de udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, som kommunen fra 1. januar 2011 finansierermed 100 pct. som følge af, at tilbud ikke påbegyndes rettidigt eller ikke har det foreskrevne omfang,jf. § 82 a, stk. 3, 3. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., blive medregnet med 70 pct. iopgørelsen af beskæftigelsestilskuddet.Der henvises til lovforslagets § 5.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeDe økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige i dette lovforslag skal ses isammenhæng med de samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om en aktivbeskæftigelsesindsats (Prisloft på 6 ugers selvvalgt uddannelse) og lovforslaget om ændring af lovom dagpenge ved sygdom (Ændring af refusionssatser).Det indgår i nærværende lovforslag, at der gives høj refusion af kommunernes udgifter til tilskuddettil arbejdsgiveren ved ansættelse af personer med løntilskud samt til deres udgifter til forsørgelse afledige i perioder under aktive tilbud i form af virksomhedspraktik og ordinær uddannelse, jf.afgrænsningen heraf i forslaget til § 32, stk. 1, nr. 1, mens der gives lav refusion til forsørgelse afledige under øvrig vejledning og opkvalificering, 6 ugers selvvalgt uddannelse og i passiveperioder.I vurderingen af de økonomiske konsekvenser er det skønnet, at kommunerne vil ændre adfærd, såfærre vil få tilbud om aktivering som følge af, at forskellen mellem refusion i aktive og passiveperioder bliver reduceret, samt at kommunerne i mindre omfang end hidtil vil anvende øvrigvejledning og opkvalificering i form af kurser og kommunale projekter i aktiveringsindsatsen for istedet at aktivere ledige i virksomhedsrettede tilbud og i ordinær uddannelse.Arbejdsløshedsdagpenge og uddannelsesydelse under deltagelse i 6 ugers selvvalgt uddannelseudbetales til de ledige af a-kasserne, der refunderes herfor af staten, og ikke, som det er tilfældet forde øvrige forsørgelsesydelser, herunder kontant- og starthjælp m.v., af kommunerne. Derfor er derikke tale om, at kommunerne modtager refusion for deres udgifter vedrørende dagpenge, menderimod om at de medfinansierer statens udgifter hertil. Af hensyn til en ensartet beskrivelse af deøkonomiske konsekvenser af lovforslaget, beskrives betydningen af forslaget for kommunernesmedfinansiering af dagpenge og uddannelsesydelse, som kommunerne som følge af aftalen ogsåskal bidrage til finansieringen af, alligevel som ”ændring af refusion” svarende til statens refusiontil kommunernes udgifter til de øvrige nævnte målgrupper.De samlede økonomiske konsekvenser af dette lovforslag er offentlige mindreudgifter på 722,6mio. kr. i 2011, 731,7 mio. kr. i 2012, 732,3 mio. kr. i 2013 og 732,4 mio. kr. i 2014, jf. detsammenfattende skema i pkt. 9. Heraf skønnes for 2011 merudgifter (netto) for kommunerne på7.646,8 mio. kr. og mindreudgifter (netto) for staten på 8.369,4 mio. kr. Heraf vedrører 8 mio. kr.

tilpasning af it-systemer (heraf 7 mio. kr. til kommunale systemer) og 2 mio. kr. årligt til drift afkommunale systemer samt 2 mio. kr. til evaluering, jf. punkt 3.5 nedenfor. Her fremgår også, at dersom følge af en forventet reduktion i aktiveringsomfanget vedrørende modtagere af sygedagpenge,vil blive foretaget en reduktion i det kommunale bloktilskud med 209,5 mio. kr. årligt, hvilket ogsåindgår i vurderingen af de økonomiske konsekvenser.De samlede økonomiske konsekvenser af gennemførelse af aftalen ”En aktiv beskæftigelsesindsats,der virker” er mindreudgifter på 1.115,7 mio. kr. i 2011, 1.124,7 mio. kr. i 2012, 1.125,3 mio. kr. i2013 og 1.125,4 mio. kr. i 2014. I denne total indgår de økonomiske konsekvenser af dettelovforslag, af de ændringer vedrørende sygedagpenge, der følger af lovforslaget om ændring af lovom dagpenge ved sygdom (Ændring af refusionssatser) og af de ændringer vedrørende 6 ugerselvvalgt uddannelse, der følger af lovforslaget om ændring af lov om en aktivbeskæftigelsesindsats (Prisloft på 6 ugers selvvalgt uddannelse), hvortil der henvises.Derudover foretager Beskæftigelsesministeriet som led i udmøntningen af aftalen besparelser på enrække puljer for sammenlagt 86,0 mio. kr. i 2011. Besparelserne vil vedrørebeskæftigelsesregionernes bevilling til beskæftigelsesrettede aktiviteter, puljen til styrkelse af denvirksomhedsrettede revalidering og den centrale pulje til en særlig beskæftigelsesindsats.Forslaget træder i kraft den 1. januar 2011.Samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget fordelt på stat og kommuneMio. kr., 2011-priser201120122013Stat i alt-8.369,4-8.568,7-8.237,2Heraf:Drift-222,4-222,1-220,0Forsørgelse-8.150,0-8.346,6-8.017,2Øvrig3,00,00,0Kommuner i alt7.646,87.837,07.504,9Heraf:Drift-302,7-302,1-304,8Forsørgelse8.150,08.346,68.017,2Øvrig200,5207,5207,5Heraf:DUT-25,8-32,8-32,8Budgetgaranti3.226,83.170,12.952,9Det særlige beskæftigelsestilskud4.445,84.699,74.584,8Stat og kommune i alt-722,6-731,7-732,3Heraf:Drift-525,1-524,2-524,8Forsørgelse0,00,00,0Øvrig-197,5-207,5-207,5

3.1. En ny og effektiv refusionsmodel: forsørgelsesudgifterKommunerne kan fremover hjemtage 50 pct. refusion af tilskuddet til arbejdsgiveren ved ansættelseaf ledige med løntilskud og af forsørgelsesudgifterne til personer i perioder med aktivering i form afvirksomhedspraktik og ordinær uddannelse eller under delvis raskmelding (gælder kun modtagereaf sygedagpenge), og 30 pct. i perioder med øvrig vejledning og opkvalificering, 6 ugers selvvalgtuddannelse eller passiv forsørgelse. Under virksomhedspraktik og løntilskud for revalidenderfastholdes en refusion på 65 pct.Ud over ændringen i refusionsprocenterne, som er udgiftsneutral for det offentlige under ét, er detved vurderingen af de økonomiske konsekvenser lagt til grund, at kommunerne dels vil aktivere imindre omfang, dels ændre sammensætningen i aktiveringen fra øvrig vejledning og opkvalificeringtil ordinær uddannelse og virksomhedspraktik. Disse forventede justeringer i aktiveringsindsatsenmedfører ændringer i fordelingen mellem aktive og passive forsørgelsesudgifter og dermed ifinansieringen mellem stat og kommuner, men er udgiftsneutral for det offentlig under ét.Det følger af aftalen ”En aktiv beskæftigelsesindsats, der virker”, at kommunerne skalmedfinansiere en del af forsørgelsesudgifterne til uddannelsesydelse under forsikrede ledigesdeltagelse i 6 ugers selvvalgt uddannelse. Refusionsprocenten foreslås fastlagt til 30 pct. svarendetil, at kommunerne skal medfinansiere 70 pct. af udgifterne. Da der er tale om forsørgelsesudgiftertil forsikrede ledige, skal karensperioden medregnes, eftersom staten finansiererforsørgelsesudgifterne fuldt ud under denne periode. Karensperioden er 12 uger i 2011, 8 uger i2012 og 4 uger i 2013 og frem. På baggrund af data fra E-indkomstregisteret skønnes den andel afuddannelsesydelsen, som udbetales i karensperioden, at udgøre 39,0 pct. i 2011, 23,6 pct. i 2012 og9,2 pct. i 2013 og frem. Kommunernes medfinansiering er således stigende som følge af dengradvise afkortning af karensperioden.De samlede udgifter til uddannelsesydelse skønnes at udgøre 519,8 mio. kr. årligt, idet der henvisestil den forventede besparelse som følge af lovforslaget om etablering af et prisloft på 6 ugersselvvalgt uddannelse. Heraf forventes kommunernes medfinansiering at udgøre 222,2 mio. kr. i2011, 278,0 mio. kr. i 2012 og 330,4 mio. kr. i 2013 og 2014. I de samme år vil der være tilsvarendestatslige mindreudgifter (herunder udgifter til uddannelsesydelse i karensperioden). Også for dennedel af lovforslaget er der alene tale om en forskydning af finansieringsbyrden mellem stat ogkommuner, hvorfor der fortsat ikke er egentlige økonomiske konsekvenser for det offentlige underét.For de økonomiske konsekvenser af forslaget for driftsudgifterne til 6 ugers selvvalgt uddannelsehenvises til afsnit 3.3. om et fælles driftsloft.Af nedenstående skema fremgår de samlede konsekvenser vedrørende udgifterne til forsørgelse.De kommunale nettoudgifter er omfattet af den kommunale budgetgaranti for så vidt angårudgifterne til modtagere af kontanthjælp, starthjælp, revalidering og ledighedsydelse, mensudgifterne til dagpengemodtagere (herunder udgifterne til uddannelsesydelse) er omfattet af detsærlige beskæftigelsestilskud.Økonomiske konsekvenser (forsørgelsesudgifter) af lovforslaget fordelt på stat og kommuneMio. kr., 2011-priser2011201220132014Stat i alt-8.150,0-8.346,6-8.017,2-7.853,5

3.2. En ny og effektiv refusionsmodel: driftsudgifterDet vurderes, at kommunerne som følge af den ændrede refusionsmodel for forsørgelsesudgifterne,jf. afsnit 3.1., dels samlet vil aktivere i mindre omfang, og dels vil reducere andelen af aktiveringmed øvrig vejledning og opkvalificering og i stedet anvende virksomhedspraktik og ordinæruddannelse. Det er endvidere ved vurderingen af de økonomiske konsekvenser lagt til grund, at dentilpasning af kommunernes aktiveringsindsats, som de nye regler vil give anledning til, vil væregradvist større i løbet af perioden 2011-14.Initiativet skønnes derfor at medføre årlige besparelser på driftsudgifterne ved aktivering på i alt525,1 mio. kr. i 2011, 524,2 mio. kr. i 2012, 524,8 mio. kr. i 2013 og 524,9 mio. kr. i 2014. Deøkonomiske konsekvenser vedrørende omlægningen af refusion for modtagere af sygedagpengefremgår af lovforslaget om ændring af lov om dagpenge ved sygdom (Ændring af refusionssatser),hvortil der henvises.Udgifterne er omfattet af den kommunale budgetgaranti for så vidt angår kommunernes udgifter tilmodtagere af kontanthjælp, starthjælp, revalidering og ledighedsydelse, mens kommunernesudgifter til arbejdsløshedsdagpengemodtagere efter de nugældende regler er omfattet af det særligebeskæftigelsestilskud.Økonomiske konsekvenser (driftsudgifter) af lovforslaget fordelt på stat og kommuneMio. kr., 2011-priser2011201220132014Stat i alt-204,7-204,4-202,3-201,8Kommuner i alt-320,4-319,8-322,5-323,1Heraf:DUTBudgetgaranti-252,1-251,5-262,0-264,1Beskæftigelsestilskud-68,3-68,3-60,5-59,0Stat og kommune i alt-525,1-524,2-524,8-524,93.3. Et fælles driftsloftDer etableres ét fælles driftsloft på 13.700 kr. pr. helårsperson for kommunernes driftsudgifter vedaktivering af modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, starthjælp, sygedagpenge,revalideringsydelse og ledighedsydelse samt driftsudgifterne til 6 ugers selvvalgt uddannelse.Beskæftigelsesministeriet skønner, at de samlede offentlige driftsudgifter ved aktivering afovennævnte målgrupper vil udgøre 6.273,6 mio. kr. i 2011. Efter nugældende finansieringsreglerkan kommunerne få 50 pct. refusion inden for de to fastsatte rådighedsbeløb af deres driftsudgifterved aktivering for modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, starthjælp og revalidering.Udgifterne til aktivering af sygedagpengemodtagere og ledighedsydelsesmodtagere refunderes i dagmed 50 pct., men uden et rådighedsbeløb, og kommunernes udgifter til køb af 6 ugers selvvalgtuddannelse refunderes med 100 pct., ligeledes udenfor et rådighedsbeløb. På baggrund af det

ovennævnte udgiftsskøn vurderer Beskæftigelsesministeriet, at kommunerne efter de nugældenderegler ville kunne hjemtage i alt 2.704,1 mio. kr. i statsrefusion på de nævnte ordninger i 2011,hvilket ville svare til en effektiv refusionsprocent på ca. 43 pct.Det er ved fastlæggelsen af det nye driftsloft lagt til grund, at kommunerne under ét skal kunnehjemtage det samme samlede refusionsbeløb på ca. 2,7 mia. kr. efter de nye regler. På baggrund afen forventning om, at den samlede målgruppe i 2011 vil udgøre knap 400.000 helårspersoner, erdriftsloftet derefter fastlagt til 13.700 kr. Det vurderes således, at såvel de samlede offentligeudgifter som fordelingen mellem statens udgifter til refusion og de kommunale nettoudgifter vilvære uændrede ved indførelsen af det fælles driftsloft.Efter nugældende regler er udgifterne omfattet af den kommunale budgetgaranti for så vidt angårudgifter til modtagere af kontanthjælp, starthjælp, revalideringsydelse og ledighedsydelse, menskommunernes udgifter til arbejdsløshedsdagpengemodtagere er omfattet af det særligebeskæftigelsestilskud. Kommunernes udgifter til aktivering af sygedagpengemodtagere samtudgifterne til 6 ugers selvvalgt uddannelse er ikke omfattet af budgetgarantien eller det særligebeskæftigelsestilskud efter de nugældende regler. Som følge af forslaget om etablering af et fællesdriftsloft vil alle kommunernes driftsudgifter vedrørende ovenstående ordninger skulle væreomfattet af den kommunale budgetgaranti. Forslaget medfører således nogle forskydninger mellemde forskellige ordninger, jf. tabel nedenfor (2011-tal).Da der etableres et fælles driftsloft, der inkluderer driftsudgifter til modtagere af sygedagpenge ogkommunernes udgifter til køb af 6 ugers selvvalgt uddannelse, beskrives de økonomiskekonsekvenser i dette lovforslag. Der henvises i øvrigt til lovforslaget om ændring af lov omdagpenge ved sygdom (Ændring af refusionssatser) samt lovforslaget om ændring af lov om enaktiv beskæftigelsesindsats (Prisloft på 6 ugers selvvalgt uddannelse).Økonomiske konsekvenser af forslaget om et fælles driftsloft fordelt på stat og kommuneMio. kr., 2011-priser2011201220132014Stat i alt0,00,00,00,0Kommuner i alt0,00,00,00,0Heraf:DUT-34,8-34,8-34,8-34,8Budgetgaranti866,4788,6459,3380,1Beskæftigelsestilskud-831,6-753,8-424,5-345,3Stat og kommune i alt0,00,00,00,03.4. Ingen refusion for administrative udgifter til andre aktørerFremover skal der alene være 50 pct. refusion for kommunernes driftsudgifter til aktivering forledige henvist til en anden aktør, mens udgifterne til anden aktørs administrative opgaver fremoverikke skal være refusionsberettigende. Finansieringsreglerne bliver dermed de samme, uanset omindsatsen gennemføres af anden aktør eller jobcentret og uanset målgruppe.I forbindelse med etableringen af det kommunale enstrengede beskæftigelsessystem ogfinansieringsomlægningen af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge og aktivering af forsikredeledige pr. 1. januar 2010 blev der som led i DUT-forhandlingerne overført 35,1 mio. kr. (35,5 mio.kr. i 2011 pl) til kommunerne via bloktilskuddet. Beløbet, der svarede til de forventede samledeadministrative udgifter hos anden aktør på landsplan i 2010, blev omfattet af servicerammen. Med

de gældende regler kan kommunerne hjemtage refusion for anden aktørs administrative udgifter, ogder blev derfor indarbejdet en teknisk reduktion af særlige beskæftigelsestilskud på 35,1 mio. kr.således, at kommunerne ikke blev dobbeltkompenseret.Som følge af dette lovforslag kan kommunerne ikke længere få refusion for de administrativeudgifter hos anden aktør. De samlede driftsudgifter forventes derfor at blive 35,5 mio. kr. mindre i2011 og som følge heraf vil statens udgifter til refusion (17,7 mio. kr.) og kommunernesnettoudgifter (de resterende 17,8 mio. kr.) blive reduceret tilsvarende. I alt vil kommunerne såledesfå i alt 35,5 mio. kr. mindre i indtægter i 2011 (-17,7 mio. kr. i refusion og -17,8 mio. kr. viabeskæftigelsestilskuddet). Dette indtægtstab vil dog blive kompenseret ved en samtidig annulleringaf den tekniske justering af beskæftigelsestilskuddet på 35,5 mio. kr., og ændringen afrefusionsreglerne vedrørende administrative udgifter hos anden aktør, vil derfor være udgiftsneutralfor stat og kommuner under ét, jf. nedenstående skema.Økonomiske konsekvenser af forslaget om finansieringsreglerne vedrørende administrativeudgifter hos anden aktør fordelt på stat og kommuneMio. kr., 2011-priser2011201220132014Stat i alt-17,7-17,7-17,7-17,7Kommuner i alt17,717,717,717,7Heraf:DUTBudgetgarantiBeskæftigelsestilskud17,717,717,717,7Stat og kommune i alt0,00,00,00,03.5. Øvrige reguleringerSom følge af den tidligere forventede stigning i aktive tilbud til modtagere af sygedagpenge blevder foretaget en positiv regulering af udgiftsniveauet i kommuneaftalen for 2011. I forbindelse medforhandlingerne om kommunernes økonomi for 2011 blev der taget udgangspunkt i det pådaværende tidspunkt skønnede udgiftsniveau for 2011, som udgjorde ca. 245 mio. kr. forkommunerne. Indførelsen af det fælles driftsloft indebærer, at de kommunale driftsudgifter nu erindregnet med en udgift på 34,8 mio. kr. svarende til det, der forudsættes i Aftale om nye rammerfor sygefraværsindsatsen. Kommunerne er således blevet kompenseret med 209,5 mio. kr. for megeti 2011. På det grundlag er der efter sædvanlig praksis indregnet en negativ regulering i deøkonomiske konsekvenser af lovforslaget svarende til de 209,5 mio. kr., som kommunerne har fåetfor meget i bloktilskud.Som led i aftalen om en aktiv beskæftigelsesindsats, der virker, foreslås afsat 8 mio. kr. tiltilpasning af it-systemer (heraf 7 mio. kr. til kommunale systemer) og 2 mio. kr. årligt til drift afkommunale systemer samt 2 mio. kr. til evaluering.Økonomiske konsekvenser af øvrige forslag fordelt på stat og kommuneMio. kr., 2011-priser201120122013Stat i alt3,00,00,0Kommuner i alt-200,5-207,5-207,5Heraf:DUT9,02,02,0Budgetgaranti-209,5-209,5-209,5

Der foreslås indført en overgangsordning i 2011, der kompenserer de kommuner, der efterIndenrigs- og Sundhedsministeriets beregning vil få et byrdefordelingsmæssigt tab på mere end 0,1pct. af deres beskatningsgrundlag. De pågældende kommuner kompenseres for de beregnedevirkninger ud over 0,1 pct. af deres beskatningsgrundlag. Overgangstilskuddet finansieres af detgenerelle statstilskud til kommunerne. Overgangstilskuddet er beregnet endeligt af Indenrigs- ogSundhedsministeriet.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.5. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-rettenForslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.8. Hørte myndigheder og organisationerLovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i høring hos:Ankestyrelsen, ATP, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE),Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Center for Ligebehandling af Handicappede, DanmarksFrie Fagforening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Datatilsynet, DetCentrale Handicapråd, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer iDanmark, Foreningen af statsforvaltningsjurister, Frie Funktionærer, JobrådgivernesBrancheforening, Kommunernes Landsforening, Kooperationen, Kommunale Tjenestemænd ogOverenskomstansatte, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen afFleks- og skånejobbere, Rigsrevisionen, Rådet for frivilligt Socialt arbejde, Rådet for SocialtUdsatte, Statsforvaltningerne og Sundhedskartellet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 (§ 32)Efter gældende regler kan tilbud om vejledning og opkvalificering bestå af1) korte vejlednings- og afklaringsforløb,2) særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbetog danskundervisning, eller3) ordinære uddannelsesforløb.Ad 1) Korte vejlednings- og afklaringsforløb dækker over meget korte forløb, hvor sigtet er atvejlede og afklare deltagernes muligheder på arbejdsmarkedet.Ad 2) Særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb dækker over tilbud, som er særligtetableret til ledige. Det er ikke muligt at give en præcis beskrivelse af indholdet af disse tilbud, idetkommunerne kan sammensætte dem ud fra lokale vurderinger af behovet for tilbud til ledige.Som eksempler på forløb, der er oprettet af kommunerne, kan nævnes,- jobsøgningskurser,- tilbud, hvor de aktiverede vedligeholder kommunes parker, grønne områder eller reparererlegepladser,- tilbud, hvor aktiverede ordner haver eller rydder sne for nogle af kommunens svagere borgere,- tilbud i et kommunalt projekt, hvor formålet kan være at afklare den lediges kompetencer oglægge en plan for, hvorledes personen kan komme ind på arbejdsmarkedet,- projekter, hvor de aktiverede er beskæftiget med produktion på kommunens værksteder til brugfor kommunen selv eller til andre kommuner. F.eks. syning af termotøj til kommunensmedarbejdere,- projekter, hvor ledige fremstiller produkter eller laver lettere paknings- og montageopgaver tilprivate virksomheder.Ad 3) Ordinære uddannelser dækker over alle former for uddannelser, som udbydes generelt, ogsom ikke er særlige forløb rettet alene mod ledige. Det kan være såvel kompetencegivendelængerevarende uddannelser som helt korte kurser og uddannelser. Uddannelserne kan havehjemmel i lovgivning eller være uddannelser, som udbydes privat.Det indgår i forslaget om at omlægge refusionen for ydelserne, at kommunens udgifter tilforsørgelsesudgifter fremover skal refunderes med 30 pct. for personer, der deltager i kortevejlednings- og afklaringsforløb og særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb. Denkommunale medfinansiering af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge skal i disse tilfælde være 70pct. Dette gælder også for øvrige uddannelser, som ikke umiddelbart er rettet mod beskæftigelse, ogsom ikke har hjemmel i lov.Efter forslaget til omlægning af refusionen skal refusion for forsørgelsesudgifter være 50 pct. forpersoner, der deltager i tilbud, såfremt tilbuddet omfatter uddannelse, der udbydes generelt, harhjemmel i lov, og er rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet. I disse situationer skal denkommunale medfinansiering af udgifterne til arbejdsløshedsdagpengene være 50 pct.

Dette er baggrunden for, at den gældende § 32, stk. 1 og 2, foreslås nyaffattet, således at der medhensyn til vejledning og opkvalificering alene skelnes mellem på den ene side de former for tilbudom uddannelser, som giver mulighed for en refusion på 50 pct. af forsørgelsesudgifterne, og hvorkommunen skal medfinansiere 50 pct. af udgifterne til arbejdsløshedsdagpengene, og på den andenside alle øvrige tilbud om uddannelser og kurser m.v.Den foreslåede nyaffattelse af§ 32, stk. 1,ændrer ikke ved, hvilke tilbud jobcentrene kan give somvejledning og opkvalificering. De foreslåede ændringer har alene betydning for kommunensrefusion for forsørgelsesudgifter eller medfinansiering af udgifter til arbejdsløshedsdagpenge.Forslaget til § 32, stk. 1, nr. 1Den foreslåede bestemmelse omfatter uddannelser, som udbydes generelt, som har hjemmel i lov,og som er rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet.Som eksempler på uddannelser, der har hjemmel i lovgivning, kan på Undervisningsministerietsområde nævnes AMU-kurser, SOSU-uddannelser, erhvervsuddannelser, korte, mellemlange oglange videregående uddannelser.Som eksempler på uddannelser inden for andre ministeriers områder kan nævnes bachelor- ogkandidatuddannelser, styrmandsuddannelsen, biblioteksassistentuddannelsen ogarkitektuddannelsen.Det foreslås, at det skal være en betingelse, at uddannelsen udbydes til borgerne generelt og er rettetmod beskæftigelse. Som eksempler kan nævnes generelle faglige uddannelser eller kurser, som ermålrettet en jobfunktion, f.eks. svejsekurser og kantinekurser. Betingelsen om, at uddannelsen skalvære generel, indebærer, at den ikke må være rettet alene mod ledige. F.eks.. falder vejlednings- ogafklaringskurser for ledige udenfor.Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler omuddannelserne omfattet af forslaget til§ 32, stk. 1, nr. 1,jf. nedenfor ad forslaget til§ 32, stk. 5.Forslaget til § 32, stk. 1, nr. 2Det foreslås, at alle øvrige former for tilbud om uddannelse og kurser samles i et særskilt nr. Detomfatter alle de tilbud, som efter de hidtidige regler fremgår af § 32, stk. 1, nr. 1 og 2, dvs. kortevejlednings- og afklaringsforløb, særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunderpraktik under uddannelsesforløbet og danskundervisning.I den foreslåede nye gruppe indgår endvidere uddannelser, der ikke er indeholdt i forslaget til§ 32,stk. 1, nr. 1,som omfatter uddannelser med hjemmel i lov, som udbydes generelt, og som er rettetmod beskæftigelse på arbejdsmarkedet.Som eksempler på uddannelser, der indgår i forslaget til§ 32, stk. 1, nr. 2,kan nævnes uddannelserog kurser, som ikke generelt udbydes til alle, fordi de er målrettet til ledige. Dette kan f.eks. være etsærligt AMU-kursus, som er skræddersyet til at kunne benyttes som tilbud til ledige med henblik påfastlæggelse af beskæftigelsesmål.

Som andre eksempler kan nævnes TAMU, produktionsskoler, Erhvervsfaglig grunduddannelse(EGU) eller ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU). Disse uddannelser er tilpassetborgere med særlige behov, hvorfor de ikke falder ind under forslaget tilstk. 1, nr. 1,idet de ikkeudbydes til borgerne generelt.Det kan også dreje sig om uddannelser, der udbydes af private, f.eks. private kurser inden for it,personlighedsudvikling eller medietræning.Forslaget til § 32, stk. 2Den foreslåede nyaffattelse afstk. 2indeholder alene en redaktionel konsekvensændring som følgeaf forslaget til nyaffattelsen af §32, stk. 1.Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i de almindelige bemærkninger.Til nr. 2 (§ 32, stk. 5)Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om, hvilkelovhjemlede uddannelser, der skal være omfattet af forslaget til§ 32, stk. 1, nr. 1.Medbemyndigelsen kan ministeren endvidere fastsætte regler, der fraviger betingelsen om, atuddannelsen skal være umiddelbart rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet.Beskæftigelsesministeren vil med bemyndigelsesbestemmelsen fastsætte, hvilke typer afuddannelser der er omfattet af forslaget til§ 32, stk. 1, nr. 1,dvs. uddannelser, der har hjemmel ilov, som udbydes generelt, og som er rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet.Bemyndigelsen vil danne grundlag for udarbejdelsen af en liste over uddannelseslove, som falderind under denne afgrænsning. Som eksempler på sådanne love kan nævnes lov omerhvervsuddannelse, lov om arbejdsmarkedsuddannelser, lov om erhvervsakademiuddannelser ogprofessionsbacheloruddannelser samt lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog.En række forberedende uddannelser kan være relevante at give som tilbud til visse ledige og børgive ret til samme refusion for forsørgelsesydelse som uddannelser, der umiddelbart er rettet modarbejdsmarkedet.Bemyndigelsesbestemmelsen til at fravige kravet om, at uddannelsen skal være umiddelbart rettetmod arbejdsmarkedet, vil derfor også blive anvendt til at bestemme, at bl.a. lov om almenvoksenuddannelse, lov om forberedende voksenuddannelse, lov om danskuddannelse til voksneudlændinge m.fl. vil være omfattet af forslaget til§ 32, stk. 1, nr. 1.Som andre eksempler kannævnes uddannelser på 8. – 9. klassesniveau, HF og studenterkursusniveau.Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i de almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til § 1, nr.1, forslaget til§ 32, stk. 1, nr. 1.Til nr. 3 (§ 36, stk.1)Forslaget er alene en redaktionel konsekvensændring som følge af forslaget til nyaffattelsen af§ 32,stk. 1.Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4 (§§ 117-127)Forslaget indeholder en omskrivning af gældende lovs kapitel 23 om statens refusion tilkommunerne. Forslaget indebærer en harmonisering af rådighedsbeløbet for de forskelligemålgrupper for beskæftigelsesindsatsen, ændringer i hvilke beløb der er omfattet afrådighedsbeløbet og ændringer i nogle af de gældende refusionssatser.Forslaget er opbygget således, at der i§ 117indledes med en angivelse af de udgifter, der ikke errefusionsberettigede.§ 118omhandler refusion af alle de udgifter, der refunderes inden for rådighedsbeløbet, og enangivelse af, hvordan rådighedsbeløbet opgøres.§§ 119- 126omhandler refusion af de udgifter, der refunderes uden for et rådighedsbeløb,§ 127omhandler regulering af rådighedsbeløbet og en række andre beløb i loven.Forslaget til § 117Til § 117, stk. 1Efter gældende lovs § 117 afholder kommunen endeligt udgifterne til vejledning, sagsbehandling ogdet individuelle kontaktforløb, til udarbejdelse af jobplaner og til administration i øvrigt.Efter gældende lovs § 117 a refunderes kommunens udgifter til vederlag til anden aktør, herunderudgifter til vejledning, sagsbehandling og det individuelle kontaktforløb, til udarbejdelse afjobplaner og til administration i øvrigt m.v. med 50 pct.Efter gældende regler er finansieringsreglerne for administrationsudgifter således forskellige,afhængig af om indsatsen gennemføres af jobcenteret eller anden aktør. Dette betyder, at nårkommunerne selv varetager opgaven, ydes der kun refusion for driftsudgifterne til aktivering,hvorimod kommunen får op til 50 pct. af udgifterne dækket for såvel driftsudgifter til aktiveringsom driftsudgifter til administrative opgaver, når anden aktør varetager opgaven.Det foreslås, at kommunen også skal afholde udgifterne til administration, når der er tale omkommunens udgifter til anden aktørs varetagelse af disse opgaver. Finansieringsreglerne bliverdermed de samme, uanset om det er kommunen eller anden aktør, der udfører opgaven.Til § 117, stk. 2Efter gældende lovs § 117 a, stk. 3, yder staten 100 pct. refusion af kommunernes udbetaling afbonus til andre aktører, der varetager indsatsen over for personer, der er henvist til andre aktører i2009 eller tidligere, og som er omfattet af gældende lovs § 2, nr. 1. Dette gælder dog ikke forkommuner, der var bemyndiget til at varetage udøvelsen af statens aktive beskæftigelsesindsatsefter bekendtgørelse nr. 1400 af 13. december 2006.Forslaget til§ 117, stk. 2,svarer til gældende lovs § 117 a, stk. 3.Forslaget til § 118Nedenfor beskrives gældende regler om udgifter, der refunderes inden for et rådighedsbeløb, og omudgifter, der refunderes uden for et rådighedsbeløb, og som berøres af forslaget til§ 118.Dernæstfølger bemærkninger til forslaget til henholdsvis, hvilke persongrupper og hvilke udgifter somforeslås omfattet af et fælles rådighedsbeløb.

Udgifter der efter gældende regler er underlagt et rådighedsbeløbEfter gældende regler er refusionen af driftsudgifter til aktivering mv. underlagt to forskelligerådighedsbeløb afhængigt af, hvilke målgrupper der er tale om, jf. gældende lovs §§ 117 b og 118.Efter gældende lovs § 117 b refunderer staten inden for et rådighedsbeløb 50 pct. af en kommunesdriftsudgifter i forbindelse med tilbud efter kapitel 10, udgifter til undervisningsmaterialer efter §§76 og 77 samt udgifter efter § 81 a til personer, der er omfattet af gældende lovs § 2, nr. 1, og 50pct. af en kommunes udgifter efter § 99 til opkvalificering af personer, der ansættes uden løntilskud,og som er medlem af en arbejdsløshedskasse. Udgifter efter § 99 til målgrupperne i gældende lovs §2, nr. 4 og 5, refunderes dog med 50 pct. efter § 119, stk. 3, uden for et rådighedsbeløb.Efter gældende lovs § 118 refunderer staten inden for et rådighedsbeløb 50 pct. af en kommunesdriftsudgifter i forbindelse med tilbud efter kapitel 10 og udgifter efter §§ 76, 77, 81 a og 83 tilpersoner, der er omfattet af gældende lovs § 2, nr. 2, 3 og 10, og 50 pct. af en kommunes udgifterefter § 99 til opkvalificering af personer, der ansættes uden løntilskud, og som ikke er medlem af enarbejdsløshedskasse. Udgifter efter § 99 til målgrupperne i gældende lovs § 2, nr. 4 og 5, refunderesdog med 50 pct. efter § 119, stk. 3, uden for et rådighedsbeløb.Efter gældende lovs § 119, stk. 1, refunderer staten inden for det rådighedsbeløb, der er nævnt igældende lovs § 118, stk. 2, 50 pct. af en kommunes driftsudgifter, herunder deltagerbetaling, efterkapitel 10 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 4.Efter gældende lovs § 122 a refunderer staten inden for det rådighedsbeløb, der er nævnt i gældendelovs § 117 b, for personer, der er omfattet af gældende lovs § 2, nr. 1, 50 pct. af kommunensudgifter efter § 8 til støtte til arbejdssøgende, der skifter bopæl i forbindelse med overtagelse afarbejde. For øvrige personer refunderer staten 50 pct. af udgifter efter § 8 inden for detrådighedsbeløb, der er nævnt i gældende lovs § 118, stk. 2.Udgifter der efter gældende regler ikke er underlagt et rådighedsbeløb og som berøres af forslagettil § 118Efter gældende lovs § 119, stk. 2 og 3, refunderer staten 50 pct. af en kommunes driftsudgifter iforbindelse med tilbud efter kapitel 10 til personer, der er omfattet af gældende lovs § 2, nr. 5, ogudgifter efter §§ 76, 77, 81 a, 82 og 99 til personer, der er omfattet af gældende lovs § 2, nr. 4 og 5.Efter gældende lovs § 121, stk. 2 refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter til 6 ugersselvvalgt uddannelse, deltagerbetaling samt kost og logi efter § 73 b til personer, der er omfattet afgældende lovs § 2, nr. 7 og som modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse efter §§ 74 og 74 iefter lov om aktiv socialpolitik.Efter gældende lovs § 121, stk. 3, refunderer staten 50 pct. af en kommunes driftsudgifter iforbindelse med tilbud efter kapitel 10 samt udgifter efter §§ 76, 77 og 82 til personer, der eromfattet af § 2, nr. 7, og som modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse efter §§ 74 og 74 i efterlov om aktiv socialpolitik.Efter gældende lovs § 122 d refunderer staten for personer omfattet af § 2, nr. 1, 100 pct. afkommunens udgifter til 6 ugers selvvalgt uddannelse, deltagerbetaling samt kost og logi, jf. kapitel8 a.

Forslag til persongrupper, som er omfattet af forslaget til § 118 om et fælles rådighedsbeløbDet foreslås, at der etableres et fælles rådighedsbeløb for driftsudgifter med et driftsloft på 13.700kr. (2011-niveau) for følgende målgrupper omfattet af gældende lovs § 2, nr. 1-5, og nr. 7 og sommodtager ledighedsydelse eller særlig ydelse efter §§ 74 og 74 i efter lov om aktiv socialpolitiksamt nr. 10. Disse målgrupper omfatter:- Ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.(gældende lovs § 2, nr. 1), samt ledige der modtager uddannelsesydelse efter kapitel 9 b i lovom arbejdsløshedsforsikring m.v.,- personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik alene pågrund af ledighed (gældende lovs § 2, nr. 2),- personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik ikke alenepå grund af ledighed (gældende lovs § 2, nr. 3),- personer med begrænsninger i arbejdsevnen, som er omfattet af kapitel 6 i lov om aktivsocialpolitik, bortset fra personer, der er omfattet af nr. 5 (gældende lovs § 2, nr. 4),- personer, der modtager dagpenge under sygdom efter lov om sygedagpenge (gældende lovs § 2,nr. 5),- personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke modtager førtidspension efter lovom social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindeligførtidspension m.v., og som ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på normalevilkår på arbejdsmarkedet, og som modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse efter §§ 74 og74 i efter lov om aktiv socialpolitik (en del af gældende lovs § 2, nr. 7), og- personer, der ikke er i beskæftigelse, og som ikke opfylder betingelserne for at modtageoffentlig hjælp til forsørgelse, herunder dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller SU efter lov om statensuddannelsesstøtte, samt personer, der ikke kan få tilbud efter integrationsloven (gældende lovs §2, nr. 10).Forslaget om et fælles rådighedsbeløb indebærer således en udvidelse af de målgrupper, der eromfattet af reglerne om et rådighedsbeløb, således at sygedagpengemodtagere, modtagere afledighedsydelse eller særlig ydelse efter §§ 74 og 74 i efter lov om aktiv socialpolitik og deltagere i6 ugers selvvalgt uddannelse nu også bliver omfattet.Forslag til udgifter, som er omfattet af forslaget til § 118 om et fælles rådighedsbeløbDet foreslås, at følgende udgifter bliver omfattet af driftsloftet:- Støtte til arbejdssøgende, der skifter bopæl i forbindelse med overtagelse af arbejde, jf. § 8.Disse udgifter er efter gældende lovs §§ 117 b, stk. 2, og 118, stk. 2, for alle ledige omfattet afet rådighedsbeløb.- Tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10, herunder deltagerbetaling. Eftergældende lovs §§ 117 b, stk. 2, og 118, stk. 2, er disse udgifter omfattet af et rådighedsbeløb forpersoner omfattet af gældende lovs § 2, nr. 1- 4 og 10. Det er nyt, at disse udgifter for personer,omfattet af gældende lovs § 2, nr. 5 og 7, og som modtager ledighedsydelse eller særlig ydelseefter §§ 74 og 74 i efter lov om aktiv socialpolitik, foreslås omfattet et rådighedsbeløb.- Undervisningsmaterialer efter §§ 76 og 77. Efter gældende lovs §§ 117 b, stk. 1, nr. 1 og 118,stk. 1, nr. 1, er disse udgifter omfattet af et rådighedsbeløb for personer omfattet gældende lovs§ 2, nr. 1- 3 og 10. Det er nyt, at disse udgifter for personer er omfattet af gældende lovs § 2, nr.4, 5 og 7 og som modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse efter §§ 74 og 74 i efter lov omaktiv socialpolitik, foreslås omfattet et rådighedsbeløb.

Udgifter i forbindelse med partnerskabsaftaler efter § 81 a. Efter gældende lovs §§ 117 b, stk. 1,nr. 1, og 118, stk. 1, nr. 1, er disse udgifter omfattet af et rådighedsbeløb for personer omfattetgældende lovs § 2, nr. 1- 3, og 10. Det er nyt, at disse udgifter for personer, omfattet afgældende lovs § 2, nr. 4, 5 og 7, og som modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse efter §§74 og 74 i efter lov om aktiv socialpolitik, foreslås omfattet et rådighedsbeløb.Godtgørelse efter § 83. Det er uændret i forhold til gældende regler i § 118, stk. 1, nr. 1, atudgifter til godtgørelse til personer omfattet af gældende lovs § 2, nr. 2, og 3 og 10, er omfattetaf et rådighedsbeløb. Det er alene disse målgrupper, som har mulighed for at modtage dennegodtgørelse.6 ugers selvvalgt uddannelse, deltagerbetaling samt kost og logi efter kapitel 8 a og § 73 b.Forslaget indebærer, at alle udgifter til selvvalgt uddannelse til personer omfattet af gældendelovs § 2, nr. 1, og personer omfattet af § 2, nr. 7, og som modtager ledighedsydelse eller særligydelse efter §§ 74 og 74 i efter lov om aktiv socialpolitik, fremover skal refunderes inden for detforeslåede rådighedsbeløb. Forslaget betyder samtidig, at den gældende refusion på 100 pct. forpersoner omfattet af den gældende lovs § 2, nr. 1, ændres til 50 pct.§ 99 til opkvalificering af personer, der ansættes uden løntilskud. Efter gældende lovs § 117 b,stk. 1, nr. 2, for så vidt angår personer, der er medlem af en arbejdsløshedskasse og § 118, stk.1, nr. 2, for så vidt angår personer, der er medlem af en arbejdsløshedskasse, er disse udgifteromfattet af et rådighedsbeløb. Det er nyt, at disse udgifter for personer, omfattet af gældendelovs § 2, nr. 4, foreslås omfattet et rådighedsbeløb. For så vidt angår målgrupperne i gældendelovs § 2, nr. 5 og 7, og som modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse efter §§ 74 og 74 iefter lov om aktiv socialpolitik, kan bemærkes, at disse ikke er omfattet af gældende lovs § 99.

Forslaget til§ 118, stk. 2Efter gældende lovs § 117 b, stk. 2, opgøres rådighedsbeløbet til 18.873 kr. pr. år (2010-niveau)gange antallet af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, herunder personer, der deltager i tilbud efterkapitel 12. Antallet af personer opgøres som antal helårspersoner i regnskabsåret.Efter gældende lovs § 118, stk. 2, opgøres rådighedsbeløbet pr. år til 21.236 kr. i 2010, 21.200 kr. i2011 og 21.032 kr. i 2012 og de efterfølgende år (2010-niveau) gange antallet af personer, der eromfattet af § 2, nr. 2-4, herunder personer, der deltager i tilbud efter kapitel 12. Beløbene for 2011,2012 og de efterfølgende år reguleres efter § 127 i forhold til 2010-niveau. Antallet af personeropgøres som antal helårspersoner i regnskabsåret.Det foreslås, at rådighedsbeløbet opgøres ens for alle målgrupperne. Efter forslaget opgøresrådighedsbeløbet istk. 2til 13.700 kr. pr. år (2011-niveau) gange antallet af personer, der eromfattet af § 2, nr. 1-5, herunder personer der deltager i tilbud efter kapitel 12, § 2, nr. 7, og sommodtager ledighedsydelse eller særlig ydelse efter §§ 74 og 74 i efter lov om aktiv socialpolitik,samt personer der modtager uddannelsesydelse efter kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsikringm.v. Antallet af personer opgøres som antal helårspersoner i regnskabsåret.Forslaget til § 119Efter gældende lovs § 120 d, refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter til løntilskud efterkapitel 12 og udgifter efter §§ 76, 77, 81 a og 99 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 6.Efter gældende lovs § 121 a refunderer staten 50 pct. af en kommunes driftsudgifter i forbindelsemed tilbud efter kapitel 10 og udgifter efter §§ 76, 77, 81 a og 83 til personer, der er omfattet af § 2,nr. 9.

Efter gældende lovs § 122 refunderer staten 75 pct. af en kommunes udgifter til løntilskud efterkapitel 12 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 8, hvis personen er medlem af enarbejdsløshedskasse. For øvrige personer refunderer staten 65 pct. For udgifter efter kapitel 14 og §99 refunderes 50 pct. af en kommunes udgifter.Efter gældende lovs § 122 a refunderer staten inden for det rådighedsbeløb, der er fastsat i dengældende § 118, stk. 2, 50 pct. af en kommunes udgifter efter § 8 til støtte til arbejdssøgende, derikke er dagpengemodtagere - herunder personer, som er omfattet af målgrupperne i gældende lovs §2, nr. 6, 8 og 9, og som skifter bopæl i forbindelse med overtagelse af arbejde.Det foreslås, at staten for personer, der er omfattet af § 2, nr. 6, 8, og 9, refunderer 50 pct. af enkommunes udgifter til støtte til arbejdssøgende, der skifter bopæl i forbindelse med overtagelse afarbejde, jf. § 8, tilbud efter kapitel 10, herunder deltagerbetaling, undervisningsmaterialer efter §§76 og 77, udgifter i forbindelse med partnerskabsaftaler efter § 81 a, udgifter i forbindelse medgodtgørelse efter § 83 og opkvalificering efter § 99 til personer, der ansættes uden løntilskud.Forslaget omfatter således følgende målgrupper:- Personer under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, med varigebegrænsninger i arbejdsevnen, der modtager førtidspension efter lov om social pension ellerefter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., og somikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår påarbejdsmarkedet (gældende lovs § 2, nr. 6),- personer med handicap, jf. lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., der hargennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, som kan berettige til optagelse i enarbejdsløshedskasse, og som ikke har opnået ansættelse efter op til 2 år efter uddannelsensafslutning, og som mangler erhvervserfaring inden for det arbejdsområde, som uddannelsenkvalificerer til (gældende lovs § 2, nr.8), og- særlig udsatte unge under 18 år, hvor de eksisterende tilbud til unge under 18 år efter lov omsocial service ikke er tilstrækkelige, og som efter kommunens vurdering har behov for et tilbudefter kapitel 11 (gældende lovs § 2, nr. 9).Forslaget indebærer, at refusionen nedsættes fra 75 pct. til 50 pct. for en kommunes udgifter tilløntilskud efter kapitel 12 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 8, hvis personen er medlem af enarbejdsløshedskasse.Forslaget indebærer endvidere, at refusionen nedsættes fra 65 pct. til 50 pct. for en kommunesudgifter til løntilskud efter kapitel 12 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 8, hvis personen ikke ermedlem af en arbejdsløshedskasse.Forslaget indebærer endelig, at udgifter til støtte til arbejdssøgende, der skifter bopæl i forbindelsemed overtagelse af arbejde, jf. § 8, for personer omfattet af § 2, nr. 6, 8 og 9, ikke længere eromfattet af et rådighedsbeløb.Forslaget til § 120Efter gældende regler er refusion af en række driftsudgifter ikke underlagt et rådighedsbeløb ogrefunderes med forskellige procentsatser.

LøntilskudEfter gældende lovs § 117 b, stk. 4, refunderer staten 75 pct. af kommunens udgifter til løntilskudefter kapitel 12 for personer, der er omfattet af gældende lovs § 2, nr. 1.Efter gældende lovs § 118, stk. 3, refunderer staten 65 pct. af kommunens udgifter til løntilskudefter kapitel 12 til personer, der er omfattet af gældende lovs § 2, nr. 2, 3 og 10.Efter gældende lovs § 119, stk. 4, refunderer staten 65 pct. af en kommunes udgifter til løntilskudefter kapitel 12 til personer, der er omfattet af gældende lovs § 2, nr. 4 og 5.Efter gældende lovs § 120 refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter til løntilskud efterkapitel 12 til personer, der er omfattet af gældende lovs § 2, nr. 6.Efter gældende lovs § 122 refunderer staten for personer omfattet af gældende lovs § 2, nr. 8, enkommunes udgifter til løntilskud efter kapitel 12 med 75 pct., hvis personen er medlem af enarbejdsløshedskasse, og med 65 pct. for øvrige personer.Det foreslås, at en kommunes udgifter til løntilskud efter kapitel 12, for personer, der er omfattet afgældende lovs § 2, nr. 1-3 og 5-10, refunderes af staten med 50 pct.. For så vidt angår personeromfattet af gældende lovs § 2, nr. 4, henvises til forslaget til§ 121,hvori det foreslås, at udgifternetil løntilskud til denne målgruppe refunderes med 65 pct.Det betyder, at satsen for refusion af kommunens udgifter til løntilskud efter kapitel 12 for personer,der er omfattet af gældende lovs § 2, nr. 1, reduceres fra 75 pct. til 50 pct., og at satsen for refusionaf kommunens udgifter til løntilskud efter kapitel 12 for personer, der er omfattet af gældende lovs§ 2, nr. 2, 3, 5 og 10, reduceres fra 65 pct. til 50 pct. For så vidt angår personer omfattet afgældende lovs § 2, nr. 7, bemærkes, at disse ikke kan få tilbud om ansættelse med løntilskud efterkapitel 12, idet de får tilskud til ansættelse efter reglerne om fleksjob.Udgifter til hjælpemidler ved deltagelse i tilbudEfter gældende lovs § 117 b, stk. 3, refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter tilhjælpemidler efter §§ 76 og 77 til personer, der er omfattet af gældende lovs § 2, nr. 1.Efter gældende lovs § 118, stk. 1, nr. 1, refunderer staten inden for et rådighedsbeløb 50 pct. af enkommunes udgifter til hjælpemidler efter §§ 76 og 77 til personer, der er omfattet af gældende lovs§ 2, nr. 2, 3 og 10.Efter gældende lovs § 119, stk. 3, refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter tilhjælpemidler efter §§ 76 og 77 til personer, der er omfattet af gældende lovs § 2, nr. 4 og 5.Efter gældende lovs § 120, refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter til hjælpemidler efter§§ 76 og 77, til personer, der er omfattet af gældende lovs § 2, nr. 6.Efter gældende lovs § 121, stk. 3, refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter tilhjælpemidler efter §§ 76 og 77 til personer, der er omfattet af gældende lovs § 2, nr. 7.Efter gældende lovs § 121 a, refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter til hjælpemidlerefter §§ 76 og 77 til personer, der er omfattet af gældende lovs § 2, nr. 9.

Efter gældende lovs § 122, refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter til hjælpemidler efter§§ 76 og 77 til personer, der er omfattet af gældende lovs § 2, nr. 8.Forslaget til§ 120, stk. 1, nr. 2,om refusion til udgifter til hjælpemidler efter §§ 76 og 77 svarer tilgældende regler i §§ 117 b, stk. 3, 118, stk. 1, 119, stk. 3, 120, 121, stk. 3, 121 a og 122, med denændring at refusion af udgifter til hjælpemidler til personer omfattet af § 2, nr. 2, 3 og 10, efterforslaget ikke længere er omfattet af et rådighedsbeløbet.Udgifter til mentorEfter gældende lovs § 122 e refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter til mentorer efter §§78-81.Forslaget til § 120, stk. 1, nr. 3, vedrørende refusion for udgifter til mentor efter §§ 78-81 svarer tilbestemmelsen i gældende regler i § 122 e.Udgifter til befordringsgodtgørelseEfter gældende lovs § 119, stk. 3, refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter tilbefordringsgodtgørelse efter § 82 til personer, der er omfattet af gældende lovs § 2, nr. 4 og 5.Efter gældende lovs § 121, stk. 3, refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter tilbefordringsgodtgørelse efter § 82 til personer, der er omfattet af gældende lovs § 2, nr. 7.Forslaget til§ 120, stk. 1, nr. 4,vedrørende refusion for udgifter til befordringsgodtgørelse efter §82 svarer til gældende regler i §§ 119, stk. 3, og 121, stk. 3.Udgifter til beskæftigelsestillægEfter gældende lovs § 118, stk. 4, refunderer staten kommunens udgift til beskæftigelsestillæg efter§ 45, stk. 3, med samme refusionssats, som kommunen er berettiget til for udgiften til kontant- ogstarthjælp, jf. § 100 i lov om aktiv socialpolitik.Forslaget til§ 120, stk. 2,vedrørende refusion af udgifter til beskæftigelsestillæg efter § 45, stk. 3,svarer til gældende regler i § 118, stk. 4.Forslaget til § 121Efter gældende lovs § 119, stk. 4, refunderer staten 65 pct. af en kommunes udgifter til løntilskudefter kapitel 12 til personer, der er omfattet af gældende lovs § 2, nr. 4.Det foreslås, at staten for personer, der er omfattet af gældende lovs § 2, nr. 4, uændret refunderer65 pct. af en kommunes udgifter til løntilskud efter kapitel 12.Forslaget til § 122Efter gældende lovs § 121, stk. 1, refunderes 65 pct. af en kommunes udgifter til tilskud til fleksjobefter § 71 og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 75.Efter gældende lovs § 121, stk. 2, refunderes 50 pct. af en kommunes udgifter til arbejdsredskaberm.v. efter § 74.

Efter gældende lovs § 121, stk. 4, har kommunen ikke ret til statsrefusion i en konkret sag forudgifter til tilskud til fleksjob, jf. stk. 1, hvis kommunen ikke har tilvejebragt grundlaget forafgørelsen om fleksjob, som fastsat i § 70 a, eller for revurderingen af, om betingelserne forfleksjob fortsat er opfyldt, jf. § 74 c i lov om aktiv socialpolitik. Retten til statsrefusion bortfalder ien periode på 36 måneder. Perioden beregnes fra det tidspunkt, hvor visitationen eller revurderingener foretaget eller skulle være foretaget. Ved beregning af perioden på 36 måneder medregnesperioder, hvor refusionen er bortfaldet efter §§ 100, 104 og 104 a i lov om aktiv socialpolitik.Forslaget til§ 122, stk. 1,vedrørende refusion af udgifter til tilskud til fleksjob efter § 71 og tilskudtil selvstændigt erhvervsdrivende efter § 75 svarer til gældende lovs § 121, stk. 1.Forslaget til§ 122, stk. 2,vedrørende refusion af udgifter til arbejdsredskaber m.v. efter § 74 svarertil gældende lovs § 121, stk. 2.Forslaget til§ 122, stk. 3,vedrørende bortfald i visse tilfælde af refusion for udgifter til tilskud tilfleksjob efter § 71 og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 75 svarer til gældende lovs §121, stk. 4.Forslaget til § 123Efter gældende lovs § 122 b refunderer staten 100 pct. af en kommunes udgifter til løntilskud tilarbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftaler med voksne efter §§ 98 c-98 g.Efter gældende lovs § 122 c refunderer staten 100 pct. af kommunens udgifter til jobrotationsydelseefter § 98 a, stk. 3.Efter gældende lovs § 123 refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter til hjælpemidler efter§ 100.Forslaget til§ 123, stk. 1,vedrørende refusion af udgifter til jobrotationsydelse svarer til gældendelovs § 122 c, med den redaktionelle ændring, at der henvises til § 98 a i stedet for § 98 a, stk. 3.Forslaget til§ 123, stk. 2,vedrørende refusion af udgifter til løntilskud til arbejdsgivere, der indgåruddannelsesaftaler med voksne, svarer til gældende lovs § 122 b.Forslaget til§ 123, stk. 3,vedrørende refusion af udgifter til hjælpemidler efter § 100 svarer tilgældende lovs § 123.Forslaget til §§ 124- 126Forslaget til§§ 124- 126svarer til gældende lovs §§ 124 - 126.Forslaget til § 127Forslaget til§ 127vedrørende regulering af satser m.v. svarer til gældende lovs § 127 med denkonsekvensændring, som følger af, at det foreslås, at der kun er et rådighedsbeløb, jf. forslaget til§118.Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i de almindelige bemærkninger.

Til § 2Til nr. 1 (§ 82 a, stk. 1)Efter gældende § 82 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., medfinansierer kommunerneudgifter til arbejdsløshedsdagpenge til unge under 25 år, jf. § 52 a og 52 e, ogarbejdsløshedsdagpenge efter § 55, stk. 1 og 2, jf. § 82 a, stk. 1.Andre ydelser efter loven (uddannelsesydelse, efterløn og feriedagpenge samt dagpenge til personeromfattet af artikel 64 og 65 i forordning (EF) 883/04 om koordinering af de socialesikringsordninger) er ikke omfattet af medfinansieringspligten.Det foreslås, at kommunerne fremover skal medfinansiere udgifterne til uddannelsesydelse underdeltagelse i selvvalgt uddannelse, jf. § 52 g i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til § 2, nr.2-4.Til nr. 2 (§ 82 a, stk. 3)Efter gældende lovs § 82 a, stk. 3, finansierer kommunerne udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge tilforsikrede ledige med 50 pct. Under tilbud omfattet af kapitel 10 og 11 i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats udgør bidraget dog 25 pct. af udgifterne til dagpenge.Det foreslås, at størrelsen af medfinansieringsprocenterne justeres således, at incitamentet forkommunerne til at give borgerne aktivering med jobsigte, øges.Konkret foreslås det, at kommunerne som udgangspunkt medfinansierer 70 pct. af udgifterne tilarbejdsløshedsdagpenge og uddannelsesydelse ved deltagelse i vejledning og opkvalificering, veddeltagelse i 6 ugers selvvalgt uddannelse (med uddannelsesydelse) og i perioder, hvor den ledigeikke deltagere i tilbud (passive perioder).Deltager en ledig derimod i ordinær uddannelse efter § 32, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 5, eller ivirksomhedspraktik efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, udgør kommunernesmedfinansieringsbidrag kun 50 pct. af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge.Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til § 2, nr. 1og 3-4.Til nr. 3 og 4 (§ 82 a, stk. 4)Efter gældende lovs § 82 a, stk. 4, bidrager kommunerne ikke til finansieringen afarbejdsløshedsdagpenge, der er udbetalt for de sammenlagt første 4 uger efter indplacering i endagpengeperiode. Perioden opgøres på grundlag af uger, hvor der er udbetaltarbejdsløshedsdagpenge.Som en konsekvens af forslaget i § 2, nr. 1, hvorefter kommunerne også skal medfinansiereudgifterne til udannelsesydelse, foreslås § 82 a, stk. 4, ændret i overensstemmelse hermed.Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til § 2, nr.1-2.

Til nr. 5 og 6 (§ 85 c, stk. 3, nr. 1 og 3)Efter den gældende lovs § 85 c indbetales der blandt andet for personer, der modtagerarbejdsløshedsdagpenge efter loven, et ATP-bidrag, som udgør det dobbelte af det bidrag, der erfastsat efter § 15, stk. 1, sammenholdt med § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.ATP-bidraget af arbejdsløshedsdagpenge i passive perioder betales af dagpengemodtageren med1/3, arbejdsløshedskassen med 1/3 og arbejdsgivere omfattet af stk. 12 med 1/3, jf. § 85 c, stk. 3.Denne finansiering af ATP-bidraget anvendes i perioder, hvor kommunerne bidrager til finansieringaf arbejdsløshedsdagpenge med 50 pct. af dagpengeudgiften, med 100 pct. af dagpengeudgiften,eller hvor kommunerne er fritaget for medfinansiering af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge somfølge af karensperioden på 4 uger i gældende lovs § 82 a, stk. 4.Som konsekvens af forslaget i § 2, nr. 2, hvor det kommunale medfinansieringsbidrag underdeltagelse i visse tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ændres fra 50 pct. til 70 pct. afudgifterne til arbejdsløshedsdagpenge, foreslås det, at § 85 c, stk. 3, nr. 1, ændres ioverensstemmelse hermed. Forslaget skal ses i sammenhæng med ændringen i § 85 c, stk. 5, somaffattet ved lovforslagets § 2, nr. 7, hvorved det sikres, at betaling af ATP-bidrag afarbejdsløshedsdagpenge i aktive perioder fortsat betales af staten med 2/3 og medlemmet med 1/3.Som konsekvens af forslaget i § 2, nr. 1, hvorefter udgifter til uddannelsesydelse skalmedfinansieres af kommunerne foreslås det, at § 85 c, stk. 3, nr. 3, præciseres således, at det sikres,at de private arbejdsgivere og arbejdsløshedskasserne fortsat skal medfinansiere ATP-bidrag afarbejdsløshedsdagpenge i karensperioden.Der skal således fortsat ikke ske arbejdsgiverfinansiering af ATP-bidrag, der udbetales afuddannelsesydelse, uanset kommunernes medfinansiering heraf.Til nr. 7 (§ 85 c, stk. 5)Efter gældende lovs § 85 c, stk. 5, betales ATP-bidraget af arbejdsløshedsdagpenge i aktiveperioder af dagpengemodtageren med 1/3 og staten med 2/3.De perioder, hvor denne finansiering af ATP-bidraget anvendes, er perioder, hvor kommunernebidrager til finansiering af dagpenge med 25 pct. af dagpengeudgiften, jf. gældende lovs § 82 a, stk.3, 2. pkt.I forslagets § 2, nr. 2, ændres det kommunale medfinansieringsbidrag under deltagelse i visse tilbudefter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fra 25 pct. til 50 pct. af udgifterne tilarbejdsløshedsdagpenge. Endvidere begrænses denne medfinansieringsprocent til at omfatte tilbudefter § 32, stk. 1, nr. 1, og kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.For at sikre, at den gældende finansiering af ATP-bidrag i aktive perioder bevares, foreslås det, delsat konsekvensændre henvisningen til den kommunale medfinansieringsprocent fra 25 pct. til 50pct., dels at præcisere, at den statslige medfinansiering af ATP-bidrag også omfatter øvrige tilbudefter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.Til § 3

Til nr. 1 (§ 15, stk. 3)Ifølge § 15, stk. 3, i lov nr. 482 af 12. juni 2009 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikringm.v., lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, skalkommunerne i 2010 ikke bidrage til finansieringen af arbejdsløshedsdagpenge i de førstesammenlagte 18 uger, i 2011 i de første sammenlagte 12 uger og i 2012 i de første 8 uger. Detfølger videre af bestemmelsen, at reglerne om finansiering af ATP-bidrag, jf. § 85 c, stk. 3, i lov omarbejdsløshedsforsikring m.v., som ændret ved nærværende lovs § 2, nr. 5 og 6, finder tilsvarendeanvendelse. Det betyder, at ATP-bidragene i disse perioder finansieres af dagpengemodtageren,arbejdsløshedskassen og arbejdsgivere, der er registret efter momsloven eller lov om afgift aflønsum mv. med hver 1/3.Som følge af forslagets § 2, nr. 1-4, hvorefter kommunerne fremover også skal medfinansiereudgifterne til uddannelsesydelse, foreslås nærværende bestemmelse justeret, og i stedet indgår i enny overgangbestemmelse i nærværende lovs § 6, stk. 3.Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til § 6, stk.3.Til § 4

Til nr. 1Efter gældende lovs § 100 refunderer staten 35 pct. af kommunens udgifter til hjælp efter kapitel 4(kontanthjælp og starthjælp). Under revalidering eller forrevalidering efter kapitel 6 eller undertilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 10 og 11 refunderer staten dog 65 pct. afkommunens udgifter til kontant- og starthjælp. For så vidt angår revalidering omfatterbestemmelsen modtagere af starthjælp, der også under revalidering modtager starthjælp, jf.gældende lovs § 47, stk. 4.Det foreslås, at staten fremover refunderer 30 pct. af kommunens udgifter til hjælp efter kapitel 4.For personer, der deltager i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, og kapitel 11 i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, herunder som led i revalidering eller forrevalidering, refunderer staten dog50 pct. af kommunens udgifter til kontant- og starthjælp.Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger.Til nr. 2Der er tale om en konsekvensændring som følge ændringen af refusionssatsen fra 65 pct. til 50 pct.,jf. bemærkningerne til § 4, nr. 1.

Efter gældende lovs § 103 yder staten refusion på 65 pct. af kommunens udgifter til revaliderings-ydelse, boligtilskud til revalidender og forrevalidender med nedsat fysisk eller psykisk funktions-evne samt støtte til etablering af selvstændig virksomhed.Det foreslås, at refusionsprocenten for revalideringsydelse ændres, således at den vil afhænge aftilbudstypen, og at kommunen får 50 pct. refusion af udgifterne til boligtilskud til revalidender ogforrevalidender med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt støtte til etablering afselvstændig virksomhed.Ad stk. 1Det foreslås, at revalideringsydelsen som udgangspunkt refunderes med 30 pct. Det gælder f.eks. itilfælde, hvor en person modtager revalideringsydelse og er på barsel, eller i perioder hvor der erkortvarige pauser i revalideringsforløbet. Det gælder også, når revalideringsydelsen gives iforbindelse med, at personen deltager i tilbud om kurser og uddannelse, der ikke er omfattet af § 32,stk. 1, nr. 1, jf. nedenfor.Det foreslås, at udgangspunktet fraviges i følgende to tilfælde:For det første når revalideringsydelsen gives i forbindelse med tilbud, der er omfattet af denforeslåede nye affattelse af § 32, stk. 1, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dvs. veddeltagelse i tilbud i form af uddannelser, som har hjemmel i lov, som udbydes generelt, og som errettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, hvortil der henvises. Veddeltagelse i sådanne tilbud refunderes revalideringsydelsen med 50 pct.For det andet når revalideringsydelsen gives i forbindelse med tilbud om virksomhedspraktik efterkapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ved deltagelse i virksomhedspraktik vilkommunen som hidtil få udgifterne til revalideringsydelsen refunderet med 65 pct.Ad stk. 2Det foreslås, at kommunens udgifter til boligtilskud til revalidender og forrevalidender med nedsatfysisk eller psykisk funktionsevne samt støtte til etablering af selvstændig virksomhed fremoverrefunderes med 50 pct.Ad stk. 3Med forslaget til ændringen af stk. 1 bliver refusionsprocenten af revalideringsydelsen afhængig af,hvilken type af tilbud personen deltager i. Der er derfor behov for at fastsætte nærmere regler, f.eks.når der i samme udbetalingsperiode modtages revalideringsydelse med forskelligerefusionsprocenter.Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, hvornår kommunenopfylder betingelserne for at få 50 og 65 pct. refusion, og om hvilken dokumentation der skalforeligge. Forslaget er på linie med den tilsvarende bemyndigelse vedrørende kontant- og starthjælpi lovens § 100, stk. 3.Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger.Til nr. 5

Efter gældende lovs § 104, stk. 1, refunderer staten 35 pct. af kommunens udgifter tilledighedsydelse efter § 74 d, stk. 2, og § 74 f og 50 pct. af kommunens udgifter til ledighedsydelseunder ferie efter §§ 74 e og 74 h. Under tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats refunderer staten dog 65 pct. af kommunens udgifter til ledighedsydelse.Det foreslås, at refusionssatsen ændres til 30 pct. for kommunens udgifter til ledighedsydelse efter §74 d, stk. 2, og § 74 f, herunder til ledighedsydelse under ferie efter §§ 74 e og 74 h. For personer,der deltager i tilbud efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, refunderer staten dog50 pct. af kommunens udgifter til ledighedsydelse. Det bemærkes, at ledighedsydelsesmodtagereikke kan få tilbud om ordinær uddannelse efter § 32, stk. 1, nr. 1, jf. forslaget til denne lovs § 1, nr.1.Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til § 4, nr.1.Til nr. 6Efter gældende lovs § 104, stk. 2, refunderer staten 35 pct. af kommunens udgifter til særlig ydelseefter § 74 i. Under tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats refundererstaten dog 65 pct. af kommunens udgifter til særlig ydelse.Det foreslås, at refusionssatsen ændres til 30 pct. af kommunens udgifter til særlig ydelse efter § 74i. For personer, der deltager i tilbud efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,refunderer staten dog 50 pct. af kommunens udgifter til særlig ydelse. Det bemærkes, at modtagereaf særlig ydelse ikke kan få tilbud om ordinær uddannelse efter § 32, stk. 1, nr. 1, jf. forslaget tildenne lovs § 1, nr. 1.Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til § 4, nr. 1og 5.Til nr. 7Refusionssatsen foreslås ændret som konsekvens af ændringen af refusionssatsen fra 65 pct. til 50pct. i bestemmelsens stk. 1 og 2.Det foreslås, at det indføjes i bestemmelsen, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmereregler om, hvilken dokumentation kommunen skal fremlægge. Bestemmelsen bringes derved ioverensstemmelse med den tilsvarende bestemmelse i lovens § 100, stk. 3.Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til § 4, nr. 5og 6.Til nr. 8Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget til denne lovs § 1, nr. 4.Til § 5Til nr. 1Den kommunale budgetgaranti indebærer, at kommunerne under ét kompenseres for udviklingen ide kommunale udgifter på visse områder, herunder kontanthjælp, aktivering af

kontanthjælpsmodtagere, revalidering og ledighedsydelse. Kompensationen sker via en reguleringaf bloktilskuddet. Den foreslåede indførelse af et fælles rådighedsbeløb for driftsudgifter tilaktivering af kontant- og starthjælpsmodtagere, revalidender, ledighedsydelsesmodtagere,sygedagpengemodtagere og forsikrede ledige, samt driftsudgifter i forbindelse med selvvalgtuddannelse, medfører, at kommunernes nettoudgifter til aktivering til alle de nævnte målgrupperkun kan opgøres samlet og ikke for de enkelte målgrupper. På denne baggrund er det nødvendigt atændre reglerne om den kommunale budgetgaranti således, at den fremover kommer til at omfatteden reale udvikling i kommunernes nettodriftsudgifter til aktivering af alle de nævnte målgrupperog til 6 ugers selvvalgt uddannelse.Efter de gældende regler omfatter den kommunale budgetgaranti kommunernes udgifter tilkontanthjælp, orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere, kommunal aktivering, revalidering, udgiftertil ledighedsydelse, kommunale udgifter til danskundervisning til udlændinge samtintroduktionsydelse og aktivering efter kapitel 4 og 5 i lov om integration af udlændinge i Danmark,førtidspension og erhvervsgrunduddannelse.Budgetgarantien omfatter således i dag bl.a. kommunernes driftsudgifter til aktivering af kontant-og starthjælpsmodtagere og revalidender samt driftsudgifterne til aktivering afledighedsydelsesmodtagere. Som følge af forslaget om indførelsen af et fælles rådighedsbeløb, jf.lovforslagets § 1, nr. 4 (§ 118), foreslås det, at budgetgarantien også kommer til at omfattekommunernes driftsudgifter til aktivering af sygedagpengemodtagere og forsikrede ledige, samtdriftsudgifter i forbindelse med selvvalgt uddannelse.Det fælles rådighedsbeløb omfatter kommunernes driftsudgifter til aktivering af kontant- ogstarthjælpsmodtagere, revalidender, ledighedsydelsesmodtagere, sygedagpengemodtagere ogforsikrede ledige, samt driftsudgifter i forbindelse med selvvalgt uddannelse. Inden for dette fællesrådighedsbeløb refunderer staten 50 pct. af kommunens samlede driftsudgifter. Det fællesrådighedsbeløb medfører, at kommunernes nettoudgifter til aktivering til alle de nævnte målgrupperkun kan opgøres samlet og ikke for de enkelte målgrupper. På denne baggrund er det nødvendigt atændre reglerne om den kommunale budgetgaranti således, at den fremover kommer til at omfatteden reale udvikling i kommunernes nettodriftsudgifter til aktivering af alle de nævnte målgrupper.Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5. i de almindelige bemærkninger.Til nr. 2Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der foreslås indsat to nye stykker i § 23 a medhenblik på at præcisere hvilke udgifter, der er omfattet af beskæftigelsestilskuddet, jf. nedenfor. Dehidtidige stk. 2-5 bliver herefter stk. 4-7.Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5. i de almindelige bemærkninger.Til nr. 3Den foreslåede bestemmelse i§ 23 a, stk. 3,indeholder en præcisering af hvilke udgifter, der eromfattet af beskæftigelsestilskuddet. Dette lovforslag indeholder en række ændringer i reglerne ombeskæftigelsesindsatsen og finansieringen heraf, hvilket gør det hensigtsmæssigt med enpræcisering af hvilke ordninger, der er omfattet af beskæftigelsestilskuddet.

Lovforslaget indebærer således, at de kommunale driftsudgifter til aktivering af forsikrede ledigeikke længere vil indgå i beskæftigelsestilskuddet, men vil blive omfattet af den kommunalebudgetgaranti, og at de kommunale nettoudgifter til uddannelsesydelse fra 2011 skal være omfattetaf beskæftigelsestilskuddet.Det fastsættes i stk. 3, at beskæftigelsestilskuddet omfatter de kommunale nettoudgifter tilarbejdsløshedsdagpenge, uddannelsesydelse, løntilskud til arbejdsgivere, der ansætter forsikredeledige i løntilskudsjob, personlig assistance til handicappede, befordringsgodtgørelse til forsikredeledige og hjælpemidler bortset fra undervisningsmaterialer til forsikrede ledige og beskæftigede.Indførelsen af det fælles rådighedsbeløb for alle målgrupper, herunder de forsikrede ledige, jf.lovforslagets § 1, nr. 4, medfører, at driftsudgifterne til aktivering af forsikrede ledige ikke længerevil indgå i beskæftigelsestilskuddet, men vil blive omfattet af den kommunale budgetgaranti, jf. denforeslåede ændring af § 14, stk. 2, nr. 5, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud tilkommuner.Kommunerne skal endvidere være med til at finansiere udgifterne til uddannelsesydelse underselvvalgt uddannelse, jf. lovforslagets § 2, nr. 1-4. Kommunernes nettoudgifter tiluddannelsesydelse foreslås at blive omfattet af beskæftigelsestilskuddet.På denne baggrund er det nødvendigt i loven at præcisere, hvilke udgifter der vil være omfattet afbeskæftigelsestilskuddet.Den foreslåede bestemmelse i§ 23 a, stk. 4,indeholder en bemyndigelse til indenrigs- ogsundhedsministeren til efter forhandling med beskæftigelsesministeren at fastsætte de nærmereregler om beregning af beskæftigelsestilskuddet.Bestemmelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at beskæftigelsestilskuddet omfatter følgendekommunale nettoudgifter:1) 70 pct. af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge i passive perioder efter karensperioden og tilarbejdsløshedsdagpenge i øvrige vejlednings- og opkvalificeringstilbud efter karensperioden(lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 32, stk. 1, nr. 2), jf. § 82 a i lov omarbejdsløshedsforsikring m.v.,2) 50 pct. af udgifter til arbejdsløshedsdagpenge i aktive perioder efter karensperioden under tilbudi form af ordinær uddannelse (lov en aktiv beskæftigelsesindsats § 32, stk. 1, nr. 1) ogvirksomhedspraktik (kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats), jf. § 82 a i lov omarbejdsløshedsforsikring m.v.,3) 70 pct. af udgifterne til uddannelsesydelse efter karensperioden, jf. kapitel 9 b i lov omarbejdsløshedsforsikring m.v.,4) 50 pct. af udgifterne til løntilskud til private og offentlige arbejdsgivere, som ansætter forsikredeledige efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 119 stk. 1, nr. 1, herunderforsikrede ledige, der er omfattet af lovens § 2, nr. 8,5) 50 pct. af udgifterne til personlig assistance til handicappede efter kapitel 3 og 4 i lov omkompensation til handicappede i erhverv mv., jf. § 17 b,6) 50 pct. af udgifterne til befordringsgodtgørelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 82,jf. § 109, stk. 3,7) 50 pct. af udgifter til hjælpemidler efter §§ 76, 77 og 100 i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, bortset fra undervisningsmaterialer, jf. § 119, stk. 1, nr. 2, og stk. 2.

Bestemmelsen vil endvidere blive anvendt til at fastsætte regler om, at de udgifter tilarbejdsløshedsdagpenge, som kommunen fra 1. januar 2011 finansierer med 100 pct. som følge af,at tilbud ikke påbegyndes rettidigt eller har det foreskrevne omfang, jf. § 82 a, stk. 3, 3. pkt., i lovom arbejdsløshedsforsikring m.v., medregnes med 70 pct. i opgørelsen af beskæftigelsestilskuddet.I de tilfælde, hvor en kommune ikke overholder reglerne om rettidighed mv. i forbindelse medaktive tilbud til forsikrede ledige, skal kommunen finansiere udgifterne til passivearbejdsløshedsdagpenge med 100 pct. Da kommunen ikke har overholdt lovgivningen, skalkommunen ikke kompenseres for merudgifterne som følge heraf via beskæftigelsestilskuddet. Deter imidlertid ikke rimeligt, at de andre kommuner ikke bliver kompenseret for den del afmerudgifterne, som normalt ville indgå i beskæftigelsestilskuddet, hvis den pågældende kommunehavde overholdt reglerne om rettidighed. Derfor foreslås det, at disse udgifter medregnes med 70pct. i opgørelsen af beskæftigelsestilskuddet.Dette svarer til den måde, som de tilsvarende udgifter på kontanthjælpsområdet har været indregneti budgetgarantien. Budgetgarantien har således hidtil omfattet 65 pct. af udgifterne til ikke-refusionsberettiget kontant- og starthjælp til modtagere, som ikke rettidigt har fået et aktivt tilbudefter reglerne i kapitel 17 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Som følge af at den statsligerefusion af kommunernes udgifter til kontant- og starthjælp i passive perioder nedsættes til 30 pct.,jf. lovforslagets § 4, nr. 1, vil de ikke-refusionsberettigede udgifter til kontant- og starthjælp bliveindregnet i budgetgarantien med 70 pct.Efter de gældende regler i § 23 a, stk. 4 og 5, som bliver stk. 6 og 7, foretages der enmidtvejsregulering af merudgiftsbehovet i tilskudsåret og en efterregulering af merudgiftsbehovet iåret efter tilskudsåret. Merudgiftsbehovet fordeles på landsdele i forhold til den enkelte landsdelsandel af udviklingen i ledigheden. Merudgiftsbehovet for hver landsdel fordeles på kommunerne ilandsdelen i forhold til ledigheden i året 2 år før tilskudsåret. Endvidere ydes efter de gældenderegler i § 23 b et særligt tilskud til kommuner, hvor udviklingen i bruttoledigheden for forsikredeledige er væsentligt højere end udviklingen i landsdelen.Det fremgår af bemærkninger til L 184 af 31. marts 2009 - Forslag til lov om ændring af lov omarbejdsløshedsforsikring m.v., lov om retssikkerhed og administration på det sociale område ogforskellige andre love, at ledigheden opgøres som antallet af bruttoledige forsikrede ledige, dvs.modtagere af arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i både passive ogaktive perioder og forsikrede ledige, der deltager i tilbud efter kapitel 12 i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats.Som følge af at kommunerne skal medfinansiere udgifterne til uddannelsesydelse, vil modtagere afuddannelsesydelse under selvvalgt uddannelse efter kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsikringm.v. indgå sammen med antallet af bruttoledige forsikrede ledige i grundlaget for fordelingen afmerudgiftsbehovet mellem landsdele og mellem kommunerne inden for landsdelen. Det samme vilvære tilfældet i forhold til opgørelsen af det særlige tilskud til kommuner med meget stor stigning iledigheden. Data om modtagere af uddannelsesydelse fremgår af eIndkomstregistret, men som følgeaf, at uddannelsesydelse først er indberettet til eIndkomstregistret fra og med september 2009, vilmodtagere af uddannelsesydelse først indgå i grundlaget for fordelingen af merudgiftsbehovet ifuldt omfang fra tilskudsåret 2012.

Dette vil komme til at fremgå af de regler, som indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter om delsopgørelsen af midtvejsreguleringen og efterreguleringen i medfør af § 23 a, stk. 6, dels omfastsættelsen af det særlige tilskud til kommunerne i medfør af § 23 b, stk. 4.Det skal endelig bemærkes, at forslaget indebærer, at der efter stk. 2 indsættes to nye stykker. Dehidtidige stk. 2-5 bliver herefter stk. 4-7.Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5. i de almindelige bemærkninger.Til § 6Det foreslås istk. 1,at loven træder i kraft den 1. januar 2011.Det foreslås istk. 2,at loven har virkning for udgifter til tilbud, ydelser og aktiviteter m.v., dervedrører perioder efter lovens ikrafttræden. Det betyder, at de hidtidige regler om kommunernesmedfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge og refusion for ydelser m.v. finder anvendelse påforhold i perioder, der ligger forud for lovens ikrafttræden.Udgifter til tilbud, ydelser og aktiviteter mv. i 2010, der først afregnes i 2011, refunderes såledesefter de regler, som var gældende i 2010. Kommunerne kan hjemtage refusion herfor i forbindelsemed den endelige restafregning for 2010 samt eventuelt efterfølgende som berigtigelser vedrørendetidligere år.Det foreslås istk. 3,at kommunerne uanset lovens § 82 a, stk. 4, som ændret ved denne lovs § 2, nr.3 og 4, hvorefter kommunerne ikke skal medfinansiere udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge oguddannelsesydelse i de første 4 uger efter indplaceringen, i 2011 ikke skal bidrage til finansieringenheraf i de første sammenlagte 12 uger og i 2012 i de første 8 uger. Det foreslås videre, at reglerneom finansiering af ATP-bidrag, jf. § 85 c, stk. 3 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som ændretved denne lovs § 2, nr. 5 og 6, finder tilsvarende anvendelse. Det betyder, at ATP-bidragene i disseperioder finansieres af dagpengemodtageren, arbejdsløshedskassen og arbejdsgivere, der er registretefter momsloven eller lov om afgift af lønsum mv. med hver 1/3. Bestemmelsen svarer til § 15, stk.3, i lov nr. 482 af 12. juni 2009.Ændringerne i finansieringen af kommunernes udgifter på beskæftigelsesområdet foreslås at træde ikraft pr. 1. januar 2011 og vil dermed få virkning for de budgetter, som kommunerne netop harvedtaget for 2011.Istk. 4foreslås det på den baggrund, at der indføres en overgangsordning i 2011, der kompensererde kommuner, der efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets beregning vil få et tab på mere end 0,1pct. af deres beskatningsgrundlag. De pågældende kommuner kompenseres for de beregnedevirkninger ud over 0,1 pct. af deres beskatningsgrundlag. Overgangstilskuddet er beregnet endeligtaf Indenrigs- og Sundhedsministeriet.Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg vil foretage en analyse af debyrdefordelingsmæssige virkninger af refusions- og tilskudsomlægningerne vedrørendekommunernes indsats på beskæftigelsesområdet med henblik på en vurdering af behovet foreventuelle tilpasninger af udligningssystemet. Denne analyse vil indgå i Finansieringsudvalgetsigangværende arbejde med det kommunale tilskuds- og udligningssystem.

Til § 7Kommunerne forestår opgørelsen af bidrag til medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge ogbefordringsgodtgørelse. Opgørelsen er it-understøttet i en række forskellige it-systemer og foregårpå baggrund af oplysninger fra bl.a. kommunernes fagsystemer om timer i aktivering ogoplysninger fra arbejdsløshedskassernes it-systemer om udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge m.v.Det foreslås, at kommunerne - som for arbejdsløshedsdagpenge - også skal opgøremedfinansieringsbidrag for uddannelsesydelse, jf. nærværende lovforslags § 2, nr. 1-4.Forslaget indebærer, at der skal ske ændringer i a-kassernes it-systemer samt irefusionsdatabehandlernes it-systemer.Det foreslås derfor, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler omovergangs- og efterreguleringsordninger for opgørelse og it-understøttelse af de nye refusionsregler.Bestemmelsen giver også mulighed for at fastlægge en overgangsordning for håndtering afaktiveringsforløb, som er i gang ved lovens ikrafttræden.Bemyndigelsen giver også mulighed for at fastlægge efterreguleringsordninger, indtil it-tilpasningen er gennemført. Det kan f.eks. betyde, at kommunerne og deres refusionsdatabehandlerei en overgangsperiode i 2011 kan opgøre medfinansieringsbidrag som a conto bidrag efter de hidtilgældende regler om refusion for aktive timer, samt at kommunerne forpligtes til at foretagegenberegning og efterregulering af kommunernes finansieringsbidrag for perioden 3. januar 2011 tildet tidspunkt, hvor kommunen (kommunens refusionsdatabehandler) kan it-understøtte de nyeregler. Det vil blive fastsat i bekendtgørelsen, at genberegningen og efterreguleringen dog senestskal være foretaget pr. 1. september 2011 og således senest skal indgå i kommunens betaling afmedfinansieringsbidrag den 1. september 2011.Det forudsættes, at kommunerne (og deres refusionsdatabehandlere) fra 3. januar 2011 - også idenne overgangsperiode - opgør medfinansieringsbidrag efter gældende regler, dvs. således, at derer 100 pct. kommunal medfinansiering af passive timer, såfremt aktiveringen ikke er rettidig.Arbejdsløshedskasserne får endvidere en overgangsperiode til at levere oplysninger omuddannelsesydelse således, at arbejdsløshedskasserne f.eks. senest pr. 30. maj 2011 levereroplysninger om uddannelsesydelse udbetalt i 2011 til og med den dagpengeperiode, der slutter 22.maj 2011, hvorefter arbejdsløshedskasserne løbende skal levere oplysninger om uddannelsesydelse.I det omfang refusionsdatabehandlerne ikke er klar til at opgøre medfinansieringsbidrag afuddannelsesydelse, når arbejdsløshedskasserne begynder at levere data, opsamlerrefusionsdatabehandlerne data om uddannelsesydelse og opgør medfinansieringsbidrag heraf, nårkommunen (kommunens refusionsdatabehandler) kan it-understøtte de nye regler, dog senest pr. 1.september 2011.Overgangsreglerne skal sikre, at arbejdsløshedskasserne og kommunerne (kommunernesrefusionsdatabehandlere) får den nødvendige tid til, at it-systemerne kan tilpasses, og det sikressamtidig, at der for året som helhed opgøres medfinansieringsbidrag - efter de nye refusionsregler -i både kommunernes regnskaber og i statens regnskaber.

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.lovbekendtgørelse nr. 1428 af 14. december2009, som ændret ved § 1 i lov nr. 431 af 28.april 2010, § 4 i lov nr. 571 af 31. maj 2010 og§ 25 i lov nr. 639 af 14. juni 2010, foretagesfølgende ændringer:1.§ 32, stk. 1 og 2,affattes således:§ 32.Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-5,”§ 32.Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-5,kan få tilbud om vejledning og opkvalificering, kan få tilbud om vejledning og opkvalificering,der kan bestå af følgende:der kan bestå af følgende:1) Korte vejlednings- og afklaringsforløb,1) Uddannelser, der har hjemmel i lov, som2) særligt tilrettelagte projekter ogudbydes generelt, og som umiddelbart eruddannelsesforløb, herunder praktik underrettet mod beskæftigelse påuddannelsesforløbet og danskundervisning,arbejdsmarkedet, jf. stk. 5, ogeller2) uddannelser og kurser, der ikke er omfattet3) ordinære uddannelsesforløb.af nr. 1, samt særligt tilrettelagte projekterStk. 2.Personer, der er omfattet af § 2, nr. 7, ogog uddannelsesforløb, herunder praktiksom modtager ledighedsydelse eller særligunder uddannelsesforløbet,ydelse efter §§ 74 og 74 i efter lov om aktivdanskundervisning og korte vejlednings- ogsocialpolitik, kan få tilbud efter stk. 1, nr. 1 ogafklaringsforløb.2.Stk. 2. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 7,Stk. 3.…og som modtager ledighedsydelse eller særligStk. 4.…ydelse efter §§ 74 og 74 i efter lov om aktivsocialpolitik, kan få tilbud efter stk. 1, nr. 2.”2.I§ 32,indsættes somstk. 5:”Stk. 5.Beskæftigelsesministeren fastsætternærmere regler om, hvilke love uddannelserne istk. 1, nr. 1, skal have hjemmel i, og kanherunder fravige betingelsen om, at uddannelsenumiddelbart skal være rettet mod beskæftigelsepå arbejdsmarkedet.”

4.Kapitel 23affattes således:Kapitel 23Statens refusion til kommunerne§ 117.Kommunen afholder endeligt udgifternetil vejledning, sagsbehandling og detindividuelle kontaktforløb, til udarbejdelse afjobplaner og til administration i øvrigt m.v., jf.dog § 117 a. Kommunen afholder desudenendeligt udgifterne til godtgørelse efter § 75 c,til særlige aktiviteter efter § 7 og tillægeerklæringer.§ 117 a.Kommunens udgifter til vederlag tilen anden aktør, der efter § 4 b varetagerindsatsen, herunder de i § 117, 1. pkt., nævnteopgaver, for personer, der er omfattet af § 2, nr.1-4, 6-8 og 10, refunderes med 50 pct. Dækkervederlaget udgifter, der efter stk. 3 og §§ 117 b-124 berettiger til højere refusion, kan udgifternerefunderes efter disse bestemmelser.Stk. 2.Udgifterne efter stk. 1, 1. pkt.,medtages inden for rådighedsbeløbet efter § 117b, stk. 2, for personer omfattet af § 2, nr. 1, oginden for rådighedsbeløbet efter § 118, stk. 2,for personer omfattet af § 2, nr. 2-4, 6-8 og 10.Dækker vederlaget til anden aktør udgifter, derkan refunderes uden for et rådighedsbeløb efter§§ 117 b-124, kan udgifterne refunderes efterdisse bestemmelser.Stk. 3.Uanset bestemmelsen i stk. 1 yderstaten 100 pct. refusion af kommunernesudbetaling af bonus til andre aktører, dervaretager indsatsen over for personer, der erhenvist til andre aktører i 2009 eller tidligere, ogsom er omfattet af § 2, nr. 1. Dette gælder dogikke for kommuner, der var bemyndiget til atvaretage udøvelsen af statens aktivebeskæftigelsesindsats efter bekendtgørelse nr.1400 af 13. december 2006.”Kapitel23Statens refusion til kommunerne§ 117.Kommunen afholder endeligt udgifternetil vejledning, sagsbehandling og detindividuelle kontaktforløb, til udarbejdelse afjobplaner og til administration i øvrigt m.v.Kommunen afholder desuden endeligtudgifterne til godtgørelse efter § 75 c, til særligeaktiviteter efter § 7 og til lægeerklæringer.Stk. 2.Uanset bestemmelsen i stk. 1 yder staten100 pct. refusion af kommunernes udbetaling afbonus til andre aktører, der varetager indsatsenover for personer, der er henvist til andre aktøreri 2009 eller tidligere, og som er omfattet af § 2,nr. 1. Dette gælder dog ikke for kommuner, dervar bemyndiget til at varetage udøvelsen afstatens aktive beskæftigelsesindsats efterbekendtgørelse nr. 1400 af 13. december 2006.

§ 117 b.Staten refunderer inden for etrådighedsbeløb, jf. stk. 2,1) 50 pct. af en kommunes driftsudgifter iforbindelse med tilbud efter kapitel 10,udgifter til undervisningsmaterialer efter §§76 og 77 samt udgifter efter § 81 a tilpersoner, der er omfattet af § 2, nr. 1, og2) 50 pct. af en kommunes udgifter efter § 99til opkvalificering af personer, der ansættesuden løntilskud, og som er medlem af enarbejdsløshedskasse.Stk. 2.Rådighedsbeløbet i stk. 1 opgøres til18.873 kr. pr. år (2010-niveau) gange antallet afpersoner, der er omfattet af § 2, nr. 1, herunderpersoner, der deltager i tilbud efter kapitel 12.Antallet af personer efter 1. pkt. opgøres somantal helårspersoner i regnskabsåret.Stk. 3.Staten refunderer 50 pct. af enkommunes udgifter til hjælpemidler efter §§ 76og 77 bortset fra udgifter tilundervisningsmaterialer til personer, der eromfattet af § 2, nr. 1.Stk. 4.Staten refunderer 75 pct. afkommunens udgifter til løntilskud efter kapitel12 for personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, jf.dog § 122 b.§ 118.Staten refunderer inden for etrådighedsbeløb, jf. stk. 2,1) 50 pct. af en kommunes driftsudgifter iforbindelse med tilbud efter kapitel 10 ogudgifter efter §§ 76, 77, 81 a og 83 tilpersoner, der er omfattet af § 2, nr. 2, 3 og10, og2) 50 pct. af en kommunes udgifter efter § 99til opkvalificering af personer, der ansættesuden løntilskud, og som ikke er medlem afen arbejdsløshedskasse.Stk. 2.Rådighedsbeløbet i stk. 1 opgøres pr. årtil 21.236 kr. i 2010, 21.200 kr. i 2011 og21.032 kr. i 2012 og de efterfølgende år (2010-niveau) gange antallet af personer, der eromfattet af § 2, nr. 2-4, herunder personer, derdeltager i tilbud efter kapitel 12. Beløbene for2011, 2012 og de efterfølgende år reguleresefter § 127 i forhold til 2010-niveau. Antallet afpersoner efter 1. pkt. opgøres som antal

§ 118.Inden for et rådighedsbeløb, jf. stk. 2,refunderer staten 50 pct. af en kommunesudgifter for personer, der er omfattet af § 2, nr.1-5, nr. 7, og som modtager ledighedsydelseeller særlig ydelse efter §§ 74 og 74 i efter lovom aktiv socialpolitik, samt nr. 10, når udgiftenangår1) støtte til arbejdssøgende, der skifter bopæl iforbindelse med overtagelse af arbejde, jf. §8,2) tilbud efter kapitel 10, herunderdeltagerbetaling,3) undervisningsmaterialer efter §§ 76 og 77,4) udgifter i forbindelse medpartnerskabsaftaler efter § 81 a,5) godtgørelse efter § 83, og6) 6 ugers selvvalgt uddannelse,deltagerbetaling samt kost og logi efterkapitel 8 a og § 73 b og7) opkvalificering efter § 99 til personer, deransættes uden løntilskud.Stk. 2.Rådighedsbeløbet i stk. 1, opgøres til13.700 kr. pr. år (2011-niveau) gange antallet afpersoner, der er omfattet af § 2, nr. 1-5,herunder personer der deltager i tilbud efterkapitel 12, § 2, nr. 7, og som modtagerledighedsydelse eller særlig ydelse efter §§ 74og 74 i efter lov om aktiv socialpolitik, ogpersoner der modtager uddannelsesydelse efterkapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsikringm.v. Antallet af personer efter 1. pkt. opgøressom antal helårspersoner i regnskabsåret.§ 119.Staten refunderer 50 pct. af enkommunes udgifter for personer, der er omfattetaf § 2, nr. 6, 8 og 9, når udgiften angår1) støtte til arbejdssøgende, der skifter bopæl iforbindelse med overtagelse af arbejde, jf. §8,2) tilbud efter kapitel 10, herunderdeltagerbetaling,3) undervisningsmaterialer efter §§ 76 og 77,4) udgifter i forbindelse medpartnerskabsaftaler efter § 81 a5) godtgørelse efter § 83 og6) opkvalificering efter § 99 til personer, deransættes uden løntilskud.

§ 119.Staten refunderer inden for detrådighedsbeløb, der er nævnt i § 118, stk. 2, 50pct. af en kommunes driftsudgifter, herunderdeltagerbetaling, efter kapitel 10 til personer,der er omfattet af § 2, nr. 4.§ 121.Staten refunderer 65 pct. af enStk. 2.Staten refunderer 50 pct. af enkommunes udgifter til løntilskud efter kapitel 12kommunes driftsudgifter i forbindelse medfor personer, der er omfattet af § 2, nr. 4.tilbud efter kapitel 10 til personer, der eromfattet af § 2, nr. 5.Stk. 3.Staten refunderer 50 pct. af enkommunes udgifter efter §§ 76, 77, 81 a, 82 og99 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 4 og 5.Stk. 4.Staten refunderer 65 pct. af enkommunes udgifter til løntilskud efter kapitel 12til personer, der er omfattet af § 2, nr. 4 og 5.§ 120.Staten refunderer 50 pct. af enkommunes udgifter til løntilskud efter kapitel 12til personer, der er omfattet af § 2, nr. 6. Detsamme gælder udgifter efter §§ 76, 77, 81 a og99.§ 121.Staten refunderer 65 pct. af enkommunes udgifter til1) tilskud til fleksjob efter § 71 og2) tilskud til selvstændigt erhvervsdrivendeefter § 75.Stk. 2.Staten refunderer 50 pct. af enkommunes udgifter efter §§ 73 b og 74.Stk. 3.Staten refunderer 50 pct. af enkommunes driftsudgifter i forbindelse medtilbud efter kapitel 10 samt udgifter efter §§ 76,77 og 82 til personer, der er omfattet af § 2, nr.7, og som modtager ledighedsydelse eller særligydelse efter §§ 74 og 74 i efter lov om aktivsocialpolitik.Stk. 4.Kommunen har ikke ret til statsrefusion

i en konkret sag for udgifter til tilskud tilfleksjob, jf. stk. 1, hvis kommunen ikke hartilvejebragt grundlaget for afgørelsen omfleksjob, jf. § 70 a, eller for revurderingen af,om betingelserne for fleksjob fortsat er opfyldt,jf. § 74 c i lov om aktiv socialpolitik. Retten tilstatsrefusion bortfalder i en periode på 36måneder. Perioden beregnes fra det tidspunkt,hvor visitationen eller revurderingen er foretageteller skulle være foretaget. Ved beregning afperioden på 36 måneder medregnes perioder,hvor refusionen er bortfaldet efter §§ 100, 104og 104 a i lov om aktiv socialpolitik.§ 121 a.Staten refunderer 50 pct. af enkommunes driftsudgifter i forbindelse medtilbud efter kapitel 10 og udgifter efter §§ 76,77, 81 a og 83 til personer, der er omfattet af §2, nr. 9.§ 122.Staten refunderer 75 pct. af enkommunes udgifter til løntilskud efter kapitel 12til personer, der er omfattet af § 2, nr. 8, hvispersonen er medlem af en arbejdsløshedskasse.For øvrige personer refunderer staten 65 pct.For udgifter efter kapitel 14 og § 99 refunderes50 pct. af en kommunes udgifter.§ 122 a.Staten refunderer inden for detrådighedsbeløb, der er nævnt i § 117 b, stk. 2,for personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, oginden for det rådighedsbeløb, der er nævnt i §118, stk. 2, for øvrige personer, 50 pct. afkommunens udgifter efter § 8 til støtte tilarbejdssøgende, der skifter bopæl i forbindelsemed overtagelse af arbejde.§ 122 b.Staten refunderer 100 pct. af enkommunes udgifter til løntilskud tilarbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftalermed voksne efter §§ 98 c-98 g.§ 122 c.Staten refunderer 100 pct. afkommunens udgifter til jobrotationsydelse efter§ 98 a, stk. 3.§ 122 d.Staten refunderer 100 pct. afkommunens udgifter til 6 ugers selvvalgt

uddannelse, deltagerbetaling samt kost og logi,jf. kapitel 8 a i denne lov.§ 122 e.Staten refunderer 50 pct. af enkommunes udgifter til mentorer efter §§ 78-81.§ 123.Staten refunderer 50 pct. af enkommunes udgifter efter § 100.§ 124.Staten afholder en kommunes udgifterefter stk. 2 til udlændinge, der har fåetopholdstilladelse, jf. stk. 3, hvis1) personen inden 12 måneder efter datoen foropholdstilladelsen på grund af en betydeligtog varigt nedsat funktionsevne anbringes idøgnophold, dog kun indtil den pågældendei en sammenhængende periode på 2 år harklaret sig selv, eller2) tilladelsen er meddelt en mindreårigasylansøger, dog højst indtil modtagerenfylder 18 år eller barnets forældre får lovligtophold her i landet.Stk. 2.Udgifter efter stk. 1 omfatter1) udgifter til løntilskud efter kapitel 12 tilpersoner, der er omfattet af § 2, nr. 2-4, 6 og7,2) udgifter efter kapitel 14 til personer, der eromfattet af § 2, nr. 4 og 6,3) udgifter efter § 74 til personer, der eromfattet af § 2, nr. 7, samt4) udgifter efter § 45, stk. 3, til personer, der eromfattet af § 2, nr. 2 og 3.Stk. 3.Bestemmelsen i stk. 1 omfatterudlændinge, der har fået opholdstilladelse efter1) udlændingelovens §§ 7 og 8,2) udlændingelovens § 9 b,3) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 eller 2,som følge af tilknytning til en i Danmarkfastboende person, når denne person selv harfået opholdstilladelse efter en af debestemmelser, der er nævnt i nr. 1 og 2, ellernår tilknytningen kan føres tilbage til ensådan person,4) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, nårtilladelsen er givet til personer over 18 år,hvis fader eller moder har fåetopholdstilladelse efter en af debestemmelser, der er nævnt i nr. 1,§ 124.Staten afholder en kommunes udgifterefter stk. 2 til udlændinge, der har fåetopholdstilladelse, jf. stk. 3, hvis1) personen inden 12 måneder efter datoen foropholdstilladelsen på grund af en betydeligog varig nedsat funktionsevne anbringes idøgnophold, dog kun indtil den pågældendei en sammenhængende periode på 2 år harklaret sig selv, eller2) tilladelsen er meddelt en mindreårigasylansøger, dog højst indtil modtagerenfylder 18 år, eller barnets forældre får lovligtophold her i landet.Stk. 2.Udgifter efter stk. 1 omfatter1) udgifter til løntilskud efter kapitel 12 tilpersoner, der er omfattet af § 2, nr. 2-4, 6 og7,2) udgifter efter kapitel 14 til personer, der eromfattet af § 2, nr. 4 og 6,3) udgifter efter § 74 til personer, der eromfattet af § 2, nr. 7, samt4) udgifter efter § 45, stk. 3, til personer, der eromfattet af § 2, nr. 2 og 3.Stk. 3.Bestemmelsen i stk. 1 omfatterudlændinge, der har fået opholdstilladelse efter1) udlændingelovens §§ 7 og 8,2) udlændingelovens § 9 b,3) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 eller 2,som følge af tilknytning til en i Danmarkfastboende person, når denne person selv harfået opholdstilladelse efter en af debestemmelser, der er nævnt i nr. 1 og 2, ellernår tilknytningen kan føres tilbage til ensådan person,4) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, nårtilladelsen er givet til personer over 18 år,hvis fader eller moder har fåetopholdstilladelse efter en af de

5) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, nårbestemmelser, der er nævnt i nr. 1,tilladelsen er meddelt en ægtefælle til eller5) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, nåret barn af en person med opholdstilladelsetilladelsen er meddelt en ægtefælle til ellersom nævnt i nr. 2,et barn af en person med opholdstilladelse6) udlændingelovens § 9 c, stk. 1 og 2, nårsom nævnt i nr. 2,tilladelsen er meddelt en asylsøgende6) udlændingelovens § 9 c, stk. 1 og 2, nårudlænding,tilladelsen er meddelt en asylsøgende7) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, nårudlænding,tilladelsen er givet som følge af tilknytning7) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, nårtil en mindreårig asylsøgende udlænding,tilladelsen er givet som følge af tilknytningsom har fået opholdstilladelse eftertil en mindreårig asylsøgende udlænding,udlændingelovens § 7 eller § 9 c, stk. 1, ellersom har fået opholdstilladelse efter8) udlændingelovens § 9 e.udlændingelovens § 7 eller § 9 c, stk. 1, eller8) udlændingelovens § 9 e.§ 125.Staten yder forskudsrefusion af enkommunes refusionsberettigende udgifter efterdenne lov.§ 126.Opholdskommunen har adgang tilrefusion fra en tidligere opholdskommune efter§ 9 c i lov om retssikkerhed og administrationpå det sociale område.

2.§ 82 a, stk. 3, 1.og2. pkt.,affattes således:Stk. 3.Bidraget efter stk. 1 udgør 50 pct. af”Bidraget efter stk. 1 udgør 70 pct. af udgifterneudgifterne til dagpenge. Under tilbud omfattet af til dagpenge eller uddannelsesydelse. Underkapitel 10 og 11 i lov om en aktivdeltagelse i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, ogbeskæftigelsesindsats udgør bidraget dog 25 pct. kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelses-af udgifterne til dagpenge. Hvis tilbud efterindsats udgør bidraget dog 50 pct. af udgifternereglerne i kapitel 16 i lov om en aktivtil dagpenge.”beskæftigelsesindsats ikke påbegyndes rettidigteller ikke har det foreskrevne omfang, udgørbidraget dog 100 pct. af udgifterne til dagpengefor de timer, som ikke er omfattet af tilbuddet.3.I§ 82 a, stk. 4, 1. pkt.ogstk. 5,indsættesStk. 4.Kommunen bidrager ikke tilefter ”dagpenge”: ”og uddannelsesydelse”.finansieringen af dagpenge, der er udbetalt forde sammenlagt første 4 uger efter indplace-ringen i en dagpengeperiode, jf. §§ 53 og 54.4.I§ 82 a, stk. 4, 2. pkt.,indsættes efterPerioden opgøres på grundlag af uger, hvori der ”dagpenge”: ”eller uddannelsesydelse”.er udbetalt dagpenge.Stk. 5-6. …§ 85 c.…Stk. 3.ATP-bidraget for dagpengemodtagerebetales af dagpengemodtageren med 1/3,arbejdsløshedskassen med 1/3 og arbejdsgivereomfattet af stk. 12 med 1/3,1) hvor kommunen bidrager til finansieringenaf dagpenge med 50 pct. afdagpengeudgiften, jf. § 82 a, stk. 3, 1. pkt.,2) hvor kommunen bidrager til finansieringenaf dagpenge med 100 pct. afdagpengeudgiften, jf. § 82 a, stk. 3, 3. pkt.,samt3) hvor kommunen ikke bidrager tilfinansieringen, jf. § 82 a, stk. 4.Hver bidragsandel for 1 uge nedrundes tilnærmeste hele kronebeløb.Stk. 4.ATP-bidraget for medlemmer, dermodtager dagpenge efter artikel 64 eller 65 i

§3I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.lovbekendtgørelse nr. 975 af 26. september2008, som ændret ved § 1 i lov nr. 1540 af 20.december 2006, § 2 i lov nr. 1336 af 19.december 2008 og lov nr. 118 af 17. februar2009, og som ændres ved § 2 i det af Folke-tinget den 28. maj 2009 vedtagne forslag til lovom ændring af lov om en aktiv beskæftigelses-indsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ogforskellige andre love (Samling af indsatsen ogfinansieringsansvaret for forsikrede lediges rettil selvvalgt uddannelse under Beskæftigelses-ministeriet) og § 2 i det af Folketinget den 28.maj 2009 vedtagne forslag til lov om ændring aflov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov omarbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktivsocialpolitik og lov om integration af udlænd-inge i Danmark. (Afbureaukratisering af reg-lerne om aktivering af unge, sanktionsreglernefor kontant- og starthjælpsmodtagere og mål-retning af aktiveringsindsatsen m.v.), foretagesfølgende ændringer:§ 1-14…I lov nr. 482 af 12. juni 2009 om ændring af lovom arbejdsløshedsforsikring m.v., lov omretssikkerhed og administration på det socialeområde og forskellige andre love (Sammen-lægning af Arbejdsmarkedets Ankenævn medAnkestyrelsens Beskæftigelsesudvalg,finansiering af arbejdsløshedsdagpenge,arbejdsløshedskassernes vejledningspligt ogtilsyn med kommunerne m.v.), foretagesfølgende ændring:

1.§100, stk. 1, 1. og 2. pkt.,affattes således:”Stk.1.Staten refunderer 30 pct. af kommunens§ 100.Staten refunderer 35 pct. af kommunensudgifter til hjælp efter kapitel 4. Dog refundererudgifter til hjælp efter kapitel 4. Underrevalidering eller forrevalidering efter kapitel 6 staten 50 pct. for personer, herunder personereller under tilbud efter lov om en aktiv beskæfti- under revalidering eller forrevalidering eftergelsesindsats kapitel 10 og 11 refunderer staten kapitel 6, der deltager i tilbud efter § 32, stk. 1,dog 65 pct. af kommunens udgifter. Kommunen nr. 1, og kapitel 11 i lov om en aktivafholder dog fuldt ud udgifterne til kontanthjælp beskæftigelsesindsats.”og starthjælp til personer, der er visiteret tilfleksjob og har modtaget kontanthjælp,starthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse ien periode på 18 måneder inden for 24 måneder.Hvis personen efterfølgende har været i fleksjobi en periode på 9 måneder inden for 18 måneder,genoptages refusionen.Stk. 2….Stk. 3.Beskæftigelsesministeren kan fastsættenærmere regler om, hvornår kommunenopfylder betingelserne for at få 65 pct. refusion2.I§ 100, stk. 3,ændres ”65 pct.” til: ”50 pct.”efter stk. 1, herunder om, hvilkendokumentation kommunen skal fremlægge.Stk. 4.Staten refunderer inden for detrådighedsbeløb, der er nævnt i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats § 118, stk. 1, 50 pct. af en3.I§ 100, stk. 4,ændres ”§ 118, stk. 1” til: ”§118, stk. 2”.kommunes driftsudgifter i forbindelse med

4.§ 103affattes således:”§ 103.Staten refunderer 30 pct. af kommunensudgifter til revalideringsydelse efter §§ 51, stk.2, og 52. Dog refunderer staten 50 pct. forpersoner, der deltager i tilbud efter § 32, stk. 1,nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og65 pct. for personer, der deltager i tilbud efterkapitel 11 i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats.Stk. 2.Staten refunderer 50 pct. afkommunens udgifter til boligtilskud tilrevalidender og forrevalidender med nedsatfysisk eller psykisk funktionsevne samt støtte tiletablering af selvstændig virksomhed, jf. §§ 64,64 a og 65.Stk. 3.Beskæftigelsesministeren kan fastsættenærmere regler om, hvornår kommunenopfylder betingelserne for at få 50 og 65 pct.refusion, herunder om, hvilken dokumentationkommunen skal fremlægge.”5.§ 104, stk. 1, 1.og2. pkt.,affattes således:”Stk.1.Staten refunderer 30 pct. af kommunensudgifter til ledighedsydelse efter § 74 d, stk. 2, §74 f, § 74 e og § 74 h. Dog refunderer staten 50pct. for personer, der deltager i tilbud efterkapitel 11 i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats.”

§ 104.Staten refunderer 35 pct. af enkommunes udgifter til ledighedsydelse efter§ 74 d, stk. 2, og § 74 f, og 50 pct. af enkommunes udgifter til ledighedsydelse efter§§ 74 e og 74 h. Under tilbud efter kapitel 10 og11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats tilmodtagere af ledighedsydelse refunderer staten65 pct. af kommunens udgifter til ledig-hedsydelse. Kommunen afholder dog fuldt ududgifterne til ledighedsydelse til personer, derhar modtaget kontanthjælp, starthjælp,ledighedsydelse eller særlig ydelse isammenlagt 18 måneder inden for 24 måneder.Hvis personen efterfølgende har været i fleksjobi en periode på 9 måneder inden for 18 måneder,genoptages refusionen.Stk. 2.Staten refunderer 35 pct. af enkommunes udgifter til den særlige ydelse efter§ 74 i. Under tilbud efter kapitel 10 og 11 i lovom en aktiv beskæftigelsesindsats til modtagereaf særlig ydelse refunderer staten 65 pct. afkommunens udgifter til særlig ydelse. Kom-munen afholder dog fuldt ud udgifterne tilsærlig ydelse til personer, der har modtaget

kommunernes virksomhed i tilskudsåret,5) kommunale mer- eller mindreudgifter somfølge af udviklingen i kommunernes realeudgifter til kontanthjælp, orlovsydelse tilkontanthjælpsmodtagere, kommunal aktivering,revalidering, udgifter til ledighedsydelse,kommunale udgifter til danskundervisning afudlændinge samt introduktionsydelse ogaktivering efter kapitel 4 og 5 i lov omintegration af udlændinge i Danmark,førtidspension og erhvervsgrunduddannelse itilskudsåret og6) beløb i henhold til § 7 i lov om nedsættelse afstatstilskuddet til kommuner ved forhøjelser afden kommunale skatteudskrivning.Stk. 3-6….§ 23 a.Staten yder årligt etbeskæftigelsestilskud til kommunerne tilfinansiering af kommunernes udgifter tilforsikrede ledige. Det samlede beskæftigel-sestilskud fastsættes af finansministeren medtilslutning fra Folketingets Finansudvalg.Beskæftigelsestilskuddet fordeles af indenrigs-og socialministeren efter stk. 2-5.Stk. 2.Beskæftigelsestilskuddet består af:1) Et grundtilskud, som svarer til den enkeltekommunes samlede tilskud i året 2 år førtilskudsåret opreguleret til tilskudsårets for-ventede pris- og lønniveau.2) Et merudgiftsbehov, der for kommunerneunder et beregnes som forskellen mellemkommunernes grundtilskud og de skønnedekommunale nettoudgifter for tilskudsåret. Mer-udgiftsbehovet fordeles på kommunerne i for-hold til ledigheden i året 2 år før tilskudsåret.Stk. 3-6….

Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. januar 2011.Stk. 2.Loven har virkning for udgifter til tilbud,ydelser og aktiviteter m.v., der vedrører perioderefter lovens ikrafttræden.Stk. 3.Uanset § 82 a, stk. 4, i lov omarbejdsløshedsforsikring m.v., som ændret veddenne lovs § 2, nr. 3 og 4, bidragerkommunerne ikke til finansieringen af dagpengeog uddannelsesydelse for de sammenlagt første12 uger i 2011 og 8 uger i 2012. I disse perioderfinder § 85 c, stk. 3, i lov omarbejdsløshedsforsikring m.v., som ændret veddenne lovs § 2, nr. 5 og 6, tilsvarendeanvendelse.Stk. 4.Indenrigs- og sundhedsministeren yder i2011 et særligt tilskud til kommuner, der somfølge af ændringer i refusion og tilskud i dennelovs § 1, § 2, § 4 og § 5 har etbyrdefordelingsmæssigt tab, som af Indenrigs-og Sundhedsministeriet er beregnet til atoverstige 0,1 procent af kommunensbeskatningsgrundlag.§7Stk. 1.Beskæftigelsesministeren kan fastsættenærmere regler om overgangs- ogefterreguleringsordninger for opgørelse afkommunernes bidrag til dagpenge oguddannelsesydelse, jf. § 82 a i lov omarbejdsløshedsforsikring m.v., som ændret veddenne lovs § 2, nr. 1-4.